Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122
Orlov til pasning af døende Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov til pasning af den døende. Formål med orlov til pasning af døende Formålet med pasning af døende i eget hjem er at give omsorg og lindring, og øge den syges livskvalitet. Hvem kan få orlov? Du kan få orlov hvis: Du er ægtefælle, samlever, barn, forældre eller har meget tæt relation uden slægtsrelation. Det er ikke noget krav, at du har tilknytning til arbejdsmarkedet, og du kan således også være pensionist, studerende eller andet. Orloven kan deles mellem flere personer efter aftale, dog således at der samlet bevilliges max. 37 timer pr. uge. Betingelser for bevilling En læge skal fastslå, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er forventet kort levetid - oftest to til seks måneder. Hjælp kan ydes, så længe lovens betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at den døende er plejekrævende. Den syge skal være plejekrævende, fysisk og/eller psykisk. Tilstanden hos den plejekrævende nødvendiggør ikke indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig og lignende. Det skal være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet. Den døende vil også kunne tage ophold hos dig. 2 Orlov til pasning af døende
Du og den syge skal være enige om, at der etableres en plejeordning i eget hjem. Fokus hos den syge flyttes med plejeordningen fra behandling med helbredende sigte til omsorg / lindring. Se i øvrigt www.borger.dk Hvordan bevilliges orloven? Ønsker du orlov, skal du henvende dig i den kommune, hvori plejeordningen skal etableres. For borgere i Lolland Kommune er adressen: Visitationen Social og Arbejdsmarked Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon 54 67 77 00 Alle hverdage mellem 8.00 til 9.00 Du kan også søge via www.borger.dk Den syge skal give skriftligt samtykke til, at der indhentes nødvendige lægeoplysninger. Når du har søgt om orlov, aflægger en visitator besøg hos den syge og dig, i hjemmet hvor den syge skal opholde sig under orloven. Orlov til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Samtalen vil indeholde en vurdering af din egnethed som omsorgsperson, samt om det er muligt og hensigtsmæssigt at yde plejen i hjemmet. Desuden drøftes plejebehov og oplysning om mulige kommunale tilbud - eksempelvis personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og fysioterapi. Orlov til pasning af døende 3
Du og den syge oplyses om mulighed for afbrydelse af plejeforholdet, der både kan afbrydes af den syge, af dig og i særlige tilfælde af kommunen. Der oplyses om rettigheden til opretholdelse af det bevilligede antal timers plejevederlag op til 14 dage efter dødsfaldet. Sygeplejeartikler og lignende jf. Lov om social service 122 Såfremt udgiften til sygeplejeartikler, ernæringspræparater, lægehenvist fysioterapi og lægehenvist psykologisk bistand ikke dækkes på anden vis, kan økonomisk hjælp hertil evt. bevilliges jf. 122 i Lov om social service. Du kan rette henvendelse til visitationen vedr. økonomisk hjælp til sygeplejeartikler, ernæringspræparater, lægehenvist fysioterapi og lægehenvist psykologisk bistand. Det er visitationen der behandler ansøgninger og træffe afgørelse herom. Plejevederlaget Er du lønmodtager har du ret til orlov i forbindelse med pasningsforholdet jf. Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Plejevederlaget udgør 1,5 gange dagpengesatsen, for alle der er dagpengeberettiget. Dog kan beløbet ikke overstige hidtidige indkomst. For nogle lønmodtagere vil overenskomsten give ret til fuld løn mens plejeforholdet er etableret. (Arbejdsgiver får i givet fald refunderet 1.5 gange dagpengesatsen.) For ansøgere der ikke er dagpengeberettiget, så som studerende, pensionister, arbejdsløse og andre på overførselsindkomst, udgør plejevederlaget et basisbeløb. Se gældende takst på borger.dk under Vejledning: Satser på det sociale område. 4 Orlov til pasning af døende
Erhvervsdrivende er berettigede til plejevederlag. Plejevederlaget er skattepligtigt, kommunen tilbageholder arbejdsmarkedsbidrag. Der betales ikke ATP og der optjenes ikke feriepenge. Etablering af plejeforhold i udlandet Plejevederlag i udlandet, forudsætter at du er omfattet af dansk social sikring. Plejemodtager skal bo i EU, EØS, Schweiz eller de nordiske lande. Du henvender dig i din hjemkommune for yderligere oplysninger om eventuelt plejeophold i udlandet. Øvrige betingelser Visitator skal i henhold til loven føre tilsyn med ordningen. Du eller den syge har pligt til at oplyse kommunen om forhold, der har betydning for, om hjælpens størrelse skal ændres eller måske helt ophøre. Klagegang over afgørelser efter 119-122 i Lov om social service Ved utilfredshed med den trufne afgørelse, kan du klage. Orlov til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Ønsker du at klage, skal du indgive din klage indenfor 4 uger efter modtaget afgørelse. Du sender din klage på en ansøgning til: Lolland Kommune Visitationen - Social & Arbejdsmarked Jernbanegade 7 4930 Maribo Orlov til pasning af døende 5
Sagen genvurderes, og fastholdes afgørelsen, videresender visitationen klagen til Ankestyrelsen, inklusiv sagens bilag. Lov om social service Lolland kommune handler med hjemmel i Lov om social service og Sundhedsloven Lovgivningen er Lolland Kommunes overordnede ramme, som angiver krav og kriterier for indsats samt præciserer målgrupper, som kan ydes service efter denne lov. Der henvises i øvrigt til Lov om social service 1 og 119-122. 6 Orlov til pasning af døende
Noter: Orlov til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Orlov til pasning af døende 7
Lolland Kommune Visitationen, Social og Arbejdsmarked Jernbanegade 7 4930 Maribo 5467 7700 Socialogarbejdsmarked@lolland.dk www.lolland.dk Telefon 54 67 77 00 Alle hverdage mellem 8.00 til 9.00 Version 1 - September 2015