Skat inviterer Foreningen Danske Revisorer med i opbygningen af NemVirksomhed

DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 40. ÅRGANG Skat inviterer Foreningen Danske Revisorer med i opbygningen af NemVirksomhed Hovedaktionærer og konvertible obligationer Virksomhedsordningen

INDHOLD 3 4 14 VI ER PARATE TIL AT SAMARBEJDE OM NEMVIRKSOMHED Foreningen Danske Revisorer er glade for samarbejdet med Skat. SKAT INVITERER FORENINGEN DANSKE REVISORER MED I OPBYGNINGEN AF NEMVIRKSOMHED "Skat vil bygge fremtidens løsninger sammen med kunderne," siger Richard Hanlov, underdirektør for Afregning i Kundeservice i Skat, i dette interview med Tidsskriftet Danske Revisorer. Et er sikkert: Fremtiden bliver digital. VIRKSOMHEDSORDNINGEN En gennemgang af de ved lov nr. 992 af 16/9 2014 gennemførte ændringer i virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven. 20 23 26 HOVEDAKTIONÆRER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER Mange hovedaktionærer har de senere år erfaret, at tab på udlån til deres selskaber ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. INTERNE AFREGNINGSPRISER OG SKAT Mange skatteydere har den opfattelse, at når man på en eller anden måde handler med sig selv og sit selskab eller mellem selskaber, man selv kontrollerer eller børn m.fl., så kan man selv bestemme priserne. Det skal SKAT da ikke blande sig i vi har vel ret til at disponere selv. SKIFT AF REVISOR I UTIDE - OFTE SUPPLERENDE OPLYSNING Når et selskab skifter revisor uden for den ordinære generalforsamling, skal selskabet sende meddelelse til Erhvervsstyrelsen. 10 DER ER STADIG PLADS TIL FORBEDRINGER For Skat handler digitale løsninger om nye projekter som NemVirksomhed, der skal gøre momsberegning til en automatisk proces. Men i Kerteminde Revision er de digitale udfordringer meget mere lavpraktiske. Her handler det om at komme på systemet. MICHAEL EISENBERG, INTERCOM UDGIVER Foreningen Danske Revisorer Munkehatten 32 5220 Odense SØ Telefon 65 93 25 00 fdr.dk fdr@fdr.dk Danske Revisorers målsætning er at bringe kortfattede, relevante og faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i Danske Revisorer, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. REDAKTION SUSANNE HOLM, Odense HENRIK WILSON, Måløv TOM PICANO, Aalborg CHARLOTTE ELWAIN, Kerteminde ABONNEMENTSPRIS Pris pr. årgang kr. 125,- inkl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,- pr. stk. ANNONCEPRISER 1/1-side 265 x 185...kr. 6.500,- 1/2-side 130 x 185...kr. 5.000,- 1/3-side 85 x 185...kr. 4.000,- 1/4-side 85 x 120...kr. 3.500,- Bagside 230 x 185...kr. 7.000,- Omslag side 2...kr. 7.000,- Gentagelsesrabat på 10% for 4 indrykninger. Annoncemateriale leveres digitalt. Indleveringsfristen er 4 uger før udgivelse. Danske Revisorer udkommer marts, juni, september og december. Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK Kindly.dk OPLAG 1.200 eksemplarer Eftertryk tilladt med kildegengivelse. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

af FORMAND FOR FORENINGEN DANSKE REVISORER ARNE MØRCH JAKOBSEN Vi er parate til at samarbejde om NemVirksomhed Foreningen Danske Revisorer er glade for samarbejdet med Skat. For nylig sagde Skatteministeren ja tak til at modtage vore medlemmers forslag til regelændringer, der kan gøre det lettere for virksomhederne at undgå sort arbejde. Og forleden inviterede Skat os til at være et lille hjul i udviklingen af NemVirksomhed, som skal se dagens lys om præcis to år. Foreningen Danske Revisorer takker og tager imod tilbuddet. Vi vil gå ind i dette samarbejde med fuld dedikation. Vi ser nogle muligheder og udfordringer omkring NemVirksomhed. Mulighederne er, at det bliver lettere at svare moms uden at præstere et stort indberetningsarbejde. Det kan især være en fordel for meget små virksomheder eller enkeltmandsvirksomheder, hvor flere ressourcer nu kan sættes ind på at tjene penge, og ikke på at servicere det offentlige. En væsentlig udfordring er imidlertid, at der bliver et gråzoneområde omkring private udgifter. Hvordan sikrer man, at private udgifter ikke finder vej ind i momsregnskabet? Hvordan skal bilag tjekkes og opbevares og af hvem? Der vil være elementer i momsindberetningen, som man ikke bare kan overlade vurderingen af til Skat. Det gælder for eksempel udligningsordninger. Virksomhederne skal helt overordnet set behandles korrekt. Der ser vi kerneområdet for Foreningen Danske Revisorers indsats. Desuden er en hel del virksomheder ikke gearet til den digitale verden. Skat forudsætter, at det er nemt for borgerne og virksomhederne at håndtere en digital postkasse, men det er ikke altid tilfældet. I nogle små virksomheder er der ikke råd til at ansætte det nødvendige administrative personale. Og fordi man er en god håndværker, behøver man ikke være god til administration. Det kan skyldes manglende interesse eller problemer med at kunne håndtere den digitale verden. Nogle virksomheder kunne således tænkes at give revisor mulighed for at tilgå firmaets konti. Det vil ikke være den rette vej at gå, og der bør være klare begrænsninger på dette område. Ud fra disse overvejelser mener Foreningen Danske Revisorer, at det derfor bør være muligt for virksomheder at fravælge digital postkasse. Flyver vi en tur op over landskabet i helikopteren kan man se, at Skat er stærke på implementering, på samarbejde med afsendere som finansielle institutter, it-firmaer etc. Man er godt gearet til samarbejde med store virksomheder, hvor der sidder regnskabseksperter, der forstår Skats intentioner. Foreningen Danske Revisorer ser dog, at Skat er lidt dårligere gearet til samarbejdet med de små virksomheder. Her vil vi gøre vores indflydelse gældende i et positivt samarbejde med Skat, så man hele tiden har for øje, at alle løsninger skal tilgodese borgerne, virksomhederne og samfundet, før de tilgodeser statsmagten. Og at løsningerne ikke kun skal tilgodese de store og mest informationsstærke virksomheder. Revisorstanden er administrativt stærk og godt gearet til at hjælpe de mindre virksomheder med at komme godt gennem den digitale verden. Vi glæder os til et godt samarbejde omkring Skats digitale løsninger og er klar til at trække i arbejdstøjet. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 3

af KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER MICHAEL EISENBERG, INTERCOM Skat inviterer Foreningen Danske Revisorer med i opbygningen af NemVirksomhed "Skat vil bygge fremtidens løsninger sammen med kunderne," siger Richard Hanlov, underdirektør for Afregning i Kundeservice i Skat, i dette interview med Tidsskriftet Danske Revisorer. Et er sikkert: Fremtiden bliver digital. Skat har iværksat flere større digitale løsninger inden for de seneste år, og flere er på vej. Den 1. oktober i år startede TastSelv Selskabsskat, som er en digitalisering af selskabsskatten. Richard Hanlov, underdirektør i Skat, fortæller, at det er sidste skud på stammen i forhold til at få fulddigitaliseret hele erhvervsområdet. Der vil ske en etapevis implementering, men virksomhederne kan allerede nu se grundlæggende data med betydning for regnskabet. "Det næste, der kommer, er, at man kan indrapportere selvangivelse og få beregnet skat. De fleste virksomheder vil opleve, at 2014-regnskaberne indrapporteres digitalt i 2015," vurderer Richard Hanlov. Skat drifter ikke selv TastSelv, det ligger hos leverandører udefra. Skat har en stor interesse i at have driftsstabilitet, for i samme sekund, den ikke er der, ringer kunderne til 72 22 18 18. Og det gør de, for ikke alt virker perfekt. Det er vigtigt at få kundernes feedback hurtigt, så kan man bedre rette fejl i en fart. Skats interne systemer sikrer, at IT får fejlmeldingen hurtigst muligt, og Richard Hanlov får som ansvarlig en sms, så han er opdateret. Ventetiden er meget forskellig på Skats telefonlinje, ofte opleves den som lang. "Faktum er, at Skat i år har haft en gennemsnitlig ventetid på telefonen på cirka syv minutter, der dog dækker over store forskelle i ventetiden henover året. Det er klart, at for eksempel op til store momsindberetningsperioder og i forbindelse med frigivelse af årsopgørelse vil der være nogle, som skal vente længere, men vi arbejder hele tiden på at nedbringe ventetiden. Blandt andet ved at ændre strukturen i tastevalg på telefonen og skrive direkte telefonnumre i alle vores breve og mails. Vi prøver også at gøre vores breve mere læsevenlige og henviser til vejledning på skat.dk, så vi undgår unødvendige opkald, og dermed opnår større tilgængelighed på telefonerne. Vi deltager også i benchmarking med både private og andre offentlige callcentre for at sikre, at vi leverer på højeste niveau," siger Richard Hanlov. Digital post lige om hjørnet Alle skal have digital post, både private fra 1. november 2014 og erhverv, hvor ordningen trådte i kraft 1. november 2013. Richard Hanlov oplyser, at digital postkasse kræver omstilling af Skats systemer og breve, og at ikke alle breve vil være klar lige med det samme. Man har set talrige eksempler på, at kommuner, kommunebiblioteker og sågar lokale afdelinger af Skat selv tilbyder at hjælpe borgerne med at blive digitale. Når mange finder det umuligt at skaffe sig digitale postkasser, er man så gået for hurtigt frem? Og burde det offentlige gøre enhver digital brug selvforklarende under udførelsen? 4 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

Jeg ser revisorerne som en helt central aktør i opbygningen af NemVirksomhed og inviterer derfor også Foreningen Danske Revisorer med ind i arbejdet," tilbyder underdirektør Richard Hanlov fra Skat. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 5

