BESLUTNINGER Psykiatriudvalget - mødesag MØDETIDSPUNKT 24-11-2015 17:30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H3 MEDLEMMER Per Tærsbøl Susanne Due Kristensen Hanne Andersen Erik R. Gregersen Karsten Skawbo-Jensen Finn Rudaizky Anne Ehrenreich Erik Sejersten Susanne Langer Formand Side 1 af 33
INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Kortlægning af psykiatriens initiativer inden for 'Shared Care' og patient empowerment 2. Beslutningssag: Høring om opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen 3. Beslutningssag: Høring om omdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling 4. Beslutningssag: Arbejdsplan og årshjul 2016 5. Orienteringssag: Tidligere politiske beslutninger på det psykiatriske område 6. Orienteringssag: Opfølgning på budget 2015 7. Orienteringssag: 71 tilsynsrapporter - BUP og Ballerup 8. Orientering: Psykiatriudvalgets studietur 9. Orienteringssag: Specialeansøgning 10. Eventuelt Side 2 af 33
1. BESLUTNINGSSAG: KORTLÆGNING AF PSYKIATRIENS INITIATIVER INDEN FOR 'SHARED CARE' OG PATIENT EMPOWERMENT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Af budgetaftalen for 2015 fremgår, at der skal laves en kortlægning af regionens initiativer på Shared Care og patient empowerment, som skal forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i løbet af 2015 med henblik på en politisk drøftelse af disse emner. Med budgetaftalen var der enighed om, at kortlægningen skulle gælde psykiatrien. Kortlægningen omfatter psykiatriens erfaringer med Shared Care, herunder Shared Care modellernes bidrag til at styrke patient empowerment. Med henblik på at kvalificere grundlaget for den politiske drøftelse i forretningsudvalget og regionsrådet, drøftes kortlægningen og perspektiver ved brug af shared care i psykiatriudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at psykiatriudvalget: 1. Tager status for afprøvning af Shared Care modeller i psykiatrien til efterretning 2. Drøfter perspektiverne ved øget brug af Shared Care i forhold til at styrke patient empowerment, samarbejdet mellem sektorer og kvalitet i behandlingen POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Psykiatriudvalget tog status for afprøvning af Shared Care modeller i psykiatrien til efterretning. Psykiatriudvalget ønsker at følge udbredelsen af patient empowerment og shared care fremover, herunder drøfte de videre perspektiver for de to projekter COLLABRI og IBBIS i takt med, at resultaterne foreligger. Desuden ønsker udvalget, at patient empowerment og shared care indgår i treårsplanen. Udvalget finder indsatser med patientinddragelse positivt og indstiller, at det sikres, at den patienttilgang, som kendes fra recovery, hvor der er tydeligt fokus på ligeværdighed mellem patient og behandler, integreres i det videre arbejde med shared care. Udvalget ønsker ved næste status for projekterne klarhed over koblingen til socialpsykiatrien og beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. SAGSFREMSTILLING Shared Care er en samlebetegnelse for flere forskellige samarbejdsmodeller, som alle bygger på en tydelig og aftalt opgavefordeling mellem almen praksis, speciallæger, hospitaler og evt. kommunerne. I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der bl.a. med shared care i form af forløbsbeskrivelser for forskellige diagnoser, som er udarbejdet i samarbejde med almen praksis, og der tilbydes telefonrådgivning til almen praksis, hospitaler mv. Der afprøves endvidere to Shared Care projekter COLLABRI og IBBIS. Formålet med projekt COLLABRI er at udvikle og afprøve en ny model for behandling af angst og depression i almen praksis for at sikre patienterne et bedre behandlingstilbud. Formålet med IBBIS er at afprøve en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere (IBBIS) med lettere psykiske lidelser, som har til formål at skabe en hurtigere og bedre proces for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Formålet med projekterne er bl.a. at få erfaring med samarbejdsmodellerne i en dansk kontekst. Projekterne er endnu ikke afsluttet, og der er således ikke færdige resultater at fremlægge endnu. Det projekt, der er nået længst, er COLLABRI. Projektet afprøves i perioden oktober 2014 til maj 2016. IBBIS er under opstart og vil kunne følges løbende i psykiatriudvalget. Projekterne er finansieret af eksterne midler. Projekterne er beskrevet nærmere i vedhæftede bilag. Hvad betyder Shared Care for patientinddragelse i behandlingen? Side 3 af 33
I Shared Care projekterne anvendes princippet Shared Decision Making. Ved Shared Decision Making er behandleren og patienten begge aktive og udveksler alle de nødvendige informationer om dels behandlingsmuligheder, dels de aspekter for patienten, som kan have betydning, herunder holdninger og værdier. Sammen når de frem til, hvilken behandling der er den mest rigtige for lige præcis den pågældende patient. I projektet COLLABRI støtter care manageren (jf. bilag for en uddybning af denne funktion) patienten i at identificere egne mål med behandlingen. Dette mål vil der blive arbejdet hen imod gennem forløbet og på tværs af de faggrupper/sektorer, der er en del af forløbet. Hver eller hver anden uge foretages der sammen med patienten en kort evaluering. I de Shared Care modeller, der afprøves i Region Hovedstadens Psykiatri, er der fokus på forebyggelse, recovery og inddragelse. Hvad betyder Shared Care for kvalitet i behandlingen? I Collaborative Care modellen som anvendes i projekterne COLLABRI og IBBIS bruges LEON (Laveste Effektive Omsorgs Niveau) princippet, hvor der behandles ud fra den enkelte patients sygdomsniveau, og behandlingstilbuddene (den medicinske såvel som den terapeutiske) tager udgangspunkt i den seneste evidens. I modellen opkvalificeres den behandling, som allerede foregår i almen praksis. Den praktiserende læge er omdrejningspunktet og har behandlingsansvaret for patienten, men understøttes af f.eks. rådgivning fra speciallæger, uddannet hjælpepersonale, patientkurser etc. Formålet med de Shared Care projekter, der afprøves, er at sikre, at der ydes en kvalificeret tidlig indsats for at forebygge sygdomsforværring. En hypotese, der efterprøves i Shared Care projekterne, er, at patienter, der modtager Collaborative Care vil opnå en reduktion af graden af deres sygdom og sygefravær samt øget funktionsniveau og livskvalitet. Hvad betyder en udbredelse af Shared Care i forhold til økonomi? Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre projekternes økonomi ifht en evt. udbredelse af indsatserne, da projekterne udover selve interventionen også inkluderer forskning og aktiviteter relateret hertil. Som et led i evalueringen af projekterne foretages der sundhedsøkonomiske analyser, som undersøger omkostninger i forhold til standardbehandling samt cost-benefit analyser, hvor omkostningerne bliver vejet op imod gevinster så som tilbagevenden på arbejdsmarkedet og lavere brug af sundhedsydelser. Evalueringen af COLLABRI forventes at foreligge medio 2017. IBBIS forventes afsluttet i april 2018. Hvordan skal der fremadrettet arbejdes med Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri? Som det fremgår, er Shared Care modellerne i Region Hovedstadens Psykiatri under afprøvning i projektform og finansieret af eksterne midler. Der skal, når projektperioderne er udløbet, og evalueringerne foreligger, tages stilling til, om Shared Care modellerne skal sættes i drift. Såfremt dette ønskes, skal der tages stilling til en model og økonomi for udrulning af Shared Care i hele psykiatrien, så Shared Care bliver et tilbud til alle patienter i målgruppen i regionen. Shared Care projekterne er i projektperioden et tilbud om styrket samarbejde til de praktiserende læger og kommunerne. Dvs., at det er op til den enkelte læge/kommune, om man vil være en del af projektet. Såfremt det besluttes, at Shared Care modellerne efter projektperiodernes udløb skal sættes i drift, så er det en forudsætning, at alle praktiserende læger og kommuner i regionen indgår i et forpligtende samarbejde med regionen herom, så der sikres lighed i sundhed. Det vil være en fordel at udvikle flere Shared Care modeller, der rækker ud mod almen praksis med henblik på at styrke den faglige kvalitet i den tidlige indsats i almen praksis og forebygger forværring af sygdom hos patienterne. For både børn/unge og voksne ses f.eks. en stigning i forekomsten af ADHD. Region Hovedstadens Psykiatri og specialepraksiskonsulentordningen arbejder derfor på at udvikle forslag til Shared Care ordning for behandling af ADHD for både børn/unge og voksne. Arbejdet har afventet nationale kliniske Side 4 af 33
retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der netop er udkommet. Når forslag til en Shared Care ordning inden for ADHD-behandling er udarbejdet, skal forslaget behandles af PLO-Hovedstaden og Center for Sundhed, der skal afklare rammerne, herunder økonomi, for en evt. Shared Care ordning. Økonomien forbundet med en Shared Care ordning på ADHD-området er endnu ukendt, da den, når modellen er endeligt udarbejdet, afhænger af forhandlingerne med PLO-Hovedstaden. Der er således en række initiativer igang for at styrke samarbejdet og den fælles indsats for patienterne på tværs af sektorer. Det foreslås, at Psykiatriudvalget følger området fremover, så resultaterne fra de nævnte projekter og den fremtidige udrulning af Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri behandles i udvalget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Kortlægningen behandles i forretningsudvalget den 8. december 2015 som opfølgning på budget 2015. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER 15018150 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag - Shared Care Side 5 af 33
2. BESLUTNINGSSAG: HØRING OM OPDATERING AF DRIFTSMÅL OG AMBITIONSNIVEAUER I DRIFTSMÅLSTYRINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 17. juni 2014 de nuværende driftsmål. Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet ambitionsniveauerne knyttet til de fastlagte driftsmål. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget. Fra 1. januar 2015 er der hver tredje måned sket en forelæggelse af fremdriften på driftsmålene og ambitionsniveauerne for forretningsudvalget og regionsrådet. Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer. Hensigten med denne sag er at igangsætte denne opdatering. Opdateringen sker efter beslutning i forretningsudvalget på baggrund af en ny høring i de stående udvalg. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget i henhold til forretningsudvalgets beslutning afgiver hørringssvar til driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmål. at Psykiatriudvalget bemyndiger udvalgets formand til at godkende det endelige høringssvar til forretningsudvalget. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Psykiatriudvalget besluttede at afgive skriftlig høringssvar til driftsmål og ambitionsniveauer for driftsmål til forretningsudvalget. I høringssvaret skal det bl.a. fremgå, at udvalget ønsker, at driftsmålet "akutte genindlæggelser" skal måles inden 7 dage. Der ønskes generelt et højt ambtionsniveau i driftsmålsstyringen. Fx bør ambitionsniveauet for "patientens situation styrer forløbet" sættes højere, end der er lagt op til. Udvalget bemyndigede formanden til at godkende det endelige høringssvar til forretningsudvalget. SAGSFREMSTILLING Driftsmålstyringen er et system bestående af driftsmål, som der løbende måles på. Med driftsmålstyring bliver det muligt løbende at følge udviklingen af og fremdriften i relation til indsatserne. Der er to formål med driftsmålstyring. For det første skal der skabes overblik og styrbarhed for den politiske og administrative ledelse. For det andet skal driftsmålstyringen være et dagligt ledelsesværktøj, der tjener til at udvikle driften. Ved regionsrådets beslutning om driftsmål og ambitionsniveauer den 10. marts 2015 blev administrationen bedt om at gennemføre en række undersøgelser frem mod fremlæggelsen af forslag til de opdaterede driftsmål og ambitionsniveauer. Det er besluttet at driftsmål og ambitionsniveauer ved årsskiftet 2015/2016 gennemgås med henblik på at sikre at disse fremadrettet er dækkende og valide. spørgsmålene vedr. tilfredshedsmåling forelægges, når pilottesten er gennemført. Administrationen har i forbindelse med opdateringen af driftsmål og ambitionsniveauer vurderet, hvorvidt målene er dækkende og valide. Vurderingen har givet sig udslag i en række justeringer, som anført nedenfor i skemaet. Pilottesten af tilfredshedsmålingen blev forelagt forretningsudvalget den 11. august 2015. Parallelt med denne sag forelægges en sag om opdatering af kongeindikatorer for de politiske målsætninger. Der er så vidt muligt etableret en tæt sammenhæng mellem driftsmål og kongeindikatorer, således at udvalgte driftsmål anvendes som kongeindikatorer. Dette sker for for at begrænse antal Side 6 af 33
