Prædiken til juleaften, Luk 1, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke og Nollund Kirke Lørdag d. 24. december 2016 kl og Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 1, tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem DDS 119: Julen har bragt velsignet bud DDS 121: Dejlig er jorden Tekstlæsninger GT-læsning: Es 9,1-6a Det folk, som går rundt i mørke, skal se et strålende lys. Lyset vil skinne på alle, som lever i dødsskyggens land. Herre, du gør jubelen stor, du fylder os med glæde, som når høstfolk fryder sig over høsten, som krigere jubler, når de deler byttet. For du bryder det tunge åg, som hviler på vores skuldre, knækker slavefogedens kæp, som da du frelste os fra midjanitterne.

2 2 Støvler, der trampede i krigen, og kapper, som er sølet i blod skal brændes op, fortæres af ilden. For et barn er født os! En søn er os givet! Han skal herske over os, og han skal kaldes:»underfuld Rådgiver«,»Vældig Gud«,»Evig Fader«,»Fredsfyrste«. Når han bliver konge i Davidsriget, bliver hans magt uden grænser, og han skaber fred overalt. For han bygger sit rige på retfærdighed fra nu af og til evig tid. Prædiketekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem:»frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:»ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

3 3 PRÆDIKEN Hvad er jul? Det kan der gives mange svar på, og spurgte vi her i kirken, ville der sikkert være mange forskellige svar: Glæde, hygge, sang, familietid, gaver, traditioner, mad, dans rundt om juletræet, gudstjeneste, Jesusbarnet. Jo, Jesusbarnet hører heldigvis med i vores jul, og det er også ham, vi hører om her i kirken i dag. Vi har lige hørt en god historie fra den første jul. En historie kan være forskellige ting. Nogle historier begynder med: Der var engang. Der var engang en prins; han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse..., læser vi i Prinsessen på ærten. Eller: den standhaftige tinsoldat: Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af den samme tinske Når vi hører sådan en historie, så ved vi godt, at det er et eventyr. Det har ikke fundet sted, men er opdigtet. Nogle af jer har sikkert hørt denne melodi før (temasang fra den anden verden ) I, som kender sangen, følger nok med i julekalenderen den anden verden. Vi følger Sara (billede) og hendes tvillingesøster Anna (billede). De lever i vores egen verden, men de kan også falde i en dyb søvn, hvor de træder ind i den anden verden (billede). Derinde i eventyrverdenen er der prinser og dværge, Rødhætte, Askepot, Snehvide og mange andre eventyr-figurer. Jeg har ikke set dagens afsnit endnu, men jeg er spændt på, hvordan det ender. Men det er også et eventyr. Nogle har sagt: Hvad har den julekalender med Jesusbarnet i krybben at gøre? Andre synes, den er for uhyggelig for små børn, og det kan jeg godt følge dem i. Alligevel har jeg i løbet af december tænkt en del over lige præcis det med at leve i to verdener. Julens fortælling kommer også fra en anden verden, nemlig Guds verden, fra kærlighedens verden, fra den evige verden. Men det helt enestående ved Jesus, der bliver født, er at vores verden og Guds verden bliver ét. Juleevangeliet er anderledes end eventyrene. Det begynder ikke med: Der var engang. Det begynder med: Det skete i de dage Det er historie på en anden

4 4 måde, nemlig en virkelig historie. Ligesom vi er her virkeligt i Grindsted Kirke i aften, og vi i morgen vil kunne sige: Det skete i går, at vi var i kirke til julegudstjeneste. Sådan skete det i de dage, at kejseren i Rom, kejser Augustus, besluttede at tælle alle sine indbyggere i sit store rige. Man kan den dag i dag gå ind på Forum Romanum i Rom og se senatsbygningen, hvor beslutningen om en folketælling formentlig er taget. Man kan tage til Nazaret og følge Maria og Josefs lange vandring på 150 km til Betlehem, og man kan komme ud på hyrdernes mark, hvor de dengang oplevede så store ting. Det er historie historien om, at vi skulle få et barn. Vi skal nu synge første vers af en ny julesang, som vandt førstepladsen sidste år i DR s julesangskonkurrence: Hvad er det, der gør jul til noget særligt. Den handler netop om Jesus-barnet. Hvad er det, der gør jul til noget særligt, gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt? Er det med jul og krybben julenat mon ingenting, når stjernen skinner mat? Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer. (med baby på armen): Jeg har lånt barnet! Nej, det er ikke Jesusbarnet, jeg står med, men Alberte. Og hvorfor gør jeg nu det? Det er ikke bare, fordi vi kan, men for at understrege, at det var et ganske almindeligt menneskebarn som Alberte, der blev født julenat samtidig med, at det var et helt særligt barn. Det var vores barn og Guds barn, ja Gud selv. Han var 100% menneske og 100% Gud. Sådan forudsiger Esajas det 700 år før det sker, som vi hørte i den første læsning, og læg mærke til de stærke ord: For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Det er os, der har fået et barn. Om du er 0 år eller 120 år eller der i mellem, så fik du et barn julenat, som du kan kalde dit barn.

