agapenyt infonummer Nummer 4 2012 Agape søger landsleder Indblik i Agapes forskellige arbejdsgrene Indkaldelse til årsmøde og generalforsamling 2012

Relaterede dokumenter
udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

Arbejdsberetning 2015

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

agapenyt Infonummer Nummer Parvis.dk Psyktro-linien Spændingsfeltet mellem tro og psykologi Kurser og inspiration

agapenyt at være flerkulturel Nummer Taknemmelighed Reportage fra årsmødet 2012 En styrke at være flerkulturel Jeg kan se det i deres øjne

agapenyt hvad i alverden er meningen? Nummer Nogen at dele sine tanker med Fra hjerte til hjerte Det manglede da bare

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

agapenyt årsmøde 2011 socialt udsatte og kirkens ansvar Nummer Nyheder Program for årsmøde og inspirationsdag 2011 Agapes arbejdsgrene

agapenyt Gud bærer Nummer Glimt fra frivilligdagen Gud bærer mig og min byrde Lederretræte Hjælp os med at hjælpe mennesker med ondt i livet

Formandsberetning for Foreningen Agape 2018

Arbejdsberetning 2014

agapenyt Stress Nummer Narcissisme epidemi Indkaldelse til generalforsamling og Inspirationsdag Stress er ikke udtryk for svaghed

agapenyt At være sensitiv Nummer Fundament klar til nye mål Nyt fra bestyrelsen Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

nyheder & inspiration

A R B E J D S B E R E T N I N G

agapenyt Basis 20 år Nummer Da basis så dagens lys LinC - Living in Christ Her er plads til mig Lettere at komme til sagen på Parvis.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2017

agapenyt inkluderende fællesskaber Nummer Nyheder Ny psykiatrisk klinik i Agapehuset Det inkluderende fællesskab

Formandsberetning for Foreningen Agape 2016

Hvad er dit næste skridt?

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Julearrangement med foredrag

At leve videre med sorg 2

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Sorgen forsvinder aldrig

Referat fra Diakonhøjskolens Diakonforbunds generalforsamling, Lørdag d. 21. juni 2008 på Diakonhøjskolen.

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

Harboøre d. 26.sept Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Telefon nr.: Telefon nr.: Mail: Mail:

Det perfekte parforhold

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Oversigt. August Torsdag d. 29. august Sparringmøde til Vindue for en forening

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER

Giv tid til forandring. - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte

KURSUSTILBUD forår 2015

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Diakoni aftner. I Vestjylland og 2018.

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Besøg værktøjskassen:

Ledelse af frivillige

Henrik. September 2008 Side 3

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

FÆLLES FOR alle kurserne

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

TILBUD & RÅD- GIVNING

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Udrustning & træning. Tilbud til dig fra Kirkeibyen

» Intro « » Du er formand «

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Når man skal dele ansvaret for et barn

TILBUD OG RÅDGIVNING

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013

ARBEJDSBERETNING 2017

TILBUD & RÅD- GIVNING

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland. Der sker altid spændende ting her i Vestsjælland Her er vi på tur til Det Vilde Vesten til Texas Ranch

SAMMENBRAGTE FAMILIER

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

TILBUD OG RÅDGIVNING

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Lederkursus. For alle ledere i LMBUs børneklubber, juniorklubber, teenklubber og ungdomsforeninger

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

TEMA: Velkommen til ÅRSMØDE Diakonforbundet Filadelfia

Selvhjælps- og netværksgrupper

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

TILBUD & RÅD- GIVNING

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

UDRUSTNING & TRÆNING. Tilbud til dig fra Kirkeibyen

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

invitation til Palliationskurset 2015.

NYHEDSBREV NR. 3/2017

TILBUD & RÅD- GIVNING

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Transkript:

agapenyt Nummer 4 2012 infonummer Agape søger landsleder Indblik i Agapes forskellige arbejdsgrene Indkaldelse til årsmøde og generalforsamling 2012 Hjælp til parforholdet på Parvis.dk

