Virksomhedsskatteloven
|
|
- Arthur Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen Vejleder: Anders Lützhøft
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode/modelvalg Struktur Målgruppe Virksomhedsskatteloven Indtræden i virksomhedsordningen Indtrædelseskrav i virksomhedsordningen Selvstændig virksomhed Opgørelse af indskudskonto Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Mulighed for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Delkonklusion Drift i virksomhedsordningen Regulering af indskudskontoen Rentekorrektion Mellemregningskonto Hævninger i virksomheden Hensættelse til faktisk senere hævning Hæverækkefølge og den udvidede hæverækkefølge Regulering af kapitalafkastgrundlag Opsparede overskud Underskud Side 2 af 121
3 4.7 Resultatdisponering Regulering af privat gæld Delkonklusion Udtrædelse af virksomhedsordningen Udtrædelse af virksomhedsordningen uden ophør af selvstændig virksomhed Udtrædelse af virksomhedsordningen ved ophør af selvstændig virksomhed Delvis afståelse Virksomhedsomdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Håndtering af privat gæld ved henholdsvis skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse Delkonklusion Case Indledning Case beskrivelse Økonomiske oplysninger Indgangsværdier Økonomiske oplysninger i perioden Beskatning uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Beskatning med medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Virksomhedsordning med fastforrentet lån Virksomhedsordning med variabelt forrentet lån Sammenligning af beskatning med og uden privat gæld i virksomhedsordningen Sammenligning af betalinger Sammenligning af rentesats og kapitalafkastsats Side 3 af 121
4 6.7 Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Oversigt over figurer og tabeller Figurer: Tabeller: Bilag 1: Udvikling i selskabsformer i perioden Bilag 2: Regnskab og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Bilag 3: Regnskabs- og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente Regnskabsmæssig opgørelse Side 4 af 121
5 Skattemæssig opgørelse Bilag 4: Regnskab og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Bilag 5: Regnskabs- og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Side 5 af 121
6 1. Indledning Fundamentalt er det danske skattesystem indrettet således, at beskatning sker progressivt efter indtjeningsevne. Skattesubjekter med høj indkomst skal bidrage forholdsvist mere til velfærdssamfundet end skattesubjekter med lav indkomst. Beskatningen reguleres i det progressive skattesystem. I de senere år har flere liberale erhverv ændret selskabsstruktur fra anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) til personligt drevet virksomhedsformer såsom selvstændig virksomhed, Interessentskaber (I/S) og Partnerselskaber (P/S). En mulig årsag hertil er, at ejernes personlige indkomst opnår flere skattemæssige optimeringsmuligheder, som personligt drevne virksomheder tilgodeser 1. Der kan være flere forskellige årsager til, at flere vælger at drive selvstændig virksomhed eller være medejer i et Interessent- eller Partnerselskab i forhold til at være almindelig lønmodtager i et kapitalselskab. Skattesubjekterne i Danmark ønsker en optimal beskatning af deres indkomst, ved enten at spare skat eller udskyde skattebetalingen til et senere tidspunkt, hvor marginalskatten måske er faldet til et lavere niveau eller, at optimere den betalbare skat til topskattegrænsen og foretage indkomstudjævning. Ved indførsel af virksomhedsskatteloven fik selvstændige erhvervsdrivende lignende vilkår for beskatning, som hovedaktionærer i et kapitalselskab har. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt indførslen af virksomhedsskatteloven har givet nogle optimeringsmuligheder, som skattemyndighederne kan og vil have særligt fokus på? Afhandlingen vil blive afsluttet med en case, hvor en selvstændig erhvervsdrivende har hørt om muligheden for at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. 1 Se bilag 1: Udvikling i antal nye virksomheder i perioden Side 6 af 121
