C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE I AARET. IIDGI\'I^E AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTAY%KERI. DECEMBER 0.
Til den kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. af Aaret : Af Juri sd i k tio ns f or an d ri nger i de administrative Inddelinger ere følgende traadte i Kraft i Løbet Jurisdiktioner, der ere undergaaede Forandringer i Aaret. Forandringer, der ere traadte i Kraft' Resolution eller BeAlut i Lobet af Aaret. ning hvorved bestemt. Vedkommende Jurisdiktions Folkemwngde den te December. a) efter Grænd b) efter Grændserne af te sern.e af te Decbr.. Decbr.. Landdistrikterne : Guldals Fogderi Strinden eg Selbu Fogderi {Endel) af Melhus Herred i KlæboThinglb } Fogderi henlagt lag, Strinden og Seu til Melhus Thingl., Guldals Fogderi. IResol.,', traadt i. Kraft fra /.,0,,, Sondre Lands Herred Nordre Lands J Endel Gaarde henlagte fra Sondre Lands til Nordre Lands Herred. ÇResol. /ii, traadt i Kraft fra /,. I',,,, Nærstrands delt i Hinderaa Herred, Sjærnem /ii, traadt Kraft fra /.,0 I,0 Stordoens Stordoens Herred. delt i V alestrands Formandskabsbeslutningl itraadt i Kraft fra /,, 00 Finaas Fitje nogle Gaarde henlagte fra Finaas fltesol., traadt i til Fitje Herred. n Kraft fra /. f,0,,0, Vos delt i i Vangens Herred, )Resol. /, traadt Vossestrandens Herred, Kraft fra /. f,,,00 Folkemængde den te December anslaaet til 0. Rigets Folkemængde er ifølge de anstillede Beregninger i Aaret steget med, og skulde ved Udgangen af nævnte Aar udgjøre,,, hvoraf,, i Landdistrikterne og 0, i Byerne. Tilvwxten har været noget større end i og noget mindre end i, men sammenlignet med Tilvæxten i tidligere Aar, meget ringe, som nærmere vil sees af omstaaende Tabel:
Iv C. No.. Folkeintengdens Tilvvext. Overskud af Fodte. (Accroissement.) (Excédant des naissances.) (A nnées.) i det Hele. pr.000indb. i d et Hoe. pr.000indb. (total.) (par 000 habi (total.) (par 000 habttants.). tants.) +, +, +, +, 0,,,, 0,,,0,..,,,,..,,0,,.0,,,,.,,,,.. 0,,,,0,,,0,...,,,, I Gjennemsnit: 0..... +,, +,0 +,....... +,, +, +,... +, +, +, +, Aarsagen til, at Folkemængden er steget saa lidet siden, ligger i den betydelige Udvandring, der for Aarene og er indtraadt samtidigt med et forholdsvis ringe Overskud af Fodte, hvilket igjen har været betinget af Fødslernes Aftagen i Forening med et temmelig betydeligt Antal Dødsfald. Det er i forrige Aarsberetning paapeget, at der bagenfor de her anførte Omstændigheder, der i Forening have bevirket den ringe Tilvwxt, igjen ligger andre Aarsager, blandt hvilke de senere Aars mindre gunstige økonomiske Forhold spille den væsentligste Rolle, medens dog det ringe Antal Fødsler hovedsagelig hidrører derfra, at den reproduktive Del af Befolkningen for Tiden er forholdsvis svagt repræsenteret. Naar hensees til Befolkningsforholdene for 0 Aar siden, bliver det sandsynligt, at Antallet af Fødsler igjen vil begynde at stige fra Aaret 0 af eller deromkring, en Stigen, soin iovrigt forendel afhænger af de økonomiske Forhold, og som paa Grund at de senere Aars stærke Udvandring rimeligvis vil blive betydelig ringere end den tilsvarende Stigen, der fandt Sted i Aarene 00. I Sverige har de senere Aars Befolkningsforhold udvist lignende Foreteelser, dog med Ten Forskjel, at saavel Udvandringen som Overskudet af Fødte har været forholdsvis mindre end i Norge. Sveriges Folkemængde regnedes ved Udgangen af til,,00 og da Folkemængden ved Aarets Begyndelse udgjorde omtrent,,000 (se C. No. for Pag. IV) viser der sig altsaa en Formindskelse af,000 eller ', pr.,000 Indbyggere, medens Overskudet af Fødte i samme Aar udgjorde +, eller, pr.,000 Indbyggere. Den aarlige Tilvæxt i Sveriges Folkemængde udgjorde i, og i, pr.,000 Indbyggere, Overskudet af Fødte henholdsvis, og 0, pr. 000. Folkemængden i Norges Landdistrikter skulde i alene være tiltaget med, (eller pr. 000), medens Byernes steg med, (eller pr.,000). Paa samme Tid var Overskudet af Fødte henholdsvis. og. pr.,000. I Sverige stillede Forholdet sig som følger: Landdistrikterne. Byerne. Folkemængde ved Udgangen af,,, Tilvæxt i Aaret,*) +,0*) Overskud af Fødte i Aaret +, +, Overskud af Indflyttede + eller af Udflyttede, +, Da her er taget Hensyn til a) at Stokholms og Gøteborgs Folkemængde ved Udgangen af har været for hoit anslaaet, og b) at nævnte Steeder i har modtaget en betydelig Udvidelse af Grændserne, antages de opførte Tal for Tilveexten i at were tilnærmelsesvis rigtige, skjønt de afvige fra de i den svenske Berolkningsstatistik opgivne Tal.