agape Agape ønsker på folkekirkelig grund at hjælpe mennesker, som oplever livet problematisk og at inspirere menigheder og fællesskaber til diakoni i praksis. Dette sker ved at samle og servicere frivillige grupper samt via terapi, foredrag, kurser, rådgivning og sjælesorg. Agape har navn efter det græske ord for kærlighed, og diakoni er det græske ord for tjeneste. Der er seks ansatte og ca 100 frivillige beskæftiget i Agape. Se alt om Agape på agape.dk Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer...225 kr. Par...350 kr. Studerende/unge under 22...175 kr. bladet AgapeNyt udgives af Foreningen Agape og udkommer fem gange årligt. Næste gang sidst i november 2012. Næste AgapeTema udkommer til alle medlemmer og forventes at udkomme i oktober 2012. Redaktion: Martin Skipper (ansv.) Layout: Informationsmedarbejder Martin Skipper skipper@agape.dk Tryk: Lavpristrykkeriet, Aarhus lavpristrykkeriet.dk Oplag: 3700 stk. ISSN: 2245-1366 telefonrådgivning Psyktro-linien er åben hver dag 19-22 på tlf. 2480 3022 Læs mere på psyktro.dk parrådgivning Hjælp til alle parforhold på parvis.dk. agape på nettet Hjemmeside: www.agape.dk Facebook: www.facebook.com/agapedk Forsidefoto: www.sxc.hu sekretariat Agapes sekretariat tager imod alle henvendelser og kan henvise til en autoriseret psykolog, psykoterapeut eller en psykiater ved spørgsmål om terapi og behandling. Foreningen Agape Bredhøjsvinget 1 8600 Silkeborg T 8680 6022 / sekretariat@agape.dk Telefontider: mandag - torsdag: 9-15, fredag: 10-14 CVR nummer: 18191288 Bankkonto: 6190 0003562409, Sparkassen Kronjylland Girokorttype: 73 Kreditornummer 82415653 ansatte Konstitueret landsleder Martin Skipper skipper@agape.dk T 8680 6022 Sekretær Signe Lavdal sekretariat@agape.dk T 8680 6022 Psykolog, aut. Ole Rabjerg ole@agape.dk T 8680 6022 Træffetid: Man - tors: 8-8.30 Psykolog aut. Aida Hougaard Andersen aida@agape.dk T 8680 6022 Træffetid: Tirs - tors: 13-13.30 Daglig leder af Parvis.dk, Anders Engrob anders@parvis.dk T 8680 6022 Psykoterapeut Steen Palmqvist Fritidsansat palmqvists@gmail.com T 8649 4525 / 2616 8090 selvstændig i agapehuset Speciallæge i psykiatri Inge Munk Møller Tidsbestilling mandag til torsdag 8-16 på tlf 8680 6022. Telefontid onsdag og torsdag 8.30-9 på tlf 8680 6022. E-mail: imm.psyk@gmail.com bestyrelse Se oplysninger om bestyrelsen på agape.dk Formand Steen Møller Laursen / familiekonsulent / Videbæk Næstformand Poul Helgesen / afdelingschef / Lindved Kasserer Niels L Eriksen / økonom / Aarhus Sekretær Ellen Brokhøj / lærer / Holstebro Heine Holmgaard / sognepræst / Løgumkloster Herdis Mikkelsen / sygeplejerske / Aarhus Torben Hørlück Manø / diakon / Randers Mette Højvig / psykolog / Odense 2

leder Martin Skipper konstitueret landsledertorben Jensen landsleder Ovenlys og taknemmelighed Som du kan læse i orienteringen fra bestyrelsen herunder, er Torben Jensen stoppet som landsleder i Agape. Indtil vi har fundet en ny landsleder, har jeg fået æren af at skrive denne klumme som konstitueret leder. Dette infonummer bærer præg af de mange forskellige arbejdsgrene i Agapes arbejde. Denne gang har vi bedt frivillige fra de forskellige arbejdsgrene om at beskrive, hvad de laver og hvorfor de er engageret i dette arbejde. Du får et personligt indblik i, hvad arbejdet går ud på og hvad der motiverer i arbejdet. De arbejdsgrene, der præsenteres her i bladet, har deres egen styregruppe, som arbejder med netop dette arbejde. Derudover kan nævnes kurserne Personlig Udvikling og kursusrækken med fokus på kroppen. Disse kurser afholdes både i Jylland og på Sjælland. De aktuelle kurser er præsenteret på side 11. Desuden er foredragsholderne og terapien væsentlige aktiver for Agape. Dette blad indeholder også indkaldelse til Agapes årsmøde 3. november i Aarhus, hvor Leif Andersen vil tale over temaet Ovenlys på mørke dage. Tilmeld dig allerede nu på agape.dk eller ring til Signe på sekretariatet (8680 6022). Vi håber at se mange af Jer denne dag. Selvom situationen på landskontoret i Silkeborg er noget anderledes i øjeblikket, oplever vi stor glæde i arbejdet og føler taknemmelighed over, at de forskellige arbejdsgrene fortsætter på bedste vis, mennesker til gavn og Gud til ære. Det håber jeg også, du vil have en god fornemmelse af, når du bladrer igennem dette blad. God læselyst! Nyt fra bestyrelsen Lige inden sommerferien valgte Torben Jensen at opsige sin stilling som landsleder. Det er med beklagelse, at Torben har valgt at stoppe som landsleder i Agape efter 2½ års ansættelse. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Torben for den ihærdige indsats og faglighed, han har lagt for dagen, og for de tiltag, han har gennemført i Agape i sin tid som landsleder. Torben er stoppet i stillingen pr. 1. august 2012, og indtil en ny landsleder er fundet, har Martin Skipper indvilliget i at være konstitueret leder, hvilket bestyrelsen er meget taknemmelig for. Martin har indvilliget i at gå op i tid for at løse de ekstra opgaver, der nu ligger på hans bord. Tag fat i Martin, hvis noget ikke fungerer, men samtidig vil jeg opfordre til tålmodighed og overbærenhed, hvis noget opleves at være sat lidt på standby. Bestyrelsen søger nu efter en ny landsleder og stillingsannoncen kan ses på side 4 her i bladet og på Agapes hjemmeside. Steen Møller Laursen, formand for Agape 3