Skat har enormt mange data både om borgere og virksomheder, men vi er bevidst om, at det er kundernes data. "Som udgangspunkt ja, så burde alle vores digitale løsninger være så brugervenlige, at de var selvforklarende. Skat er for eksempel i gang med at bygge en mobilbaseret adgang til at betale moms, der skal gøre livet lettere for virksomheder, der har svært ved at orientere sig i Skats TastSelvmiljøer, for de er ikke brugervenlige nok. Mobilmoms er et forsøg på at skabe praktiske, intuitive løsninger på brugernes præmisser. Vi er også netop nu ved at etablere et brugerpanel af virksomheder, som kan hjælpe os med at vurdere og teste brugervenligheden i de nye løsninger, der er på vej." "Skat har gennem lang tid digitaliseret og automatiseret skatteområdet, og vi har på en måde været træktog for, at man overhovedet laver en digital postkasse. Vi ved, at 84 procent af borgerne går ind og ser deres årsopgørelse på Skats systemer, og dermed ved vi også, hvem der ikke er digitale, og de skal behandles lige så godt som alle andre kunder," siger Richard Hanlov. Det er Digitaliseringsstyrelsen og ikke Skat, der har ansvaret for den digitale postkasse og i givet fald kommer til at hjælpe borgerne med den pædagogiske opgave at få en digital postkasse. "Lige nu er der blandt andet kommuner, der sender informationsmateriale om digital post ud til borgerne i den digitale postkasse. Det har jeg da også kunnet konstatere i min egen postkasse," fortæller Richard Hanlov. eskatdata en succes fra start Skat har siden august 2012 tilbudt borgerne at levere årsopgørelser og lønoplysninger digitalt direkte til de finansielle virksomheder. Er alle banker med i ordningen i dag, eller stritter nogle imod? Richard Hanlov oplyser, at ordningen er en kæmpe succes så stor, at Skats største udfordring er at følge med tilmeldingerne fra den finansielle sektor. "I hele min karriere er det måske denne sag, jeg er allermest stolt af at have været med til at bygge," siger Richard Hanlov. "Det er en enestående løsning, som giver mening med vindere hele vejen rundt." "Først og fremmest har vi kunden i centrum. Borgeren er den centrale vinder i denne ordning, fordi han med et enkelt digitalt samtykke til Skat kan overføre sine skatteoplysninger til for eksempel banken, og lave digital låneansøgning i sit pengeinstitut døgnet rundt, uden at være i personlig kontakt med hverken banken eller Skat. De oplysninger, Skat overfører, målretter vi desuden til de finansielle virksomheder, så de kun får adgang til at se netop det, der er relevant for eksempelvis kreditvurderingen. Dermed skærper vi beskyttelsen af borgerens oplysninger," forklarer Richard Hanlov. Han nævner også, at når finansielle institutter får digitale indberetninger, minimerer det kilder til fejl, og Skat får udnyttet, at oplysningerne kan overføres digitalt, så man sparer kundehenvendelser. "Der er kun få banker, der ikke er med endnu, og forsikrings- og pensionsbranchen vil også gerne med i ordningen," oplyser Richard Hanlov. Virksomhedsdel i eskatdata Skat modner i øjeblikket muligheden for at lancere en tilsvarende løsning på erhvervsområdet, idet udstilling af virksomhedsdata også efterspørges af mange interessenter. "Vi vil gerne forsøge at finde tilsvarende gevinster i forhold til virksomhederne, som vi har fundet i forhold til borgerne. Arbejdstitlen, vi kører med, er eskatdata Erhverv. Der ligger et stort potentiale der." "Skat har enormt mange data både om borgere og virksomheder, men vi er bevidst om, at det er kundernes data. Derfor er det meget vigtigt, at når vi afleverer data til andre offentlige myndigheder, så er kunden vidende om det og har givet samtykke til det." Richard Hanlov modtog på Skats vegne i foråret den ene af Digitaliseringsstyrelsens tre priser, Effektiviseringsprisen, netop for projektet om eskatdata. Prisen blev blandt andet givet, fordi projektet viste, at effektiviseringer sagtens kan være ensbetydende med en højere service for slutbrugerne. NemVirksomhed en del af Vækstpakken Skat arbejder for øjeblikket på en ny løsning, NemVirksomhed, der skal reducere enkeltmandsvirksomheders tidsforbrug på bogføring samt afregning af moms og skat. NemVirksomhed består af tre elementer: Automatisk overførsel af transaktionsdata fra bank til regnskabssystem via en udbygning af eksisterende netbankløsninger, en standardkontoplan i regnskabssystemet til afhjælpning af fejl, og automatisk afregning af moms og skat. Den primære målgruppe for NemVirksomhed er landets ca. 275.000 enkeltmandsvirksomheder, men alle virksomheder kan principielt få gavn af løsningen, som forventes at medføre en væsentlig reduktion af virksomhedernes effektive arbejdstid anvendt på bogføring og dermed få en positiv effekt på produktiviteten. Men betyder det så, at Skat nu er i gang med at lave virksomhedens regnskab? "Vi vil gerne gøre det samme for virksomhederne som for borgerne, nemlig sætte strøm til nogle af de processer som vi ved, de synes er besværlige. Men vi kommer ikke til at lave virksomhedens regnskab, for der vil stadig være en masse, der skal tages stilling til. Vi ved, at der er fejl i over 50 procent af regnskaberne, og vi har været ude at spørge kunderne, hvad der rent faktisk er deres problemer. Derfor ved vi også, at de synes, at regelkomplekset er svært, og det vil de fortsat have brug for revisorernes hjælp til at forstå," forklarer Richard Hanlov. 6 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

Nordskov Revision møder sine kunder i skyen En af de store fordele ved at være i skyen, er det samarbejde vi opnår med vores IT Business kunder. Det gør det nemmere og enklere, når vi begge er i skyen, da vi og kunden arbejder i samme datasæt. F.eks. kan vi assistere med den daglige bogføring, oprette og vedligeholde kontoplaner og kunden kan lave fakturering - det er det optimale samarbejde for begge parter, udtaler Lone Nordskov, ejer af Nordskov Revision. Hertil kommer også den store tidsbesparelse i, at vi ikke skal importere kundens data de er der bare. Vi skal heller ikke bruge tid på at logge på kundens IT Business løsning vi kan tilgå det fra vores egen IT Revisor. En fokuseret partner med de rette kompetencer Som kunde hos Focus IT siden 2000, har vi haft et mangeårigt samarbejde med et højt serviceniveau og stor tilfredshed. Da Focus IT introducerede ReviSky i 2011, blev vi enige om at komme i skyen og lade en professionel partner sørge for det hele. Vi er en mindre revisorvirksomhed, men har stadig brug for stabilitet og fleksibilitet. Med denne løsning har det været en vigtig faktor at få en kompetent partner, der kan sikre, at vi er kørende 24/7 samtidigt med, at der er adgang til hotline, når behovet opstår. Den rigtige løsning for os Med ReviSky har vi fået nogle værktøjer, der kommer hele vejen rundt om vores arbejdsprocesser og det er en kæmpe fordel, at det hele er samlet på ét sted frem for saml-selv løsninger. Det har uden tvivl været det rigtige for os at komme i skyen. Vi slipper for vedligeholdelse af hardware, opdateringer og installationer - det gør det meget nemmere at holde fokus på vores forretning og vores kunder. Nordskov Revision beskæftiger sig med revision, bogføring og rådgivning til små og mellemstore håndværks-, detail- og restaurationsvirksomheder. Virksomheden sætter en ære i at tilpasse assistance til den enkelte kundes behov med fokus på den personlige kontakt og engagement. www.nordskov.dk www.focus-it.dk info@focus-it.dk Telefon 62 21 53 53

Skat vurderer, at cirka 40 procent af enkeltmandsvirksomhederne ikke har revisor, og dem vil man gerne hjælpe. "Skat har den mission, at vi gerne vil fjerne bøvl og administrativt besvær for virksomhederne, så de kan koncentrere sig om at tjene penge. Det er også en del af regeringens vækstpakke at gøre det nemmere at drive virksomhed. Der er en vækstdagsorden generelt i samfundet, og Skat støtter iværksættertrangen ved at skabe rammerne for, at virksomhederne kan lykkes, fordi vi hjælper de små virksomheder med at få et overblik over skatteregnskabet," slår Richard Hanlov fast. Hvad er privat, hvad er fradragsberettiget? I revisorbranchen tvivler man på, at det kommer til at fungere i praksis. Hvem skal kontrollere privatforbruget i det system? Har Skat mulighed for det? "Nej," svarer Richard Hanlov klart, "systemet er ikke lavet for at kontrollere. Vi laver løbende complianceundersøgelser (undersøgelser af virksomhedernes lyst og evne til at overholde regler, red.), og vi ved, at det faktisk kun er ganske få procent, der vil unddrage sig at betale skat og moms. Vi ved også, at der er fejl i over halvdelen af regnskaberne, så der ser vi et problem. I stedet for at tjekke de mange, hjælper vi dem. Det er godt for virksomhederne og godt for Skat," vurderer Richard Hanlov. Til spørgsmålet om bilagskontrollen mener Richard Hanlov, at der er en fælles interesse i, at kontrollen med bilag sker så tæt på kilden som muligt, og det er alt andet lige, når transaktionen udløses. "Tanken er stadig i modning, men vi forfølger i princippet at forfine og efterligne principperne i en 40 år gammel kildeskattelov fra borgerområdet. Tanken er at afregne skatten så tæt på kilden som muligt og i direkte tilknytning til den enkelte transaktion. Dette princip kan vi med fordel anvende også i forhold til moms, afgifter og told, fordi det giver indlysende fordele for alle. Problemet for mange virksomheder er jo i dag, at de skal have bilagene frem en gang til, når de skal afregne til Skat og det opleves som bøvlet," mener Richard Hanlov. "Vi ønsker derfor at automatisere processen, så den i højere grad integreres og forenkles. Det vil fjerne en De allerfleste virksomheder vil gerne gøre det korrekte rent skattemæssigt, men alligevel er der mange fejl i deres regnskaber. Der er en stor del, der lider under reglernes kompleksitet, og det gør det sværere for dem at drive virksomhed. uhensigtsmæssig byrde for virksomhederne og sikre en mere præcis afregning til Skat. Dertil garderer det virksomhederne for ubehagelige overraskelser, fordi intet bliver glemt. Det betragter jeg som god og intelligent kundeservice," siger Richard Hanlov. "Vi må se, hvor langt vi kan komme. Men der vil forsat være behov for, at en revisor eller en kunde skal tage stilling til, om noget er privatforbrug eller en fradragsberettiget udgift. Det kan systemet ikke finde ud af. Men langt hen ad vejen kan vi få afluset de værste ting." Richard Hanlov oplyser, at Skat forsøger at lave informative og brugervenlige løsninger beregnet på virksomheder, hvor regelefterlevelsen er i orden. "De allerfleste virksomheder vil gerne gøre det korrekte rent skattemæssigt, men alligevel er der mange fejl i deres regnskaber. Der er en stor del, der lider under reglernes kompleksitet, og det gør det sværere for dem at drive virksomhed. Derfor giver det mening, at Skat sætter strøm til de processer, som virksomhederne synes er besværlige," siger han. Invitation til Danske Revisorer Skat er meget interesseret i at opretholde det gode samarbejde med revisorerne. "Vi vil faktisk ikke bare lytte til vores kunder, vi er interesserede i at bygge vores løsninger sammen med dem", siger Richard Hanlov. Men sidder der så arbejdsgrupper i NemVirksomhed og kommer med input til, at systemet bliver så godt som muligt? Som formand for styregruppen kan Richard Hanlov fortælle, at rigtig mange interessenter bidrager med viden til projektet. "Skat bygger løsninger med udgangspunkt i kundernes behov, og derfor bygger vi NemVirksomhed sammen med dem, som skal bruge den virksomhederne. Derudover er den private, finansielle sektor samt udbydere af regnskabssystemer helt vitale aktører og skal involveres direkte i arbejdet, hvis vi skal få succes med det færdige produkt," fortæller Richard Hanlov." Hvad med revisorbranchen, er de med? "Vi er i gang med at etablere fora og følgegrupper for interessenter omkring NemVirksomhed, så alle har mulighed for at følge udviklingen og samtidig komme med vigtigt input til produktet. Et godt resultat kræver både dialog og involvering, og jeg ser revisorerne som en helt central aktør i den sammenhæng og inviterer derfor også Foreningen Danske Revisorer med ind i arbejdet," tilbyder Richard Hanlov. 8 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

