16 Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig Assistance: Område Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Personkredsen omfatter som udgangspunkt personer, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og som har et omfattende og komplekst sammensat behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand, som ikke kan imødekommes via servicelovens øvrige bestemmelser. Der er ikke krav om, at borgeren skal have særlige funktionsnedsættelser for at kunne visiteres til BPA. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om borgeren er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage BPA. Borgere, der modtager hjælp efter 96, kan derfor både være borgere med en fysisk funktionsnedsættelse og herunder også respiratorbrugere, men der kan også være tale om borgere med hjerneskade eller
sensoriske funktionsnedsættelser mv. Lovgrundlag Servicelovens 96. Det er et ufravigeligt krav, at ansøgeren skal have erfaring og modenhed til at kunne være arbejdsleder for sine hjælpere. Dette indebærer, at borgeren er i stand til at overskue og være ansvarlig for at vælge sine hjælpere, tilrettelægge arbejdet og instruere hjælperne samt sikre hjælpernes arbejdsmiljø. Ansøgeren skal blandt andet afholde personalemøder og MUS samtaler, gennemføre arbejdspladsvurderinger mv. Borgeren har mulighed for at uddelegere arbejdet med lønudbetaling mv. til fx kommunen. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. Formål med indsatsen Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov. Indhold Lovgivningen tager udgangspunkt i, at den handikappede skal have mulighed for et så normalt liv som muligt. Det betyder, at der skal foretages en konkret, individuel vurdering af antallet af udmålte timer. Det skal derfor bemærkes, at der i den konkrete sag kan være forhold,
som gør det nødvendigt at afvige fra kvalitetsstandarden. Der udmåles timer på baggrund af: hvor mange timer i døgnet borgeren har behov for hjælp. Det kan være op til døgndækning, særligt i situationer med behov for respirationshjælp. at der kan være behov for flere hjælpere til stede ved løft, sygdom eller ferie at familie efter borgerens ønske eventuelt deltager i ordningen nogle timer eller indgår frivilligt. Der tages hensyn til civilstatus og familieforhold, da nogle familier ønsker at klare sig med mindst mulig støtte. at hjælpen efter borgerens ønske kan kombineres med hjælp andre steder fra, eksempelvis hjemmeplejen antallet af voksne og børn i husstanden Vedrørende BPA kan der udmåles timer til: overvågning ledsagelse personlig pleje praktisk hjælp Borgere, der modtager bistands- og plejetillæg efter pensionslovgivningen skal anvende disse tillæg til at dække de samme opgaver og udgifter, som varetages af en BPA. Da borgeren ikke må overkompenseres, skal hjælpen modregnes, og derfor vil borgeren modtage en opkrævning på beløbet. Bistandstillæg omregnes til 4,5 normaltimer. Plejetillæg omregnes til 9 normaltimer. Overvågning Der kan udmåles timer til borgere med så svært nedsat funktionsevne, at borgeren stort set intet kan selv. Der udmåles timer ud fra en individuel vurdering, hvor familiesituation, boligsituation og hvorvidt borgeren kan være alene, er væsentlige faktorer. Det skal vurderes, hvorvidt overvågningen kan støttes via tekniske hjælpemidler, eller om der er behov for vågen nattevagt. Ved respirationspatienter har regionen ansvaret for overvågningen, som dog via oplæring kan varetages af borgerens sædvanlige hjælperkorps. Ledsagelse og deltagelse i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter Som det fremgår af nedenstående er der en lang række aktiviteter, som kan vurderes ud fra den enkeltes funktionsnedsættelse. Imidlertid kan der forekomme kombinationer af forskelligartede behov. Eksempelvis i den situation, hvor der er mindre børn i hjemmet. Her vil det ikke kun være egne aktiviteter, der skal tages stilling til, men også det øgede
behov for støtte, som udspringer af ønsket om mulighed for at kunne følge børn i skole, deltage i skolemøder og børnenes fritidsinteresser. Det er en forudsætning for udmålingen, at borgeren selv deltager ved aktiviteten, da der er tale om en helt personlig hjælp. Indkøb inklusiv transport Der skal være opmærksomhed på den øgede mulighed for at foretage indkøb over internettet, om der er samlivsforhold, samt om der er forsørgelsespligt overfor børn. Der kan være behov for almindelige husholdningsindkøb og indkøb, der har mere personligt præg som for eksempel tøj. Behandling ved egen læge, sygehus, fysioterapeut, ridning, svømning. Det kan både være transporten men også hjælp til f.eks. af- og påklædning Behandlingen er som oftest lægeordineret Som udgangspunkt udmåles op til max. 6 timer ugentligt Ved indlæggelse på sygehus kan der søges refusion hos Sundhedsvæsnet, såfremt sygehuset har ønsket at hjælperen skal være med under indlæggelsen Der kan være særlige forhold, som kræver et højere timetal efter en konkret, individuel vurdering. Fritidsaktiviteter Der kan udmåles timer til for eksempel frivilligt arbejde, sport, deltagelse i kulturelle arrangementer, følge egne børn til fritidsaktiviteter. Der skal være opmærksomhed på, at særligt yngre borgere ofte har et øget aktivitetsniveau. Der vil blive foretaget en konkret, individuel vurdering. Der vil blive draget paralleller til andre ikke-handikappede i samme livssituation. Dette betyder, at vi fx også udmåler støtten i overensstemmelse med det forhold, at gennemsnitsborgerne, efterhånden som de bliver ældre, får et lavere aktivitetsniveau. Som udgangspunkt udmåles op til max. 8 timer ugentligt Der kan være særlige forhold, som kræver et højere timetal efter en konkret, individuel vurdering. Eksempelvis aktiviteter med børn eller deltagelse i stævner og dyrkning af konkurrencesport Deltagelse i dagsaktivitet En sådan aktivitet bevilges efter servicelovens 103 eller 104. Udmåling af BPA-hjælp til aktiviteten foretages efter en individuel og konkret vurdering. Uddannelse Dette er særligt vigtigt for yngre handikappede, hvor der er et
erhvervsmæssigt sigte med uddannelse. I sådanne sager udmåles et antal timer efter en konkret vurdering. Opgaver, der er relaterede til uddannelsen, som for eksempel at tage notater, opfyldes efter anden lovgivning. Arbejde Hjælp i forbindelse med udførelse af arbejdet søges ved jobcentret, som bevilger og administrerer personlig assistance til handikappede i erhverv. Borgere som i arbejdstiden har behov for pleje, overvågning eller ledsagelse skal have disse dækket som BPA. Praktisk og personlig bistand Visitationen ved ældreområdet deltager typisk i vurderingen af, hvor mange timer der vil kunne udmåles. Ved en endelig beslutning om timetal vægtes udover borgerens funktionsniveau også borgerens alder og familiesituation, herunder om borgeren har mindre børn. Hvis borgeren ønsker det, kan der laves en delt bevilling, således at nogle opgaver varetages af hjemmeplejen. Ved udmåling af timer til praktiske opgaver tages i betragtning, hvordan den samlede husstand ser ud. Man må forvente at et samlevende par fordeler opgaverne ligeligt mellem sig, således at ægtefælle for eksempel påtager sig rengøringsopgaver, mens der udmåles timer til indkøb. Således bliver hverken samlever eller borger pålagt alle opgaver i en husholdning. Ved udmåling af timer til personlig pleje vil en ægtefælle ikke blive pålagt opgaver, med mindre vedkommende selv har ønske om at indgå. Særligt om udmåling til madlavning Der udmåles ikke særskilt tid til fremstilling af mad (varm mad). Borgeren henvises i stedet til fx madservice eller andre løsninger. Dog vil der fortsat blive udmålt tid til at fremstille mad i familier med hjemmeboende børn under 18 år. Fleksibilitet Der kan i helt særlige tilfælde udmåles en årlig rammebevilling, som dækker over særlig støtte i forbindelse med for eksempel ferie og kurser. Det forventes at borgeren selv tager ansvar for at holde en ferie, som er tilpasset hans/hendes situation. Ferie Som udgangspunkt kan borgeren alene forvente den samme bevilling i forbindelse med ferie også selv om hjælperne er nødt til at overnatte og ikke kan tage hjem. Eventuelt behov for ekstra udmåling af hjælp/udgiftsgodtgørelse til ferie udmåles på baggrund af principperne i udlandsbekendtgørelsen også selv om ferien afholdes i Danmark.
Tilskud til følgeudgifter Der udbetales et beløb efter administrativt fastsatte takster, som er afhængige af den enkelte BPA-ordnings størrelse (timetal). Såfremt en borger mener at have større følgeudgifter ved at have ansat hjælpere, skal der foretages en konkret gennemgang, hvor borgeren skal kunne dokumentere, at de faktiske og anerkendte udgifter overstiger tilskudsbeløbet - set over 1 år. Visitation Randers Kommune foretager efter ansøgningen fra borgeren en helhedsvurdering af, hvorvidt borgeren opfylder de formelle betingelser for bevilling af BPA. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem Sundhed og Ældre ved Visitationen og Social og Arbejdsmarked ved Socialafdelingen. I forbindelse med vurderingen vil der være et til to hjemmebesøg hos borgeren. Borgeren modtager en skriftlig afgørelse med klagevejledning. Arbejdsgiverforhold Borgeren i en BPA-ordning bliver arbejdsgiver og arbejdsleder for sine hjælpere. Det vil sige, at borgeren selv er ansvarlig for alle opgaver, som en arbejdsgiver skal løse, herunder fx registrering af CVR-nummer, ansættelse/afskedigelse, vagtplanlægning, lønudbetaling, indbetaling af A-skat, ATP mv samt overholdelse af arbejdsmiljøregler herunder gennemførelse af APV. Nogle af opgaverne kan uddelegeres til andre eller til kommunen. Du kan finde flere oplysninger i Randers Kommunes håndbog på BPA-området, som ligger på kommunens hjemmeside. Standard for hjælpere og vikarer I en 24 timers-ordning forventes man at have 8 fastansatte hjælpere og 3 vikarer og forholdsvist færre i en mindre bevilling. Sygdom i hjælperkorpset Udgifterne til sygdom i en BPA-ordning skal dækkes af forvaltningen. Randers Kommune accepterer op til 6 % sygdom. Hvis dette ikke ser ud til at blive imødekommet i en ordning, vil det føre til, at der tages kontakt til borgeren med henblik på en dialog om nødvendige initiativer for at bringe sygefraværet ned. Opfølgning, tilsyn og afslutning Tilsynet kan ligge i forbindelse med den årlige opfølgning, men kan også ligge udenfor disse. Dette afgøres ved en konkret og individuel vurdering. Den årlige opfølgning tager udgangspunkt i om behovet for hjælp er i overensstemmelse med den udmålte hjælp om modtageren fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, herunder at kunne fungere som arbejdsgiver/ arbejdsleder om modtageren tilrettelægger arbejdet efter den givne bevilling om der er hyppige hjælperskift, der kan give anledning til en
særlig indsats Visse progredierende sygdomme gør, at man også må vurdere, om BPA ordningen på et tidspunkt skal overgå til en anden støtteforanstaltning, for eksempel hvis det vurderes at borgeren ikke længere kan være arbejdsleder. Dette er ofte tilfældet ved diagnoserne sklerose, muskelsvind og ALS. Kvalitetsmål Der følges op på ordningen mindst en gang årligt, hvor vurderes om borgeren fortsat kan være arbejdsleder / arbejdsgiver, og om der fortsat er grundlag for hjælpen.