5 5 Alberte er også et Guds barn, men hun er ikke Gud ligesom Jesus var. Derfor var det noget helt enestående, der skete julenat. Guds verden brød ind i vores verden. Vi kan ikke sige om Alberte eller nogen af os, at vi skal herske over hele verden eller skabe fred overalt. Vi skal heller ikke gøre det samme som Jesus. Allerede da Jesus var helt spæd sagde den gamle Simeon i templet om ham, at han skulle dø i smerte for at følge Guds vilje med ham. Og sådan blev det. Jesus døde på korset for at redde os. Vi ville ikke have med Gud at gøre, men Gud vil have med os at gøre. Derfor sendte han Jesus barnet, som betyder så meget mer. Vi skal synge 3. vers af sangen, vi begyndte på før, og så skal jeg lægge barnet tilbage i krybben. Er stjernen bare pynt som træets kærter, og har du flettet ægte julehjerter? Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig, og har du ladet stjernen vise vej? Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer. Der findes en fortælling om to engle, der fløj rundt i universet. Vi må hellere begynde rigtigt, for det er jo bare en fortælling: Der var engang to engle. Den ene var en helt ung engel, og så var der den gamle engel, som skulle vise den unge universets storhed og helt fantastiske skønhed. De to engle tager på rejse og ser de hvirvlende stjernegalakser, sorte huller og eksploderende sole som det ene store festfyrværkeri, der afløser det andet, i universets milliarder af lysår. På et tidspunkt flyver de to engle ind i en smuk, mellemstor, spiralformet stjernegalakse med et sted mellem 200 og 400 milliarder stjerner i sig, Mælkevejen. Da de efter en tid nærmer sig den stjerne, vi kalder solen, og ser de kredsende planeter rundt om solen, peger den ældre engel på en lille og temmelig betydningsløs planet, der langsomt drejer rundt om sin egen akse. Den lille engel synes, denne klode ser kedelig ud. Det er bare en slags beskidt

6 6 tennisbold. Englen er nemlig fyldt af glansen af alt det store, den havde set forinden i universet. Nu skal du se nærmere på denne klode, siger den ældre engel. Åh, den ser både beskidt og mørk ud, siger den unge engel. Hvad særligt er der ved den klode? Og nu lytter den unge engel lamslået og mistroisk, mens den ældre engel fortæller, at netop den klode, som var lille og ubetydelig, fortabt og beskidt, er den jord, der blev besøgt af englene julenat, hvor det blev fortalt, at den evige og almægtige Gud selv lod sig føde som et lille barn. Den unge engel var tavs af undren. Den gamle engel fortalte, at her på netop denne klode boede de mennesker, som i tidernes morgen havde vendt sig fra universets herre og skaber, Gud selv. De havde gjort oprør mod Gud og var sunket ned i alle mulige former for synd, og Gud og mennesker blev adskilt. Netop den lillebitte klode rummer oprøret mod Gud, og netop den planet valgte Gud at komme til og opholde sig på. Jo, siger den ældre engel. Han kom for at dele sit liv med menneskene, han kom for at forvandle deres fortabthed til frelse og liv, han kom, fordi han elskede dem højere end han elsker sit eget liv. Han kom med fred til den verden, hvor der er ufred, sygdom, både fysisk og psykisk. Han kom til dødens verden, hvor mennesker mister dem, de elsker. Det er kampens verden, hvor mennesker lever i kamp for at komme frem i verden og blive til noget, tit på bekostning af andre. Det er den verden, Gud kommer til. Dengang det beskidte Betlehem, hyrdernes mark, stalden. Han blev ikke født i et kongeslot, men blandt helt almindelige og endda fattige mennesker. Og det er i menneskers helt almindelige dagligdag, han vil komme med fred. Og jo mere den gamle engel fortalte, desto mere tom så den lille engel ud. Sådan en tanke var uden for dens fatteevne. Og her slutter fortællingen om englene, som kan fortælle os, hvilket under julen rummer.

7 7 Mange spørger: Kan denne Betlehemshistorie være sand? Er det ikke et eventyr? Nu har Bibelen jo åbenbaret os, at den er sand, at det er historie. Men ud over det, så er det en historie, ingen af os ville have fundet på eller kunne finde på. Fantasien rækker ikke til at forestille sig, at den almægtige og evige Gud og Skaber selv bliver et menneske som du og jeg. Men sådan var det. Julenat gjalder råbet fra englen: Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Et kolossalt under er sket, Gud er blevet menneske som frelseren. Ham, der skal redde os fra døden, bliver dødelig og sårbar. Det er kærlighed i den allerreneste og største form. Det er den anden verden, som kommer til jorden. Guds verden blev ét med vores verden. Der er ikke to separate verdener, den første og den anden verden, og derfor skal vi ikke drømme os væk til en anden verden, for som Jesus siger: Guds rige er midt iblandt jer. Vi kan skyde Guds verden fra os og lukke øjnene for den, og så går vi glip af alt, hvad Gud vil give os: frelse, evigt liv, fred i hjertet. Men vi kan også åbne os for ham og lukke Jesus ind i denne jul. Tag imod ham og alt, hvad han har at give. Han er den største julegave. Han kommer med frelse og fred. Den anden verden bliver ét med vores verden og barnet i krybben er det vigtigste for verden, for julen og for vores liv. Amen!