"Vores mål lige nu er, at NemVirksomhed skal være idriftsat inden udgangen af 2016. Men Skat kommer til at implementere det i små bidder hen ad vejen." Fremtiden bliver digital I dag kommunikerer man med Skat tre steder: Almindelig post, e-mail og ny digital postkasse. Hvordan skal det blive i fremtiden? Richard Hanlov er helt klar på den sag: "Skat vil bruge de digitale kanaler på alle områder. Og Skat ser det som en styrke, at virksomhederne har deres arkiv i den digitale postkasse." Er forandringstempoet i Skat for højt? Magter man at implementere funktionsduelige løsninger i en tid, hvor Skat ser ud til at være presset på mange fronter? Har Skat overskud til det? Igen er Richard Hanlov helt tydelig: "Vi sætter ikke projekter i søen, som vi ikke tror på, at vi kan løbe hjem. Det går stærkt, men det skal også gå stærkt. Der er pres på Skat, fordi vi har en effektiviseringsdagsorden i Danmark, men er der nogen, der har vist, at de kan digitalisere, så er det Skat." Hvordan ser Richard Hanlov så på revisorernes rolle i den digitale fremtid? Bliver de overflødige i alle de digitale løsninger? "Det tvivler jeg på, for der vil hele tiden være rådgivning om reglerne, og der vil altid være tvivl og fortolkninger omkring regnskaber, og mange vælger at overdrage det til revisor, fordi de har nok af andet i hovedet for at kunne drive deres virksomheder. Jeg ser det sådan, at når Skat sætter strøm til de besværlige processer, kan revisorerne bruge tiden på at yde reel rådgivning i stedet. Og så er der dem, der ikke bruger revisorer. De får glæde af de digitale løsninger og bliver forhåbentlig mere levedygtige i den første tid, fordi vi hjælper dem med at få overblik over skatteregnskabet. Hvis vi i fællesskab kan bidrage til at få flere levedygtige virksomheder, vil der blive endnu mere arbejde til revisorer," slutter Richard Hanlov. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 9

af KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER MICHAEL EISENBERG, INTERCOM Der er stadig plads til forbedringer For Skat handler digitale løsninger om nye projekter som NemVirksomhed, der skal gøre momsberegning til en automatisk proces. Men i Kerteminde Revision er de digitale udfordringer meget mere lavpraktiske. Her handler det om at komme på systemet. Charlotte Elwain er medlem af bestyrelsen i Danske Revisorer, og til daglig driver hun Kerteminde Revision, som hun ejer. Kerteminde er en lille by med knapt 6.000 indbyggere; en typisk dansk kystby med mange turister om sommeren, men langt fra Hovedstadens forkromede løsninger og designede liv. Charlotte Elwain har et stort erfaringsgrundlag, når det gælder små virksomheders problemstillinger i forhold til revision og skat. Hun fører os gennem nogle af de problemer, man som revisor kan opleve i forhold til Skats digitale løsninger. Midlertidige årsopgørelser udløser overskydende skat Charlotte Elwain fortæller, at Skat i 2014 udsendte en midlertidig årsopgørelse til mindre erhvervsdrivende. Opgørelsen var dannet på grundlag af forskudsregistreringen for 2013. Viste årsopgørelsen overskydende skat, blev den udbetalt, selvom man endnu ikke havde indsendt det endelige regnskab. "Når vi så indberettede det korrekte resultat af virksomhedens drift, og overskydende skat eller restskat blev anderledes, betød det, at kunden skulle betale eventuelt udbetalt overskydende skat tilbage fordelt på tre rater i efteråret. Eventuel øvrig restskat skulle betales senest 30. juni eller overføres til næste år," fortæller Charlotte Elwain. "Dette har Skat dog sørget for ikke sker fremadrettet, da overskydende skat nu ikke vil blive udbetalt før, at det endelige regnskab er indberettet." Forskudsskema Et andet problem, som Charlotte Elwain påpeger, er, at Skat automatisk korrigerer forskudsskemaer, som revisorerne har tilrettet. "En af vore kunder var stoppet som lønmodtager og i stedet gået på efterløn. Ved Skats (autoagter) korrektionsrunde rettede de forskudsskemaet og indsatte lønindkomst igen. Det betød, at kunden kom forbi kontoret med sit nye forskudsskema, som han jo mente, at vi havde rettet. Så måtte vi rette for anden gang, fortæller Charlotte Elwain. "Vi har også en del eksempler, hvor Skat har indsat det "gamle" befordringsfradrag igen, selvom vi har ændret forskudsskemaet ud fra nye faktiske oplysninger," siger hun og tilføjer: "Skat får løbende indberetning fra pengeinstitutter med videre om virksomheders eller personers renter og lån. På dette område kan jeg med fordel se, at de korrigerer." Skattekontoen blander forskellige beløbstyper Som udgangspunkt finder Charlotte Elwain, at Skattekontoen er et godt tiltag. De tidligere kontoudtog man kunne få fra Skat, var nærmest umulige at bruge. "Et minus er dog, at Skat blander indbetalinger fra A-skat og moms. Der bliver modregnet i den ældste gæld, og indtil nu har jeg kun set rykkere på moms og ikke på A-skat, hvilket har bevirket rentetilskrivning, 10 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

Charlotte Elwain ville ønske, at Skat brugte flere ressourcer på at få de eksisterende digitale løsninger til at fungere endnu bedre i stedet for at prioritere udvikling af nye løsninger så højt. "Der er stadig plads til forbedringer," mener Charlotte Elwain. som kunden ikke opdager. Kundernes hovedinteresse er jo som regel deres erhverv," siger Charlotte Elwain og fortæller om en kunde, hvor Skat har tilbageholdt overskydende moms: "Indberetningen af moms fremgår ikke af skattekontoen, men står forneden under posten "fremtidige posteringer". Husker Skat så, at beregne rente fra angivelsesdagen eller hvordan?" TastSelv nede eller? I mange år har det drillet revisorerne, at der ikke var adgang nok til Skats systemer ved spidsbelastninger, når alle ville på. Det største kapacitetsproblem er ved udsendelse af årsopgørelserne. "I flere dage er det ikke muligt, at komme ind på TastSelv. Kommer der en kunde forbi, som gerne vil have rettet sit forskudsskema, så vil vi meget gerne hjælpe, men desværre, er det ikke muligt for os," fortæller Charlotte Elwain. Hun tilføjer, at Skat i år dog åbnede op for årsopgørelsen op til en weekend, og det hjalp en del. "Men også i almindelighed kan vi få meldingen "TastSelv er under opdatering. Prøv igen senere." Kunne opdateringerne ikke køres om natten?" spørger hun. I Kerteminde Revision har man i perioder også oplevet problemer med at få dannet en årsopgørelse med det samme, når man indberettede selvangivelsen. "Det er jo en ekstra arbejdsbyrde, at vi er nødt til at lægge sagsmappen væk, for så at finde mappen frem igen næste dag. Vi har også flere gange oplevet, at man ikke kan komme igennem på telefonen. Det var rigtig slemt i år i ugerne op til den 30. juni og ugen efter," mener Charlotte Elwain. NemVirksomhed men bliver det nemt? NemVirksomhed skal gøre det lettere at drive virksomhed. Virksomhedens kontooplysninger i banken går til Skat, som så beregner moms ud fra, at alle kontoens tal er korrekte. Det skal virke i 2016. Men Charlotte Elwain finder det lidt tvivlsomt, om det kan lykkes. "Hvem kontrollerer, om det er til privat," spørger hun og tilføjer: "Skal Skat føre det ind eller virksomhedsejerne? Hvad med bilag? Hvor skal de opbevares?" Som helhed finder Charlotte Elwain, at de digitale løsninger fungerer OK, men hun ville ønske, at Skat også brugte nogle af ressourcerne på at få de eksisterende digitale løsninger til at fungere endnu bedre i stedet for at prioritere udvikling af nye løsninger så højt. "Der er for mange situationer, hvor vi oplever nedetid, og jeg må lægge sagsmappen væk og logge på igen senere," siger hun. "Samlet set er jeg godt tilfreds, men der er stadig plads til forbedringer," slutter Charlotte Elwain. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 11

Dagligdagens problemer og løsninger Tidsskriftet Danske Revisorer har givet Skat mulighed for at kommentere nogle af de problemer, som Charlotte Elwain og mange andre revisorer oplever i hverdagen. A-skat og moms på samme konto: Charlotte Elwain nævner i artiklen "Der er stadig plads til forbedringer", at hvis Skat tilbageholder overskydende moms, så fremgår indberetningen ikke på skattekontoen, men står forneden under posten fremtidige posteringer. Husker Skat så at beregne rente eller? Skat svarer: Den sædvanlige forretningsgang for modregning eller tilbagebetaling af overskydende moms er følgende: Den negative angivelse bliver registreret på Skattekontoen, når den er angivet via TastSelv Erhverv, dvs. at den bliver vist på Skattekontoens Kontostatus under Fremtidige posteringer. Hermed kan kunden se, at angivelsen er modtaget og er under behandling. Den negative angivelse påvirker Skattekontoens saldo rentemæssigt fra det tidspunkt, hvor Skat frigiver den negative angivelse til udbetaling (opkrævningslovens 16a, stk. 6). Der vil således først ske intern modregning på Skattekontoen på frigivelsestidspunktet for den negative angivelse. En evt. skyldig saldo på Skattekontoen vil blive forrentet efter Skattekontoens renteregler frem til modregningspunktet. Forinden frigivelsen har Skat ret til at foretage kontrol af en negativ angivelse af for eksempel moms (Opkrævningslovens 12). Hvis frigivelsestidspunktet på en negativ angivelse ligger senere end 3 uger fra angivelsestidspunktet, kan virksomheden være berettiget til rentegodtgørelse efter rentelovens 5. Formålet med rentegodtgørelse efter renteloven er at kompensere for rentetab som følge af, at virksomheden ikke kan råde over det pågældende beløb. TastSelv ofte nede: Charlotte Elwain nævner, at revisorerne oplever, at der ikke er adgang nok til Skats systemer ved spidsbelastninger f.eks ved udsendelse af årsopgørelserne. Og at det kan vare flere dage. Skat svarer: Vi kender ikke til nedbrud af flere dages varighed, vi har ikke haft udfordringer af den karakter. Når nogen oplever driftsustabilitet, så er det bestemt ikke tilfredsstillende. Det er typisk op mod deadlines, at tingene kan tage en længere tid. Systemerne skal selvfølgelig ikke gå ned, og det bruger vi mange kræfter på at sikre. Vi overvåger systemerne døgnet rundt, så vi får alarmer så snart noget ikke fungerer. Vi får også henvendelser fra kunderne om driftsustabilitet eller fejl, som vi selvfølgelig reagerer på. Men det sker jo også, at vi ikke kan genkende fejlene, når vi prøver systemerne af, og så kan forklaringen af og til være, at der er uregelmæssigheder i kundens eget netværk. Data sent ind på Skatteoplysninger: Skatteoplysninger, personlige og virksomhedsrelaterede, er et af de nyere tiltag fra Skat. Mange ting, som Skat selv har oplysninger på, kommer først på skemaet i marts, så som den erhvervsmæssige del af ejendomskat. Charlotte Elwain mener, at revisor nu kun har tre måneder til at lave selvangivelsen færdig for klienten, idet man mister marts måned som arbejdsmåned. Skat svarer: Fordelingen mellem erhverv og privat fremgår af ejendomsskattebilletten, som jo er tilsendt borgeren af kommunen (som bestyrer ejendomsskat) før indkomståret starter. Der er derfor ingen grund til at revisoren afventer, at oplysningerne bliver tilgængelige i skattemappen. Skat vil imidlertid gerne undersøge mulighederne for, at oplysningerne kan komme hurtigere i skattemappen, end de gør i dag. 12 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