Jobannonce Vil du gøre en forskel for mennesker med ondt i livet? - så er du måske vores nye landsleder Da vores nuværende leder stopper, søger vi en ny landsleder med tiltrædelse snarest. Landslederen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for foreningen, herunder personaleledelse for frivillige og ansatte, sekretær for bestyrelsen, repræsentation af Agape eksternt, redaktør af blade, PR, markedsføring, strategi, udvikling, administration, budget, regnskab mv. Den daglige bogføring og administration er i gode hænder på en sekretær, men det er landslederen, der har det daglige ansvar for økonomien og administrationen. Vi søger en person, der: er udadvendt og kan inspirere og motivere ansatte og frivillige brænder for og har erfaring med ledelse kan trives i en flad organisation, hvor alle har egne kompetenceområder er dynamisk og kan fungere i en levende/organisk organisation har et godt overblik også over økonomien, og bruger regnskab og budget som redskaber til at nå mål evner at kommunikere både eksternt og internt kan skabe interesse for Agape er en teamleder, som kan skabe holdånd og samspil er strategisk og forstår at bevæge sig i flere organisatoriske niveauer er god til at netværke skaber tillid omkring sig har et hjerte, der brænder for mennesker har øjne der ser, ører der lytter og forstår og som anerkender ansatte og frivillige har hænder, der bærer, handler og skærer igennem, når det er nødvendigt er teologisk funderet og kan formidle dette kan tænke visionært og strategisk omkring nye indtægtsmuligheder kan stå inde for Agapes værdigrundlag, formål og diakonisyn Du får: stor frihed til at udvikle Agape mulighed for at gøre en forskel for mennesker med ondt i livet høj grad af ansvar og kompetence fleksible arbejdstider og arbejdsforhold et åbent og engageret kollegaskab en bestyrelse der elsker at tænke nyt gode fysiske rammer Stillingen er en fuldtidsstilling, og arbejdsstedet er Agapes landskontor i Silkeborg. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Løn og ansættelsesvilkår forhandles. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte formand for Agape, Steen Møller Laursen 3072 3843 eller formand@agape.dk. Ansøgningsfrist er 10. september 2012 kl. 12.00 og der afholdes samtaler den 17./19. september. Ansøgningen sendes til Agape via mail til sekretariat@agape.dk. Bilag er ikke nødvendigt, men et CV og referencer på personer, der kan kontaktes for yderligere information, ønskes. Personer, der indkaldes til samtale, skal være indstillet på, at der kan foretages en personlighedstest. Agape er en folkekirkelig diakonal forening, der ønsker at udøve og fremme diakoni, kristen omsorg i praksis. Det gøres gennem terapi, sjælesorg, foredrag, rådgivning, kurser, uddannelse, retræte, bladudgivelser mv. Læs mere på www.agape.dk 4