målinger i Region Hovedstaden. Forslagene til ambitionsniveauer er sat på baggrund af dialog med de politiske udvalg samt baseret på vurdering af historisk udvikling og ønsket om at forbedre indsatsen og udvikle driften løbende. Målene vurderes som udgangspunkt at være realistiske idet dog nogle mål, fastlagt uden for driftsmålstyringen, må betegnes som ambitiøse (f.eks. for akuttelefonen). Forslag til opdatering af ambitionsniveauer og driftsmål Administrationens forslag til kommende driftsmål og ambitionsniveauer fremgår af nedenstående skema. Der er udvalgt de driftsmål, som vurderes at være særlig relevante for Psykiatriudvalget. På baggrund af udvalgets drøftelse udarbejdes et høringssvar til forretningsudvalget med evt. bemærkninger til udformning af driftsmålene samt ambitionsniveauer. Driftsmål, Sundhed Ambitionsniveau Evt. Ændring Tilfredshed Ambitionsniveau: 4,5 Er du alt i alt tilfreds med forløbet, Målet for tilfredshedsmålingen er sat (Kongeindikator) fra du blev indlagt, til du blev ud fra administrationens vurdering Tilfredshedsindikatoren foreslås her udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? af, at det skulle være et ambitiøst og for første gang defineret. samtidig opnåeligt mål. Niveauet er Tilfredshed måles på en skala fra 1- Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling? sat ud fra resultaterne i pilottesten. Pilottesten peger i retning af niveauer fra 4,2-4,4 5, hvor 5 er bedst. Spørgsmålene er fastlagt i forretningsudvalget den 11. august 2015. Levering Udredning inden 30 dage Ambitionsniveau: 80 % skal være udredt inden 30 dage. Ambitionsniveauet er foreslået af sundhedsudvalget med henblik på at sikre et realistisk men ambitiøst niveau. Målet gælder nu både somatikkken og psykiatrien. Det er første gang at der sættes et mål for psykiatrien. Det foreslås at målet er ens for både voksen samt børne- og ungdomspsykiatrien. Kliniske kvalitetsdatabaser Akutte genindlæggelser / forebyggelige genindlæggelser 80 % målopfyldelse Ambitionsniveauet er fastlagt på baggrund af den nuværende målopfyldelse på 79 % Det foreslåede ambitions-niveau er realistisk. Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser Seneste målopfyldelse: 7,8 % akutte genindlæggelser Forslag om nyt driftsmål. Forslaget er parallel til den foreslåede kongeindikator, jf. selvstændig sag herom. Den foreslående indikator måler antallet af indikatorer i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Indikatoren udtrykker i hvilken udstrækning der leves op til den til enhver tid bedste faglige standard fastsat af fageksperter på tværs af hele landet. Der foreslås et ambitions-niveau på 80 % målopfyldelse. Den 10. marts 2015 foreslog regionsrådet en ændring af driftsmålet fra akutte genindlæggelser til forebyggelige genindlæggelser. Det er administrationens opfattelse, at målet bør fastholdes som "akutte genindlæggelser", idet der er meget få forebyggelige genindlæggelser, og der derfor vil være fluktuation i data på hospitalsniveau. Hertil kommer, at der ikke er udviklet data for forebyggelige indlæggelser for det psykiatriske område. Side 7 af 33
Tvang Akutte genindlæggelser er andelen af akutte genindlæggelser indenfor 30 dage. Beregnes ved at se antal akutte genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser. Årlig reduktion på 20 % i antallet af bæltefikseringer Ikke ændret. Ambitionsniveauer er fastlagt politisk Af tabellen fremgår det, at der nu lægges op til at ambitionsniveauet for udredningsretten fastsættes til 80 pct. for både voksen- samt børne- og ungdomspsykiatrien som på det somatiske område, selvom der vil være forskel i hvor stor en udfordring, der ligger i at nå målet på de to områder. Akutte genindlæggelser fastsættes til genindlæggelser inden 30 dage. I Psykiatriudvalgets tidligere fremsendte høringssvar blev det foreslået overfor forretningsudvalget at differentiere, så der for det psykiatriske område måles på genindlæggelser inden 7 dage. Det er administrationens forslag, at der indenfor det psykiatriske område måles på genindlæggelser inden 30 dage, dels fordi det er det tal, der nationalt måles på, dels da somatik og psykiatri dermed sidestilles. Der kan argumenteres både for og imod de forskellige målemetoder, og der vil såvel på det somatiske som psykiatriske område være både utilsigtede og fagligt meningsfyldte genindlæggelser uanset hvor grænsen sættes. Formålet med driftsmålet er at undgå uhensigtsmæssige genindlæggelser. Der arbejdes derfor i Region Hovedstadens Psykiatri med at analysere genindlæggelserne nærmere ved bl.a. at se på udvalgte patientgrupper og vurdere, om patientforløbene kan forbedres. Hvad ambitionsniveauet angår, kan det i lyset af det aktuelle niveau for genindlæggelser, hvor psykiatrien som udgangspunkt har en højere andel genindlæggelser end somatikken, overvejes, om der skal differentieres mellem somatik og psykiatri, så der sikres et både ambitiøst og realistisk mål for psykiatrien. Tallene for det første halvår i 2015 viser, at der har været 23 % genindlæggelser inden 30 dage. Administrationen foreslår derfor, at ambitionsniveauet sættes til 19 % i 2016. Tilfredshed foreslås målt på baggrund af spørgsmål til indlagte og ambulante patienter. Der har været afholdt pilottest, hvor spørgsmålene er afprøvet, og det anbefales nu, at de bliver anvendt i resten af regionen. Driftsmålet for tvang er uændret og ambitionsniveauet foreslås fastholdt på 20 % svarende til den nationale monitorering af anvendelse af tvang i psykiatrien. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Forretningsudvalget ventes at behandle sagen efter inddragelse af de indkomne høringssvar. Dette ventes at ske ved udvalgets møde den 26. januar 2016 således at regionsrådet kan træffe endelig beslutning i sagen den 2. februar 2016. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER 15012452 Side 8 af 33