Revisormanual 2014-2 Af Thorbjørn Helmo Madsen Denne udgave indeholder som vanligt de nyeste ændringer inden for skat, moms, arbejdsmarkedsforhold og sociale forhold mv. På skatteområdet er de love, som er vedtaget i foråret, blevet indarbejdet. Bestil bogen i onlinebutikken på karnovgroup.dk De væsentligste ændringer i de love, der er fremsat eller i høring, og som ventes vedtaget, når Folketinget træder sammen igen, er ligeledes omtalt i denne udgave. Det er præciseret, at det er forslag, da der selvfølgelig kan ske ændringer i det fremsatte. Flere afsnit om de sociale forhold er ændret eller skrevet om. Moms og afgifter Der er sket flere væsentlige ændringer på momsog afgiftsområdet. Det gælder bl.a. omvendt betalingspligt og fakturering af mobiltelefoner, pc ere etc.vi skriver kort om disse områder, men vi anbefaler, at man læser mere om emnerne i Momsmanualen og Afgiftsmanualen. Revisormanual kan også købes i abonnement. BESTILLINGSNR: 741803 UDGAVE: 2014-2 PRIS I ABN.: kr. 309,- ekskl. moms PRIS I LØSSALG.: kr. 350,- ekskl. moms Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk eller på mail: post.dk@karnovgroup.com

af TAX PARTNER, LEKTOR OLE AAGESEN, REVITAX A/S OG CBS MASTER I SKAT Virksomhedsordningen En gennemgang af de ved lov nr. 992 af 16/9 2014 gennemførte ændringer i virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven. Indledning Denne artikel har til formål at beskrive de ved lov nr. 992 af 16/9 2014 indførte værnsregler i virksomhedsskatteloven og i kildeskatteloven, som skal sikre, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes utilsigtet i strid med virksomhedsskattelovens overordnede formål. Lovens titel er: Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.). Loven træder i kraft den 15/9 2014 og indeholder forskellige virkningstidspunkter og overgangsregler. Med de gennemførte ændringer kan selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, herefter ikke anvende indkomst beskattet med foreløbig virksomhedsskat 24,5 % (2014) til 1) Sikkerhedsstillelse for privat gæld, som finansierer privatforbruget og/eller til 2) Finansiering af afdrag på privat gæld, som placeres i virksomhedsøkonomien. Herudover indfører loven en forhøjelse af satsen for rentekorrektion, som skal sikre rentekorrektionens effektivitet (den selvkontrollerende effekt). Udgangspunktet for de gennemførte ændringer er lovforslag L 200 i Folketingssamlingen 2013/2014, fremsat den 11/6 2014 af den daværende skatteminister, Morten Østergaard. Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsøkonomien for gældsposter placeret i privatøkonomien En betingelse for at anvende virksomhedsordningen er, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav, og at bogføringen tilrettelægges på en sådan måde, at virksomhedsøkonomien er regnskabsmæssigt adskilt fra privatøkonomien. Hæverækkefølgen skal sikre, at virksomhedsoverskud, som spares op i virksomhedsøkonomien og som beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014), ikke kan anvendes til finansiering af den selvstændigt erhvervsdrivendes privatforbrug. Ved at pantsætte aktiverne i virksomhedsøkonomien og placere den dertil knyttede gæld og det dertil knyttede låneprovenu i privatøkonomien, har man (lovligt) kunnet omgås hæverækkefølgen. Med inspiration i regelsættet om beskatning af ulovlige aktionærlån (ligningslovens 16 E), er der i virksomhedsskattelovens 10, stk. 6 indsat en ny bestemmelse, som skal bringes i anvendelse fra og med den 11/6 2014, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende stiller aktiver i virksomhedsøkonomien til sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsøkonomien. I lovforslaget (L200) af 11/6 2014 gik bestemmelsen ud på at beskatte sikkerhedsstillelse, men i den vedtagne lov blev bestemmelsens indhold imidlertid ændret, så at det er det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsen, som udløser beskatning på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. I den vedtagne lov blev der tillige indsat tre undtagelser i 10, stk. 7-9, som vil blive gennemgået nedenfor. Det fremgår imidlertid hverken af lovforslaget eller bemærkningerne til lovforslaget, hvordan en given sikkerhedsstillelse skal måles. Dette blev kritiseret fra 14 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

flere sider i de afgivne høringssvar, og har angiveligt været medvirkende til den stedfundne ændring i betænkningen om, at der skal måles på laveste værdi af enten gældens kursværdi elle sikkerhedens størrelse. Måling af henholdsvis gældens størrelse og sikkerhedens omfang fremgår af betænkningen. Det anføres, at gældens størrelse måles på gældens kursværdi, at sikkerhedens størrelse måles på aktivernes handelsværdi og at måletidspunktet er det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed for gæld, som ikke indgår i virksomhedsøkonomien. Det anføres endvidere i bemærkningerne, at efterfølgende udsving i værdien af en sikkerhedsstillelse, fx stigning i værdien af et aktiv, ikke har skattemæssige konsekvenser. Derimod vil det få skattemæssige konsekvenser ved flydende sikkerhedsstillelser, fx virksomhedspant, hvis virksomhedsøkonomien tilføres værdier i form af yderligere aktiver og sikkerhedens værdi derved forøges, idet der i sådanne situationer vil skulle ske beskatning med den yderligere sikkerhedsstillelse, hvis sikkerheden er lavere end gældens størrelse på det tidspunkt, hvor der er stillet sikkerhed for gælden. Om kreditter med trækningsret, fx. en kassekredit, anføres det, at målingen ikke er kredittens maksimum, men det beløb, der faktisk er trukket på kreditten. Det faktum, at en selvstændigt erhvervsdrivende opnår en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr., som placeres i privatøkonomien og med pant i aktiverne i virksomhedsøkonomien, medfører ikke i sig selv beskatning. Beskatning vil først skulle ske på det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende faktisk begynder at trække på kassekreditten, og beskatningen sker på baggrund af det største samlede træk, hvilket eksempelvis indebærer, at en selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samlede træk, der er sket på kassekreditten, uanset at der i målingsperioden løbende er indsat penge på kassekreditten, som er hævet igen. Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsøkonomien sidestilles med en ny sikkerhedsstillelse med beskatning til følge, hvis den nye sikkerhedsstillelse er med aktiver i virksomhedsøkonomien, når sikkerhedsstillelsen omfatter gæld, som placeres uden for virksomhedsøkonomien. I de afgivne høringssvar er der spurgt ind til pengeinstitutternes generelle modregningsadgang mellem ind- og udlånskonti. Svarene går i retning af, at der som udgangspunkt ikke er tale om en sikkerhedsstillelse, men at visse arrangementer ud fra konkrete vurderinger eller omstændigheder, kan medføre, at der alligevel er stillet sikkerhed i relation til lovens 10, stk. 6. Da loven ikke samtidig ændrer på bestemmelserne i VSL 10, stk. 1 og stk. 2 om beskatning af overskud, er der reelt tale om en ny særskilt beskatning ved sikkerhedsstillelse fra og med den 11/6 2014, hvis lån og/eller låneprovenue placeres uden for virksomhedsøkonomien. Ud over sikkerhedsstillelse for den selvstændigt erhvervsdrivendes egen gæld, så omfatter bestemmelsen tillige sikkerhedsstillelse overfor 3. mands gæld, når en sådan sikkerhedsstillelse ikke kan anses for at være et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Den første undtagelse for beskatning, jf. VSL 10, stk. 7, går netop ud på, at beskatning ikke skal finde sted ved sikkerhedsstillelse, som er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Definitionen på en sædvanlig forretningsmæssig disposition fremgår imidlertid ikke af lovteksten, men skal findes i bemærkningerne til betænkningen. Det anføres her, at der skal foretages en konkret vurdering af, om en given sikkerhedsstillelse kan anses for at være forretningsmæssigt begrundet, hvor der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse, herunder om en eventuel sikkerhedsstillelse over for en leverandørs pengeinstitut er nødvendig for, at leverandøren kan effektuere sin del af en mellem parterne indgået gensidigt bebyrdende aftale. Den anden undtagelse for beskatning, jf. VSL 10, stk. 8, går ud på, at der heller ikke skal ske beskatning efter 10, stk. 6, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende stiller aktiver, der indgår i virksomhedsøkonomien til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomme omfattet af VSL 1, stk. 3, 2. og 3. punktum, når gælden, som aktiverne i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for, ikke overstiger værdien af stuehuset/ ejerboligen. Værdien, der skal måles på, er enten den seneste vurdering med tillæg af forbedringer eller den kontante anskaffelsessum; altså den værdi, hvormed stuehuset/ ejerboligen skal indgå på indskudskontoen, hvis stuehuset/ejerboligen ikke blev benyttet af den erhvervsdrivende, men var udlejet til 3. mand. Med henvisningen til 3. punktum, så omfatter bestemmelsen tillige ejerboligen i udlejningsejendomme med 3-6 beboelseslejemål og ejerboligen i de boligfællesskaber, som er omfattet af EVS 4, stk. 1, nr. 8. Eksempelvis kan en landbrugsejendom stilles til sikkerhed for privat gæld, som placeres i privatøkonomien uden om hæverækkefølgen, uden at dette medfører beskatning efter VSL 10, stk. 6, når gælden ikke overstiger værdien af stuehuset. Hvis gælden overstiger stuehusværdien, beskattes det overskydende beløb, hvis gælden placeres i privatøkonomien uden først at være hævet i virksomhedsøkonomien. Målingen sker altid på tidspunktet, hvor der stilles sikkerhed, og det er ikke forbundet med skattemæssige konsekvenser, hvis ejendomsvurderingen efterfølgende stiger eller falder i værdi. Den tredje undtagelse for beskatning, jf. VSL 10, stk. 9, går ud på, at der heller ikke skal ske beskatning efter 10, stk. 6, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fra og med den 11/6 2014 til og med den 31/12 2017 stiller aktiver, der indgår i virksomhedsøkonomien til sikkerhed for privat gæld, når en sådan sikkerhedsstillelse ikke overstiger en eksisterende sikkerhedsstillelse den 10/6 2014. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 15

Denne undtagelse giver mulighed for at udskifte en långiver, uden at dette medfører beskatning af en ny sikkerhedsstillelse. Beskatning efter VSL 10, stk. 6 omfatter sikkerhedsstillelse fra og med den 11/6 2014 og beskatningen gennemføres på den måde, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal medregne beløbet i sin personlige indkomst og at et tilsvarende beløb anses for hævet fra virksomhedsøkonomien. Den stedfundne hævning er ikke en hævning i den almindelige hæverækkefølge og må derfor ikke posteres som en hensættelse til senere hævning. Lån og sikkerhedsstillelser pr. 10/6 2014 indgår i bagatelgrænsemålingen. Finansiering af afdrag på private gældsposter, som er placeret i virksomhedsøkonomien Der er indsat en ny værnsregel i VSL 11, stk. 4, som går ud på, at der ikke kan foretages opsparing i virksomhedsøkonomien til foreløbig beskatning med 24,5 % (2014), hvis den selvstændigt erhvervsdrivende skal beregne rentekorrektion som følge af negativ indskudskonto, med virkning fra og med den 11/6 2014. Formålet med reglen er, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan indskyde privat gæld i virksomhedsøkonomien og afdrage den private gæld med foreløbigt beskattede midler. Reglen er imidlertid formuleret på en sådan måde, at den skal bringes i anvendelse, for alle selvstændigt erhvervsdrivende med negativ indskudskonto. Det faktum, at kapitalafkastgrundlaget er positivt er uden betydning, da bestemmelsen finder anvendelse, når det første punktum i 11, stk. 1, som omhandler negativ indskudskonto, er opfyldt. Det fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget, at indskudskontoen kan blive negativ af andre årsager end med privat gæld, fx. hvis hævningerne overstiger årets overskud, konto for opsparet overskud og indskudskontoen, og at sådanne situationer også er omfattet af værnsreglen. Bagatelgrænsen har til formål at sikre, at summen af en bagatelagtig negativ indskudskonto og sikkerhedsstillelse ikke skal bringe de ovenfor nævnte to værnsregler i anvendelse. I flere af høringssvarene har bidragsyderne henledt opmærksomheden på to situationer, hvor værnsreglen vil ramme helt ved siden af sit formål. Den første situation er den, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende omdanner en del af sin virksomhed til kapitalselskab, og dermed skal (er tvunget til) anvende regelsættet i VSL 16 a. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at der med virkning fra omdannelsesårets begyndelse skal overføres et beløb fra indskudskontoen til den private mellemregningskonto, hvorefter vederlaget for den omdannede virksomhed kan hæves ud i privatøkonomien, uden at skulle konteres som en hævning og dermed uden, at denne tvangshævning bliver en hævning i hæverækkefølgen. Beløbet, som skal tvangshæves, opgøres som kontantværdien af vederlaget for virksomheden, nærmere bestemt den kontante nettohandelsværdi. Det faktum, at det er handelsværdien, som fragår på indskudskontoen, vil i mange virksomhedsomdannelser, hvor den erhvervsdrivende omdanner selve virksomheden og beholder en fast ejendom med henblik på udlejning til selskabet, jf. 2, stk. 1, nr. 2 i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, få den konsekvens, at der fremkommer negativ indskudskonto. En negativ indskudskonto får også i denne situation den effekt, at den erhvervsdrivende ikke kan opspare overskud i virksomhedsøkonomien af sin ejendomsudlejning til selskabet, da de indsendte høringssvar herom er afvist fra Skatteministeriets side. Den anden situation er den, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende afstår en del af sin virksomhed, jf. VSL 15, stk. 3, eller ophører med at drive én af flere virksomheder, og i tilknytning hertil vælger at anvende regelsættet i virksomhedsskattelovens 15 a. Det følger af VSL 15 a, stk. 1, at der med virkning fra salgsårets/ophørsårets begyndelse overføres et beløb fra indskudskontoen til den private mellemregningskonto, hvorefter vederlaget for den solgte/ophørte virksomhed kan hæves ud i privatøkonomien, uden at skulle konteres som en hævning og dermed uden at denne hævning bliver en hævning i hæverækkefølgen. En negativ indskudskonto i denne situation får også den effekt, at den erhvervsdrivende ikke kan opspare overskud i virksomhedsøkonomien mod betaling af foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014), men i modsætning til den foran beskrevne situation om virksomhedsomdannelse, hvor anvendelse af regelsættet ikke kan fravælges, kan den selvstændigt erhvervsdrivende fravælge anvendelse af regelsættet i VSL 15 a. Reglen finder anvendelse for indkomst erhvervet fra og med den 11/6 2014, men gælder ikke for selvstændigt erhvervsdrivende, som omfattes af bagatelgrænsen. Bagatelgrænsen Ændringslovens 3, stk. 6 indeholder en såkaldt bagatelgrænse, der er indsat som en overgangsregel. Bagatelgrænsen har til formål at sikre, at summen af en bagatelagtig negativ 16 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