Kvinder midt i livet Af Karin Christiansen og Bente Jensen I styregruppen for Kvinder midt i livet Temadagen Kvinder midt i livet er for kvinder i den modne alder - singel som gift. På temadagen har vi en kristen kvinde, som er sammen med os hele dagen. Vi har her en mulighed for at møde nye kristne søstre i en god atmosfære. Vi får et oplæg over et emne, samtaler både i det store forum og i små grupper. Vi har haft emner som kvindeidentitet, forskellige tankemønstre, mit selvbillede, vanens magt og til efteråret er det emnet spændingsfeltet mellem mor og datter, der er på programmet. Her handler det om, hvad det gør ved mig i voksenlivet. I foråret 2013 starter vi op i København, hvor emnet er Det gode kvindeliv anno 2013. Vi prøver at få nye vinkler på forskellige emner til hver gang. Vi ser på, hvad der rører sig her og nu, og hvad vi tror kunne være aktuelt. Vi er åbne for indput. Vi tænker meget over at gøre dagen til en god dag for den enkelte. Her er der mulighed for at læsse af og vide, at i dette forum er der tavshedspligt. Hvorfor er vi med? Vi er tre kvinder i styregruppen. Vi vil gerne give vores kristne medsøstre en mulighed for at få en dag helt for sig selv. En dag hvor vi kan få noget godt til vores eget jeg og sætte sig til bords og få lidt godt til maven. TimeOut Af Ingolf Henoch Pedersen I styregruppen for TimeOut og retræteleder I TimeOut arbejder vi med at arrangere retræter, der kan stå som et tilbud til alle, der længes efter større fordybelse og nærhed med Gud i livet og vandringen med ham. I retræten (at trække sig tilbage) trækker man stikket ud for i stedet at være i stilhed for Guds ansigt og fokusere på og dyrke kontakten med og relationen til ham. Tanken om at være i fuldstændig stilhed i lidt over to døgn kan nok i udgangspunktet virke skræmmende, men de, der har prøvet det, vil ofte betegne det som noget af det bedste, mest givende og trosstyrkende, de har oplevet i deres liv både menneskeligt og åndeligt. Vi lægger stor vægt på, at Guds ord skal stå i centrum for fællesskabet på vore TimeOut-retræter, hvilket sker i form af såvel 4 daglige tidebønner som personlige og fælles bibelmeditationer, ligesom vi indleder hver dag med nadverfejring for også på den måde at understrege, hvad det er, vi søger som det første og det vigtigste i livet. Der gives også tilbud om at søge personlig vejledningssamtale, skriftemål og forbøn undervejs i retræten. Vi forsøger at afholde retræterne på steder, hvor der er gode muligheder for vandreture i området omkring, og vi har også nogle gange givet tilbud om deltagelse i en kort, fælles pilgrimsvandring en af dagene. Lederretræte I øjeblikket har vi planer om at udvide vore tilbud i TimeOut med retræter, som på en særlig måde er målrettede de, der står i en eller anden form for lederopgave i kirken. Her bliver der også mulighed for at tage afsted som ledergruppe (bestyrelse, menighedsråd) for i fællesskab at søge Guds hjælp og vejledning, hvis man f.eks. står i en specielt krævende situation i menigheden. Jeg forventer mig rigtigt meget af dette nye tilbud. Jeg er i det hele taget med i dette arbejde, fordi jeg har indset mit eget behov for at søge den ro og stilhed, som retræten tilbyder, hvis jeg ikke skal risikere at gå i stå i mit eget åndelige liv, og hvis det ikke skal kvæles under livets mange forskellige gøremål og bekymringer. Retræten hjælper mig til at bevare roen som menneske og kristen og til at have det rette fokus i livet, så jeg kan prioritere min tid og mine kræfter rigtigt også i hverdagen. Jeg ønsker, at andre skal få del i den samme velsignelse, som jeg selv har fået gennem deltagelse i retræter. Foredrag Læs mere om Agapes foredragsholdere og emner på www.agape.dk/foredrag 5

Af Brian Olesen, fabriksmedarbejder og bestyrelsesmedlem i Basis Agapes arbejde for mennesker, der oplever deres seksualitet problemfyldt Hvad laver vi i Basis? Basis mødes 4-5 gange om året, for at koordinere og planlægge. Ud over god tid til en hvordangår-det-i-dit-liv-lige-nu runde og bøn, så har vi på en typisk mødeaften nogle faste punkter på dagsordenen. Basis primære aktiviteter er en lejr eller kursusdag en gang hvert halve år. Her sætter vi gerne fokus på temaer, som på forskellig måde drejer sig omkring homoseksualitet og seksuel afhængighed. Disse lejre/kursusdage planlægger og koordinerer vi, samt evaluerer, hvis der lige er afholdt en lejr/ kursusdag. Det sidste års tid har Basis bestyrelse været i en reetableringsfase, da der er skiftet en del ud i bestyrelsen. Det betyder, vi lige nu taler meget om, hvordan Basis skal se ud fremover, og hvordan Basis skal prioritere sine ressourcer fremadrettet. Vi er nu 3 relativt unge, og relativ nye bestyrelsesmedlemmer, som har et særligt hjerte for den yngre generation. Derfor drejer en del af snakken sig om, hvordan vi kan nå længere ud, end vi gør i dag, og evt. i fremtiden nå ud til de helt unge med rådgivning, hjælp, støtte og undervisning. Det siger jo sig selv, at jo tidligere unge kan få hjælp og rådgivning i forhold til deres egen seksualitetsdannelse, jo nemmere vil de kunne komme igennem og videre, hvis de oplever problemfyldt seksualitet. Helt konkret, og som et første lille skridt, har undertegnede her i foråret lavet et undervisningsoplæg om pornografiens påvirkninger, som skal bruges til et nyt undervisningsforløb, som IMU i samarbejde med adamogeva.dk står bag. Projektet hedder Sex er Guds idé, og bliver et færdigt undervisningsforløb, som kan bruges lokalt. Det udkommer i efteråret 2012. Ellers har et af de gennemgående tematikker til vores Basis bestyrelsesmøder det sidste års tid været, hvordan vi bliver bedre og skarpere til at nå ud til interessenter med PR og informationer om vore tilbud. Her oplever vi, at vi hele tiden er lidt på bagkant, og ikke formår at komme nok ud over kanten. Her har vi ikke fundet de vises sten endnu, så den snak fortsætter nok det næste stykke tid også... Personligt engageret i Basis? Jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at træde ind i Basis bestyrelse i forbindelse med den udskiftningsrunde, som Basis har oplevet det sidste års tid. Jeg sagde med det samme ja, da jeg synes Basis laver et meget meningsfuldt arbejde, som der er brug for i dagens Danmark. Jeg har været ungdomskonsulent i IMU i næsten 8 år, indtil jeg stoppede i 2011. Her fik jeg på nært hold lov til at opleve, hvor stort pres især den yngre generation er under, i forhold til deres seksualitet, som jo i høj grad bliver formet i teenageårene. Især er presset stort fra pornografien, som slet ikke er tabubelagt blandt unge mere. Men der er også et massivt pres fra den generelle vestlige kultur om, at man bare skal udleve sin seksualitet, uden at stille spørgsmål. At der ikke findes noget rigtigt eller forkert i forhold til seksualiteten. Men som med så meget andet, udfolder seksualiteten sig klart bedst, når den er i trygge og klare rammer. Her har Basis nogle gode værdier og holdninger at byde ind med, som er en slags modvægt til tidsånden. Og det er jeg meget interesseret i at støtte op om og være med til at påvirke fremadrettet. aktuelt arrangement Seksualitet og personlighed - om at leve med en homoseksuel orientering Silkeborg 14.-15. september 2012 Underviser: Gunhild Aaen Madsen Læs mere på www.basis.nu 6

