Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende politiske, økonomiske og militære pres på Sovjetunionen. Her er initiativet hos de vestlige lande. Andre forklaringer lægger mest vægt på de sovjetiske initiativer under Gorbatjov. Her er initiativet hos den sovjetiske elite. De kommunistiske staters sammenbrud I november 1989 åbnedes Berlinmuren. Herefter brød DDR sammen. Samtidig blev det kommunistiske styre i alle de andre østeuropæiske stater væltet. Det kommunistiske styre i Sovjetunionen brød sammen i 1991. Dermed var østblokken forsvundet, og den kolde krig slut. Årsager Historikerne diskuterer, hvorfor det kommunistiske system brød sammen, og den kolde krig afsluttedes. Der er ikke enighed herom. Det amerikanske pres I 1980 blev Ronald Reagan amerikansk præsident. Han oprustede USA og førte en skarp antikommunistisk politik. Sovjet forsøgte at følge med USA i oprustningen, men havde ikke råd. De reducerede derfor deres militær, opgav deres støtte til lokale krige og reducerede deres støtte til de østeuropæiske kommunistiske stater. Sovjets leder fra 1985, Gorbatjov, forsøgte at reformere landet politisk og økonomisk. Det mislykkedes. Mange mener derfor, at det var USA, der tvang opløsningen af Sovjetblokken igennem. Forklaringen kaldes "amerikansk triumfalisme". Især politikere fra det republikanske parti i USA støtter denne forklaring, og Ronald Reagan er deres helt. Den økonomiske forklaring Sovjetunionen byggede på planøkonomi og statseje. Priserne på varer blev politisk fastsat. Systemet fungerede nogenlunde i begyndelsen. Penge blev brugt på militær og fabrikker, men ikke på befolkningens forbrug. Partiet gav løfter om, at befolkningen i fremtiden skulle opnå en bedre levestandard, men det kunne de ikke indfri. Industri og landbrug brugte mange ressourcer, men varerne var af lav kvalitet. Borgerne kunne fra 1960'erne følge med i forholdene i Vesten gennem vestlige medier. Det nedbrød støtten til de kommunistiske regeringer. Man ønskede en vestlig levestandard. Den politiske forklaring Sovjet var gennemgående et system, der anvendte tvang og terror. Mange blev deporteret til slavelejre eller henrettet. I 1985, da Gorbatjov blev leder, blev der åbnet for fri politisk debat. Det betød, at mange års skjult utilfredshed i befolkningen dukkede op. Samtidig opstod der nationalistiske bevægelser. Derfor brød det kommunistiske system sammen. Den rigtige forklaring? Det afhænger helt af, hvilket syn man har på, hvad der skaber politiske historiske forandringer i verden. USA's flag har 13 rød-hvide striber og 50 stjerner - en for hver stat. Flaget kaldes også Stars and Stripes. [...] Route66. Shutterstock. Vidste du, at... der i dag i Danmark foregår en heftig historisk diskussion om, hvem der i Danmark gjorde hvad og hvorfor under den kolde krig? Fakta Afghanistan: Sovjetunionen sendte i 1979 soldater til Afghanistan for at hjælpe et kommunistisk styre mod oprør. Oprørerne var konservative islamister. De fik støtte fra USA og Pakistan og minder om Talibanerne, som USA og bl.a. Danmark i dag bekæmper i Afghanistan. Side 1 af 5
Af Palle Roslyng-Jensen Opdateret 25. november 2013 Ordforklaring Den kolde krig - Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991. Den kolde krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. USA - USA står for United States of America, på dansk Amerikas Forenede Stater. Sovjetunionen - I 1989 trak Gorbatjov de sovjetiske tropper ud af Afghanistan efter store tab. Vidste du, at... i 1986 mødtes Reagan og Gorbatjov i Reykjavik? Her aftalte de at afskaffe alle A- våben. Deres rådgivere, ministre og generaler var stærke modstandere af en sådan aftale og fik den forhindret. Senere blev antallet af A-våben dog væsentligt reduceret. Sovjetunionen (USSR) var en kæmpestor socialistisk stat, som eksisterede fra 1922 til 1991. Det var en sammenslutning af socialistiske lande, hvor Rusland var det største. Unionen blev officielt opløst i 1991. Det bestod blandt andet af det, der