indskudskonto og sikkerhedsstillelse ikke skal bringe de ovenfor nævnte to værnsregler i anvendelse. I lovforslaget er bagatelgrænsen på 100.000 kr. og i den vedtagne lov er bagatelgrænsen forhøjet til 500.000 kr. Bagatelgrænsen kan kun anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende, som har anvendt virksomhedsordningen for indkomståret 2013, og som både primo og ultimo 2014 har en negativ indskudskonto tillagt det laveste beløb af sikkerhedsstillelse eller gældens kursværdi pr. 10/6 2014, som ikke overstiger 500.000 kr. Reglen er udformet efter et fastfrysningsprincip, som har til formål, at den selvstændigt erhvervsdrivende afvikler sikkerhedsstillelser og negativ indskudskonto. Det følger således af bestemmelsen, at muligheden for opsparing i virksomhedsøkonomien med foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014) fortabes, hvis en positiv saldo på indskudskontoen bliver negativ og hvis en negativ saldo forøges, ligesom det følger af bestemmelsen, at målingen ikke omfatter undtagelserne omkring sikkerhedsstillelse overfor 3. mand for så vidt angår sikkerhedsstillelse ud fra en sædvanlig forretningsmæssig disposition og gæld som ikke overstiger stuehusværdien/ejerboligværdien. Derudover fortabes muligheden for opsparing med foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014), hvis en selvstændigt erhvervsdrivende anvender en ny og særlig omvalgsmulighed i ændringslovens 3, stk. 8, og i denne forbindelse forøger en negativ saldo på indskudskontoen. Afvikling af sikkerhedsstillelser pr. 10/6 2014 Det er lovens intention, at sikkerhedsstillelser opgjort pr. 10/6 2014 skal afvikles. Lovens 3, stk. 5 indeholder herom en afviklingsperiode for sikkerhedsstillelser pr. 10/6 2014, som strækker sig fra og med den 11/6 2014 til og med den 31/12 2017, og som har den effekt, at muligheden for opsparing mod betaling af foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014) ikke fortabes, hvis sikkerhedsstillelserne er afviklet senest den 31/12 2017. Derudover præciserer bestemmelsen, at muligheden for opsparing mod betaling af foreløbig virksomhedsskat, jf. VSL 10, stk. 2, bortfalder fra og med den 1/1 2018, hvis aktiverne i virksomhedsøkonomien står til sikkerhed for gæld placeret i privatøkonomien med virkning på indkomst, der erhverves fra og med den 1/1 2018. Det følger endvidere af bestemmelsen, at sikkerhedsstillelse, der er beskattet efter 10, stk. 6 (en ny sikkerhedsstillelse fra og med den 11/6 2014, hvor lånet/provenuet placeres direkte i privatøkonomien uden om hæverækkefølgen) og sikkerhedsstillelse i en sædvanlig forretningsmæssig disposition samt sikkerhedsstillelse for gæld i privatøkonomien, som ikke overstiger stuehus-/ ejerboligværdien, ikke begrænser muligheden for opsparing i virksomhedsøkonomien mod betaling af foreløbig virksomhedsskat. Den selvstændigt erhvervsdrivende har således mulighed for at spare op i virksomhedsøkonomien mod betaling af foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014) fra det tidspunkt, hvor ingen aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, længere står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Står aktiver i virksomhedsøkonomien fortsat til sikkerhed den 1/1 2018, skal den del af virksomhedens overskud, der er opsparet mod betaling af foreløbig virksomhedsskat i perioden 11/6 2014 til 31/12 2017 endeligt beskattes som hævet opsparet overskud (personlig indkomst) pr. 1/1 2018. Denne beskatning skal gennemføres i overensstemmelse med virksomhedsskattelovens almindelige regler for overførsel (hævning) af opsparet overskud i den almindelige (udvidede) hæverækkefølge. Når det skal vurderes, hvorvidt aktiver, der indgår i virksomhedsøkonomien, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, ses der bort fra sikkerhedsstillelser som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og sikkerhedsstillelser, der ikke overstiger stuehusværdien/ejerboligværdien i de blandede ejendomme. Omvalg af selvangivelsesdispositioner for indkomståret 2013 Den 11/6 2014, hvor lovforslaget blev fremsat, var der nogle selvstændigt erhvervsdrivende, som havde selvangivet for indkomståret 2013 og andre, som ikke havde selvangivet. Henset til, at lovforslaget først blev behandlet hen over sommeren 2014 og endeligt vedtaget den 9/9 2014, er der i lovens 3, stk. 8 indsat en bestemmelse, hvorom det er muligt at omgøre visse selvangivelsesdispositioner for indkomståret 2013, hvis omvalg meddeles til SKAT senest den 31/3 2015. Muligheden er afgrænset til kun at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende, der for indkomståret 2013 har anvendt virksomhedsordningen og som har negativ indskudskonto og/eller sikkerhedsstillelse pr. 10/6 2014 for gæld, som ikke indgår i virksomhedsøkonomien, og kan ikke anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende, som er omfattet af bagatelgrænsen. Selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af værnsreglerne (som ikke sikkerhedsstillelser for gæld, som ikke indgår i virksomhedsøkonomien og som ikke har negativ indskudskonto ultimo 2013), kan således ikke ændre selvangivelsesdispositionerne for indkomståret 2013 med henblik på at indskyde privat gæld for dermed at kunne udnytte bagatelgrænsen. Derudover er muligheden for omvalg begrænset til nogle nærmere fastsatte dispositioner vedrørende indskud og hævninger på indskudskontoen. De nærmere fastsatte dispositioner er afgrænset til ændret placering af finansielle aktiver og passiver samt indskud, jf. VSL 2, stk. 5, 2. punktum, ligesom en eventuel kreditsaldo på den private mellemregningskonto, jf. VSL 4 a, kan anvendes helt eller delvist til nedbringelse af en negativ indskudskonto med det formål at bevare muligheden for opsparing af indkomst mod betaling af foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014). Ekstraordinær nulstilling af negativ indskudskonto Ved lovens behandling kom det frem, at der kunne være selvstændigt erhvervsdrivende, som af forskellige årsager ikke havde nulstillet en negativ indskudskonto DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 17

for det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang blev anvendt. For at imødekomme denne personkreds, er der i lovens 3, stk. 10 indsat en mulighed for ekstraordinær nulstilling, som kan bringes i anvendelse, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende indgiver ansøgning herom til SKAT senest den 31/3 2015, og SKAT imødekommer en sådan ansøgning. Formålet med bestemmelsen er alene at give selvstændigt erhvervsdrivende adgang til nulstilling, så at de ikke mister muligheden for opsparing af overskud mod betaling af foreløbig virksomhedsskat, så derfor vil en ekstraordinær nulstilling med efterfølgende reguleringer alene skulle anvendes som indskudskonto primo 2014. Hvis SKAT ikke imødekommer, kan en afgørelse herom påklages til Landsskatteretten, jf. SFL 11, stk. 1, nr. 1. Det vil i givet fald være den selvstændigt erhvervsdrivende, som skal dokumentere, at indskudskontoen kan ekstraordinært nulstilles, og kan den skattepligtige dokumentere, at betingelserne for at ekstraordinær nulstilling er opfyldt, så sættes indskudskontoen til nul på tidspunktet, hvor virksomhedsordningen anvendtes første gang. Den herefter nulstillede indskudskonto reguleres efterfølgende med indskud, som ikke er bogført på den private mellemregningskonto og hævninger, der i hæverækkefølgen ikke er overskud eller opsparet overskud. Er der som konsekvens af den oprindelige negative indskudskonto beregnet rentekorrektion, vil en ekstraordinær nulstilling med hjemmel i 3, stk. 10 ikke kunne åbne op for omberegning af tidligere års rentekorrektionsberegninger. Ændringen om ægtefællesuccession i KSL 26 A, stk. 6 Der er endvidere gennemført den ændring, at der ved ægtefælleoverdragelse med succession i virksomhedsordningen efter regelsættet i KSL 26 A, stk. 4-6, er indsat en betingelse i KSL 26 A, stk. 6, som omhandler de situationer, hvor en ægtefælle overdrager en del af en virksomhed eller overdrager en eller flere virksomheder, hvorefter succession gøres betinget af, at en eventuel negativ indskudskonto hos overdrageren er udlignet før overdragelsen. Betingelsen har til formål at sikre, at bestemmelsen i KSL 26 A om succession til en ægtefælle ikke kan anvendes til omgåelse af formålet med værnsreglerne, som skal hindre utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen, og har virkning for selvangivelsesvalg, der meddeles fra og med den 3/9 2014. Delårsopgørelse til og med den 10/6 2014 og fra og med den 11/6 2014 Værnsreglerne har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11/6 2014, og i tilknytning hertil indeholder 3, stk. 7 særlige regler for, hvordan indkomsten skal opgøres for de to delperioder (perioden til og med den 10/6 2014 og perioden fra og med den 11/6 2014). I forhold til lovforslaget (L200) af 11/6 2014, hvor der kun var anvist en metode for periodisering, så er der i den vedtagne lov mulighed for to alternative periodiseringsopgørelsesmetoder. Den ene mulighed er, at driftsomkostninger, som ikke kan periodeafgrænses, skal fordeles forholdsmæssigt på perioderne, og den anden mulighed er at fordele det skattepligtige overskud forholdsmæssigt på perioderne. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende vælger den forholdsmæssige fordeling, vil den forholdsmæssige del af årets overskud, der vedrører perioden til og med den 10/6 2014 - alt andet lige - kunne opspares mod betaling af foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014). Ny rentekorrektionssats Virksomhedsordningen indeholder en såkaldt selvkontrollerende effekt, som virker, når rentesatsen på indlån og udlån er lig med kapitalafkastsatsen. Fra 1987 og til og med indkomståret 2014 (indkomståret 2015 ved bagud forskudt regnskabsår, som er påbegyndt før den 11/6 2014) beregnes en eventuel rentekorrektion med kapitalafkastsatsen. Fra og med indkomståret 2015 (indkomståret 2016 ved bagud forskudt regnskabsår, som er påbegyndt før den 11/6 2014) gælder der en ny særskilt bestemmelse i VSL 9 a om beregning af rentekorrektion, som vil være 3 % højere end kapitalafkastsatsen, og som skal sikre den selvkontrollerende effekt, og som vil medføre, at det vil være mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsøkonomien. Afslutning Som anført i indledningen har denne artikel til formål at beskrive de ved lov nr. 992 af 16/9 2014 stedfundne ændringer af virksomhedsskatteloven og kildeskatteloven, som er gennemført med det overordnede formål at sikre, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes utilsigtet i strid med lovens overordnede formål. Når en lov, her virksomhedsskatteloven, indeholder bestemmelser, som legalt kan fortolkes på en sådan måde, at anvendelse heraf i praksis kommer i strid med lovens oprindelige hensigt, er midlet, at der nødvendigvis må indarbejdes såkaldte værnsregler, hvorefter den utilsigtede anvendelse fremover udelukker sig selv. Nærlæsning af de afgivne høringssvar og de afgivne spørgsmål/svar under lovens tilblivelse efterlader imidlertid det indtryk, at de gennemførte værnsregler, ud over at ramme selvstændigt erhvervsdrivende, der har udskudt den personlige indkomstbeskatning af virksomhedsoverskud ved belåning med en privat kassekredit eller har afdraget privat med foreløbigt beskattede midler, kommer til at ramme betydeligt bredere, end hvad der måtte anses for nødvendigt for at bringe anvendelse af virksomhedsordningen ind under lovens oprindelige formål. Især det faktum, at der ved sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsøkonomien for gæld, som ikke er placeret i virksomhedsøkonomien, er indført en ny og særskilt beskatning i VSL 10, stk. 6, og det faktum, at der ikke kan opspares overskud mod betaling af foreløbig virksomhedsskat på 24,5 % (2014) ved negativ indskudskonto i VSL 11, stk. 4, påkalder revisors særlige opmærksomhed ved bogføring og udarbejdelse af regnskabet for en selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. 18 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