Forældre, der har mistet Af Anna og Palle Clausen I styregruppen for Forældre, der har mistet Gruppen blev startet i erkendelsen af, at når det værst tænkelige sker - ens barn dør - så er det ikke nok med psykologhjælp; forældrene har også brug for at høre og tale om, hvor Gud er henne i det, der er sket. Vi mødes i udvalget ca to gange årligt. Indtil nu har vi planlagt en årlig temadag med temaet At miste et barn. Vi oplever at behovet for temadagen har ændret sig og har måtte aflyse enkelte gange, og vi er i øjeblikket meget åbne for nye muligheder og behov. Hvis du/i har mistet et eller flere børn, - født som ufødt, - barn som voksen, - for nylig eller for lang tid siden, og har behov for at mødes med andre i en lignende situation, så hører vi gerne fra dig/jer. Anna og Palle Clausen er kontaktpersoner for gruppen og kan kontaktes på 42311245 eller 22675761. Netværksgrupper Af Hanne Esmarch Kontaktperson for gruppen for sjælesorg Agape har to netværksgrupper for ressourcepersoner indenfor sjælesorg og diakoni. I gruppen for sjælesorg er vi 9 personer fra Jylland, som samles 2 gange om året i henholdsvis Videbæk og Vejle. Her har vi lejlighed til at drøfte, hvad vi har oplevet siden sidst og også læse nye bøger sammen. Min relation til Agape betyder rigtigt meget for mig. Jeg har været på sjælesørgerisk familierådgivningskursus, som jeg ser tilbage på med taknemmelighed. For mig er det vigtigt at have et bagland, hvor der er plads til inspiration og nytænkning. Selvom jeg personligt er meget lokalt engageret, er det meget spændende at møde mennesker fra andre områder i landet og drøfte nye tiltag, og hvordan man kan gå til problematikker på nye måder. Hvis du ønsker at være med i en af netværksgrupperne - så kontakt Agapes sekretariat på tlf. 8680 6022. Stress Af Ester Dahl Nielsen I styregruppen for Stress-arbejdet Det er da smart Agapes stresshjemmeside er vigtig inspiration, viden og hjælp til den enkelte. Vores opgave er at holde hjemmesiden opdateret med artikler, litteratur, kurser, spots og erfaringer fra mennesker, der selv har oplevet stress. Smart at vi også findes på facebook. Det mest aktuelle lige nu er, at vi indbyder til stresskursus, som afholdes januar - marts 2013 i Troldhede. Vi oplever at mennesker er opsøgende omkring stress og gerne vil vide mere om det. Men det mærkes også, at der er et vis tabu om stress, og manglende erkendelse i omfanget af det travle liv. Hvorfor bruge tid på Agapes formål og visioner ligger tættest på min opfattelse af, hvad diakoni er. Jeg har valgt at bruge noget af min tid på stress-arbejdet i Agape, fordi det inspirerer mig at kunne løfte andre mennesker i situationer, hvor livet bliver presset og klemt. Så derfor: Tiden er knap brug den vel! Men skynd dig kun langsomt www.agape.dk/stress PsykTro Af Martin Skipper I styregruppen for PsykTro-arbejdet PsykTro-linien er en rådgivningslinje, der står til rådighed for mennesker med behov for én at tale med - om tro og om psykisk sygdom. Telefonrådgivningen er åben hver aften kl. 19-22. I PsykTro har vi særlig fokus på det medmenneske, der lider af en psykisk sygdom eller er pårørende til en psykisk syg med de udfordringer, der ligger der. Mere end 30 rådgivere har stillet sig til rådighed, og de har alle en faglig indsigt og en personlig udrustning der gør, at man både vil blive rummet, forstået og taget alvorlig. Hvert år holder vi en inspirationsdag for alle psyktro-medarbejdere, hvor vi får noget inspiration til arbejdet. Læs mere på www.psyktro.dk 7