i dag er Rusland, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Estland, Letland og Litauen. Gorbatjov - Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (1931-) var leder af det kommunistiske parti og af regeringen i Sovjetunionen fra 1985 til 1991. Han forsøgte at reformere kommunismen, dog uden held. Han indgik flere aftaler om nedrustning (afskaffelse af våben) med den amerikanske præsident Reagan. elite - En gruppe personer, der har de højeste positioner i samfundet. Det kan fx være i politik, i kultur, i sport eller økonomisk. Berlinmuren - Muren blev bygget gennem hele Berlin i 1961 af det østtyske kommunistiske styre. Den skulle forhindre, at folk fra Østtyskland flygtede til Vestberlin og Vesttyskland. Berlinmuren faldt den 9. november 1989. DDR - Side 2 af 5
Deutsche Demokratische Republik (DDR). DDR blev stiftet 7. oktober 1949 på det territorium, der omfattede den sovjetiske besættelseszone efter 2. verdenskrig. Det var en stat fra 1949-1990. DDR var det officielle navn på Østtyskland indtil Tysklands genforening i 1990. Ronald Reagan - Amerikansk præsident fra 1980 til 1988. Reagan var tidligere skuespiller, især i cowboyfilm. Han var konservativ og var stærk modstander af kommunismen. Han gik ind for amerikansk oprustning, men støttede senere aftaler om nedrustning (færre raketter til atomvåben). Side 3 af 5
præsident - En præsident leder en stat. Præsidenten er statens overhoved. I monarkier er lederen en konge, i en republik er lederen en præsident. antikommunistisk - Som har at gøre med en fjendtlig indstilling over for kommunismen. Kommunisme er en politisk ideologi, der har som mål at opbygge en samfundsform med fælleseje og statslig overtagelse af produktionsmidlerne, samt at den enkelte yder efter evne og modtager efter behov. reformere - At reformere betyder at forandre noget, fx en samfundssituation til det bedre. triumfalisme - Ordet kommer af "triumf", dvs. at det var USA, der alene fremkaldte forandringerne i Sovjetunionen og Østeuropa. det republikanske parti - I USA er der kun to store partier: Demokraterne og republikanerne. I 1854 stiftedes Det Republikanske Parti. Til sammenligning blev de danske partier Venstre og Socialdemokratiet først stiftet i 1870 og 1871. Normalt regnes Republikanerne for "konservative". planøkonomi - Økonomien er opbygget efter en plan, ikke ved at produktion og priser fremkommer på et marked (dvs. markedsøkonomi), hvor efterspørgsel og udbud bestemmer priserne. levestandard - Levestandard betyder mængden og kvaliteten af de varer og tjenesteydelser, som den enkelte eller samfundet har til rådighed. ressourcer - Kilde til energi, ofte forstået som naturressourcer som fx kul, olie og naturgas. Borgerne - En person, som bor inden for et større administrativt område, fx en stat, en kommune eller en by. Historisk set var det en indbygger i en købstad med ret til at drive handel eller udøve et håndværk, fx som købmand. regeringer - En regering er en stats øverste politiske ledelse med flere ministre, dvs. medlemmer med ansvar for et særligt område, fx kirkeministeren. terror - Terror er en metode, der skaber frygt ved gentagne voldelige handlinger. Som regel udføres terror mod civile af politiske eller religiøse grupper. Afghanistan - Side 4 af 5
En stat i Asien. Nabolandene er Pakistan, Iran, Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Kina. kommunistisk - En politisk ideologi, der har som mål at opbygge en samfundsform med fælleseje og statslig overtagelse af produktionsmidlerne, samt at den enkelte yder efter evne og modtager efter behov. konservative - Konservativ kan betyde flere ting: 1. Som ønsker at bevare det bestående. 2. Som har at gøre med et borgerligt politisk parti. ministre - Et medlem af en regering, som har ansvar for et afgrænset område. En undervisningsminister er ansvarlig for undervisning, og en ligestillingsminister har ansvar for sager, der handler om ligestilling. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5