kan 3.500 revisorer tage fejl? Høj sikkerhed og online backup Direkte integration til afslutningsværktøjer Styrk forholdet til dine kunder Uddannelse & support e-conomic er et online regnskabsprogram for revisorer og bogholdere skræddersyet efter behov Importér dine egne standardopsætninger, kontoplaner m.m. Vælg mellem flere forskellige integrationer til tidsregistering og afslutningsværktøjer f.eks. CaseWare, Magnus informatik og Focus IT. Med mere end 150 Apps kan du tilbyde dine kunder en personlig løsning. Få endnu flere fordele helt gratis: Adgang til revisorer og bogholdere, uddannelse og support eller eksponering via e-conomic s revisorliste. Læs mere på e-conomic.dk eller ring til os på 78 79 19 59 Vi hjælper dig GRATIS med at konvertere dine interne aftaler til e-conomic Regnskabsprogrammet e-conomic er målrettet mindre og mellemstore virksomheder og har i dag flere end 80.000 brugere. e-conomic er Europas førende udbyder af regnskabsprogrammer og er repræsenteret i mere end 50 lande globalt. 5536_ann_Revisor_210x297_1.indd 1 11/09/14 11.03

af ADVOKAT, MTL, MARTIN K. JENSEN, ADVITAX ADVOKATFIRMA Hovedaktionærer og konvertible obligationer Indledning Mange hovedaktionærer har de senere år erfaret, at tab på udlån til deres selskaber ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Har hovedaktionæren i stedet dækket selskabets kapitalbehov via en eller flere kapitalforhøjelser, vil hovedaktionæren have fradrag for tab i aktieindkomsten og eventuelt i øvrige skatter. Ulempen ved at dække selskabets kapitalbehov via kapitalforhøjelser er omvendt, at hovedaktionæren kun kan trække midler ud af selskabet i form af udbytte eller løn, hvilke transaktioner er forbundet med beskatning. Er der tale om udlån, kan selskabet tilbagebetale gælden til hovedaktionæren uden, at det er forbundet med beskatning. Netop dette skisma gør konvertible obligationer til et godt alternativ, når selskabets kapitalbehov skal dækkes, idet tab på konvertible obligationer kan fratrækkes efter reglerne om tab på unoterede aktier, mens konvertible obligationer på anfordringsvilkår gør det muligt at trække penge ud af selskabet uden, at det udløser beskatning. Ud over de skattemæssige bevæggrunde for at udstede konvertible obligationer, har de konvertible obligationer også den fordel, at hovedaktionæren kan anmelde sit krav på lige fod med andre kreditorer i et eventuelt konkursbo. Havde hovedaktionæren tegnet aktier i selskabet, ville han stå tilbage for de øvrige kreditorer i konkursboet. Anvendelsen af konvertible obligationer indeholder imidlertid en række faldgruber, som skal iagttages, inden der udstedes konvertible obligationer. Konvertible obligationer I skatteretlig henseende defineres konvertible obligationer som gældsbreve, der er udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at konvertere den konvertible obligation til aktier eller anparter eller kræve den konvertible obligation indfriet ved kontant betaling. En konvertibel obligation udgør derved en hybrid, der både indeholder en fordring på selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til at forlange obligationen ombyttet til aktier. Indeholder den konvertible obligation ikke en reel konverteringsret, behandles den konvertible obligation som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler. Ved udstedelse af konvertible obligationer skal de selskabsretlige regler iagttages. Efter disse regler er det generalforsamlingen eller bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, der træffer beslutning om udstedelse af konvertible obligationer. Beslutningen skal optages i vedtægterne, og skal bl.a. indeholde oplysning om størstebeløbet af den kapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på baggrund af den konvertible obligation, samt hvilken eventuelle aktieklasse de nye kapitalandele skal tilhøre. Selv om det i praksis er uafklaret, om konvertible obligationer, der ikke opfylder de selskabsretlige betingelser, vil blive anerkendt i skatteretlig henseende, må det klart anbefales, at den selskabsretlige regulering iagttages, og at betingelserne opfyldes, når der udstedes konvertible obligationer. Herved undgår man også problemer med at løfte bevisbyrden for, at der er udstedt konvertible obligationer. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven Konvertible obligationer behandles altid efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis: Den konvertible obligation indfries inden for det fastsatte indfrielsestidspunkt og til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Afståelsen sker til tredjemand. Indfrielse af den konvertible obligation Ved kontant indfrielse af en konvertibel obligation inden for det i obligationen fastsatte tidsrum til den på forhånd aftalte indfrielseskurs, finder de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven anvendelse. Det betyder eksempelvis, at hvis en anpartshaver har udlånt et beløb til sit selskab ved udstedelse af en konvertibel obligation, så anses den konvertible obligation for afstået, hvis selskabet tilbagebetaler lånebeløbet til anpartshaveren inden for det i den konvertible obligation fastsatte tidsrum. Der er med andre ord ikke blot tale om en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens udlån. Det er i den forbindelse vigtig at være opmærksom på, at konvertible obligationer kan udstedes på anfordringsvilkår. Herved er det muligt at etablere en situation, hvor indehaveren på anfordring kan kræve hel eller delvis indfrielse af den konvertible obligation, uden at tilbagebetalingen skal beskattes som udbytte. En konvertibel obligation på anfordringsvilkår kan derfor være et bedre alternativ end eksempelvis en kapitalforhøjelse eller et udlån. 20 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

Eksempel Ved stiftelse af et selskab, der f.eks. har et kapitalbehov på 1 mio. kr., skal anpartshaveren tage stilling til, hvordan selskabets kapitalbehov skal finansieres. Anpartshaveren skal i den forbindelse forholde sig til, at hvis selskabet eksempelvis stiftes med en kapital på 50.000 kr. og et lån til selskabet på 950.000 kr., så vil der maksimalt kunne indrømmes fradrag for et tab på 50.000 kr. Tilsvarende gælder, hvis hovedanpartshaveren har kautioneret over for banken. På den anden side vil aktionæren løbende kunne modtage 950.000 kr. skattefrit i form af selskabets tilbagebetaling af gælden til hovedanpartshaveren. Hvis selskabet derimod stiftes med en kapital på 1.000.000 kr., så vil anpartshaveren kunne opnå et tabsfradrag på 1.000.000 kr. Omvendt vil anpartshaveren ikke løbende kunne modtage skattefrie beløb fra selskabet, idet udbetalinger fra selskabet som udgangspunkt er løn eller udbytte. Stiftes selskabet med en kapital på 50.000 kr. til kurs 100, og udstedes der kort tid efter en konvertibel obligation på 950.000 kr. på anfordringsvilkår med samme konverteringskurs, vil anpartshaveren kunne opnå et tabsfradrag på 1.000.000 kr., ligesom anpartshaveren samtidig vil kunne modtage løbende udbetalinger fra selskabet i form af hel eller delvis indfrielse af den konvertible obligation, idet der i så fald hverken opstår gevinst eller tab. Udstedelse af en konvertibel obligation på de rette vilkår vil således kunne eliminere de ulemper, der er forbundet med en høj selskabskapital eller et almindeligt udlån. De anførte fordele ved at udstede konvertible obligationer i hovedaktionærselskabet er ikke begrænset til stiftelsessituationen. Opgørelse af gevinst og tab på konvertible obligationer Gevinst og tab ved hel eller delvis indfrielse af konvertible obligationer opgøres som forskellen mellem indfrielsessummen og anskaffelsessummen. Ved kontant indfrielse anses den konvertible obligation for afstået for indfrielsessummen. Indfrielsessummen for den konvertible obligation indgår således som salgssum i avanceopgørelsen. Hvis en konvertibel obligation erhverves i forbindelse med udstedelsen, anses den konvertible obligation som udgangspunkt for anskaffet til det beløb, som udlånes til selskabet. Hvis indehaveren af den konvertible obligation også ejer aktier eller anparter i selskabet, skal gennemsnitsmetoden anvendes. Dette har betydning, når der sker indfrielse af den konvertible obligation, eller der sker hel eller delvis afståelse af aktierne. Konvertible obligationer indgår med den pålydende værdi af de aktier, som obligationerne kan konverteres til. Når gevinst eller tab ved indfrielse eller afståelse af den konvertible obligation skal opgøres, er det vigtigt at være opmærksom på de konsekvenser, som gennemsnitsmetoden afstedkommer, idet gennemsnitsmetoden kan indebære, at der opstår en utilsigtet fremrykket beskatning. Eksempel I 1996 stifter hovedaktionæren et selskab med en nominel kapital på 500.000 kr. til kurs 100 I 2011 erhverver hovedaktionæren en konvertibel obligation på sit selskab på 1.000.000 kr. Den konvertible obligation giver ved udnyttelsen ret til at tegne nominelt 100.000 kr. aktier i selskabet fra 1/6-1/10 2014 til kurs 1.000 Den konvertible obligation indfries kontant Konsekvenser efter aktieavancebeskatningsloven Opgørelse af anskaffelsessum 1996, kontant indskud, nominelt 500.000 kr. til kurs 100 500.000 kr. 2010, konvertibel obligation, nominelt 100.000 kr. til kurs 1.000 1.000.000 kr. I alt 1.500.000 kr. Avanceopgørelse Salgssum, nominelt 100.000 kr. til kurs 1.000 Anskaffelsessum, nominelt 100.000 x 1.500.000 / 600.000 kr. Fortjeneste, aktieindkomst Den resterende anskaffelsessum for de nominelt 500.000 kr. aktier udgør 1.250.000 kr. 1.000.000 kr. 250.000 kr. 750.000 kr. Eksemplet viser, at en konvertibel obligation skal udstedes med omtanke og til den rette kurs, idet der ellers er væsentlig risiko for fremrykket beskatning. Kursen reguleres af antallet af aktier, som kan nytegnes ved udnyttelse af den konvertible obligation. I mange tilfælde er det derfor muligt at undgå fremrykket beskatning. Hvis den konvertible obligation i eksemplet i stedet giver adgang til at tegne nominelt 1.000.000 kr. aktier til kurs 100, vil selskabet fortsat blive tilført 1.000.000 kr., men gennemsnitsmetoden vil ikke medføre fremrykket beskatning. Eksempel I 1996 stifter hovedaktionæren et selskab med en nominel kapital på 500.000 kr. til kurs 100 I 2011 erhverver hovedaktionæren en konvertibel obligation på sit selskab på 1.000.000 kr. Den konvertible obligation giver ved udnyttelsen ret til at tegne nominelt 1.000.000 aktier i selskabet fra 1/6-1/10 2014 til kurs 100 Den konvertible obligation indfries kontant Konsekvenser efter aktieavancebeskatningsloven Opgørelse af anskaffelsessum 1996, kontant indskud, nominelt 500.000 kr. til kurs 100 500.000 kr. 2011, konvertibel obligation, nominelt 100.000 kr. til kurs 1.000 1.000.000 kr. I alt 1.500.000 kr. Avanceopgørelse Salgssum, nominelt 1.000.000 kr. til kurs 100 1.000.000 kr. Anskaffelsessum, nominelt 1.000.000 x 1.500.000 / 1.500.000 kr. 1.000.000 kr. Fortjeneste, aktieindkomst 0 kr. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 21

Gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af konvertible obligationer udstedt til hovedaktionærer medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten. Bliver aktieindkomsten negativ, kan skatteværdien heraf modregnes i øvrige skatter. Det betyder, at der reelt er fuldt fradrag for tab på unoterede konvertible obligationer. Konverteringskursen Som det fremgår af ovenstående eksempler, er det af afgørende betydning for den skattemæssige stilling, at konvertible obligationer etableres med det rette tegningsforhold. Er indehaveren af den konvertible obligation eneaktionær i selskabet, må det antages, at det står aktionæren frit for at fastsætte konverteringskursen, idet der ikke opstår nogen formueforskydning. Herved er det muligt at undgå fremrykket beskatning. Det samme antages at gælde, hvis der er flere uafhængige aktionærer, hvor begge aktionærer tildeles konvertible obligationer på samme vilkår. Er det kun en del af flere uafhængige aktionærer, som modtager konvertible obligationer, vil kursen som altovervejende udgangspunkt være udtryk for markedskursen. Dette gælder dog ikke, hvis der eksempelvis reelt er tale om vederlag for udført arbejde i selskabet. Er der tale om interesseforbundne parter, f.eks. far og søn, kan konverteringskursen ikke fastsættes til en kurs, der afviger fra markedskursen uden skattemæssige konsekvenser. Afståelse af den konvertible obligation til tredjemand Ved afståelse af en konvertibel obligation til tredjemand skal gevinst og tab opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Gevinst og tab opgøres på samme måde som ved kontant indfrielse inden for rammerne af den konvertible obligation, dog således at den faktiske salgssum for den konvertible obligation indgår i avanceopgørelsen. Kontant indfrielse uden for rammerne af den konvertible obligation Såfremt der sker kontant indfrielse af den konvertible obligation før det tidspunkt, der er fastsat i den konvertible obligation eller til et beløb, der overstiger det aftalte indfrielsesbeløb, omfattes indfrielsesbeløbet af reglerne om tilbagesalg til udstedende selskab. Dette indebærer, at hele indfrielsesbeløbet beskattes som udbytte uden fradrag af anskaffelsessummen, medmindre der opnås dispensation hos SKAT. En dispensation er som hovedregel betinget af, at aktionæren afstår alle sine aktier i selskabet. I de fleste tilfælde vil udsigten til at opnå dispensation, derfor være beskeden. Konvertering ved udnyttelse af tegningsretten Konvertering af den konvertible obligation til aktier udløser ingen beskatning. Dette gælder, selv om aktiernes handelsværdi på konverteringstidspunktet er højere end konverteringskursen. De modtagne aktier anses for erhvervet af aktionæren på konverteringstidspunktet til det beløb, der blev betalt for den konvertible obligation. Ved en senere afståelse af aktierne indgår aktiernes anskaffelsessum i en gennemsnitsberegning. Gennemsnitsberegningen har betydning, når aktionæren ejer andre aktier i selskabet, der er erhvervet til forskellige kurser, og der sker delsalg af aktiebeholdningen. Ophør af konverteringsretten Udløber konverteringsretten i den konvertible obligation, uden at der er sket konvertering til aktier, skifter den konvertible obligation status fra at være en konvertibel obligation til at være en fordring, der er omfattet af kursgevinstloven. Dette indebærer, at den konvertible obligation anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet, ligesom den nye fordring anses for anskaffet for samme beløb. Ændring af en fordring til en konvertibel obligation En konvertibel obligation udstedes typisk i forbindelse med etablering af gældsforholdet. Selskabsretligt er det antaget, at der ikke er noget til hinder for at ændre et almindeligt gældsbrev til et konvertibelt gældsbrev. Det er dog en forudsætning, at beslutningen træffes af generalforsamlingen eller en bestyrelse, der er bemyndiget af generalforsamlingen, og at beslutningen optages i vedtægterne. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt blot at ændre overskriften på gældsbrevet og indsætte et vilkår om tegningsret. Heller ikke skatteretligt er der noget til hinder for at ændre et almindeligt gældsbrev til en konvertibel obligation. Ændringen vil imidlertid medføre, at det almindelige gældsbrev anses for afstået til markedskursen på tidspunktet for ændringen, mens den konvertible obligation anses for anskaffet til samme kurs. Det betyder, at den kursgevinst eller det kurstab, der er opstået i det tidsrum, hvor der er tale om et almindeligt gældsforhold, skal behandles efter de regler, der gælder for almindelige gældsbreve. Eksempelvis kan en hovedanpartshaver, der har indset, at han vil lide et ikke-fradragsberettiget tab på sin fordring på sit selskab, ikke kunne opnå fradrag for kurstabet på dette tilgodehavende ved at foranledige, at det almindelige gældsforhold ændres til en konvertibel obligation. I denne situation vil den konvertible obligation blive anset for anskaffet for den almindelige fordrings kursværdi på tidspunktet for ændringen til den konvertible obligation. Hvis fordringen eksempelvis er værdiløs på tidspunktet for ændringen, vil hele tabet vedrøre den almindelige fordring, og dermed er der intet tab på den konvertible obligation. Beskatning af renter Renter af konvertible obligationer skal behandles efter de almindelige regler om renter. Renterne medregnes derfor i kapitalindkomsten. Selskabsretligt er det ikke et krav, at konvertible obligationer er rentebærende. I praksis er det ikke afklaret, om der i skatteretlig henseende skal ske forrentning af en konvertibel obligation. Afslutning Når et hovedaktionærselskab har behov for kapital, der ligger ud over den minimale selskabskapital, f. eks. ved stiftelsen, bør konvertible obligationer altid indgå i overvejelserne, ligesom hovedaktionæren som alt overvejende hoved bør orienteres herom. Herved undgår man som rådgiver at blive mødt med spørgsmålet om, hvorfor en fordring ikke blev etableret som en konvertibel obligation, når fordringen er tabt. 22 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

af DIREKTØR/SKATTERÅDGIVER THORBJØRN HELMO MADSEN, TIMETAX A/S Interne afregningspriser og SKAT Mange skatteydere har den opfattelse, at når man på en eller anden måde handler med sig selv og sit selskab eller mellem selskaber, man selv kontrollerer eller børn m.fl., så kan man selv bestemme priserne. Det skal SKAT da ikke blande sig i vi har vel ret til at disponere selv. Mange overser Ligningslovens 2 andre har den opfattelse, at det er noget med udland, så vi ikke flytter indtægter til lande, hvor skatten er lavere. Det er det også, men det gælder også indenlandsk. Hvad står der i Ligningslovens 2: Skattepligtige, 1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3. der er koncernforbundet med en juridisk person, 4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Det betyder, at alle handler og lignende mellem interesseforbundne parter skal ske til markedspriser både indenlandsk og udenlandsk. SKAT er nu i videre omfang begyndt at fokusere på dette område. Der er kommet flere afgørelser på området, og i Timetax har vi i år ført en større sag, hvor SKAT ville forhøje med ca. kr. 850.000. Sagen endte efter fornuftige forhandlinger med en forhøjelse på ca. kr. 250.000. Mere om det senere. Aktiver Når man overdrager aktiver biler, ejendomme, rettigheder etc. mellem interesseforbundne parter, så skal det ske til markedsprisen. Mange har den opfattelse, at de uden vederlag kan overføre rettigheder, idéer, goodwill etc. fra person til et selskab. Det kan man ikke der skal ske beskatning. Typisk har man en idé eller software, som man har udviklet personligt. En pengemand kommer og vil betale X kroner for 50% af et selskab. Nu kender man prisen for produktet, så når man overdrager idéen fra person til selskab, skal der ske beskatning af værdien af produktet. Foretager man ikke selv en værdiansættelse, så gør SKAT det med en forhøjelse. Der er ikke mange, der anvender reglerne i Ligningslovens 27 E, der omhandler opfinderaktier. Man kan overdrage forsknings- og udviklingsarbejde uden vederlag, hvis a. videreudviklingen forsætter b. salget skal ske til et A/S eller ApS c. hele vederlaget betales i aktier/anparter. Vederlaget indtægtsføres over 10 år, og man kan selv bestemme, hvor meget der beskattes i de enkelte år. Når man handler ejendomme mellem børn og forældre samt mellem andre i lige linje, kan man anvende reglerne gavecirkulæret fra 1982, hvorefter man kan overdrage med +/- 15 %. Det gælder kun disse personer det gælder IKKE mellem personer og selskaber. Her kan anvendes værdiansættelsescirkulæret fra 2000. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 23