Sjælesorg- og Familierådgivning - mere end en uddannelse Sjælesorg og Familierådgivning giver pædagogiske og psykologiske redskaber til at udøve sjælesorg i menighed og samfund samt mulighed for personlig udvikling og udvidet indsigt i eget liv. Kurset løber over et år, hvor deltagerne mødes til undervisning ni gange med tre-fem dages varighed. Imellem samlingerne er der selvstudie. Kurset afsluttes med en personlig projektopgave, og der udleveres et kursusbevis. Forudsætninger For at få udbytte af kurset, skal I være villige til at arbejde med jer selv og drage jeres eget liv og ægteskab ind i processen. Derfor anbefaler vi, at I deltager som ægtepar - eventuelt sådan, at den ene af jer deltager i alle ni samlinger, og den anden kun i de tre. I skal regne med, at den personlige bearbejdelse tager tid og kræfter mellem samlingerne. Der udleveres en litteraturliste med obligatorisk stof og forslag til yderligere læsning. Undervisere Underviserne er familieterapeuter, psykoterapeuter, psykologer og teologer. Kurset udbydes både på Sjælland ved kursusleder Lise Berggren Smidt og i Jylland ved kursusleder Heidi Jakobsen. Kurset arrangeres af Agape i samarbejde med en lokal arrangør, hvorfor kursusstedet skifter fra år til år. Kurset omhandler bl.a. Kommunikation, sjælesorg, aktiv lytning, oprindelsesfamilien, ægteskabets forskellige faser, kriser, seksualitet, grundfølelser, børn i familien, barnet som symptombærer, ressource og konfliktområder, den åndelige dimension aktuelt De to igangværende kurser afholdes i Videbæk og Hillerød. I 2013/14 planlægges der igen to kurser i Jylland og på Sjælland. Placering og datoer er endnu ikke på plads. Har du et ønske om at få SFR-kurset til din by, er du velkommen til at kontakte os. Årskursus i sorg og krise en faglig efteruddannelse Sorgkurset henvender sig til personer, som gennem deres arbejde og/eller privat kommer i berøring med mennesker i sorg, - og som gerne vil have større indsigt i sorgens mange aspekter. I november måned, mødes vi til starten på årskurset i sorg og krise. Vi kommer til at møde mennesker, som på egen krop har erfaret både krisen og sorgen, og hører hvordan de er kommet videre. Vi arbejder med de nyeste teorier indenfor sorgområdet og lærer, hvordan vi kombinerer gamle metoder med de nye, således at sorgbehandlingen bliver rettet ind efter egen personlighed. Gruppeterapi, som sorgbehandling, vil fylde en del! Der fokuseres meget på det personlige arbejde, sådan at man rustes til, at klare de svære følelser, som sorgramte møder os med. Udover arbejdet med voksnes sorg, kommer Marie Munch og fortæller om børns sorg, og Steen Palmqvist vil undervise i kommunikation. Du vil opleve et dejligt intenst fællesskab, som du kan tage med i dit fremtidige liv. Selvom der arbejdes intenst, er der dog tid til hygge, gåture og socialt fællesskab, eller alenehed, hvis det er dét du ønsker. Løgumkloster er placeret midt i en perle af natur og kultur. Her er skov, vand og eng. Her er klosterkirke, klokkespil, gamle hyggelige gader og meget mere. Refugiet, hvor kurset afholdes, er bygget sammen med den gamle klosterkirke, og er stedet for stilhed, eftertænksomhed og rigtig god forplejning. Håber vi ses i november! Connie Noer, kursusleder Information Hvornår? 5. nov. 2012 til 25. okt. 2013 Hvor: Løgumkloster Refugium Pris 22.500 kr. inkl. undervisning, kost og logi. Tilmelding Senest 17. september. Ring eller skriv til Agapes sekretariat eller tilmeld dig på agape.dk Obs! Kun plads til 12 deltagere. 8