7 1.1 Problemformulering Selvstændige erhvervsdrivende, interessentskaber eller partnerselskaber er kendetegnet ved, at ejerne har henholdsvis personlig hæftelse eller begrænset hæftelse for virksomhedens gæld. De er endvidere kendetegnet ved at være skattetransparent, hvorved virksomhedens indkomst bliver beskattet hos ejeren og ikke hos virksomheden. Virksomhedens indkomst vil, som hovedregel blive beskattet som personlig indkomst. Der er i overensstemmelse med virksomhedsskatteloven mulighed for at vælge beskatning efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Afhandlingen vil afsluttes med en case om en selvstændig erhvervsdrivende, som har drevet selvstændig virksomhed med anvendelse af virksomhedsordningen i 6 år. Indehaveren er blevet opmærksom på, at skattesubjektets nuværende rådgiver ikke har rådgivet skattesubjektet i det omfang, skattesubjektet synes nødvendigt, særligt omkring håndtering af skattesubjektets private gæld. Indehaveren ønsker i den forbindelse følgende problemstillinger belyst: - Er det muligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen? - Har spændet mellem renten på den private gæld og kapitalafkastsatsen en påvirkning på medtagelsen af privat gæld i virksomhedsordningen? - Hvordan skal afdrag på privat gæld håndteres i virksomhedsordningen? - Har medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen konsekvenser ved omdannelse til et kapitalselskab? Afhandlingens problemstilling vil omhandle, hvorvidt det i forhold til virksomhedsskatteloven er lovligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen og under hvilke betingelser både ved indtræden, drift og udtræden af virksomhedsordningen? Giver medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen problemer ved omdannelse af selvstændig virksomhed til et kapitalselskab? Problemstillingen er et område, som kan have betydning for skattesubjekters betalbare skat, hvorfor flere lønmodtagere kan se fordelen ved at have drive personlig virksomhed Side 7 af 121
8 ved siden af sit primære job. Såfremt det er lovligt, hvad skal der så til for, at det anses for lovligt i den nuværende skattelovgivning? Vil nogle skattesubjekter have større incitamentet end andre for at medtage privat gæld i virksomhedsordningen, og giver det større fokus på driften i virksomhedsordningen. 1.2 Afgrænsning Denne afhandling afgrænses fra medtagelse af beskatning ved personskatteloven og kapitalafkastordningen, idet det vurderes, at det vil blive for omfangsrigt i forhold til den teoretiske gennemgang af virksomhedsordningen og analysen af medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen for en selvstændig erhvervsdrivende. Analysen af medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen vil være foretaget på baggrund af en etableret virksomhedsordning, som har været i drift i nogle år, inden den selvstændig erhvervsdrivende bliver opmærksom på muligheden for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen. Afhandlingen afgrænses til at omhandle perioden , afgrænsningen foretages på baggrund af, at perioden i starten var påvirket af finanskrisen i hele verden, samt en løbende forbedret økonomi. Herudover vil 2012 være det seneste indkomstår, hvor der har været selvangivelsesfrist. 1.3 Metode/modelvalg Problemstillingen vil blive besvaret ud fra den dokumentariske metode, hvilket medfører, at der i hovedtræk vil blive anvendt sekundær kvalitativ data, herudover vil der blive anvendt sekundær kvalitativ data i forbindelse med eksempler og case. Materialet som anvendes vil være litteratur vedrørende virksomhedsordningen, skattelovgivning, tidligere afgørelse samt renteniveau fra anerkendt långiver i perioden Herudover vil de korrigerede kapitalafkastsatser for perioden blive anvendt ved eksempler og Side 8 af 121
9 casen 2. Afhandlingen tager udgangspunkt i virksomhedsskatteloven, herunder virksomhedsordningen, samt andre lovgivninger, som vil understøtte problemstillingen. I forbindelse med analysen tages der udgangspunkt i nuværende praksis på området samt offentliggjorte afgørelser på området. Dette understøttes af en analyse af medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen, hvor problemstillingerne analyseres. Casen er et konstrueret eksempel til afhandlingen. Casen er konstrueret ud fra en objektiv betragtning, således at tallene ikke er konstrueret med henblik på at udvise et bestemt resultat ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen. 2 Kapitalafkastsatser : Side 9 af 121
10 1.4 Struktur Nedenfor er afhandlingens struktur beskrevet grafisk. Figur 1: Egen tilvirkning - afhandlingsstruktur 1.5 Målgruppe Afhandlingens målgruppe er personer, som anvender virksomhedsordningen, overvejer at stifte selvstændig virksomhed eller at blive medindehaver af et interessentskab eller partnerselskab. Afhandlingen vil hovedsagligt være for dem, som enten lige har fået muligheden for at drive selvstændig virksomhed, eller dem som allerede driver selvstændig virksomhed, og derved har mulighed for at anvende virksomhedsordningen. Side 10 af 121
11 Afhandlingen vil således give et indblik i hvilke muligheder, der er ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen, samt hvorledes det påvirker deres beskatning, afdrag på gæld samt påvirkning om en omdannelse fra virksomhedsordning til et kapitalselskab. Side 11 af 121