C. No.. V Ligesom i aftog Folkemængden i af Norges Amter og i af dets Fogderier. I folgende Amter er Landdistrikternes Folkemængde aftaget siden iste Januar : Prefectures dont la population rurale a diminué pendant les années. Folkemængde ved Udgangen af Aarene: (Population la fin des années.) Minskning () i Folkemængden: i Tilsam Tilsam. men. pet. Christians Amt Bratsberg Amt Buskeruds A mt Nordre Bergen hus Hedemarkens Amt,,,0,,0,,,0,,,,,,0,,0,,,, +,00,0 + 0,0,, + 0 0,,, 0, 0, (Années.) Algal Ægtevielser. Antal Ægteskaber pr. 0,000 Indbyggere. (nombre des mariages.) (idem par 0,000 habitants.) Norske Norge. Sverige. Norge. Sverige. Landdistrikter. Byer. Landdistrikter i Norge. Sverige. Norge. Byer i Sverige. 0..,,.,0 0,0,,0,0,,,,0,.,,, ',,. oa 0 0 0
VI C. No. I. Saavel i Norge som især i Sverige har Antallet af Ægtevielser i Forhold til Folkemængden været usædvanlig lidet i Aarene. Den Femaarsperiode, der i saa Henseende kommer disse Aar nærmest, er Femaaret 0, der netop ligger en Generation tilbage i Tiden, da Ægtevielserne i Norge udgjorde 0, og i Sverige 0, pct. Antallet af Ægtevielser beror fornetnmelig paa hvor stor Del af Folkenmengden, der bestaar af ugifte Mænd i Alderen 00 Det samlede Antal af Mænd i nævnte Alder, gifte og ikke gifte, udgjorde ifølge Folketællingen ved Udgangen af :,. For Udgangen af og er Antallet beregnet i forrige Aarsberetning. Efter samme Beregningsmaade skulde der ved Udgangen af være omtrent, (gifte og ugifte) Mænd i heromhandlede Alder, og det aarlige Antal Ægtevielser beregnet i pct. af denne Aldersklasse, have udgjort, som følger: i Aarene :. pct., i 0 og :,0 pct, i :, pct.. i :, pct. og i :, pct. At Antallet af Ægtevielser har aftaget ikke alene i Forhold til den hele Folkeincengde, men ogsaa i For hold til den mandlige Befolkning mellem 00 Aar, antages ialfald forendel at kunne tilskrives den Omstændighed, at der blandt Udvandrerne er forholdsvis flest ugifte Personer, hvilket igjen bevirker, at der i den Del af Rigets Folkemængde, der høre til beromhandlede Aldersklasse, vil were forholdsvis færre Personer, for hvis Vedkommende der kan blive Spørgsmaal om Indtrædelse i Ægteskab. Med Hensyn til Antallet af Ægteskaber indgaaede i de enkelte Distrikter samt indenfor de forskjellige Dissent ersamfund, tillader jeg mig at benvise til Tabellerne No.,, og. Af Ægteskaber indgikkes : (Années.) Mellem Ungkarle og (garçons et) Piger. Enker. (filles.) (veuves.) Piger. (filles.) Mellem Enkemænd og (veufs et) Enker. (veuves.),0,,,0,0,0 0 og for hvert 000 legtevielser:... 0 Norge. Sverige. Norge. Sverige. I Norge. 0 Sverige. Norge. 0 0 Sverige. 0 0,0 Det mest fremspringende Træk wed Hensyn til heromhandlede Forhold, er det, at Antallet at de Enker, der blive gifte igjen, stadigen aftager, og det meget betydeligt. Af,000 Ungkarle, der indgik Ægteskab i Aarene, giftede de sig med Enker og med Piger ; i var derimod Forholdet henholdsvis og. Af,000 Enkemænd giftede sig i Aarene de, i Aarene derimod kun de med Enker. Ogsaa her gjentager sig det samme Fænomen for Sveriges Vedkommende. Af Fraskilte er der i Aaret viet Mand og kvinder i Landdistrikterne, Mand og Kvinderi Byerne, ialt, hvoraf i Kristiania Stift, i Throndhjerns Stift og i Tromso Stift.,00 af de Kvinder, der bleve gifte i, vare 0 Aar gamle eller derunder; heraf giftede sig med Mænd over 0 Aar, endog med en Mand, der var mellem og 0. Af samtlige Brudgomme var alene 0 Aar gamle eller derunder. Af meget gamle Folk giftede sig Mand i Alderen 0 (med en Kvinde mellem 0 og Aar), Mænd mellem og 0, 0 inellein 0 og, Kvinde i Alderen 0, i Alderen 0, mellem 0 og og mellem og 0 (cfr. Tabel No. B. pag. ).
C. No.. VII Antallet af Fødte er opgivet som følger: (Années.) Levende Dodfødte. Levende Fødte., og Dødfødte., (mortsnes.) (ns vivants. (total.). Riget. 0........ Landdistrikterne. 0........ Byerne. 0,,,0,,,0,,,.,,,,,,,,0,,0,,,,,,,,,,,,,,.0,,,,0,,0,,,, 0,0, 0,, 0, Fodsiernes Forhold til Folkemængden vil sees at nedenstaaende Tabel : Levende Fødte. Levende og Dødfødte. Norge... Sverige.., pct.,,,,,,0,,0 pc,,,,,,, Beregninger vedkommendo Frugtbarheden i de forskjellige Dele af Riget findes meddelte i Tabel No., Antallet af Fødsler indenfor de enkelte Dissentersamfund i Tabel No..