Hjælp til parforholdet på Parvis.dk Af Anders Engrob, daglig leder af Parvis.dk Manglende sexlyst, tilspidset kommunikation og utroskab er blot nogle af de problemfyldte emner, som kan true parforholdet. Hjemmesiden www.parvis.dk tager fat om disse og mange flere emner for at styrke og hjælpe danskernes parforhold. Parvis.dk er et tilbud til alle danske parforhold. For uanset om vi er gift eller lever papirløst; om vi er arbejdsløse eller karrieremennesker; om vi bruger søndagen i kirke eller på fodboldstadion, så har vi brug for hjælp og inspiration i vores parforhold. Hver gang et par rækker ud efter hjælp, er det en sejr. - Vi vil gerne give redskaber til at tackle konflikter, så par kan se nye muligheder i stedet for at gå fra hinanden. Langt de fleste brud er smertefulde og har konsekvenser personligt og samfundsmæssigt. Vores erfaring som terapeuter er, at der ikke altid skal så meget til for at styrke et parforhold, siger familieterapeut Steen Palmqvist, som er en af initiativtagerne til hjemmesiden Parvis.dk. Hvorfor skal vi have Parvis.dk? Fordi, danske parforhold presses fra mange sider Fordi, 40% af alle ægteskaber ender i skilsmisse Fordi, mange børn vokser op uden deres mor og far i samme hjem Fordi, vi kan glemme, hvorfor det er godt at leve sammen hele livet Fordi, mange fravælger terapi af bl.a. økonomiske årsager, men ikke fravælger internettet. Fordi, der ikke altid skal så meget til, for at få et skævt parforhold til at køre lige. Fordi gode forhold kan blive bedre. Sunde parforhold - Parforholdet tørster efter at komme i fokus. Alle oplever med garanti problemer. Spørgsmålet er: Viger vi uden om, eller ser vi problemerne i øjnene? Parvis opfordrer alle til at tage udfordringerne op. Det vil skabe sunde parforhold. Folk vil få et lykkeligere liv. Parvis ønsker at række en hjælpende hånd ud til alle, som ønsker hjælp til parforholdets udfordringer, siger Steen Palmqvist. Nutid og fremtid Anders Engrob, som er nyansat som daglig leder af parvis.dk fortæller om fremtidsvisioner på kort og langt sigt. Den korte bane - Parvis.dk skal gøres kendt. Mange i kirkelige kredse kender allerede tilbuddet, men vi kontaktes kun sjældent af folk ude fra. Det vil vi gerne ændre, fordi parvis.dk er ligeså meget til folk uden for kirken. - Vi har mange ressourcer og vi vil gerne bruge dem. Særligt håber jeg, at vores spørgsmål og svar vil blive brugt, da det er meget opbyggeligt. - Vi skal have indsamlet økonomiske midler, så vi kan få opbygget et stærkt og vedholdende fundament. Fondsansøgninger er sendt af sted og vi håber også at private ønsker at støtte visionen om at hjælpe danske par online. Den lange bane Vi ønsker, at genopdage ægteskabet, så danskere i en moderne tid stadig tror på, at det er godt at forblive sammen. Dette er en vision, som vi på sigt håber kan sprede sig til hele Norden. - På et tekniske niveau skal Parvis. dk google-optimeres, så folk oftere falder over websitet. - Da vi forventer, at mange vil benytte sig at telefonrådgivningen, vil vi i fremtiden få mere kapacitet til rådgivningsteamet, så telefonrådgivningen kan udbydes på alle hverdagsaftener. Læs artikler om... kommunikation, jalousi, at være far, utroskab, adoption, den udbrændte familie, rollefordeling, nybagte forældre, oplevelsen af at børn flytter hjemmefra, at have anden tro end sin ægtefælle. Nemt at få hjælp - Mange har svært ved at erkende, at de ikke kan tackle deres parforhold, og mange kæmper ene med det. Det kan være et stort skridt at blive enige om at gå til en rådgiver, siger Steen Palmqvist, som pointerer, at hjemmesiden er en nemmere måde at få hjælp på, men at den ikke altid kan erstatte den personlige rådgivning. - På Parvis.dk kan vi sidde hjemme bag skærmen og blive klogere på vores parforhold, og vi kan være anonyme, hvilket er vigtigt for mange. Jeg tror, mange par vil opleve, at de får hjælp, før det går rigtig galt mellem dem. Poul Friis, 42, Tarm Jeg oplever, at der er meget inspiration til mit ægteskab og familieliv på Parvis.dk. Jeg har også delt noget af dette på Facebook. Det synes jeg bestemt hjemmesiden er værd. Jeg tænker, at mange par kan få meget ud af at lære parvis. dk at kende. Hjemmesiden har potentiale til at hjælpe par med vidt forskellige baggrunde. Lykke til med det i en tid hvor mange ægteskaber er under hårdt pres. 9

