SPØGELSESHESTENE Litteratur Sanse Udstilling Formidlingsmateriale til Daginstitutioner Karen Blixen Museet 2014 Tekst: Naja Pedersen
Målet med dette formidlingsmateriale er at give pædagogisk personale praktiske informationer om udstillingen, forberede dem på et gruppebesøg på museet og i udstillingen, fortælle om baggrunden for udstillingen samt give ideer der kan inspirere til dialog og aktiviteter med børnene både før, under og efter et besøg på udstillingen. Udstillingen SPØGELSESHESTENE er et interaktivt tableau oppe på det gamle høloft, udviklet af kunstformidler Naja Pedersen og billedkunstner Trine Asmussen i samarbejde med Karen Blixen Museet. I denne udstilling er fokus på Karen Blixens litteratur nærmere bestemt fortællingen Spøgelseshestene (1950/55). Udstillingen er ikke en illustration af fortællingen, men en fysisk installation, hvor udvalgte elementer, situationer og temaer formidler essensen af fortællingen. I denne udstilling er installationen hele rummet (og loftet), der er iscenesat, så det inviterer museets gæster til selv at gå rundt og skabe historien efterhånden, som de opdager og fortolker de forskellige elementer. På det der engang var høloft er der fyldt med ting. I Læsesofaen kan I sidde sammen, De Store Albums kan I bladre i, på Tæppet kan I ligge og tænke over hvad en Spøgelseshest er, og Sadelhestene kan I ride på. I Hestegalleriet kan I tegne et portræt af en hest. Der er også væggen med de 24 malerier. Malerierne kan åbnes hvilke skatte mon gemmer sig bagved? På udstillingen kan I se, dufte, høre og føle sadler og seletøj, sten og perler. I kan opleve en forunderlig verden af heste, skjulte skatte og fantasi men kun hvis I bruger jeres nysgerrighed og alle jeres sanser. På udstillingen kan I lege, ride, klæde jer ud, optræde for hinanden og tegne. Karen Blixen Museet SPØGELSESHESTENE er Karen Blixen Museets første udstilling for børn og deres voksne. Karen Blixen Museet er et museum, hvor historien om forfatteren Karen Blixen og hendes liv fortælles. Karen Blixen er en forfatter, der levede fra 1885 til 1962. Hun har skrevet mange fortællinger, deriblandt Spøgelseshestene. Hun boede i det hus, der i dag er Karen Blixen Museet, og hvor udstillingen SPØGELSESHESTENE er. Her kan man gå rundt i hendes hjem og se hendes ting. Til museet hører også en stor park. Karen Blixen boede også på Rungstedlund som barn. Dengang var der heste og stalde og et høloft. Karen Blixen har fortalt, at da hun var barn havde man ikke meget legetøj. Når hun legede hest, udvalgte hun sig den bedste kæp i parken. I parken, kan I samle kastanjer og kogler - og lege heste.
HUSK FØR I GÅR OP I UDSTILLINGEN: Børn skal være sammen med voksne i udstillingen Tag skoene af, når I går ind i udstillingen Børnenes voksne har ansvaret for børnene under udstillingsbesøget Vær opmærksomme, hvis I er overfølsomme over for heste, hø eller halm I skal bruge jeres sanser og jeres nysgerrighed - og fold legelysten ud! I må føle, lytte, bladre, dufte, ligge, sidde, undersøge, opdage, læse, se og lege Husk at rydde op når I er færdige med at lege! FORTÆLLINGEN Spøgelseshestene Pigen Oedone, kaldet Nonny, er alvorligt syg. Hun bor på en stor gammel herregård i England, der har været i familiens eje i generationer. Et familiemedlem løb for mange år siden væk med en ride knægt og familieformuen. Pigens forældre har moderniseret ejendommen, så staldene er blevet til garager og hestene er væk. Men nu har de brugt alle deres penge. En meget rig mand har lovet at skaffe arbejde til faderen, hvis moderen til gengæld vil være hans særligt gode veninde. Lægen mener, at Nonny er syg pga. kærligheden til hendes mor. Derfor sender han forældrene væk. Pigens onkel, kunstneren Cedric, kommer og passer hende (sammen med tjenestefolk). Cedric taler og leger med hende. I begyndelsen er hun tavs, men efterhånden åbner hun op. Hun fortæller Cedric, at hun savner sin legekammerat Billy. Det er dét, der er grunden til hendes sygdom ikke kærlighed til hendes mor. Billy var en jævnaldrende dreng, der vidste alt om heste. Han boede sammen med sin bedstemor i en lille lejlighed oven over en af de tidligere hestestalde, men for nylig er han død af mæslinger. Nonny legede heste med Billy, og nu vil hun vise sin onkel disse heste. Men han må love ikke at fortælle om det til nogen. Cedric sværger! De kommer til det støvede halvtomme loftskammer. Lyset får loftet til at ligne kongelig pragt. På væggen hænger billeder af heste. Nonny vil lege kroningsprocession. Onklen kan ikke se hvordan. Nonny beordrer ham til at tage billedet af hesten Zoedone ned fra væggen. Bag Zoedone er et hulrum. I hulrummet er en masse æsker med diamanter og juveler i. Det er disse familiesmykker, der forsvandt for hundrede år siden. Cedric er målløs. Processionen skal stilles op, og Nonny dirigerer Cedric, så det hele bliver, som Billy gjorde. Hver kostbar sten er en hest i processionen. Da dette er sket, er Nonny tilfreds, og Cedric stiller alt på plads igen. Men nu er han i et dilemma: Skal han røbe hemmeligheden eller holde sit løfte? Nonny siger, at hun bliver rask - så hun kan lege med Billy igen. Børn kan forvandle sten til en skat, siger man. I kraft af deres forestillingsevner, ved brugen af deres fantasi og i legen kan de forvandle papkasser til biler, kapsler til guld og borde til klippehuler. Men hvad sker der, hvis de får en rigtig skat at lege med? Da Karen Blixen gik i gang med at skrive Spøgelseshestene, tog hun afsæt i netop dette spørgsmål. I fortællingen lader hun