VIII C. No.. Antallet af Tvilling og Trillingfødsler udgjorde : For hver 000 Barselskvinder. Tvillingfods Trillingfods (Rapport pour 000 femmes ler. ler. accouchées.) (Années.) (naissances doubles.) triples.) Tvillingfødsler. Trillingfødsler. 0...,,0,,,, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Af Barselskvinder, der i nedkom med uægte Born var der, som fik Barn og som fik Tvillinger ; ingen fik Trillinger. Af,000 Barselskvinder var der altsaa,, der fik Tvillinger, og der viser sig altsaa for ikke saa stor Forskjel mellem de ægte og de uægte Fødsler, som for de to foregaaende Det gjennemsnitlige Forhold for bliver : Cjennemsnit for. Samtlige Fødsler (naissances légitimes et illégitimes). Uægte Fodslet (naissances illégitimes) For hver 000 Barselskvinder. (Rapport par 000 femmes accouchées.) Tvillingfødsler. Trillingfødsler. e aux.) (jumeaux.), 0,, 0, I Henseende til Kjøn var Fødslerne i fordelt paa følgende Maade: Fodsler i Aarene. (Les naissances en.) Levende og Dødfødte under Et. Levendefødte. Dodfodte. (nés vivants et morts nés.) (nés vivants.) (mortsnés.) Mandkjøn. (sexe masc.) Kvindkjon. (sexe fémin.) Mandkjøn. Kvindkjøn. Mandkjøn. (sexe masc.) (sexe fémin.) (seze masc.) Kvindkjøn. (sexe fémin.) ' Samtlige Fodte (total des naissances), Ægte Fødte (naissances légitimes), Uægte Fødte (naissances illégitimes), Tvillinger (jumeaux) Trillinger (jumeaux),,,,,, 0 0,0,,,,0,0,,,,0,0,, 0,,0i,0 i,0 0 0 0 ' Forholdet mellem Børnenes Kjøn viser sig at være meget konstant nemlig af Mandkjøn og af Kvindkjøn for hvert,000. Det samme Forhold finder (...rsaa Sted ved Tvillingfødsler efter Erfaring for de Aar. For hvert,000 Levende og Dødfødte var Antallet af sidstnævnte i mod i, i og i Gjennemsnit for Aarene. I Indledningen til Tabellerne for er der gjort opmærksom paa, at Antall et af Dødfødte i tidligere Aar er angivet noget for heit, idet endel Børn, der vel fødtes med Liv, men døde inden Timer, ere blevne medregnedp blandt Dodfdte, af saa,danne er der i de for modtagne Afskrifter 'af Ministerialbøgerne opført som,,dødfødte", hvilke i det statistiske Kontor ere blevne fratrukne Antallet af Dødfødte og tillagte Antallet af Levendefødte og af Døde. I og var det tilsvarende Antal henholdsvis og. Antallet af Dodfødte er forholdsvis større for Drengebørn (, pct.) end for Pigebørn (, pct.), for de uægte Fødsler (ca. pct.) end for de ægte (, pct.), men er forholdsvis størst ved Tvillingfødsler (, pct.) og Trillingfødsler (ca. pct,)
C. No.. Ix Antallet af uægt e fødte Børn udgjorde : (Années.) Levende Fødte. (nés vivants.) Uægte Fødsler. (Naissances illégitimes.).dødfødte. Ialt. (mortsnés.) I (total.) Antal uægte Fodsier pr. 0,000 Fødte: (Rapport par 0,000 naissances.) a) levende b) levende Fødte. og dødfødte. (nés vivants.) (nés vivants et mortsnés.) Riget, 0 Landdistrikterne. 0 Byerne. 0,,,, 0,0, 0,, 0 0,0,,,0 0,0,,0, 0, 0, 0., 0 0 I Sverige var der for hvert 0,000 levende Fødte følgende Antal uægte Fodte Riget. Lan ddistrikterne. Byerne.,, I, i,. M. Overhovedet stiller altsaa Forholdet sig ugunstigere for Sverige end for Norge derimod er Forholdstallet for Sveriges Landdistrikter noget bedre end for Norges, saameget ugunstigere viser sig derimod Forholdet for de svenske Byer, navnlig for Stokholm, hvor i, pct. af de levende fødte Born vare uægte. I Goteborg var Forholdet, pct., i Kristiania, pct. No. B. Med Hensyn til Fodsiernes Fordeling paa de enk el te Ma an ed er hidsættes omstaaende Uddrag af Tabel
, I C. No.. Maaneder. Levende Dødfødte. fodte. (mois.) vivants.) (mortsnés.) l(nés Levendefodte og Levendefodte ægte Dodfodte.og uægte. (nés vivants et mortsnés. (nésetviiténgistirnléegsitiirnes ægte. uægte. Mandkøn. Kvindkjon (legitimes.) (illégitimes.) (masc.) (fémin.) la t. (Total.) Januar,,,,,,, Februar,,,0,,,, Marts,, 0.,,,, April,,00,,0,,, Mai,00,0,,0,0,,, i. Jum,0,0,0,,,0, Juli,.,0,,,,! August,0,,0,,,, September, 0, 0,,,,, I Oktober,,,0 ',,0,,, November,,,,,0,, December,, 0,.0,,0,, '.,0 ',.,0,,, Rekapitulation. Vinter,,,0,0,,0,, Vaar, 0,,,,,,, Sommer,,,,,, ',0, Host, i,0,,,,,, Aaret(regnet til Decbr.),,, ',,0,0,,,, Det højeste Antal Fodsier faldt i Aarene paa Maanederne Januar, September og Marts, det laveste, paa November. De uægte Fødsler forekomme derimod hyppigst i Maanederne September, Maj og Marts. Sammenfatter man de enkelte Maaneder i Kvartaler, viser sig baade for, og et betydeligt storre Antal Fødsler i Vinter og Vaarmaanederne end i den øvrige Del at Aaret. Det relative Antal af Dødfødte stillede sig som følger: (Années.) Dødfødte pr. 000 Levende og Dødfødte. (mortsnés par 000 naissances.) Vinter. Vaar. Sommer. Host. (hiver.) I (printemps.) (été.) (automme.) hele Aaret. (Total.) I Gjennemsnit altsaa i Regelen gunstigst i Sommer og Høstmaanederne.
I C. No.. XI Det samlede Antal Dødsfald udgjorde: (Années.) Rigets Landdistrikter. (campagnes.) Riget. (le royaume.), Rigets Bydistrikter. (villes.)!. Norge. 0 I. 0........,0,, 0,,,,,,,0,,,,, For hvert 0,000 Indbyggere. (Rapport par 0,000 habitants.) 0 0 0. Sverige.. 0 0 0 00 0 0 Dødeligheden har altsaa i saavelsom i stillet sig noget ugunstigere end sædvanligt, navnlig naar Hensyn tages til det forholdsvis ringe Antal Fodsier, der har fundet Sted i de senere I Henseende til de Dødes Alder hidsættes nedenstaaende Sammenligning mellem Aarene, og, for hvilke den samme Klassificationsrnethode er bleven befulgt (se Indledningen til Tabellerne for Pag. VII og VIII), Kjøn og Alder. (les décès par sexe et Age). Riget. (le royaume.) Rigets Landdistrikter. Rigets Bydistrikter. (campagnes.) (villes.). Vrandkjøn. 0 Aar,0,,0,,,,,,,00,0 0,,0,,0,0, 0 00,,,,,, over 0,,0,0,,,0 0. Kvindkjon. 0.....,0,0,0,0,,,0,,,0, 0,,,,0,0 0 00,,,,,, over 0,,0,0,,0, 0 0 I. Begge Kjøn. 0 Aar, 0, 0,,,,,,,,0,00,,,, 0 0,,0,,,, 0 00,,,0,,,,,, over 0,0 0,0,,,0,,0,,0.,0,,,,,,, *) pour les données détaillées voir au page de des tableaux. *
XII Sammenlignet med det foregaaende Aar viser en aftagende Dødelighed for Voxne over 0 Aar, medens. derimod Dodeligheden for de yngre Aldersklasser har været noget større end i og betydeligt større end i. Af Mænd og Kvinder over 00 Aar døde i kun mod i, i og i Gjennemsnit for. Undersøger man for de enkelte Al dersklasser Dødeligheden maanedsvis (Tabel No, B ), viser der sig følgende Resultater: Décès par âge et par mois. Maaneder. (mois.) 0 0 Aar, 00 over 0 Samtlige Dødsfald. Januar.. Februar.. Marts... April... Mai Juni ijuli l August.. September Oktober.. November. December. 0 0 0 0 0, 00 0 00 0' 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ', 00 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 i 0 0 0 0 0 0 0 00, 0 0 0 00 0 Rekapitula tion.! Vinter').. Vaar. Sommer. Høst 0 0 0, 0f 0 0 0 0 0 0 0 00 00 0 0 0 0 00 0 0 0, Aaret) 000 0 0 0 0 0 0 0 Den gunstigste Aarstid for Barnealderen synes efter disse Opgaver at være Hostmaanederne September, Oktober og November, for gamle Folk over 0 Aar derimod September, August og Juli. Den ugunstigste Aarstid er for alle Aldere Vaarmaanederne Marts, April og Mai. I Lighed med Indledningen for Aarene og meddeles her en Tabel over Aldersforholdet for de paa. Bars elseng døde K vin der, for hvilken der ikke er funden nogen bekvem Plads blandt Tabellerne. ) Januar, Februar og det foregaaende Aars December. ) regnet til iste December.
