Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 1. tekstrække

1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2014 kl. 15.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Det kimer nu til julefest DDS 85: Et barn er født i Betlehem - - - DDS 119: Julen har bragt velsignet bud DDS 121: Dejlig er jorden Tekstlæsninger GT-læsning: Es 9,1-6 Prædiketekst: Luk 2,1-14

2 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem:»frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:»ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«prædiken Nu kom endelig den store dag, hvor vi fejrer juleaften! Igennem december har forventningen bygget sig op, og nu er vi kommet til dagen. Vi ønsker hinanden en glædelig jul. Det ønsker vi for os selv og alle andre. Uanset om det er let for dem at glæde sig, eller det er svært, fordi omstændighederne ikke er glædelige. I et globalt perspektiv kan man pege på mange steder, hvor juleglæden ikke findes i det ydre, i hvert fald. Og herhjemme kan man læse flere og flere beretninger om mennesker, der af den ene eller anden grund får en ensom eller vanskelig jul. Alligevel ønsker vi glædelig jul til alle og kan gøre det med

3 frimodighed, fordi der ligger noget meget dybere end de ydre omstændigheder i en glædelig jul. Her i december har jeg med resten af familien set julekalenderen på DR1, Tidsrejsen, som jeg ikke skal genfortælle, men der er to tankevækkende ting, som jeg vil fremhæve fra julekalenderen. Det første er opfindelsen af gyroen, som gør det muligt for hovedpersonerne Sofie og Dixie at rejse tilbage eller frem i tiden. På sin vis ville det være spændende at kunne rejse sådan. Det er ret skægt for en midaldrende mand snart midaldrende mand som mig at komme tilbage til 1984, som Sofie og Dixie gjorde, hvor vi kørte rundt på knallert og kiggede efter piger. Og jeg har faktisk været hos Thansen og låne en splinterny og fin, sort styrthjelm. For ligesom Sofie og Dixie tager styrthjelm på, når de skal rejse frem eller tilbage, så kan man godt tage hjelmen på og gå tilbage i tiden. Lyd Så er jeg klar til at rejse Hvor skal vi rejse hen? Jo, selvfølgelig til Israel i år 0 julenat. Hvordan ville det se ud, hvis vi var der? Den jul var ikke glædelig, hvis man ser på de ydre omstændigheder. En ung jomfru, gravid uden for ægteskab, føder efter en lang rejse på 150 km en sårbar dreng og lægger ham i en krybbe. Det er ikke noget glansbillede. Jeg tror, der har været gråd og smerte. Kort tid efter måtte Maria og Josef flygte med Jesusbarnet til Ægypten væk fra kongen, der ville slå barnet ihjel. Alligevel siger englen midt i alt dette til hyrderne på marken: Se, jeg forkynder jer en stor glæde I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Hvis vi var på marken, ville vi høre englen tale, og vi ville høre englesang, der priste Gud. Vi skal billedlig talt tilbage til Betlehem og undre os med hyrderne og med Maria, som gemte alle ordene i sit hjerte. Det er nemlig lige præcis den glæde, som skal banke i vores hjerter, for at vi får den virkelige juleglæde frem!

4 En frelser, en redningsmand fra Gud skulle barnet være. En, der skulle rette op på alt det onde, der var sket i hele verdens historie! Vi kan også tage styrthjelmen på igen, klar til at rejse igen og rejse tilbage til for præcis 100 år siden i aften. Da var det første verdenskrig! Den havde raset i 4 måneder allerede med store dødstab og alligevel var det kun begyndelsen, og det skulle blive meget værre. Denne julenat for 100 år siden præcis i dag skete der et stort julemirakel i Belgien, hvor tyskere og englændere kæmpede mod hinanden. Hele dagen havde der ikke været skudt, og soldaterne lå i skyttegravene, halvvejs fyldt op med vand, fordi det havde regnet i dagevis. Aftenen var frostklar, og der var stille, og pludselig, ud af ingenting, hørtes der sang fra tyskernes side. Stille nacht, heilige nacht. Briterne lyttede, og væk var hadet mod fjenden. Det lød fra den anden side: Silent night, holy night. En tysk officer gik frem af skyttegraven, ud i skydelinjen, og sagde: "De herrer, jeg er løjtnant, og mit liv er i jeres hænder. Jeg står uden for skyttegraven og går hen til jer. Vil en af jeres officerer venligst møde mig på halvvejen?" En britisk officer trådte frem, og de begyndte at tale sammen. Andre fulgte efter. Nyheden spredte sig som en løbeild, og snart deltog også franske og belgiske soldater. "Merry Christmas!" råbte de ud i mørket, da sangen døde ud. "Fröhliche Weinachten!" blev der svaret. Glædelig jul på engelsk og tysk. Først var omkring 100 soldater med, men rygtet løb via felttelefonen, og snart mødtes soldaterne langs hele den 40 km lange frontlinje i Belgien og aftalte at holde julefred. Freden holdt sig i flere uger, og soldaterne spillede fodbold mod hinanden og snakkede om at afgøre krigen med en fodboldkamp. Sådan kom det desværre ikke til at gå, og ved den næste jul havde generalerne taget deres forholdsregler; enhver, som forcerede ingenmandsland, ville blive henrettet. Aldrig siden gentog denne julefred sig, men for de overlevende på begge sider var det en uforglemmelig aften.