3. BESLUTNINGSSAG: HØRING OM OMDATERING AF KONGEINDIKATORER I FOKUS OG FORENKLING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 en ny vision, mission og strategi - Fokus og Forenkling. I den sammenhæng blev der også vedtaget fire politiske målsætninger, der skal understøtte arbejdet med at implementere vision og mission. De fire politiske målsætninger er: Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Det grundlæggende formål med de politiske målsætninger er - på baggrund af mission og vision - at konkretisere, hvad regionen fremadrettet skal have fokus på at opnå. Arbejdet med at indfri de politiske målsætninger følges løbende. Til dette er der udviklet et sæt af kongeindikatorer, der giver mulighed for at følge fremdriften. Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet de nuværende kongeindikatorer. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget, der forinden havde udtalt sig om driftsmål og ambitionsniveauer. Efterfølgende er der hver tredje måned sket en forelæggelse af kongeindikatorernes fremdrift for henholdsvis forretningsudvalg og regionsråd. Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer. Hensigten med denne sag er at igangsætte denne opdatering af kongeindikatorerne. Opdateringen sker på baggrund af en høring i de stående udvalg. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget i henhold til forretningsudvalgets beslutning afgiver udtalelse vedr. opdatering af kongeindikatorer. at Psykiatriudvalget bemyndiger udvalgets formand til at godkende det endelige høringssvar til forretningsudvalget. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Udvalget besluttede at afgive skriftlig udtalelse til forretningsudvalget, hvoraf det bl.a. vil fremgå, at udvalget finder det vigtigt, at der på sigt indgår patientrapporterede data i databaserne, idet det er et vigtigt element i kvalitetsvurderingen. Udvalget bemyndigede formanden til at godkende det endelige høringssvar. SAGSFREMSTILLING De nuværende kongeindikatorer er så vidt muligt hentet fra de driftsmål, der blev godkendt af regionsrådet den 17. juni 2014 med ambitionsniveauer fastlagt den 10. marts 2015. Dette sker for at begrænse antallet af målinger i regionen. Parallelt med denne sag forelægges en sag vedrørende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. Forslagene til ambitionsniveauer er sat på baggrund af dialog med de politiske udvalg, samt baseret på vurdering af historisk udvikling og ønsket om at forbedre indsatsen og udvikle driften løbende. Målene vurderes som udgangspunkt at være realistiske, idet dog nogle mål, fastlagt uden for driftsmålstyringen må betegnes som ambitiøse (f.eks. for akuttelefonen). Af de fire kongeindikatorer er det umiddelbart mest relevant for Psykiatriudvalget at beskæftige sig med "Patientens situation styrer forløbet" samt "Høj faglig kvalitet". Udvalget skal på mødet drøfte Side 9 af 33
hvorvidt kongeindikatorerne vurderes som relevante at anvende som mål for hhv. tilfredshed og kvalitet. Bemærkningerne vil blive samlet i høringssvaret til forretningsudvalget. Politisk mål: Patientens situation styrer forløbet Formuleringen af det overordnede tilfredshedsspørgsmål, der skal gøre det muligt at følge udviklingen for patientens situation styrer forløbet, blev fastlagt af forretningsudvalget den 11. august 2015. Formuleringen blev fastlagt til Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?. Dette skal give mulighed for løbende at følge patientens egen oplevelse af forløbet. De to spørgsmål stilles til henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Som led i etablering af driftsmålstyring indsamles løbende data om patienternes tilfredshed. Administrationen har derfor udviklet et koncept, som i 1. halvår af 2015 er implementeret som pilotprojekt på Amager og Hvidovre Hospital. Erfaringerne fra pilotprojektet er afrapporteret til forretningsudvalget den 11. august 2015. Tilfredshed opgøres på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Der foreslås et ambitionsniveau for somatik og psykiatri på 4,5. Målet dækker sundhed og er dermed forenklet til den dominerende del af regionens kerneopgave. Ved den gennemførte pilottest svingede tilfredsheden mellem 4,2 og 4,4. Ambitionsniveauet for tilfredshedsmålingen er derfor sat ud fra administrationens vurdering af, at det skulle være et ambitiøst og samtidig opnåeligt mål. Det er ikke et absolut niveau men et, der eventuelt kan ændres på sigt. Politisk mål: Høj faglig kvalitet I forhold til høj faglig kvalitet foreslås det, at de tidligere kongeindikatorer "uventede dødsfald" og "antallet af akutte genindlæggelser" udgår. I stedet foreslås de kliniske kvalitetsdatabaser anvendt som grundlag for vurdering af "høj faglig kvalitet". Dermed følger administrationen op på regionsrådets beslutning af 10. marts 2015, hvor administrationen blev bedt om at vurdere muligheden for en kongeindikator baseret på de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser. Indikatoren tager afsæt i de ca. 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hver database har et antal indikatorer, typisk 5-15. Indikatorerne udtrykker god kvalitet på det konkrete sygdomsområde. Sammen med tilhørende standarder er de fastsat af fagspecialister inden for de pågældende sygdomsområder på tværs af hele landet. Den foreslåede indikator måler antallet af indikatorer i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, hvor standarden er opfyldt som andel af samtlige indikatorer med standarder i databasen. Indikatoren udtrykker i hvilken udstrækning, der leves op til den til enhver tid bedste fagligt fastsatte standard. Indikatoren justeres evt. i takt med den faglige udvikling i de enkelte specialer, idet de faglige standarder justeres af fageksperter årligt. Som led i udviklingen af en kongeindikator baseret på de kliniske kvalitetsdatabaser har Frederiksberg og Bispebjerg Hospital pilottestet anvendelse af kongeindikatoren i perioden august til november 2015. Der foreslås et ambitionsniveau på 80 % målopfyldelse. Dette er udtryk for et ambitiøst mål, da der løbende udvikles nye indikatorer, der vil indgå i indikatoren. På det psykiatriske område findes der tre kvalitetsdatabaser. Det drejer sig om hhv. ADHD-databasen, Dansk Depressionsdatabase samt Den nationale Skizofrenidatabase. Sidstnævnte ligger allerede tilgængelig i det ledelsesinformationssystem, som der trækkes data fra, og de to øvrige vil blive tilgængelige i løbet af 2016. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. Side 10 af 33
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Den 10. november 2015 har forretningsudvalget anmodet de stående udvalg om at afgive et hørringssvar til opdateringen af kongeindikatorer. Forretningsudvalget ventes at behandle sagen efter inddragelse af de indkomne høringssvar. Dette ventes at ske ved udvalgets møde den 26. januar 2016, således at regionsrådet kan træffe endelig beslutning i sagen den 2. februar 2016. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER 15012452 Side 11 af 33