, i ; I ' C. No.. XIII Distrikter og (Districts et années.) Af 000 Barselkvinder Kvinder døde paa Barselseng. Det samlededøde. (femmes décédées en conches par Age.) Antal Barsel, (mortalitée pour 000 femmes accouchées.) Tilsammen. kvinder. (nombre total Under 0 00 00 00 des femmes accouchées.) Riget. I Gjennetnsnit., i I Aaret 0,.. 0 0, I,,,,0........ 0, Landdistrikterne........ 0,,,,, Bydistrikterne 0 0,0,,,0, Land distrikterne stiftsvis. Christiania Stift,0,,,,0 Hamar Stift........,i,,,,0 Christianssands Stift 0,0,,,, Bergens Stift,,,,0,0 Throndhjems Stift 0,,0,,, Tromso Stift.....,,,, 0, Bydistrikterne stiftsvis. Christiania Stift,0,,,, Hamar Stift 0,, Christianssands Stift,,,,, Bergens Stift.,0,,,, Throndbjems Stift,, 0,, Tromso Stift,,,, Christiania By,0,,,, I Henseende til borgerlig Stilling vare herornhandlede Barselkvinder fordelte paa følgende Maade: a) i L an ddistrikt ern e : Gaardmandskoner, Husmandskoner, Inderstkoner, forskjellige Industridrivendes Koner, Handelsmands Kone, Skipperkone, Embedsmænds Koner, Skolelærerkoner, uopgivne og 0 ugifte Piger, b) i Bye rn e vare gifte med Industridrivende, med Handelsborgere, med Søfarende, med Arbeidere, med forskjellige, uopgivne og ugifte Piger. Antallet af voldsomme Døds fald udgjorde: (Ann ées.) O ctkaonnn lloarg. u andre Druknede. Drab vuulykkestilfeelde. Boim. (submersion) uægte (autres (infanticides) accidents.) ; Andre g roeg Drab. (autres homicides.) selvmord. (suicides.) Ialt volddirsifnalld. Ds: e (total des morts violentes.) mandkjon. (sexe masc.) Heraf (dont) Kvindkjon. (sexe fém.), I Gjennemsnit 0, I Aaret....,00 0....,....,,00.... 0,0....,.... 0 0,0,0....,,0.... 0,, il
XIV Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags voldsomme Dødsfald ere meddelte i Tabel No. Pag. 0 o. fl. medens deres Foftleling paa de enkelte Distrikter er meddelt Pag. og. Aaret udmærker si paa en sørgelig Maade ved et stort Antal voldsomme Dødsfald. Ved et eneste Uveir, der rasede i Lofoten den te Marts, omkom paa en Dag Fiskere. I Aarets Begyndelse, navnlig i Februar Maaned, omkom ikke mindre end Mennesker ved Sneskred, heraf i Stryn, i Opdal, i Jølster, i Vaagen, i Sundalen LI, i Vos og Vossestranden, Resten i andre Prestegjeld. Af de Druknede opgaves 0 at være omkomne under Fiske, 0 under Skibsfart, under Baadfart; omkom ved Badning, ved at falde gjennem Isen, deraf ved Skøiteloben ; Børn under Aar og tiaarsgammelt Barn omkom ved at falde i Brønde. Forøvrigt tillader jeg mig at henvise til Tabellerne, af hvilke bl. a. den Pag. meddelte giver Oplysning om de Forulykkedes borgerlige Stilling. Overskudet at Udflyttede kan for Aarene omtrentlig beregnes paa følgende Maade%): Udflytning : indflytning : Til Amerika,,,0 Fra Sverige,,, andre Lande ca. 0 0 00**) andre Lande 00 00 00, rømte Matroser ca... 00 0 hjemkomne Matroser. Ialt,0,0, Iait,,, Altsaa i :,, i :, og i :, flere udflyttede end indflyttede. Det til Grund for Folkemængdens Beregning i Tabel No. lagte Udflytningsoverskud er derimod ansat til, i,, i og 0,0 i. Forskjellen mellem Opgaverne skriver sig dels derfra, at man ved Indrulleringschefernes Imødekommen efterhaanden har faaet fuldstændiggjort og berigtiget det beregnede Antal af bortromte og bjeinkomne Matroser, dels og fornemmelig deri, at man i Befolkningsstatistiken for Aarene og bar aaet ud fra den feilagtige Forudsætning, at nogle Hundreder af Svensker, der over norske Havne have indskibet sig til A merik a, have været medregnede i de i den svenske Befolkningsstatistik meddelte Opgaver over Antallet af de til N o rg e udflyttede. For de nævnte Aar har altsaa Indflytningen fra Sverige været større end beregnet, og dette har man i Tabel No. for rettet paa ved for dette Aar at regne en saameget større Indflytning. Forøvrigt vil det lettelig indsees, at heromhandlede Beregninger ikke gjøre Fordring pa at ansees sou] fuldkommen noiagtige, om de end i Hovedsagen udtrykke Forholdet. Udvandringen til Amerika var altsaa i ligesom i særdeles betydelig, nemlig mere end Gange saa stor soin den aarlige Udvandring i Tiaaret, om end noget mindre end Udvandringen i. Nedenstaaende Opgaver vise nærmere Antallet af Udvandrere i de senere Aar saavel for Norge soin for Sverige: (Années.) Det samlede Antal Udvandrede. (émigration totale.) Do. pr. 000 Indbyggere. Heraf til Amerika. Do. pr. 000 lndbyggere. (idem par 000 habitants.) (émigration en Amérique.) (idem par 000 habitants.) Norge. Sverige. Norge. Sverige. Norge. Sverige. Norge. Sverige. I Gjennemsnit 0,00, 0,,0,0 0,,00,,,0,0,, 0,,00,0,,,,,,,,,,,,,,,,0,,,0,,,.Se Indledningen for Pag. XIV. Ifolge de fra vedkommende Sogneprester modtagne Opgaver skulde der i være udvandret til andre Steder end Amerika til Sverige, til Danmark, til Finland. til Tyskland, til England, til Ostindien, til Australien og til Brasilien, ialt Personer, samtlige fra Landdistrikterne ; fra Byerne, for hvilke Opgaver savnes, er Udvandringen til an. dre Lande end Amerika betydeligt storre.