12 2. Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven blev indført i 1987 samtidig med skattereformen, hvor udkast hertil blev udsendt i høring i Et af formålene bag skattereformen var, at give selvstændig erhvervsdrivende fuld fradragsret for erhvervsmæssige udgifter herunder renteudgifter samt bedre mulighed for konsolidering og udvidelse af virksomheden ved lempeligere beskatning af overskud. Ved indførsel af virksomhedsskatteloven var tankegangen at give selvstændige erhvervsdrivende lignede vilkår, som hovedaktionærer i kapitalselskaber. En af beskatningsformerne, som blev indført i virksomhedsskatteloven var virksomhedsordningen, som gav mulighed for at fratrække alle erhvervsmæssige udgifter, herunder renteudgifter fuldt i virksomhedsordningen. Erhvervsmæssige renteudgifter går fra at være kapitalindkomst til personlig indkomst, hvilket i 2012 svarer til et yderligere rentefradrag på ca. 66,5%, idet de erhvervsmæssige renteudgifter bliver en del af virksomhedsregnskabet. I lovforarbejdet til virksomhedsskatteloven, som blev udarbejdet i perioden 1985, blev der stillet spørgsmålstegn ved, om det var en skatteåbning for selvstændig erhvervsdrivende, at privat gæld havde mulighed for at blive en del af virksomhedsordningen. Den daværende skatteminister, svarede på problematikken for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen, at ved negativ indskudskonto hvor det ikke kan dokumenteres, at årsagen er erhvervsmæssig gæld, vil der foretages rentekorrektion i henhold til VSL 11, også kaldet den selvkontrollerende effekt. Bestemmelsen skal mindske incitamentet for at medtage privat gæld i virksomhedsordningen, idet der foretages en rentekorrektion. En af de øvrige årsager til vedtagelse af virksomhedsskatteloven var at give selvstændig erhvervsdrivende bedre mulighed for at foretage konsolidering og udvidelse af virksomheden ved lempeligere beskatning af overskud, som opspares i virksomhedsordningen. Derved gives der mulighed for indkomstudjævning over en tidsperiode. Indkomstudjævning er grafisk illustreret nedenfor: Side 12 af 121
13 Figur 2: Egen tilvinkling - indkomstudligning Det er muligt for selvstændig erhvervsdrivende, at foretage indkomstudjævning af skattesubjektets personlige indkomst, ved optimering til topskattegrænsen i hvert indkomstår. Skattesubjektet hæver i løbet af året en del af overskuddet mens resten af overskuddet forbliver i virksomhedsordningen. Ved hævning af opsparet overskud bliver beløbet beskattet. Ved indkomstudjævning sidestilles selvstændig erhvervsdrivende med hovedaktionærer i et kapitalselskab. Selvstændig erhvervsdrivende og hovedaktionærer beskattes således ens. Aconto beskatningen foretages i henhold til selskabsskatteprocenten i hvert indkomstår, hvor overskud opspares. Løbende har der været ændringer i selskabsloven, hvoraf selskabsskatteprocenten fremgår. Nedenfor ses ændringerne i selskabsskatteprocenten siden indførselen af virksomhedsskatteloven: Selskabsskatteprocenter i perioden : Indkomstår Skatteprocent % % % % % % % Tabel 1: Selskabsskatteprocenter i perioden Lærebog om indkomstskat, 15. udgave: s Side 13 af 121
14 Som konsekvens af de ændrede selskabsskatteprocenter er aconto beskatningen også blevet mindre i virksomhedsordningen hen over årerne. Skattesubjekternes opsparede overskud kan være beskattet forskelligt. I Vækstpakken 2013 er der foretaget ændring af selskabsloven jf. Lov nr. 792 af 28/6 2013, hvor det vedtages at selskabsskatteprocenten for perioden , gradvist falder til 22% fra de nuværende 25%. Side 14 af 121
15 3. Indtræden i virksomhedsordningen Kapitlet vedrørende indtrædelse i virksomhedsordningen indeholder en beskrivelse af de generelle krav til indtræden i virksomhedsordningen, som skal opfyldes ved anvendelse virksomhedsordningen. Herudover indeholder kapitlet et afsnit vedrørende muligheden for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen ved indtræden. 3.1 Indtrædelseskrav i virksomhedsordningen I virksomhedsskattelovens 1 er de indledende bestemmelser beskrevet. Skattesubjektet skal drive selvstændig virksomhed for at anvende virksomhedsordningen. Er skattesubjektet selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsskattelovens forstand, skal nedenstående krav overholdes for, at virksomhedsordningen kan anvendes. Kravene findes endvidere i VSL 2: 1. Udarbejde særskilt regnskab for virksomheden 2. Overholdelse af bogføringsloven 3. Bogføringen skal tilrettelægges, så skattesubjektet kan adskille virksomhedsøkonomi og privatøkonomi fra hinanden 4. Ordningen skal anvendes for hele/alle virksomheder i hele indkomståret 5. Årligt skal skattesubjektet tilkendegive, hvorvidt der ønskes forsættelse med anvendelse af virksomhedsordningen, ved indsendelse af den udvidede selvangivelsen 6. Følgende oplysninger skal oplyses ved indsendelse af selvangivelse a. Indskudskonto b. Kapitalafkast c. Kapitalafkastgrundlag d. Opsparingskonto 7. Flere virksomheder anses for én virksomhed 8. Beløb som overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen Side 15 af 121