5 Sådan siger historiebøgerne. Gud har givet os mulighed for i tankerne eller med historien at gå tilbage i tiden for at lære af den, men han har ikke ladet os se ind i fremtiden. End ikke en dag kan vi se frem, for ingen af os ved, om vi vil komme til at opleve i morgen. Men nu kommer den anden ting, jeg vil fremhæve fra julekalenderen: små ting kan ændre historien kolossalt om 30 år. Sofie rejste 30 år tilbage i tiden og ændrede små ting, som fik store følger 30 år efter. Bittesmå ting forandrer vores situation, nogle til det værre, andre til det bedre. Hvis vi graver i minderne, kan vi også finde bittesmå ting, som har ændret vores liv for altid. Et menneske, vi mødte, en samtale, der var med til at sætte retningen for vores liv, en beslutning om at gå den ene eller den anden vej. Tænk på den tyske officers beslutning om at træde frem foran briterne, sårbar og et let skydemål. Hvad det betød for de overlevendes opfattelse af fjenden og krigen. Tænk, hvad det ville have betydet, hvis blot en af briterne havde åbnet ild mod ham. I øvrigt er der i denne officer et billede på Jesus. Var det ikke netop, hvad Gud med Jesus gjorde stille sig frem, sårbar og skrøbelig, lige i skydelinjen, og tilbyde fred til menneskeheden? At det kom til at ske gennem døden på korset, hvor Jesus døde under vægten af vores synd og skyld, er endnu et mirakel, som vi skal samles om til påske. Tilbage til de små bittesmå ord og handlingers konsekvenser for eftertiden. Det kan vi nemlig lære af, ligesom vi lærer af de forkerte valg, vi har truffet i fortiden. Det kan få stor betydning for fremtiden, hvad vi gør denne jul. Tænk på forskellen mellem at sætte sig hen i et hjørne og læse avis eller se fjernsyn, mens familien holder fest eller selv tage del i festen. Tænk på forskellen mellem et smil og en opmuntring eller en vranten kommentar og skæld ud. Vi har alle sammen oplevet begge dele og gjort begge dele. Det betyder meget både i ægteskaber, familier, på arbejde og i alle relationer, vi indgår i.

6 Eller for at fokusere på det helt afgørende: Tænk på forskellen mellem at lukke Jesus ind i julen eller lade hovedpersonen stå udenfor. At lukke Jesus ind i hjertet i denne jul er den mest afgørende beslutning, du kan tage, for her er kilden til den virkelige julefred. Til sidst skal vi omkring styrthjelmen igen: Det store og virkelige julemirakel og evangelium julenat var, at den almægtige, levende Gud tog styrthjelmen på og rejste fra sin himmel direkte ind i tid og rum, sendte sin elskede søn ned på jorden for at redde os mennesker tilbage til ham. Gud kan rejse i tiden det kan vi ikke. Han kom dengang, da Jesus blev født, og han kan også komme til os denne jul. Der er mange overvejelser og beslutninger, som vi ikke kan overskue konsekvenserne af, men Gud kan, når vi lægger os i Jesu hænder. Det er et stort budskab, vi samles om i julen. Guds tidsrejse til vores verden, og glæden varer ved. Han har besluttet at blive hos os. Amen!