C. No.. XV Udvandringen fra Sverige, der i tidligere Aar sammenlignet med Folkemængden kun har udgjort mellem af den norske, bar altsaa i med engang voxet op næsten til samme Hoide som denne. Ifølge den svensknorske Konsuls med de norske Havneopgaver. stemmende Opgaver ankom der til Kvebek med Sejlskib fra Norge i Aaret,0 Udvandrere. Til Galveston i Texas ankom (fra Kristiania) Emigranter. Med Dampskibe afrejste ifølge norske Havneopgaver, Emigranter for over England og tildels Hamburg at afreise til Kvebek og Ne York. Det samlede Antal Emigranter, der i have indskibet sig i norske Havne, udgjorde altsaa,, heraf omtrent 0,000 til Kvebek og it,000 til NewYork og andre amerikanske Havn e. Ai dette Antal vare,0 Norske,, Svensker, Danske, Holstner og norskfødte Amerikanere. Nedenstaaende Tabel viser Udvandringen over de énkelte norske Havne i, sammenlignet ined tidligere Aar: Norske Havne. (ports d'embarquement Gjennemsnit (en moyenne). 0 Antal Emigranter. Antal Emigrantfartoier.*) (nombre des émigrants). (nombre des navires). deres Drægtio. bed i Kom. L. idirekte..., Kristiani a indirekte. 0 Drammen Byer i Jarlsberg og Laurvigs Amt... i Bratsberg.. i Nedences.. i Lister ogj direkte Mandals Amtl indir.. i Stavanger Amt direkte... Bergen indirekte.. (direkte.. Trondhiem) lindirekte Namsos Bodø Tromso 0 0 0,0,0,,,,,0 0,0,,,, 0,0,0 0 00 0,, 0 0, 0,,, Ialt,0,0,0,,, 0, Af de i Aaret fra Kristiania direkte udexpederede Emigrantfartøier var der Dampskib, der afgik til NewYork med Passagerer. Af de i fra Byer i Bratsberg Amt afgaaede Fartøjer var fra Skien (med Udvandrere), fra Porsgrund () og fra Kragero () ; fra Risør afgik Fartøi (med 0). Den (direkte og indirekte) Dampskibsudvandring udgjorde i 0 ca. 00 og i 00 aarlig, men hævede sig til, i, i og, i. Af Svenskerne afreiste, over Kristiania (heraf 0 med Sejlskib og med Dampskib), over Throndhjem (heraf med Dampskib), over Bergen og over Namsos. I Henseende til Emigranternes Hjemsteder har man for Havneopgaver for et Antal af, og Prestegjeldsopgaver for et Antal af,. Der manglede altsaa Opgaver henholdsvis for 0 og, norske Udvandrere. *) Heri ikke medregnet Fartoier, der leilighedsvis have medtaget enkelte Passagerer. heller ikke de ved Emigrantfarten fra Norge til England sysselsatte Dam pskibe. Reisen fra Kristiania til Kvebek udgjorde for Seilfartoierne i gjennem snitlig Dage.
.. XVI C. No.. Førstnævnte Opgaver have navnlig været ufuldstændige, forsaavidt angaar Udvandringen over Skiensfjorden, Risør, Kristianssand og tildels Throndhjem, hvilket indeholder Forklarinsgrunden til, at de i det Hele mindre fuldstændige Opgaver, Eler have kunnet meddeles fra vedkommende.prester eller Lensmænd i Udvandrernes Hjembygder, for de fleste Herreder i Bratsberg, Nedenæs, Lister og Mandais, samt tildels Tromso og Finmarkens Amter udvise et større Antal Emigranter end Havneopgaverne (se nærmere Tabel No. ). Aarsagen til, at Prestegjeldsopgaverne ere mindre fuldstændige ligger dels deri, at mange udvandre uden at tage Udflytningsattester, dels i manglende Opgaver fra de større Byer. I nedenstaaende Tabel er for hvert enkelt Amt anstillet en Sammenligning mellem Resultaterne af de to fornævnte Opgaver og det fôr Byerne, Fogderierne, Amterne etc. i Tabel No. beregnede Antal, hvilket sidste er bleven bestemt efter samme Princip soin i Indledningen for nærmere forklaret. Ved at sammenholde denne Tabel med de tilsvarende for Aarene og, vil det sees, at Opgaverne i det Hele have vundet betydeligt i Sikkerhed. (Nombre des émigrants par préfectures d'après les renseignement recuillis: ) dans les communes de départ, ) dans les ports d'embarquement, ) dans les ports de débarquement combinés avec les données citées sous no & ). Amter. (Préfectures). Udvandring i. (Émigration en ). Landdistrikterne. (Districts ruraux). Bydistrikterne. (Villes). ) Hjemsteds ) Havneop ) Beregnet ) Hjemsteds ) Havneop ) Beregnet opgaver. gaver. Antal. opgaver. gaver. Antal. I Smaalenene Akershus Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Throndhjein Nordre Throndhjern Nordland Tromso Finmarken 0 0, 0 0,00 0 0 00,,, 0 0 0 0,,,,0 0 0 0 0,, 0, 0,,0 0,,,00,,,,,0,, Tabel No. viser Forholdet mellem Udvandring og Folkemængde i de forskjellige Dele af Riget; vi hidsætte følgende Uddrag for Aarene. (Se næste Side).