16 finder steder 9. Regnskabskravene er præciseret i bekendtgørelse 594 af 12. juni 2006, om at krav til det skattemæssige regnskab for mindre virksomheder skal overholdes. I ovenstående krav til indtræden i virksomhedsordningen er det essentielt, at bogføringen foretages præcist og i henhold til lovgivningen. Dette er med til at sikre, at skattesubjekterne ikke får større fradrag end de er berettiget til jf. virksomhedsskatteloven. Bogføringen skal kunne danne grundlag for en eventuel skattekontrol. Udover at der udarbejdes virksomhedsregnskab, skal der udarbejdes skattemæssige opgørelser af indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast samt konto for opsparet overskud. 3.2 Selvstændig virksomhed Det mest essentielle krav i forbindelse med indtræden i virksomhedsordningen er at finde ud af, hvorvidt skattesubjektet driver selvstændig virksomhed i henhold til virksomhedsskatteloven. Lovgivningsmæssigt er der ingen klar definition på hvordan begrebet selvstændig erhvervsdrivende skal defineres. Det er vigtigt at sondre mellem om den selvstændige erhvervsdrivende driver erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Hobbyvirksomheder er defineret som værende en ikke erhvervsmæssig virksomhed, idet disse ikke kan vurderes at være skattesubjektets primære indtægtsgrundlag. Hobbyvirksomheder kan eksempelvis være foredragsholdere, revisorer med en eller meget få klienter, Den Juridiske Vejledning, som årligt udgives af SKAT, indeholder i afsnit C.C SKATs fortolkning af begrebet selvstændig erhvervsdrivende. SKAT har selv svært ved at definere, hvad en hobbypræget virksomhed er, hvilket skyldes at fortolkningen defineres ud fra sager, som har været ved domstolene. Udviklingen præges af afgørelser, som definerer praksis vedrørende definitionen på en selvstændig virksomhed. Som hovedregel vil skattesubjekter ikke kunne benytte virksomhedsordningen, hvis SKAT Side 16 af 121
17 anser skattesubjektet for at være i lønmodtagerforhold. Hobbyprægede virksomheder drives ved siden af lønmodtagerforhold, hvorfor der ikke gives lov til benyttelse af virksomhedsordningen. Skattesubjekter som driver hobbyvirksomhed gør det i egen interesse og ikke med gevinst for øje. 3.3 Opgørelse af indskudskonto Skattesubjekter, som vælger beskatning efter virksomhedsordningen, vælger dermed også at følge kravene i VSL 2. Et af kravene er opgørelse af indskudskontoen ved indtræden i virksomhedsordningen. Indskudskontoen beskrives i VSL 2. Indskud i virksomhedsordningen anses for at være overførsler fra skattesubjektet til virksomheden. Indskudskontoen opgøres ved starten af indkomståret, hvor skattesubjektet etablereselvstændig virksomhed. Indskudskontoen opgøres som værdien af de indskudte værdier med fradrag for de tilhørende passiver der indskydes. Indskud af aktiver og passiver sker efter følgende værdiansættelsesmetoder: Aktiv Værdiansættelse Fast ejendom Kontant anskaffelsessum eller offentlig ejendomsvurdering ved indkomstårets begyndelse, inkl. ombygning og forbedring Driftsmidler og skibe Afskrivningsberettiget saldoværdi. Negativ saldo fragår ikke ved opgørelse af indskudskontoen Blandet benyttet biler Afskrivningsberettiget saldoværdi Blandet benyttet telefon eller Afskrivningsberettiget saldoværdi computer med tilbehør Driftsmidler, tidligere anvendt Handelsværdi privat Varelager Værdien opgjort efter VLL 1, stk. 1-3 Goodwill Den kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med afskrivninger Side 17 af 121
18 Løbende ydelser som led i gensidigt bebyrde aftaler Øvrige aktiver Den kapitaliserede værdi af ydelser Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Hvis anskaffelsessum er omregnet til kontant værdi, skal denne bruges Passiv Værdiansættelse Gæld Kursværdi Løbende ydelser i gensidigt Den kapitaliserede værdi af ydelserne bebyrdede aftale Konjunkturudligningskonto Indestående på konjunkturudligningskonto i tilknytning til kapitalafkastordningen. Se VSL 22b, stk. 8 Tabel 2: Værdiansættelse af aktiver og passiver ved opgørelse af indskudskonto Hovedreglen i virksomhedsskatteloven er, at alle aktiver og passiver skal indgå i virksomhedsordningen. Der findes undtagelser, herunder medtagelse af privat gæld og blandet benyttet aktiver hvoraf disse kan indgå, der kan være tale om ejendomme, biler, driftsmidler og multimedier. Ved muligheden for at vælge virksomhedsordningen til og fra hvert år ved indsendelse af selvangivelsen, opstår en ny