4. BESLUTNINGSSAG: ARBEJDSPLAN OG ÅRSHJUL 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget drøftede på mødet den 28. oktober 2015 et udkast til arbejdsplan og årshjul for politikformulerende, politikkontrollerende og opfølgende sager i 2016. På bagrund af udvalgets drøftelser er arbejdsplan 2016 revideret. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at psykiatriudvalget godkender arbejdsplan for 2016. POLITISK BEHANDLING Psykiatriudvalgets beslutning: Udvalget godkendte arbejdsplanen og tilføjede, at rapporten "Benchmarking af psykiatrien" drøftes på det kommende møde. SAGSFREMSTILLING Psykiatriudvalget ønskede på sidste møde at arbejdsplan og årshjul for 2016 blev suppleret med en række emner og sager således, at: evaluering af familieterapeutisk team flyttes frem til april der indgår sager om henholdsvis brugere/patienter som ressource, opfølgning på udviklingen i belægningssituationen i sengepsykiatrien og udviklingen inden for retspsykiatri, herunder årsager til vækst udvalget løbende orienteres om nye initiativer fra blandt andet Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg samt sager der drøftes i medierne. Arbejdsplanen er som følge heraf revideret, som det fremgår nedenfor. Side 12 af 33
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Løbende Arbejdsplan 2016 3-årsplan- temadrøftelse Studietur regnskab og fagligt udbytte Monitorering på udredning- og behandlingsret Undersøgelse af årsager til væksten i retspsykiatrien 3-årsplan- temadrøftelse Evaluering af psykiatrisk gadeplansteam - beslutning om projektet skal gøres permanent og indspil til budget 2017 Danske navne - sagen om navneskift af distriktspsykiatrien 3-årsplan- temadrøftelse Undersøgelse om ældrepsykiatrisk behandling og udvikling - indspil til budget 2017 Indspil til budget 2017 Monitorering på udrednings- og behandlingsret Tvang - afrapportering til partnerskabsaftale 3-årsplan- temadrøftelse Slutevaluering og eventuel permanentgørelse af Skolen for Recovery Evaluering af det familieterapeutiske team i børne- og ungdomspsykiatrien Indspil til budget 2017 Opfølgning på driftsmål Opfølgning på budget 2016 3-årsplan - bl.a. patient- og pårørendeindragelse 3-årsplan - ½ dagsseminar Indspil til budget 2017 LUP-Psykiatri - opfølgning 3-årsplan - godkendelse i PSU (og RR i august) Monitorering på udrednings- og behandlingsret Opfølgning på driftsmål Opfølgning på budget 2016 ////////FERIE///////////////////////////////////// Brugere og patienter som ressource Opfølgning på udviklingen i belægningsituationen i sengepsykiatrien Monitorering på udrednings- og behandlingsret Opfølgning på driftsmål Opfølgning på budget 2016 Mødefastsættelse i 2017 3-årsplan - fra 2017 årlig statusopfølgning Status for arbejdet med koordinerede indsatsplaner for mennesker med psykisk sygdom og misbrug Arbejdsplan 2017 Psykiatriens Huse - status for projektet med Københavns Kommune samt plan for, hvordan psykiatrihuse kan udbredes til øvrige kommuner i regionen ½ år status om brugen af tvang Opfølgning på budget 2016 Opfølgning på driftsmål Monitorering på udrednings- og behandlingsret Arbejdsplan 2017 Nyt og nye initiativer fra fx Danske Regioner, pressen m.v. Side 13 af 33
Møder 29. januar workshop om akut ambulant indsats 3- årsplan Marts 2016 Dialogmøde (3-årsplan-psykiatriens udvikling) Forår 2016 møde med regionshandicapråd Maj 2016 ½ dagsseminar 3-årsplan September 2016 Dialogmøde Arbejdsplanen vil være dynamisk, emner kan udgå og nye kan komme til. Emner vil blive forelagt udvalget i takt med at beslutningsgrundlaget tilvejebringes og under hensyntagen til udvalgets prioriteringer og arbejdsbyrde iøvrigt. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER 14011447 Side 14 af 33
5. ORIENTERINGSSAG: TIDLIGERE POLITISKE BESLUTNINGER PÅ DET PSYKIATRISKE OMRÅDE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Det fremgår af budgetaftalen for 2016, at Psykiatriudvalget skal udarbejde en treårsplan for udviklingen af psykiatrien i Region Hovedstaden. Planen skal bygge videre på de eksisterende politiske målsætninger som skitseres i nærværende sag. Diretør for Center for Sundhed, Christian Worm, vil holde et indledende oplæg. INDSTILLING Administrationen indstiller: at orienteringen tages til efterretning POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Psykiatrien har gennemgået en markant omstillingsproces de seneste år, som har taget afsæt i en række politiske beslutninger om, hvilken vej psykiatrien skal udvikle sig i. Beslutningerne er taget for at sikre, at udviklingen afspejler de aktuelle samfundstendenser, så psykiatrien bidrager bedst muligt til at løse de udfordringer, som samfundet står overfor på det psykiatriske område. Treårsplanen skal bygge videre på den igangsatte udvikling, så der sikres en fortsat ambitiøs og fremtidssikret udvikling af psykiatrien. I Region Hovedstaden er der truffet beslutninger i forskellige regi, som har betydning for psykiatrien. Det drejer sig bl.a. om hospitalsplanen, de årlige budgetaftaler, de politiske visioner for psykiatrien mv. Disse beslutninger er bestemmende for den udvikling, som aktuelt foregår i Region Hovedstadens Psykiatri. Foruden de politiske beslutninger, som er truffet i Region Hovedstaden, er der en lang række aktører på forskellige niveauer, som har indflydelse på den politiske dagsorden, og som har sat deres aftryk på de regionale politikker. De politiske besutninger omfatter bl.a. Visioner for fremtiden psykiatri, som blev vedtaget af regionsrådet i 2010. Siden formuleringen af disse visioner er udviklingen af det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden gået stærkt. Der har været et nyt og stærkt fokus på psykiatrien - både på nationalt og regionalt plan, og der er igangsat flere markante tiltag, som har stor betydning for psykiatrien. Heriblandt kan nævnes: Regionens overordnede strategi "Fokus og Forenkling" (2014) Regionsrådets retningsgivende beslutninger på psykiatriområdet i forbindelse med revisionerne af HOPP2020 (bl.a. den seneste revision i 2015) og budgetaftalerne for 2015 og 2016 Anbefalingerne fra Regeringens Psykiatriudvalg (2014) Satspuljeaftalen for perioden 2015-2018, som indeholder en samlet bevilling på 2,2 mia. kr. til psykiatrien indenfor udvalgte områder. I forbindelse med budget 2015 blev udmøntningen af Region Hovedstandes statspuljemidler politisk godkendt Ikrafttrædelsen af den nye udrednings- og behandlingsret på det psykiatriske område (september 2014 skærpet september 2015) Partnerskabsaftalen om nedbringelse af tvang (2014) Sundhedsaftalen for 2015-2018, hvor psykiatrien fik øget fokus. I budgetaftalen for 2015 blev der vedtaget en større omstilling af Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at udbygge og udvikle den ambulante kapacitet, styrke fagligheden og kvaliteten, nedbringe Side 15 af 33