C. No.. XVII For hvert,000 af Middelfolkemængden udvandrede: (émigration par,000 habitants). Fogderi. Sum Fogderi. Sum, Nedre Romerige.,,,, Hallingdal,,, Ovre Romerige Vinger og Odalen.. Solør Hedemarken.. Toten Sond.Gudbrandsdalen Nord.Gudbrandsdalen,,0,0 0,,,,,,,,,,,,0,,,,,,,0,,,,,0, Numedal og Sandsvær' Nedre Telemarken. Ovre Telemarken Sondhordiand Hardanger og Vos Sogn Guidai,,,,,, 0,, 0,,0, 0, 0,,,,,,,,,,,,,,, 0,, Hadeland og Land.,0,,, Strinden og Selbu.,,, Vaders,,0, 0, Stor o< Værdal.,,,, I disse Aar har Udvandringen overhovedet optraadt stærkest i de indre Dele af det sydlige Norge og fornemmelig i Distrikterne vesten og nordenfor Mjosen, navnlig i Valders og de mod Vest og Sydost tilstødende Dalfører, Sogn samt Land og Hadeland, i førstnævnte Fogderi er der i heromhandiede Aar udvandret endog over Tla af Folkemængden eller, pct. aarlig. I Sogns Fogderi steg Udvandringen i pludselig op til benimod pct. af Folkemængden, men er siden aftaget betydeligt. Overhovedet har den siden mindsket i de vestenfjeldske Distrikter, medens den i det ostenfjeldske Norge ikke alene bar holdt sig oppe paa den betydelige Heide, som den med engang naaede, men endog været i fortsat Stigen. I Hamar Stift udvandrede der saaledes i :, pct. i, pct. og i henimod,0 pct. af Befolkningen. Opgaverne over de Udvandredes Alder og Kj ø n have i vundet meget i Fuldstændighed, idet der alene mangler Opgaver for pct. af den hele Udvandring, medens der for og savnedes Opgaver for henholdsvis og pct. Det har derfor for været ufornodent i Henseende til Aldersfordelingen at skjelne mellem Seilskibs og Dampskibsudvandringen, saaledes som man har gjort for de foret:zaaende Aar (cfr. Indledningen til vedkommende Aarsberetninger). Resultaterne af herombandlede Opgaver for de enkelte Distrikter som for det bele Rige ville findes meddelte i Tabel No. pag.. Vi hidsætte her en Sammenligning med Aarene og. (Se omst. Side). Forskjellen mellem Udvandringen og Folkemængden i Henseende til Alder og K ijon bestaar altsaa væsentlig deri, at der blandt Udvandrerne ere saamange flere Mænd i den arbehlsfore Alder. Af Mandkjon i Alderen 0 Aar var der ved Udvandringen i forholdsvis, Gange, i,0 og i, Gange saamange som ved den samlede Folkemængde, dernæst følger Aldersklasserne 0, 0 og 0. Paa Grund af den stærke Stigen, der viser sig for Aldersklasserne 0 og 0 Aar, har man i Tabel No. prig. meddelt Oplysning om Emigranternes Fordeling ogsaa paa de enkelte Alder s a ar indenfor disse Klasser. Betragter man her de for Mandkjønnet opførte Tal, viser der sig en stærkt udpræget Forskjel mellem Aldersaarene 0 og paa den ene Side og de øvrige Aldersaar paa den anden Side. Overgangen er særdeles brat til begge Sider. For Kvindkjønnet er der derimod en i det Hele jævn Stigen fra det de til det de Betragter man videre de enkelte Stifter, gjenfinder man den samme udprægede Forskjel i mere eller mindre Grad for alle sydlige Stifter, for Tromso Stift derimod ikke. Det er antageligt, at Nøglen hertil er at soge i Værnepligten, der netop begynder med det de Aar, og dette bestyrkes i ikke liden Grad derved, at Kvindkjonnet samt Tromso Stift gjore Undtagelse fra Regelen; thi saavel dette som hint er fritaget for den almindelige Værnepligt.
XVIII C. No.. Alder. (Age). Forholdstal pr.,000 Emigranter og,000 Indbyggere. (Rapport par,000 émigrants et par,000 habitants). Ved Udvandringen til Amerika. (émigration). Ved den samlede Folkemængde. (population). Mandkjem. Kvindkj en. Mndkj. Kvkj. (sexe mascul.) (sexe fémin.) (masc.) (fémin..).,0 0 Aar, 0,,0,0,,0,o 0.,0, 0,0,0,0,,o,o 0,0,0,,0 0, 0,,0, 0 0,0,0,,0 0,0,, 0,0 0 0,0,0,,0,0,,0,0 0,0,0,,0,0,,0,0 0,0,0,, 0,0,, 0, 0 0, 0, V 0,., 0,,0,0 0,0 0, 0,,0,0,,0,0 0 0,,,,,,, 0, 0 0,,,, 0, 0,,, 0,,,, 0,,., V 0,,,,,,0,, 0,,,,,0,,, 0, V,,, 0,,,0, 0 0, 0, 0, V 0, 0, 0,, 0, 0 0, 0, 0, 0,,0, over 0,,, Rekapitulation.,0 0 Aar I,0,,0,,,0,0 0 over 0,0,,,,,,0,0 0,0,,,,, 0, 00,0,0,0 0, 0, 0,0,,0 0,0 I nedenstaaende Tabel er anstillet en Sammenligning mellem den norske og den svenske Udvandring, forsaavidt Emigranternes Aldersforhold angaar: For hvert 00 til Amerika udvandrede var der Mandkjon over Aar Kvindkj on over Aar I Aaret var der ved Udvandringen til Amerika folgende Antal gifte. pr. 00 Meend pr.00 Kvind. over Aar over Aar Norge,,, J,,, I 0,0,0 Sverige,0,0,0,0,0,0,0,0
I C. No.. XIX Med Hensyn til A a rsti den, hvori Udvandringen har foregaaet, hidsættes nedenstaaende Oplysninger: (Emigration par mois). Udvandring. Januar. Februar. Marts. April. Mai. Juni., Jul i. August. Septbr. Oktbr. Novbr. Decbr. Ialt. Med Seilskib : fra de sondenfj. Byer... vesten og nordenfjeldske Byer....,0 0,0,,0, Med Dampskib: over Kristiania og Bergen,, I Throndhjem og Kristiansand*) 0 Sum ma,00,,0,,,, 0,0,, 0 00 0, Antallet af bort romte Matroser har, som ovenfor opgivet, været melle m 00 og 00 aarlig ; derimod er der af de tidligere bortromte hjemkommet 000 hvert Ved disse Opgaver er forøvrigt at mærke, at man først fra Aaret af har faaet Oplysning om dette Forhold for Christiania Indrulleringsdistrikt, der foruden Hovedstaden omfatter Akershus og Smaalenenes Amter. Antallet af Rømte var i nævnte Aar for dette Distrikt og Antallet af Hjemkomne ; for har man anslaaet de tilsvarende, i foranstaaende Opgaver medregnede, Tal til henholdsvis 0 og. Paa de øvrige Amter faldt der i Aarene følgende Antal Rømte og Hjemkomne : Amter. Romte Matroser. Hjemkomne Matroser... Buskerud 0 0 Jarlsberg og Laurvik 0 0 Bratsberg Nedenæs 0 0 Lister og Mandal.. 00 0 Stavanger?? *??? Søndre Bergenhus.. i Bergen?????? Nordre Bergenhus.. I Romsdal Søndre Throndhjem. t( 0 Nordre Throndhjem. j Nordland Tromso Finmarken beregnet. *