de to børn lege med en rigtig skat på et høloft uden at de voksne ved det. Børnene ved ikke, hvilken værdi skatten har for de voksne. Børnene leger med skatten, der består af juveler, perler, rubiner og smaragder. De leger dronning Victorias kroningsprocession med ædelstenene. For dem er stenene hestene i dette fornemme optog. Og de pudser og passer og plejer stenene, som var de rigtige heste. Skatten har en stor værdi for børnene, fordi den er materialet i en betydningsfuld leg. Begge børn bliver passet af andre end deres forældre. Men i legen finder de sammen i en verden, som de voksne ikke kan se og ikke kan forstå. Måske er de ensomme, indtil de finder hinanden. Da Billy dør, bliver pigen endnu mere syg. Og ingen af de voksne forstår hvorfor. De ved slet ikke, hvad børnene har foretaget sig, og forstår slet ikke pigens store sorg. Da pigen viser onkel Cedric sin skat, er det tydeligt, at skattens betydning og værdi for hende er koblet sammen med den hesteleg hun og Billy havde. Dermed kommer onkel Cedric i et dilemma: skal han røbe hemmeligheden for forældrene og redde deres økonomiske situation men samtidig svigte barnets tillid, eller skal han tie. Dette dilemma tvinger Cedric - og os læsere - til at tænke over, hvad værdi egentlig er. LEG og VIRKELIGHED SPØGELSESHESTENE er en udstilling, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi hvad der er og hvad man kan forestille sig - udviskes. I fortællingen leger pigen og drengen med heste på staldloftet. Er det virkelige heste? Når man leger, er det så virkeligt eller ikke virkelig? Tal med børnene om heste: Hvad kan en hest? Hvad spiser heste? Hvad ved du om heste? Kender du en hest? Har du redet på en hest? Kender du en sang om heste? Har du læst en bog om heste? Sans en hest: Hvordan bevæger en hest sig? Hvordan lyder en hest? Hvordan føles hestehår? Hvordan dufter halm?
I gamle dage blev heste brugt både som rideheste og som arbejdsheste. De trak ploven på marken og skraldevognen i byen, og det var dem, der sørgede for, at brandmænd og udstyr kom ud til branden. Det var også dem, der kørte posten ud, og før bilerne, busserne, togene og cyklerne, var det heste der transporterede mennesker rundt. På malerierne i udstillingen kan I se, nogle af de opgaver, heste blev brugt til i gamle dage. Hvad bruger man heste til i dag? Hvor kan man se heste? SPØGELSESHESTE Spøgelser er usynlige for dem, der ikke tror på dem. Men hvis man tror på spøgelser, er de en slags ånder fra fortiden. Vi kender især spøgelser, som nogle der er uhyggelige og driller mennesker. Men ofte viser de det, man har glemt, eller ikke vil se f.eks. noget dumt man har gjort. Spøgelser gør på den måde det usynlige synligt. Har du prøvet at lege spøgelse? Det er et af de vigtigste spørgsmål i fortællingen Spøgelseshestene. En spøgelseshest er fantasi, på samme måde som litteratur er fantasi og ikke virkelighed. Derfor kan vi alle bestemme, hvordan en Spøgelseshest skal se ud. Litteratur kan fremtrylle noget, der ikke findes i virkeligheden, og få læserne til at sanse dét der ikke er. Hvad er forskellen på en hest og en Spøgelseshest? Hvad spiser en Spøgelseshest? Hvordan bevæger en Spøgelseshest sig? Lyder Spøgelsesheste på samme måde som heste? Ser Spøgelsesheste ud som heste? Tegn en Spøgelseshest og post din tegning i postkassen i udstillingen! Så deltager du i konkurrencen og kan vinde præmier. PROCESSIONER De to børn leger med at opstille ædelstenene som heste i en procession. En procession er et optog eller en parade, der bevæger sig fremad. I dag kender vi det fra militærparader, politiske optog, karneval, Gay Pride eller kongelige begivenheder som f.eks. Dronningens nytårskur, jubilæer eller bryllupper i den kongelige familie. I andre lande er religiøse optog stadig meget udbredt. Har I set en procession?
Har I leget en procession? SKATTE Værdi er et centralt tema i Spøgelseshestene. Hvad der har værdi for den ene er værdiløst for den anden. Når man samler, samler man ting, der har betydning for en. Og ved at samle disse ting, får de også en særlig betydning. Det kan f.eks. være sten, frimærker og bamser. Eller det kan være forskellige blade fra træerne, kastanjer eller muslinger. Hvordan ser en skat ud? Har du en skat? Har du ting der betyder meget for dig? Har dine forældre ting, der betyder meget for dem? Synes børn og voksne, at de samme ting er værdifulde? Har du været på skattejagt? Prøv at gå på skattejagt i udstillingen SPØGELSESHESTENE!