problemstilling. Skattesubjekter, som har været ude af virksomhedsordningen i blot ét år medfører, at indskudskontoen skal opgøres på ny, hvilket medfører ny værdiansættelse af aktiverne og passivernes værdi, som indskydes. Der findes en undtagelse vedrørende ejendomme, som har været medtaget i virksomhedsordningen indenfor de seneste 5 år, kan ejendommen indgå til den seneste værdi, som ejendommen indgik med i virksomhedsordningen, jf. VSL 3 stk. 7. Indskudskontoen vil under normale omstændigheder være positiv idet skattesubjekter, som hovedregel indskyder flere aktiver end passiver i virksomhedsordningen. Der findes undtagelser, hvor skattesubjekter indskyder flere passiver end aktiver, hvilket medfører en negativ indskudskonto. En negativ indskudskonto vil jf. VSL 3, stk. 5 kunne nulstilles såfremt skattesubjektet kan dokumentere, at de medtagne passiver er erhvervsmæssige. Hvis skattesubjektet ikke kan dokumentere, at passiverne er erhvervsmæssige, skal der Side 18 af 121
19 foretages rentekorrektion af den negative indskudskonto jf. VSL Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Ved skattesubjektets indtræden i virksomhedsordningen skal kapitalafkastgrundlaget opgøres. Kapitalafkastgrundlaget danner grundlag for kapitalafkastet, som flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst. I kapitalafkastgrundlaget indgår alle virksomhedens aktiver fratrukket virksomhedens passiver jf. VSL 8 stk. 1. Værdiansættelse af aktiver og passiver, som medtages i kapitalafkastgrundlaget, foretages på baggrund af de nævnte værdiansættelsesprincipper i tabel 1 svarende til VSL 3, stk. 2 pkt. 2-8, under indskudskonto. Fast ejendom skal i stedet indregnes i henhold til VSL 8 stk. 2: Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. 4 Der er ikke store forskelle ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i forhold til opgørelse af indskudskontoen. Ved opstart af ny selvstændig virksomhed, skal kapitalafkastgrundlaget opgøres ved virksomhedens etablering. Kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen vil være ens såfremt fast ejendom ikke medtages, ved etablering af selvstændig virksomhed. I kapitel 3, hvor drift i virksomhedsordningen beskrives, vil regulering af kapitalafkastgrundlaget for virksomhedens udvikling beskrives. Til beregning af kapitalafkastet bruges kapitalafkastsatsen, som beskrives i VSL 9. Kapitalafkastsatsen beregnes af det simple gennemsnit af Nationalbankens opgjorte 4 Virksomhedsskattelovens 8 stk. 2. Side 19 af 121
20 kassekreditrente for ikke finansielle selskaber i de første 6 måneder af det indkomstår, hvor kapitalafkastsatsen beregnes. Kapitalafkastsatsen kan ikke blive mindre end 0%. SKAT blev ved beregning af kapitalafkastsatsen for 2011 opmærksom på, at der i beregningen af kapitalafkastsatserne i perioden er opstået fejl. SKAT offentliggjorde i den forbindelse dokumentet, SKM SKAT, hvor SKAT korrigerede kapitalafkastsatserne. Såfremt ændringen har været til ugunst for skattesubjektet, vil årsopgørelserne blive genoptaget og blive korrigeret med de nye kapitalafkastsatser. Skattesubjekter som har fordel af fejlberegningen vil ikke blive korrigeret. Nedenfor ses kapitalafkastsatserne, som anvendes i afhandlingen. År Kapitalafkastsats 3% 2% 2% 1% Tabel 3: Kapitalafkastsatser i perioden Kapitalafkastet vil være kapitalafkastgrundlaget multipliceret med kapitalafkastsatsen jf. VSL 7. Kapitalafkastet er en del af virksomhedsskatteloven og gør det mere attraktivt for selvstændig erhvervsdrivende at foretage aktive investeringer, frem for passive investeringer såsom typiske obligationsinvesteringer. Kapitalafkastet fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten i skattesubjektets skattepligtige indkomst i tilfælde hvor kapitalafkastgrundlaget er positivt. Nedenfor er vist et eksempel på opgørelse af kapitalafkastgrundlaget ved indtræden i virksomhedsordningen samt beregning af kapitalafkast: Side 20 af 121
21 2009 kr. Fast ejendom, anskaffelsessum Realkreditlån Kapitalafkastgrundlag Tabel 4: Kapitalafkastgrundlag ved forældrekøbseksempel Ovenstående eksempel er et forældrekøb. Kapitalafkastsatsen for indkomståret 2009, var jf. tabel 3, 3%. Kapitalafkastet beregnes på følgende måde: Kapitalafkast: (kapitalafkastgrundlag) x 3% (kapitalafkastsats) = kr Skattesubjektet vil derved blive fratrukket kr i den personlige indkomst, der beskattes som kapitalindkomst. Såfremt kapitalafkastgrundlag er 0 eller negativt, vil der ikke foretages beregning af kapitalafkast. Kapitalafkastet kan aldrig overstige årets skattepligtige overskud jf. VSL Mulighed for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Ved indtrædelse i virksomhedsordningen kommer de første overvejelser om, hvorvidt privat