XX C. No.. Den svenske Ind van dr ing til Norge liar ifølge den officielle Befolkningsstatistik for Sverige samt efter Meddelelser, der velvilligen ere blevne meddelte fra det statistiske Centralbureau i Stockholm, i Aarene udgjort, som følger: (Années.) Gifte Par. [gate over Born under Mandkjoii. Kvinclkj øn. Mandkjøn. Kvindkjøn. Sum. ' 00 0 0 0 L0. 0 0,, I Gjennemsnit : 0 0. Denne Indflytning synes altsaa at være i stadig og stærkt Tiltagende. Det er forøvrigt særegent ved denne Indflytning, at der forholdsvis er saa faa gifte Folk deriblandt. Af 00 voxne Mænd var nemlig i aleme gifte, og af 00 voxne Kvinder alene, medens det tilsvarende Forholdstal for den norske Udvandring til Amerika var henholdsvis 0 og pct. og ved den svenske Udvandring til Amerika og pct. I Henseende til de fra Sognepresterne modtagne Opgaver over de Giftes og de Dødes Alder er der i Circulairskrivelse fra det statistiske Kontor, dateret den Ide November, ytret følgende : Der bar under Bearbeidelsen vist sig at 'opstaa adskillige Ulemper af den Maade, hvorpaa Alderen i Almindelighed antegnes i Iinisterialbøgerne. De, der f. Ex. ere døde i en Alder af omkring,,,, 0,, 0 etc. Aar, have sædvanlig været opførte som netop,,,, 0, 0 osv. Aar gamle, en Betegnelsesmaade, der ved første Øjekast falder naturligt, men som i statistisk Henseende er uheldig, idet den vanskeligt lader sig forene med den brugelige Aldersinddeling (0,, etc. Aar): Efter den i det statistiske Kontor hidtil vedtagne Regel (hvilken bl. a. ogsaa er bleven gjennemfort ved samtlige Folketællinger), ere de, der ere opførte i Alderen Aar, stadigen blevne henregnede til Aldersklassen 0 Aar; ligeledes er Alderen Aar opfort som Aar, 0 Aar som 0 Aar eller 0 osv., men det indsees lettelig, at denne Regel leder til et feilagtigt Resultat, forsaavidt Alderen betegnes paa den ovennævnte Mande, idet f. Ex. endel af dem, der skulde været opfort soin Aar, blive beregnede til Alderen 0 Aar, endel af dem, der i Virkeligheden vare lidt over 0 Aar, til Aldersklassen 0 eller 0 Aar osv. Omvendt, vil det indsees, at dersom man havde fulgt den modsatte Regel, og altsaa f. Ex. henregnet de som Aar opførte til Aldersklassen Aar, vilde en lignende Feil have opstaaet i den modsatte Retning. Den her paapegede Ulempe, der i ikke ringe Grad forringer Opgavernes statistiske Værd, synes ved første Wekast at maatte kunns fjernes enten ved en stadig Iagttagelse af den Regel, altid kun at opføre det l ø bende Aldersaar (cfr. Schemaets Anm. ), eller ogsaa ved at meddele Aldersopgaverne i en noiagtigere Form (f. Ex. Aar, 0A Aar osv),
i C. No.. XXI Men det Første er ikke altid saa let at erindre, og begge Fremgangsmaaler stille temmelig store Fordringer til Aldersopgavernes Noiagtighed. Derimod er der e n Maade, der er meget grei og neppe kan volde nogen Vanskelighed i Anvendelsen, nemlig at opgive Fodselsa are t istedetfor Alderen. Denne Fremgangsmaade bruges allerede i endel Prestegjeld her i Landet og er uden al Tvivl den, der i statistisk Benseende er den bedste ligesom det forekommer mig, at den ogsaa af Hensyn til Ministerialbogernes Indretning overhovedet maa were at foretrække. Man vil maaske indvende, at det i mange Tilfælde vil were umuligt at opgive Fodselsaaret, da man saa ofte blot omtrentlig ved at opgive Alderen. Men naar man i saadanne Tilfælde blot nogetnær opgav Fødselsaaret, vilde alligevel saadanne Opgaver i statistisk Henseende være meget mere værd end de nu fortiden afgivne. Det siger sig vel formentlig selv, at en saadan Førelse af Ministerialbogen ikke strider mod den med Hensyn til disse givne Instrux; thi naar Dødsdagen og Fodselsaaret er optegnet, er Alderen dermed given. Jeg maa forovrigt tilføje, at det for de Borns Vedkommende, der ere døde i en Alder af under et Aar, vilde være ønskeligt i statistisk Henseende, at ikke alene Fødselsaaret, men ogsaa Fodselsmaaneden (eller ogsaa Alderen) opgaves. For at sættes istand til bedre at bedømme Betydningen af de hidtil modtagne statistiske Opgaver over Ægtevielser og Dødsfald fordelt efter Alder, vilde det være ønskeligt, om de enkelte Sognepræster i Forbindelse med Fortegnelsen for indsendte en Forklaring om, hvilke Regler der i vedkommende Preestegjeld ere blevne befulgte med Hensyn til Opførelsen i Ministerialbøgerne, af Personer omkring,,,, 0, 0, 0 osv. Aar, samt med Hensyn til Indordningen af de som,,, 0, 0 etc. ere opførte i de for Aarene før udarbeidede sehematiske Opgaver." Resultatet af de i Anledning af sidstanførte Anmodning indkomne Besvarelser har været det, at Alderen hidtil er bleven udtrykt i