Cirkulæret anfører, at man skal anvende markedsprisen. Hvis denne ikke kendes, og der ikke er særlige forhold, der taler imod (ombygninger, tilbygning m.v.), så anvendes den offentlige vurdering. I vore dage er der ofte stor divergens mellem vurderingen og den forventede salgspris. Det vil derfor være nærliggende at anmode om et bindende svar. Det er billigt i forhold til en evt. forhøjelse efter flere år. Driftsudgifter I den daglige drift foregår der mange transaktioner af forskellig art mellem interesseforbundne parter. Hvis man handler med varer eller ydelser, som virksomheden normalt handler med, skal priserne mellem interesseforbundne parter ske til samme priser. Der kan selvfølgelig aftales andre priser, hvis man ellers kan begrunde priserne. Udlejer man lokaler fra f.eks. en person til hans selskab, så skal dette ligeledes ske til markedspriser. For mange år siden forhandlede jeg en sag, hvor en far udlejede en fabriksbygning til sønnens selskab. På et tidspunkt gik det dårligt i sønnens selskab, og faderen gav ham huslejefrihed i 3 år. Skattevæsenet forhøjede faderens indkomst med den årlige leje for alle 3 år. Vi vandt sagen i Ankenævnet, da jeg argumenterede for, at selskabet ellers ville være gået konkurs. Jeg henviste til en dom om renter af lån fra Hovedaktionær til et selskab, hvor det var sket rentefrit med samme begrundelse. Jeg mente, at afgørelsen var korrekt, men flere skatterådgivningskollegaer mente ikke, at jeg skulle have haft medhold. I dag tror jeg ikke, at jeg ville få medhold i denne sag. I den nyeste sag, som vi har ført, ejede personen en udlejningsejendom med lejligheder og erhverv. Det ene erhvervslokale stod tomt i flere år. Ejeren besluttede sig for at starte en virksomhed op i lokalerne. Driften kørte gennem et driftsselskab, som personen havde i forvejen med tilsvarende drift. SKAT mente, at der skulle ske en beskatning af personen for udleje af lokalerne ca. kr. 300.000 pr. år. Dette var baseret på et budget, der var udarbejdet for ejendommen i forbindelse med låneoptagning. Vi vurderede, hvad man ville gøre, hvis det var en 3. mand, der ville starte virksomhed i lokalerne. Efter seriøse forhandlinger med SKAT blev vi enige om en gradvis forhøjelse af lejen. I samme sag drev personen en mindre personlig ejet virksomhed fra bopælen. Der var indrettet stort kontor ingen problemer med dette. Personen fratrak udgifterne på kontoret i sit personlige regnskab. SKAT var af den Bildriften skal naturligvis også fratrækkes i den virksomhed, hvor bilen/ bilerne anvendes. Det virker naturligt, men det sker ikke altid. opfattelse, at de største aktiviteter i lokalerne vedrørte de aktiviteter, der lå i selskabet, hvorfor de forhøjede med en husleje, der svarede til udgifterne. Vi endte med en fordeling af udgifterne efter et skøn af anvendelsen. Fælles for ovenstående 2 forhøjelser vedrørende lokalerne er, at forhøjelsen sker hos personen, men som udgangspunkt er det ikke fradrag i selskabet. Det kan dog lade sig gøre jf. LL 2 stk. 4, hvor man kan anmode om betalingskorrektion. Selskabet skal forpligte sig til at betale beløbet til personen. Når selskabet har forpligtet sig eller betalt de omtalte lejer, giver SKAT tilladelse til fradrag i selskabet. Hvis betalingen sker den anden vej fra person til selskab kan man ikke forpligte sig, men skal betale beløbet jf. LL 2 stk. 5. I dette tilfælde kan ellers opstå et ulovligt aktionærlån. I mange tilfælde er der ikke aftalt en leje for lokalerne, idet selskabets anvendelse ofte klares ved, at hovedaktionæren fratrækker andele af udgifterne på ejendommen, f.eks. reduktion af ejendomsværdiskatten knyttet til den erhvervsmæssige anvendelse. Selskabets andele af El, vand og varme, fordelt efter kvm. betales af selskabet direkte til hovedaktionæren. SKAT er meget opmærksom på dette forhold, idet udgangspunktet er, at hvis selskabet benytter hovedaktionærens lokaler i et omfang, hvor der er grundlag for nedsættelse af ejendomsværdiskatten og betaling af en andel af forbrugsudgifter, skal selskabet betale en husleje for det eller de pågældende lokaler. Omvendt er det SKATs opfattelse, at når der ikke betales en leje, må det være udtryk for, at lokalet også i vidt omfang kan og bliver brugt til private formål, og der kan ikke fratrækkes eller opnås refusion af forbrugsudgifter. Jeg mener derfor, at man skal sørge for at få en lejeaftale på plads, så formalia er i orden. Når selskabet betaler en leje, er hovedaktionæren berettiget til at fratrække de faktiske udgifter, der er knyttet til udlejningen. F.eks. andel af el, vand og varme samt nedslag i ejendomsværdiskatten. Der kan ikke fratrækkes udgifter til ejendomsskat og vedligeholdelse på ejendommen. Bildrift Bildriften skal naturligvis også fratrækkes i den virksomhed, hvor bilen/bilerne anvendes. Det virker naturligt, men det sker ikke altid. I en anden sag ejede det personlige firma flere biler, og selskabet ejede en varebil. Udgifterne til bilerne var fradraget med en skønnet procent i det personlige firma. Selskabet var kun belastet med varebilens driftsudgifter. 24 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

SKAT anmodede om dokumentation for den skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervskørsel samt sandsynliggørelse for, at der ikke var råderet over varebilen, så personen skulle beskattes af fri bil. Det var umuligt at fremskaffe dokumentation for den skønsmæssige fordeling, idet der ikke var ført nogen form for kilometerregnskab. Vedrørende selskabets varebil fik vi sandsynliggjort, at denne ikke stod til rådighed for personen. Den blev kun benyttet i virksomheden en del af året, og resten af året stod den i en anden by end personens bopæl. Det mest springende punkt var råderetten i den del af året, hvor den ikke blev anvendt i virksomheden. Udgangspunktet fra SKAT s side var at nægte fradrag i den personlige virksomhed og beskatte fri bil. Resultatet blev, at fradrag blev nægtet for samtlige biludgifter og personen slap for beskatning af fri bil. Det kan derfor anbefales at føre kilometerregnskab og sørge for den rigtige fordeling af bilerne der, hvor de anvendes. Et andet område omkring biler, som vi er stødt på flere gange, er anvendelsen af benzinkort. I mange tilfælde anvender man benzinkortene i flæng. Man anvender kortet, som man har i hånden på det givne tidspunkt og tænker ikke over, om det er det rigtige kort til denne bil. Det betyder, at man har vanskeligt ved at få sammenhæng mellem benzinforbruget og bilens reelt kørte kilometer (jf. kilometertæller og værkstedbesøg). Det kan også betyde, at der er tanket på et sted, hvor den rigtige bil normalt aldrig ville være. Dette kan give SKAT anledning til f.eks. beskatning af fri bil eller nægtelse af fradrag. Hvis man har flere biler i firmaet, kan det anbefales at have et kort pr. bil, så kilometer og kørsel kan dokumenteres, og kørselsmønster kan sandsynliggøres. Andre udgifter Der kan forekomme mange andre typer udgifter, der ikke placeres korrekt. Det kunne være markedsføringsomkostninger, repræsentation, kontingenter og meget mere. Ligningsfrister Normalt er ligningsfristen 3 år og 4 mdr., men i tilfælde som anført i artiklen, hvor der er tale om interesseforbundne parter omfattet af LL 2, vil ligningsfristen være 6 år. Det fremgår af SFL 26 stk. 5. Højesteret har bekræftet dette i SKM 2012 212 HD. Moms Jeg vil ikke i denne artikel komme nærmere ind på momsspørgsmålene, men der kan rejses en del spørgsmål om dette. Der skal tillægges moms på varer og ydelser og evt. på huslejen. Moms på huslejen afhænger af, om man er frivillig registreret på ejendommen. Der kan også være problemer, hvis lejer ikke er momsregistret og dermed ikke har fradrag for momsen. Jeg vil derfor anbefale, at man også er opmærksom på dette, når man indgår aftalerne. Afslutning Som det ses i ovenstående eksempler, så har SKAT fokus på markedspriserne og på, om rette virksomhed får fradrag. Der er ingen tvivl om, at dette område vil få større fokus i fremtiden. Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at man får gennemgået de interne afregningspriser får dem skrevet ned i kontrakter eller anmode om bindende forhåndsbesked om priserne. Endvidere skal man løbende vurdere, om udgifterne hører til det ene eller det andet firma i koncernen. DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 25

af REGISTRERET REVISOR BJARNE AALBÆK, FAGLIG AFDELING A/S Skift af revisor i utide - ofte supplerende oplysning Når et selskab skifter revisor uden for den ordinære generalforsamling, skal selskabet sende meddelelse til Erhvervsstyrelsen. Selskabsloven Det følger af selskabsloven 10 stykke 2, at selskabet sammen med registreringen eller anmeldelsen af den ny revisor, skal vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen. Det er det centrale ledelsesorgan, som skal komme med forklaringen, dvs. direktionen i selskaber, som kun har en direktion. Eller bestyrelsen, hvis selskabet har både en bestyrelse og en direktion. Bemærk, at det kun gælder, hvis revisor fratræder inden hvervets udløb, dvs. uden for ordinær generalforsamling. Hvis selskabet derimod skifter revisor på den ordinære generalforsamling, har revisor mulighed for at ytre sig på denne, og revisor afgiver en revisionspåtegning samt et revisionsprotokollat. Revisor får på den måde mulighed får at ytre sig helt frem til generalforsamlingen. Kravet om at indsende forklaring på skift af revisor, gælder derfor ikke i denne situation. Kravet om at vedlægge en fyldestgørende forklaring, gælder i tilfælde af ISA revision eller udvidet gennemgang (revision ikke fravalgt). Det gælder ikke, hvis selskabet har fravalgt revision, og så valgt udvidet gennemgang, men dét forventes at opstå så sjældent, at det ikke er omtalt yderligere her. Den supplerende oplysning Hvis der skiftes revisor uden for den ordinære generalforsamling, skal det centrale ledelsesorgan altså anføre en begrundelse til Erhvervsstyrelsen. 26 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014

Hvis et selskab skifter revisor uden for den ordinære generalforsamling, skal revisor skrive til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt. Efter selskabslovens 367, kan overtrædelse (manglende forklaring) straffes med bøde. Eftersom, det er det centrale ledelsesorgans ansvar at indsende forklaringen, er der altså tale om ansvar for ledelsen. Hvis der er tale om, at revisor bliver bekendt med, at ledelsen kan ifalde ansvar, og revisor udfører revision eller udvidet gennemgang, skal revisor anføre dette i en supplerende oplysning om andre forhold. Man kan så diskutere, om revisor er blevet bekendt med forholdet. Hvis revisor selv har foretaget indberetningen på selskabets vegne, er det svært at sige, at man ikke var klar over forholdet, da selskabet skal indsende forklaringen sammen med anmeldelsen. Oplysningen skal gives som Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, da erklæringsbekendtgørelsen kræver, at revisor ved ISA revision eller udvidet gennemgang anfører denne type supplerende oplysninger, hvis der er ledelsesansvar. Det, som taler for en supplerende oplysning, er, at selskabslovens 367, som oplister straffebestemmelserne, også anfører straf ved ulovligt aktionærlån. Det er dermed den samme paragraf og den samme straf, nemlig med bøde. Hvis man ikke skulle anføre supplerende oplysning om manglende forklaring ved revisorskift i utide, men anføre den supplerende oplysning om, at ledelsen har givet lån til kapitalejere, ville det derfor være ensbetydende med, at man siger, at forskellige bestemmelser i selskabsloven, med samme strafbestemmelse, har forskellig retmæssig virkning. Webreg Der er i øvrigt ikke på webreg mulighed for at indsende breve eller på anden måde redegøre for forklaringen. Selskabet må altså indsende et brev fysisk til Erhvervsstyrelsen. Revisorbrev Hvis et selskab skifter revisor uden for den ordinære generalforsamling, skal revisor skrive til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt. Revisor skal også skrive en forklaring på, hvorfor han er fratrådt. Som selskabslovens 146, stykke 2 skriver: Stk. 2. Fratræder en generalforsamlingsvalgt revisor, jf. 144, stk. 1, eller ophører revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor hurtigst muligt meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Meddelelsen skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, hvis fratrædelsen eller ophøret er sket inden hvervets udløb. Denne meddelelse fra revisor skal bruges til at sammenholde med selskabets meddelelse. Hvis f.eks. selskabet anfører, at man har skiftet revisor på grund af prisen, og revisor anfører, at skiftet er sket på grund af et kommende forbehold for fortsat drift, bliver Erhvervsstyrelsen klar over, at andre skal holde øje med selskabet. Dels skal revisor altså skrive til Erhvervsstyrelsen, at selskabet har skiftet revisor, dels skal meddelelsen indeholde en fyldestgørende forklaring. Brev til fratrædende revisor Hvis et selskab skifter revisor, skal den ny revisor skrive til den fratrædende revisor. Den fratrædende har pligt til at meddele årsagerne til sin fratræden. Denne meddelelse til ny revisor vil også indeholde risiko-momenter, fx at kunden har skiftet revisor på grund af et forestående forbehold om fortsat drift. Anvendt litteratur Selskabslovens 10 + 146 Revisorlovens 18 DANSKE REVISORER NR. 4 NOVEMBER 2014 27

Afs.: Foreningen Danske Revisorer Munkehatten 32 5220 Odense SØ DATALØN Ny pris på Danmarks mest anvendte lønsystem KUN 20 KR. PR. LØNSEDDEL + SERVICEABONNEMENT Ring og hør mere på 72 27 91 11 eller læs mere på bluegarden.dk/partner Med DataLøn fra Bluegarden får du en enkel, fleksibel og effektiv lønløsning, hvor en stor del af dit arbejde bliver automatiseret. Du får ganske enkelt flere muligheder: Automatiske indberetninger og overførsler til SKAT, ATP, Samlet Betaling, feriefonde, pension mv. Integration til tids- og økonomisystemer Lønsedler sendes til e-boks og lønbilag til e-arkiv Support og rådgivning telefonisk og online, når du har brug for hjælp... Se mere om vores Lønpartnerkoncept på bluegarden.dk/partner