gæld må medtages i virksomhedsordningen eller ej. I lovforarbejdet, som blev fremlagt i 1985, samt frem til den endelige vedtagelse af virksomhedsskatteloven i 1987, var der organisationer, som pointerede problemstillingen omkring muligheden for medtagelse af privat gæld og de konsekvenser det kunne medfører. I virksomhedsskatteloven nuværende udformning skal al erhvervsmæssig gæld medtages i virksomhedsordningen, hvorimod privat gæld som hovedregel holdes udenfor. Organisationerne som kommenterede på lovforslaget pointerede problemstillingen vedrørende rentefradrag på privat gæld ved medtagelse i virksomhedsordningen. Det er nu muligt for selvstændig erhvervsdrivende at medtage gælden i virksomhedsordningen og dermed udnytte sin fulde fradragsret for renteudgifterne af den private gæld uden Side 21 af 121
22 konsekvenser. Den daværende skatteminister understregede i den forbindelse, at der ved indførsel af virksomhedsskatteloven er indført en selvkontrollerende effekt i VSL 11, den såkaldte rentekorrektion i tilfælde hvor indskudskontoen er negativ. Den selvkontrollerende effekt vil være medvirkende til, at skattesubjekterne ikke ser incitament til at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. Rentekorrektionen er en korrektion fra personlig indkomst til kapitalindkomst, som bør modsvare rentefradraget. Det anses som en hævning når der indskydes privat gæld i virksomhedsordningen, og skattesubjektet vil i de fleste tilfælde ikke have mulighed for at optimere til topskattegrænsen, idet hævningen overstiger topskattegrænsen. En nærmere beskrivelse fa rentekorrektion, findes i kapitel Ved indskydelse af privat gæld i virksomhedsordningen skal skattesubjektet være opmærksom på spændet mellem renten på det private lån og kapitalafkastsatsen. Spændet skal være af en begrænset størrelse for, at det det i henhold til lovforarbejdet er lovligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. Ud fra et skattemæssigt spørgsmål er størrelsen af spændet ikke nærmere defineret for, at indskud af privat gæld anses for lovligt. Spændet mellem rentesatsen på den private gæld og kapitalafkastsatsen kan både påvirke rentekorrektionen positivt og negativt fra skattesubjektets synsvinkel. Spændet kan beskrives ud fra nedenstående eksempel, vedrørende positivt og negativt rentespænd: 2009 Kapitalafkastsats 4% Rente lav 2% Rente høj 6% Tabel 5: Eksempel på rentespænd Af ovenstående eksempel, er der 2%-point spænd mellem kapitalafkastsatsen og rentesatsen til den positive og negative side. Der tages udgangspunkt i den oprindelige kapitalafkastsats, som blev offentliggjort i sommeren I forhold til VSL 11, som Side 22 af 121
23 omhandler rentekorrektionen, vil den lave rente være til SKATs fordel, da skattesubjektet får en højere rentekorrektion end renteomkostningerne, som medtages i virksomhedsordningen. Den optimale løsning for skattesubjektet vil være, at renten er højere end kapitalafkastsatsen, da skattesubjektet bliver rentekorrigeret for et lavere beløb end den medtagede renteomkostning. I lovforslaget tilbage i 1985 blev der ikke angivet et konkret spænd mellem rentesatsen på den private gæld og kapitalafkastsatsen. Følgende blev pointeret i Betænkninger over forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige Ved opgørelse af indskudskontoen i startsituationen kan den skattepligtige godt medregne hele gælden vedrørende blandede aktiver. Hvis indskudskontoen herved bliver negativ, skal der foretages en rentekorrektion efter 11, medmindre den skattepligtige kan dokumentere, at den medregnede gæld er erhvervsmæssig. Den rente (afkastsatsen) svarer nogenlunde til den rente, som den skattepligtige skulle betale, hvis lånet var optaget privat. Herefter vil den skattepligtige normalt ikke have fordel af fradrag for renter af privat gæld i virksomheden. 5 Ud fra Betænkninger over Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændig, er det muligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. Renten på den private gæld og kapitalafkastsatsen skal være tilnærmelsesvis ens. Skattemæssigt opereres der ikke med et væsentlighedsniveau, som revisionsbranchen regnskabsmæssigt gør. Spændet vil derfor være marginalt. På baggrund af lovforarbejdet og senere reguleringer i virksomhedsskatteloven vurderes det, at et spænd på +/-2%, vil være et acceptabelt niveau for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen. Det vurderes at spændet mellem kapitalafkastsatsen og rentesatsen er tilnærmelsesvis ens, når der i de senere kapitler. Umiddelbart kan et spænd på +/-2%, lyde som et stort spring, men beløbsmæssigt vil spændet være marginalt. På baggrund af at den selvkontrollerende effekt anvendes ved medtagelse af 5 LFB : Betænkninger over Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige Side 23 af 121