brugen af tvang og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne. Med budgetaftalen for 2016 blev det besluttet at lave en treårig plan, som skal understøtte den fortsatte udvikling af psykiatrien og bygge videre på budgetaftalen fra 2015. Det indebærer en udvikling hvor der arbejdes i retning mod en psykiatri med recovery, hvor fokus er på nære tilbud og overgangen for det enkelte menneske til at kunne vende tilbage til uddannelse og arbejde, og hvor der sikres bedre tilbud til de meget alvorligt syge samtidig med, at vi skal sikre udrednings- og behandlingsretten på 1 måned, der trådte i kraft den 1. september 2015. Christian Worm vil på mødet opridse hovedbudskaberne fra Region Hovedstadens politikker samt fra en række af de centrale beslutninger på området, herunder bl.a. anbefalinger fra Regeringens Psykiatriudvalg. I vedhæftede bilag ses ligeledes et sammendrag af en række centrale politikker. For at sikre overensstemmelse mellem driften og de nuværende politiske rammer har Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdet en implementeringsplan for Fokus for Forenkling. Implementeringsplanen vil blive justeret på baggrund af den nye politiske treårsplan, så treårsplanen afspejler sig i tilrettelæggelsen af den fremtidige patientbehandlig. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke aftalt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER 15015013 BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat til PSU vedr forskellige aktørers perspektiver 2 11 15 2. Tidligere politiske beslutninger inden for psykiatrien_cw oplæg for PSU 24 11 2015 [Skrivebeskyttet] Side 16 af 33
6. ORIENTERINGSSAG: OPFØLGNING PÅ BUDGET 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Psykiatriudvalget skal som led i sin politikkontrollerende opgave følge op på budget 2015 og de initiativer, som partierne var enige om at prioritere. Under temaet "Bedre rammer for fremtidens psykiatri" blev psykiatrien i 2015 tilført 121,2 mio. kr. (inkl. satspuljer) til tiltag, der skal understøtte recovery og sikre, at flere mennesker med psykisk sygdom bliver helbredt. Desuden blev der afsat 10 mio. kr. til anlæg af sengeafsnit i Hillerød. Udvalget forelægges en opfølgning for årets første 10 måneder. Der er tidligere givet opfølgning i marts, maj og september måned. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget tager orienteringen om status for tiltagene i budget 2015 til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen om status for tiltagene i budget 2015 til efterretning. Udvalget ønsker en uddybende begrundelse for, hvorfor det foreløbigt ikke har været muligt at anvende midlerne til OPUS-team. SAGSFREMSTILLING Initiativerne i budget 2015 falder i fire hovedgrupper: 1. Udbygning af den ambulante kapacitet (55,7 mio. kr. varige midler) 2. Omlægning af sengekapaciteten (33 mio. kr.) 3. Samling af funktioner (28,5 mio. kr.) 4. Effektiviseringer og skarpere sundhedsfaglig profil (14 mio. kr.). Status for tiltagene er beskrevet i vedlagte bilag. Nogle tiltag er implementerede, mens andre er under implementering. Status for tiltagene er markeret med farver således, at grøn betyder gennemført, gul betyder delvist gennemført og rød betyder ikke gennemført. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER 14004743 BILAGSFORTEGNELSE 1. Opfølgning på B2015 på psykiatriområdet nov. 2015 Side 17 af 33
7. ORIENTERINGSSAG: 71 TILSYNSRAPPORTER - BUP OG BALLERUP BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE INDSTILLING Administrationen indstiller: at Psykiatriudvalget tager redegørelsen om opfølgningen på de uanmeldte besøg fra 71-tilsynet på henholdsvis Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Glostrup og Psykiatrisk Center Ballerup, Intensivt Afsnit, den 31. oktober 2014 til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget tog orienteringen til efterretning og tilføjede, at det forudsættes, at de forhold, der problematiseres af tilsynet, bringes i orden. SAGSFREMSTILLING 71-tilsynet er et udvalg under Folketinget, der fører tilsyn med forholdene for blandt andet tvangsindlagte psykiatriske patienter. 71-tilsynet foretager både varslede og uanmeldte besøg på intensive (lukkede) psykiatriske afdelinger. Den 31. oktober 2014 har 71-tilsynet foretaget to uanmeldte besøg i Region Hovedstadens Psykiatri på hhv.: 1) Børne- og Ungdomspykiatrisk Center, Afd. Glostrup 2) Psykiatrisk Center Ballerup, Intensivt Afsnit, B204. Rapport fra begge tilsynsbesøg er vedlagt som bilag. Region Hovedstadens Psykiatri har primo 2015 kommenteret på udkast til rapporterne samt fremsendt redegørelse for kritikpunkterne til 71-tilsynet i april 2015. Der redegøres nedenfor under det enkelte kritikpunkt, hvordan kritikpunkterne fra 71- tilsynet imødekommes. Svarene er oplistet i den rækkefølge, tilsynet er fremkommet med bemærkningerne. Ad 1) Tilsynsbesøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Glostrup A. Tilsynet finder det uheldigt, at det ikke er muligt at få oplyst tal for tvangsanvendelse på afsnittet fra før udgangen af 2013 Tvang registreres i en landsdækkende database, kaldet "Sundhedsvæsenets Elektroniske Indberetningssystem" (SEI). Det er herfra, at Region Hovedstadens Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center trækker data vedr. tvang. Før 2013 var data i SEI ikke knyttet til et bestemt afsnit, men blot til gruppen af sengeafsnit på det psykiatriske center. Det er derfor ikke muligt at se, hvilke tvangsepisoder der er sket på de enkelte sengeafsnit. Der blev først knyttet afsnitskoder til registreringen af tvang i SEI i 2013. B: Tilsynet finder det ikke tilfredsstillende, at de unge patienter ikke har medindflydelse på sammensætningen af menuen, og at mange finder maden gammeldags Årsagen til at patienten ikke har mulighed for at påvirke maden er, at den leveres til afsnittet fra Herlev Hospitals centralkøkken. Patienterne har dog mulighed for at få indflydelse på menuen de dage, hvor der kan bestilles mad udefra. Både patienter og deres forældre har endvidere mulighed for at benytte køkkenet på afsnittet. Side 18 af 33
C: Tilsynet finder det beklageligt, at det ikke har været muligt at imødekomme behovet for bedre fysiske rammer, herunder ikke mindst for ordentlig afskærmning i afsnittet På BUC arbejdes der løbende på at forbedre de fysiske forhold for patienterne inden for de økonomiske og fysiske rammer. Der foretages løbende justeringer i den udstrækning det er muligt. Gennem det sidste år er der gennemført flere forbedrende tiltag indenfor de eksisterende rammer: Afsnittets modtagerum er gennemgribende renoveret. Tidligere var rummet uden møbler. Der er nu etableret speciallavet bænk og bord, der af hensyn til sikkerheden er fastgjort til gulvet. Der er gjort meget for det æstetiske i rummet med farvede puder og stickers på væggen. De fleste patientstuer er blevet malet, og der er lavet aftale om at patientstuer løbende renoveres, så snart der er behov for det ofte i forbindelse med at patienter har skadet rummet. Dermed sikres det at patientstuerne fremtræder velholdte til efterfølgende patient. Der er indrettet aktivitetsrum. Det er desuden besluttet at udskifte badeværelsesdøre og lamper på patientstuer og isætning af koøje i døre inden udgangen af 2015. Disse tiltag har betydning for patientsikkerheden i afsnittet. Som nævnt under tilsynsbesøget er der et stort ønske om en tilbygning til afsnittet. Afsnittet har plads til 8 patienter med mangeartede problemstillinger inkl. patienter med retspsykiatrisk status. Der kan være behov for, at forskellige patienter skærmes fra hinanden, hvilket aktuelt kun er muligt på de eksisterende patientstuer. Der er følgende eksempler på, hvornår afsnittet kan have behov for at have en enhed i afsnittet, der kan skærme en patient fra de øvrige: Patienter, der råber meget højt pga. deres tilstand, og dermed forstyrrer eller forskrækker øvrige patienter. Herunder almenpsykiatriske patienter som påvirker de retspsykiatriske patienter. Perioder hvor patienter opfordrer hinanden til selvskadende eller udadreagerende adfærd. Det er ikke muligt at etablere en tilfredsstillende skærm med adgang til flere rum indenfor de eksisterende fysiske rammer, som allerede er maksimalt udnyttet. Der er derfor behov for en tilbygning. Der afventes imidlertid en samlet plan for Børne-og ungdomspsykiatrisk Centers placering og udbygning på matriklen i Glostrup. Det er afsnittets vurdering, at antallet af tvangsforanstaltninger vil kunne reduceres, hvis det bliver muligt at opdele patienterne i mindre grupper. Afsnittet har dog arbejdet meget målrettet med nedbringelse af tvang, hvilket har resulteret i, at der ikke har været anvendt bæltefiksering gennem mere end et år. Ad 2: Tilsynsbesøg på Psykiatrisk Center Ballerup, Afdeling M01 A: Tilsynet finder det uheldigt, at der har hersket usikkerhed omkring registreringen af tvangsepisoder, samt at det ikke er muligt at få oplyst sammenlignelige tal på afsnitsniveau fra før begyndelsen af 2013 Som nævnt ovenfor registres tvang i landsdatabasen, kaldet SEI. Det er herfra, at Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Ballerup trækker data for tvang. Det er muligt at trække data i SEI tilbage fra 2011, men dengang var data ikke knyttet til et konkret afsnit, men blot til gruppen af sengeafsnit på det psykiatriske center. Det er derfor ikke muligt at se, hvilke tvangsepisoder der er sket på de enkelte sengeafsnit. Der blev først knyttet afsnitskoder til registreringen af tvang i SEI i 2013. Når der trækkes data på tvangsepisoder for 2013, ses en stigning i antallet af tvangsepisoder i 2013, idet der i løbet af året sker en forbedring i tilknytningen af afsnitskoder til den enkelte tvangsforanstaltning. Side 19 af 33
B: Tilsynet finder det uheldigt, at der på grund af overbelægning er sket hurtigere udskrivning af patienter, hvilket øger risikoen for genindlæggelse Det er korrekt, at der i en periode har været overbelægning på afsnittet, som følge af midlertidig lukning af et andet intensivt afsnit. Det har imidlertid været en nødvendig ledelsesmæssig prioritering for at opbygge et nyt intensivt afsnit med et forbedret behandlingsmiljø for patienterne. Som nævnt i redegørelsen til 71- tilsynet i april 2015 har centerledelsen etableret skærmede enheder på de åbne afsnit for at afhjælpe problemet. Som en del af den løbende målstyring følges belægningsprocenterne for afsnittene nøje. Overbelægningen og andelen af genindlæggelser er nedbragt, efter at et nyt intensivt afsnit er åbnet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tilstrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsplan. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Tilsynssagerne er afsluttet. Med tilsynsrapporterne afsluttes denne mødesag. DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm og Anne Skriver JOURNALNUMMER 14011447. BILAGSFORTEGNELSE 1. Endelig rapport BUC Glostrup 2. Endelig rapport PC Ballerup, lukket afsnit M01 Side 20 af 33
8. ORIENTERING: PSYKIATRIUDVALGETS STUDIETUR BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 4-5. november var Psykiatriudvalget på studietur til London for at høre om, hvordan der arbejdes med implementering af recovery i psykiatrien. Udvalget har ønsket en indledende drøftelse af, hvad der kom ud af besøget. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget tager en indledende drøftelse af de faglige oplæg fra studieturen. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Udvalget udtrykte begejstring for det faglige indhold i studieturen, som har give inspiration til det videre arbejde med recovery i Region Hovedstadens Psykiatri. Udvalget påpegede desuden, at programmet var for komprimeret. SAGSFREMSTILLING På studieturen besøgte udvalget tre steder, der hver især gav deres perspektiv på arbejdet med recovery. Udvalget besøgte to recovery-colleges, som fortalte om implementeringen af recovery i de enkelte organisationer samt om den konkrete indsats med involvering af brugerne. Derudover besøgte udvalget den centrale ImRoc-organisation, som har til opgave bl.a. at sikre den overordnede strategiske planlægning af recovery og udbrede en specifik metode til implementering af recovery i det engelske sundhedsvæsen. Derudover er ImRoc involveret i dokumentation og forskning på området, så det sikres, at der udarbejdes businesscases og effektmålinger af indsatsen. Med afsæt i mødets drøftelser vil der på det kommende møde i Psykiatriudvalget blive udarbejdet en sag som afrapportering af udvalgets studietur, der går videre til forretningsudvalget. Det vil heri fremgå om, og i så fald hvilke initiativer, udvalget ønsker at arbejde videre med. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER 14011077 Side 21 af 33