AGAPES ÅRSMØDE 2012 Indkaldelse til GENERALFORSAMLING i Foreningen Agape DAGSORDEN 1) Valg af ordstyrer og referent 2) Beretning for arbejdet i det forløbne år a) Formandsberetning v/steen M. Laursen b) Arbejdsberetning 3) Økonomiberetning ved Niels L. Eriksen, kasserer a) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab b) Fremlæggelse af budget c) Fastsættelse af medlemsbidrag 4) Drøftelse af beretninger med mulighed for kommentarer og spørgsmål. 5) Valg a) Bestyrelse b) Suppleanter 6) Valg og godkendelse af revisor 7) Indkomne forslag 8) Eventuelt LØRDAG 3. NOVEMBER DIAKONHØJSKOLEN, AARHUS OVENLYS PÅ MØRKE DAGE TALER: LEIF ANDERSEN Velkommen til alle medlemmer og venner af Agape! PRISER: Hele dagen: For stud. og unge u. 22: Enkelt foredrag: TILMELDING: www.agape.dk eller ring til sekretariatet på tlf.: 8680 6022 380 kr. 280 kr. 90 kr. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen samt kandidatforslag, skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen. Adressen er Steen M. Laursen, Jasminalle 15, 6920 Videbæk. Alle kan deltage i drøftelsen, men kun betalende medlemmer af Agape har stemmeret. Afstemning Genoptryk af kunstkort Har du stemt på dine favorit-kunstkort? Siden 2001 har Agape hvert år i december måned sendt kunstkort ud til alle modtagere af AgapeNyt. Det vil vi også i 2012. Men i år genoptrykker vi de 4 mest populære kunstkort. Du kan være med til at bestemme hvilke kort, der skal genoptrykkes ved at deltage i afstemningen på: www.agape.dk/kunstkort De 4 kort, der får flest stemmer bliver sendt ud i december måned i år. Der trækkes lod blandt de afgivede stemmer om et ikonkurus ved kunstner Irma Brondbjerg, Herning. 10

kurser inspiration Læs mere om økonomi, indhold og tilskud på agape.dk. Personlig Udvikling Ved at kigge nærmere på vore følelser og de tanker og konlusioner, der knytter sig hertil, har vi mulighed for at få redigeret i dem og dermed at ændre ikke kun på vores adfærd, men også på vores forståelse af os selv. Det styrker vores selvværd og gør os i stand til at udvikle os personligt. Kurset afholdes i Nordvestkirken i København fra september 2012 - februar 2013. Underviserer: Aut. psykolog Suh Bjerg Jacobsen og psykoterapeut Sinne Steen Ramild. Mandekonference Tid: 29. september 2012 kl. 9-17. Sted: Bilernes Hus, Silkeborg Konferencen arrangeres i samarbejde med andre kirkelige organisationer. Hold dig opdateret på www.facebook.com/mandekonference Tilmelding: www.mandekonference.dk Genopbyg intimiteten i ægteskabet (kursus 1) Afspændingsmassage for ægtepar. Kurset giver jer mulighed for at træne nogle gode berøringsteknikker, som I kan bruge, når I giver hinanden massage. Vi arbejder med at lytte til kroppen, aflæse hvad som er rart og ikke rart. Kurset afholdes i Dianalund: 29.-30. september kl. 10-16. og i Silkeborg: 27.-28. oktober kl. 10-16. Underviser: Lise Berggren Smidt, krops- og psykoterapeut. Pris: 2150 kr. pr. par. Se flere kurser med Lise på www.agape.dk/kurser Årskursus i Sorg og Krise Sorgkurset henvender sig til dig, som gennem dit arbejde kommer i berøring med mennesker i sorg, og som gerne vil have større indsigt i sorgens mange ansigter. Du vil blive i stand til at lede en sorggruppe og gennemføre samtaler med sorgramte. Kurset afholdes november 2012 - september/oktober 2013 på Løgumkloster Refugium. Pris: 22.500 kr. Kursusleder: Connie Noer, familie- og psykoterapeut. BEMÆRK: tilmeldingsfrist er 17. september. Kvinder midt i livet Fredag 9. november 2012 kl. 10-17.30 i Agapes lokaler, Bredhøjsvinget 1, Silkeborg. At være i spændingsfeltet som datter og mor. Kurset henvender sig til kvinder fra ca. 45 år. Underviser er Solveig Rosenkvist, sygeplejerske og psykoterapeut. Pris: 525 kr. incl. undervisning og forplejning. Tilmeldingsfrist: 22. oktober 2012. Kvinder midt i livet arrangeres desuden i København lørdag 9. marts 2013. TimeOut-retræte Adventsretræte, 29. november-2. december, Ådalen v/randers Tilbagetrækning. En mulighed for at skifte fokus. Rette opmærksomheden mod det åndelige. Lade Gud komme til. Nogle dage i stilhed, læsning, bøn og meditation. Agapes retræteledere: Carsten Dalsgaard, Ingolf Henoch Petersen, Ellen Jensen og Egon Madsen (1-2 ledere på hver retræte). Læs mere om Agapes retræter på www.agape.dk/retraete Håndtering af stress 12. januar, 4. februar, 25. februar og 16. marts i Troldhede Missionshus (samlet forløb). Der vil være nogen fokus på de særlige krav og belastninger, som kan opleves i de kristne kulturer. Underviser er Ole Rabjerg, aut. psykolog, Agape. Pris: 2900 kr. for alle fire moduler incl. kost. Tilmeldingsfrist: 10. december 2012. Læs mere på www.agape.dk/stress 11

Næste AgapeNyt udkommer sidst i november 2012 nårlivetgørondt Foreningen Agape, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg