y Miljø y Danmark y 02.07 m ag a s i n o m n at u r o g m i l j ø Mennesket opvarmer kloden Læs side 4 10: Afrikanere vasker sig hvide i kviksølv 22: Da Store Taler forsvandt 28: Naturens datter blev præsident
y MØNS KLINT y AF ULF JOEL JENSEN y Naturen er overalt i evig forandring. Men få steder i Danmark er det så markant som på Møns Klint, hvor årlige skred, små som store, konstant ændrer profilen på en af landets helt store naturoplevelser. Tag med ud på en sejltur rundt om Møns Klint, som i år har mistet en spektakulær kridtformation men fået en helt ny halvø, som strækker sig langt ud i Østersøen. F O T O: S C A N P I X 22 M iljø Dan mark nr. 2 april 2007
Da Store Taler forsvandt M iljø Dan mark nr. 2 APRIL 2007 23
y MØNS KLINT y AF ULF JOEL JENSEN y F O T O: S C A N P I X Havet er mælkehvidt. Det ligger nærmest totalt blik som et tåget spejl foran os, mens vi lister os ud af Klintholm Havn. Disen lukker sig om os og lader de let krogede bundgarnspæle ene om at tegne sorte, kontrastfyldte streger mod horisonten. Støjen fra motoren får en flok edderfugle på vingerne de trækker bort fra os, får luft under sig og slår så et sving tilbage mod båden som trækkende perler, inden de går i et med disen. Vi er på MS Discovery. En gammel trækutter fra 1963 vistnok bygget af en mand med skotske aner og med en fortid som norsk lodsbåd, men ellers så lokal som vores turleder, skovfoged H. C. Gravesen fra Skov- og Naturstyrelsen, som er både født og opvokset på Møn. Det er midt på formiddagen på en af de allerførste dage, hvor foråret for alvor kan mærkes. 4,6 hektar fastland Vi er på vej mod Store Taler på den nordlige del af Møns Klint. Eller rettere: Vi er ikke på vej mod Store Taler, for Store Taler findes ikke mere. Natten mellem den 26. og 27. januar 2007 styrtede dette, et af de mest spektakulære klintepartier på Møn, nemlig i havet og skabte en 4,6 hektar stor halvø, der strækker sig ud i Østersøen. Det er det største skred i de sidste 50 år på Møns Klint. To dage efter skredet foretog jeg en opmåling og da rakte det 292 meter ud i havet og var omkring 200 meter bredt. Det svarer til, at der er skredet næsten en kvart million kubikmeter kridt i havet eller omkring 500.000 tons. Og det er bare den del af skredet, der nu ligger over havets overflade, forklarer H. C. Gravesen i en pause fra turbådens egentlige guide, Ole Bang, som er et sandt vildnis af en mand med skæg og waders, huller i sweateren, kikkert om halsen, lune og viden og en brændende kærlighed til naturen. Og på vej ud mod selve klinten kan Ole blandt andet fortælle os om skarvens nære slægtskab med pelikanen, om havlitterne, som netop nu skifter fjerdragt, og om vandrefalkens genkomst som dansk ynglefugl. Båden er fyldt med nysgerrige, lokale såvel som turister, som vil ud og se på det store skred og havvejen er lige nu den eneste vej. For siden det enorme skred i slutningen af januar skete der nemlig flere, mindre skred helt normale for årstiden frem til den 2. marts, hvor et parti lige ved Freuchens Pynt styrtede i havet og skabte endnu en ny halvø ved Møns Klint. Denne gang omkring 150 meter ud i havet. Og den overhængende skredfare har gjort, at adgang til hele stranden langs Møns Klint nu midlertidigt er forbudt. Skov- og Naturstyrelsen, der administrerer klinten, vurderer i samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) løbende situationen. Og vi åbner igen stranden for besøgende, når der har været nogle uger med normale mængder nedbør. Så er kridtet tørret ud, og så falder risikoen for yderligere skred. Forhåbentlig er vi klar til at åbne for adgang igen omkring maj, siger H. C. Gravesen. Smukt og respektindgydende Imens fortæller Ole Bang videre om den smukke og evigt forandrende natur omkring os. Og smukt det er her. Men det er en skønhed, der afkræver en vis respekt. Hvis ikke tanken om en halv million ton kridt i frit fald mod havet 100 meter nede kan få det til at gibbe i én, så 24 M iljø Dan mark nr. 2 april 2007
F O T O: J A N E G R Ø N I N G / FA L S T E R S TAT S S KO V D I S T R I K T Oplev Danmarks fødsel Den 29. maj 2007 indvier Dronning Margrethe og Prins Henrik et nyt besøgscenter på Møns Klint. GeoCenter Møns Klint etableres midt i naturen på Store Klint, som er ankomststedet for de mange turister, der hvert år besøger klinten. Geocentrets hjemmeside lokker med muligheden for at opleve Danmarks fødsel, når centret åbner for offentligheden; der bliver oplevelsesbaserede udstillinger om den 70 millioner år gamle geologi, om livet i kridthavet og i istiden. Der bliver også mulighed for at deltage i forskellige ture med centrets naturvejledere, der er undervisningstilbud til skoleklasser osv. Læs meget mere om GeoCenter Møns Klint på centrets hjemmeside www.moensklint.dk Natten mellem den 26. og den 27. januar styrtede et af de mest spektakulære klintepartier på Møn i havet og dannede en halvø, der strækker sig næsten 300 meter ud i Østersøen. kan Ole supplere med historien om en hel by på sydkysten, der i en stormflod for flere hundrede år siden blev fuldstændig udslettet fra landkortet. I en sådan grad, faktisk, at man i dag ikke helt præcis ved, hvor den lå. Og pludselig så er vi der. Klinten rejser sig lodret op af vandet. Mere end 100 meter høj træder den majestætisk ud af formiddagsdisen og lyser med sin egen glød helt ud til os på båden. Kameraerne snurrer og klikker, mens både H. C. og Ole for en stund lader naturen tale for sig selv. Båden glider gennem vandet langs de smukke hvide skrænter. Da vi når martsskredet ved Freuchens Pynt, rasler endnu et par trillebørsstore læs grus og kridt ned mod stranden som en påmindelse om, at området langt fra er sikkert endnu. Eventyrlige tænder og dramatiske kamme Og så når vi vores egentlige destination: Store Taler. Eller manglen på samme. En ny kridtklint på 7-8 meters højde rejser sig ude i vandet foran selve klinten. Halvøen har allerede forandret sig meget, fortæller H. C. Gravesen. Den rakte måske 100 meter længere ud i havet i dagene lige efter skredet: Det er havet og østenvinden, der hele tiden forandrer profilen og omfanget af det aflejrede materiale. Oven på og neden under den nye halvø, halvt begravede og slået til pindebrænde, ligger mere end 100 træer. Hulter til bulter. Træerne er store; mange meter høje, og flere af dem har Skov- og Naturstyrelsens afmærkning af vandrestier påmalet som en ekstra understregning af, at dette forunderlige og smukke naturfænomen også er et, der bør tages meget alvorligt af de besøgende. Der er store kræfter på spil. Skipperen vender båden, og vi sætter kursen ind mod havnen igen. I samme adstadige tempo som før og havde man troet, at nu havde man en gang for alle oplevet Møns Klint fra havsiden, så tog man fejl. For solens position på himlen giver nye skyggevirkninger, vores nye perspektiv, fordi vi nu kommer den anden vej fra, giver en helt anden oplevelse af kridtformationerne og lader nye, dramatiske kamme og spidser træde frem. Eventyrlige tænder, fulde af mystik, tårner sig pludselig op mod den isblå himmel på steder, hvor der før bare var imponerende hvide skrænter. Med en stille dunken fra motoren når vi i havn igen. Skipperen lægger til, vi går i land men inden vi helt tager afsked, åbner H. C. Gravesen for sin taske for at vise, hvad Møns Klint også er berømt for: Frem drager han et lille udvalg af fossiler der er kiselsvampe, søpindsvin, østers, kugleflint og vættelys. Glimt af liv, som har udspillet sig for omkring 70 ufattelige millioner år siden. Og en understregning af, at vi er midt i naturen og vi er ikke meget mere end en lillebitte parentes. En indskudt bisætning i et enormt spil af kræfter, der lader kridt styrte i havet og blotter sedimenter og fossiler, der har været indkapslet i klinten siden dinosaurerne herskede. Det er jo nok en lille sejltur værd M iljø Dan mark nr. 2 APRIL 2007 25