Virksomhedsskatteordningen
Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereValg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende
HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mere1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.
Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereAfsluttende hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste
Læs mereBeslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?
Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne
Læs mereSom beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).
Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende
Læs mereSkattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed
Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereVirksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL
HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet
Læs mereSkat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk
Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mere30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS
30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for
Læs mereKILDESKATTELOVEN 26 A.
KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereValg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder
HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring
Læs mereVirksomhedsordningen
HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform
Læs mereAnders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg
Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning
Læs mereOptimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende
Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2017 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013
Læs mereBogen om skat for selvstændige
Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk
Læs merePersonlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed
HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:
Læs mereVIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE
VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne
Læs merePrivat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)
Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes
Læs mereSide 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og
Læs mereSkatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereJannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer
Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereVirksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?
Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om
Læs mereRedegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade
Læs mereSkatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Hr VE-Anlæg Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat
Læs mereVirksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler
Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder
Læs mereVirksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014
Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle
Læs mereRedegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk I/S Difko XXXV (35) i likvidation
Læs mereInvestering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg
Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...
Læs mereVirksomhedsomdannelse
Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 44 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 218 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereSkatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse
Læs mereBeskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi
AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,
Læs mereVirksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse
Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...
Læs mereVIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER
VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder
Læs mereIndkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.
Læs mereCBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat
CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...
Læs mereHvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen,
Handelshøjskole i Århus Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Aflevering 1. september 2009 Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen, kan omdannes
Læs mereRedegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LXV (65)
Læs mereLovforslaget indeholder følgende elementer
RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af
Læs mereSkatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014
Læs mereÆndring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??
Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer
Læs mereVirksomhedsomdannelse
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik
Læs mereMå vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer
Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede
Læs mereSkatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mereIndledning. Kapitel Formål og afgrænsning
Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden
Læs mereSkatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 (Omtryk - 04-09-2014 - Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt 2. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af
Læs mereLov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.
Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis
Læs mereVirksomhedsomdannelse
HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs mereValg af virksomhedsform set over 20 år
Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard
Læs mereHD (R) Hovedopgave december 2011
HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen
Læs mereVirksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen
Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus
Læs mereSkatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet
Læs mereViden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014
Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen
Læs mereOptimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb
Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n
Læs mereGuide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)
Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...
Læs mereSummery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12
Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18
Læs mereIndgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen
Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000
Læs mereEKSEMPEL. Hårsalonen. Skatteregnskab for v/ Bente Madsen Pilestrædet Kolding. Cvr. nr Opstillet uden revision eller review
v/ Bente Madsen Pilestrædet 1 6000 Kolding Skatteregnskab for 2012 Cvr. nr. 33 75 08 89 Opstillet uden revision eller review Indholdsfortegnelse Indehavererklæring 2 Den uafhængige revisors erklæring om
Læs mereBeskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)
2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...
Læs mereForord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.
Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder
Læs mereForslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Læs mereSpar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber
Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets
Læs mereVejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011
Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-
Læs mereNyhedsbrev 2/2017. Maj Side 1/5 INDSKUD PÅ ETABLERINGS- OG IVÆRKSÆTTERKONTO
Side 1/5 Indskud på etablerings og iværksætterkonto Side 1 1. regnskabsår ved stiftelse af kapitalselskaber Side 3 Ulovlige aktionærlån endnu engang Side 4 INDSKUD PÅ ETABLERINGS- OG IVÆRKSÆTTERKONTO Husk
Læs mereSKATTEPLIGTIG VERSUS SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE
SKATTEPLIGTIG VERSUS SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Udarbejdet af: Sofie Pilborg Patrick Rasmussen Vejleder: Niclas Holst Sonne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereForslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Læs mereREDEGØRELSE TIL INTERESSENTERNE TIL BRUG FOR SELVANGIVELSEN FOR 2000
I/S Difko XXXV (35) Nyhavn 31 G 1051 København K REDEGØRELSE TIL INTERESSENTERNE TIL BRUG FOR SELVANGIVELSEN FOR 2000 På Deres foranledning har vi udarbejdet efterfølgende redegørelse til brug for opgørelsen
Læs mereIngen dummebøder i virksomhedsskatteordningen
- 1 Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en bemærkelsesværdig afgørelse fra Skatterådet af 24/11 2015 har Rådet afvist brandbeskatning af erhvervsdrivende,
Læs mereBeskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Indledning I bekendtgørelse nr. [XX af xx. December 2012] er der fastsat regler om tilskud til selvstændigt
Læs mereEr virksomhedsordningen afskaffet?
Er virksomhedsordningen afskaffet? En afhandling om virksomhedsordningen med fokus på lov nr. 992 af 16. september 2014. Has the business taxation scheme been abolished? A thesis about the business taxation
Læs mereSkattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School
Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse Opgavebesvarelse Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Vejleder: Søren Bech Jacob Møldrup Jensen 11-05-2015 Indhold
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereForældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53
home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst
Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19
Læs mereAFGANGSPROJEKT HD 2. DEL
AFGANGSPROJEKT HD 2. DEL Enkeltmandsvirksomhed kontra kapitalselskab HD 2. del studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2017 Kim Kristensen Vejleder: Hans B. Vistisen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFra regnskab til selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende
Henrik Jan Steffensen, Storgaard Lars Hove Bunch, Jan-Christian Bent Nilsen, Larsen Thomas Booker Brian Hansen - selskabsret, regnskab og skat Fra regnskab til selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende
Læs mereAfsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed
HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------
Læs mereSkattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart
Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...
Læs mereVejledning. omdannelse af virksomhed
Vejledning om omdannelse af virksomhed 1. Indledning Den virksomhedsejer, som overvejer at drive sin personligt drevne virksomhed i selskabsform, har også behov for at overveje, hvorledes virksomheden
Læs mereÆndring af virksomhedsskatteloven
Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven
Læs mereAfsluttende Hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte
Læs mereBeskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen
Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mere