9. ORIENTERINGSSAG: SPECIALEANSØGNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsstyrelsen skal efter sundhedslovens 208 godkende placeringen af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse, herunder specialfunktioner for psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri. Region Hovedstaden skal fremsende sin ansøgning til Sundhedsstyrelsen d.15. januar 2016. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Psykiatriudvalget afgiver udtalelse om ansøgning til specialeplan for psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri til brug for forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af ansøgningen. 2. at Psykiatriudvalget anbefaler forslag til ansøgning om varetagelse af specialfunktioner på regionens hospitaler fsva. psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Psykiatriudvalget anbefaler forslaget til ansøgning om varetalgese af specialfunktioner inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatriudvalget lagde vægt på, at ansøgningen er udarbejdet inden for rammerne af Hosptialsplan 2020. SAGSFREMSTILLING Den gældende specialeplan blev offentliggjort i 2010, og den er sidenhen blevet tilpasset i takt med, at regionerne har ansøgt om ændringer i placeringer af specialfunktioner og opnået godkendelse hertil. Sundhedsstyrelsen har d. 1. juni 2015 påbegyndt en ny ansøgningsrunde af alle specialfunktioner med henblik på at revidere den gældende specialeplan. Funktionsniveauer i specialeplanen Formålet med specialeplanlægningen er at sikre en høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene under hensyn til effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig skal specialeplanlægningen sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter og derigennem sikre, at der kan tilbydes specialiseret behandling med den nødvendige kapacitet, forsyningssikkerhed og tilgængelighed på landsplan. Sundhedsstyrelsen arbejder i specialeplanlægning med to overordnede funktionsniveauer: Hovedfunktioner, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor kompleksiteten er begrænset, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne på specialfunktionsniveau (dvs. det almindelige og hyppige) Specialfunktioner, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger samling af ydelserne (dvs. det sjældne, det dyre og det komplicerede) Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, og hvor der typisk er få patienter, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af behandlingen. Varetagelse af specialfunktioner kræver typisk tilstedeværelse af flere tværgående funktioner og bestemte specialer på hospitalet. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med revisionen opdateret de 36 specialevejledninger, som beskriver de faglige forudsætninger og krav til varetagelsen af enkelte specialfunktioner, og som udgør den samlede specialeplan. Regionerne skal ikke ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af placeringen af hovedfunktioner, men alene om specialfunktioner, som Sundhedsstyrelsen underopdeler i: Side 22 af 33
Regionsfunktioner, der typisk kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region. Funktionerne omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. Højt specialiserede funktioner, der typisk kan etableres 1-3 steder i landet. Funktionerne omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt. En specialfunktion kan således varetages selvstændigt, som en udefunktion eller i et formaliseret samarbejde med et andet hospital, der er selvstændigt godkendt til funktionen. Ansøgningen følger hospitalsplanen Ansøgningerne om varetagelse af specialfunktionerne ligger indenfor rammerne af regionens hospitalsplan. Udgangspunktet for regionens ansøgning til den reviderede specialeplan er således regionens hospitalsplan samt den gældende specialeplan, der afspejler den nuværende organisering af specialfunktioner. Ved placering af specialfunktioner har regionen haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af funktionsniveauer og hospitaler. I hospitalsplanen fordeles specialerne mellem hospitalerne og de psykiatriske centre på hoved- og specialfunktionsniveau. Da Sundhedsstyrelsen opdeler specialfunktioner i henholdsvis regions- og højt specialiserede, har administrationen præciseret varetagelsen af disse på regionens hospitaler og psykiatriske centre. Sundhedsstyrelsen har fokus på, at regionerne skal ansøge om at varetage specialfunktioner på navngivne matrikler. Denne tilgang til specialeplanlægning harmonerer ikke med organiseringen af regionens hospitaler, der er beliggende på flere matrikler. Således betyder Sundhedsstyrelsens tilgang til specialeplanlægning, at hospitalsdirektionerne ikke frit kan flytte en afdeling eller dele heraf fra en matrikel til en anden, hvis det involverer specialfunktioner eller har indflydelse på varetagelsen af specialfunktioner, uden at regionen skal ansøge Sundhedsstyrelsen herom. Hospitalsfusionerne i regionen har derfor givet anledning til en drøftelse med Sundhedsstyrelsen om hvordan dette håndteres i specialeplanlægningen. Administrationen har orienteret Sundhedsstyrelsen om, at regionen forventeligt vil ansøge om ændring af placering af specialfunktioner, når organiseringen på de fusionerede hospitaler er endeligt fastlagt. Ansøgningsprocessen Den samlede ansøgning om varetagelse af specialfunktioner for regionen består af en excel-ansøgning med angivelse af bl.a. antal speciallæger, patienter mv. for hver af de matrikler, hvor regionen ønsker specialfunktionerne placeret. Derudover er der udarbejdet en tekstansøgning for hvert speciale, der bl.a. beskriver organisering af behandling og samarbejde med andre specialer. Administrationens forslag til ansøgning er baseret på bidrag fra og efterfølgende høring af De Sundhedsfaglige Råd og hospitalsdirektionerne. Rådene og direktionerne har således været tæt inddraget i ansøgningsprocessen, og deres bidrag har indgået i vurderingen af placering af specialfunktioner. Der er med Sundhedsstyrelsens revision af specialvejledningerne sket en begrænset reduktion i antallet af specialfunktioner. Reduktionen er dog delvist opnået ved, at der er flere specialfunktioner, der er blevet samlet til én specialfunktion. Samtidig har nogle af specialfunktionerne ændret funktionsniveau, fx er nogle regionsfunktioner i den gældende specialeplan blevet omdefineret til højt specialiserede funktioner i den reviderede specialeplan. Regionsfunktioner Det foreslås at regionen som udgangspunkt ansøger om placering af funktionerne på op til 4 matrikler pr. regionsfunktion. Der er dog for nogle regionsfunktioner ansøgt om at varetage funktionen på flere matrikler ud fra hensyn til bl.a. hensigtsmæssige patientforløb, kobling til hovedfunktionsniveau og et Side 23 af 33