lobende Aar i omtrent af Ministerialbøgerne, medens der i af samme har været anført de fyld te Aldersaar, dog saaledes, at naar en Person har været lige ved Grændsen af et vist Aldersaar, f. Ex. T eller H Aar, saa er hans Alder i begge Tilfælde bleven udtrykt med det nærmest liggende hele Tal, altsaa i de anførte Exempler med Hvad de højere Aldersklasser angaar, har man i mange Tilfælde alene omtrentlig kunnet angive Vedkommendes Alder, saa at f. Ek. mange,, eller aarige ere blevne opførte som 0aarige. Specielle Undersøgelser, som for Aaret ere blevne anstillede i det statistiske Kontor, have ogsaa tilstrækkelig bragt for Dagen, at Opgaverne over Alderen (skjønt meget værdifulde ogsaa i deres nærværende mindre fuldkomne Form) alligevel kun ere at betragte som omtrentlige, navnlig naar man kommer udover det te Til nærmere Belysning af dette Forhold hidsættes nedenstaaende Opgaver over Fordelingen paa de enkelte Aldersaar, saaledes som disse have været opførte i Fortegnelserne over Kvindkjøn døde i Landdistrikterne (Kristiania Stift undtagen) Aldersaar. Me.. Dode.. Antal Alders Antal Antal 'tar Døde. Alders Antal aar. Døde. Al(Iersaar. Antal Me. Alders, Antal aar. ' Døde. Alders an Antal Me. *) 0 0 0 0 0 0 0 Ill 0 0 0 Det fremgaar af denne Tabel, at altfor mange Personer ere blevne henførte til de Aldersaar, der ere delelige med 0 (eller tildels ), og at dette er skeet paa Bekostning af de nærmest tilstødende Aldersaar, og som det synes snarere paa Bekostning af det nærmest forangaaende end det nærmest efterfølgende. Af de øvrige Aar synes de, der ende med Tallet, ogsaa at fremhæve sig noget, navnlig Aldersaaret, der for de i døde svarer til Fødselsaaret 00. Den her omhandlede Uregelmæssighed kan endog paavises ved den pag. meddelte Tabel, der viser Dødsfaldenes Fordeling fe maarsvis. Sammenligner man nemlig her Aldersklasserne 0, 0, 0, 0 og o:. so 0 0 0 0 0 0 00 0 0 0 0.0
XXII C. No.. 0 paa den ene Side med,, og paa den anden Side, vil man finde, at førstnævnte stadigen ere stærkere repræsenterede end sidstnævnte, eller, hvor Antallet af Døde i det Hele er stigende, f. Ex, fra det 0de Aar og opover, at Stigningen er svag fra Aldersklassen 0 til den derpaa folgende (0), men meget stærk fra sidstnævnte til næste Klasse, o. s. v. Det synes utvivlsomt, at de her paapegede Uregelmæssigheder er at forklare som ovenfor anført. Dette i statistisk Henseende mindre heldige Resultat skriver sig derfra, at de, ved hvem Dodsfaldsanmeldelserne sker, d. v. s. i Regelen den Afdødes Slægtninge, dels ikke vide hans Alder nøiagtig, dels ikke lade sig det være magtpaaliggende at give noiagtig Forklaring om sainme. Begge Dele synes at inaatte kunne rettes paa, ow det end maa erkjendes, at Forholdene paa sine Steder kunne frembyde særegne Vanskeligheder. Som et af de bedste Midler til at raade Bod paa den, paapegede Mangel, inaa det anbefales at ombytte Spørgsmaalet: hvor gam in el? med det tydeligere og mere bestemte : i hvilk et Aar fodt? nerved vilde man for det Første upnaa det, at Vedkommende foranledigedes til at gjøre sig mere Rede for, hvad der skulde oplyses, og dette vilde i Tidens Lob formentlig virke derhen, at Folk vilde komme til at vide bedre Besked om deres Alder, end for nærværende er Tilfældet. Dernæst maa det lægges Mærke til, at Opgaver over Alder, udtrykt i Aar, fordetmeste er tvetydig ; det er i det Foregaaende oplyst, at endel Prester f. Ex. ved Aar forstaar en Alder af mellem og, andre derimod: mellem og 0, atter andre: omkring "; og da Sprogbrugen i dette Stykke ikke er sikker, vilde man ikke være meget hjulpen med den Forskrift, at man f. Ex. altid skulde anføre Alderen i løbende Aar; thi i Ministerialbøgerne vil Alderen i Regelen anføres saaledes, soin den i vedkommende Anmeldelse er bleven anført, og Anmeldelsens Form vil afhænge af den gjængse Sprogbrug, der ikke retter sig efter officielle Forskrifter. Derimod indeholder en Opgave i den Form : N. N. er født i Aaret " ingensomhelst Tvetydighed. Endelig bemærkes, at det vil være forholdsvis let under Opgavernes Bearbeidelse i det statistiske Kontor at reducere Fødselsaar til Aldersaar, samt at det ved mange Opgaver er af større Interesse at faa Fodselsaaret end Aldersaaret nøiagtigt angivet. I det for onisendte Schema har man af de ovenfor udviklede Grunde opstillet som iste Alternativ: Fødselsaar og som det: Aldersaar. Det vil nemlig ikke være til væsentligt Bryderi under Opgavernes Bearbeidelse, om forskjellig Fremgangsmaade er bleven befulgt i Opgaverne fra de forskjellige Prestegjeld. Det Anførte gjwlder i alt Væsentligt ogsaa med Hensyn til Opgaverne over de Giftes og de Udvandredes Alder, skjønt disse Opgaver i det Hele maa ansees som mere sikre, da de i Regelen angaar yngre Aldersklasser. Dog vil det selvfølgeligt i alle Henseender være bedst, at Fødselsaaret ogsaa her afløser Aldersaaret. Det samme &icier ogsaa med Hensyn til de Aldersopgaver, der ved Geistlighedens velvillige Imødekommen paaregnes at indkomme over Forældrene til de i Aarets Lob døbte Børn. I nærværende Tabeller er for første Gang meddelt Opgaver over Folkemængdens Bevmg el se i de fo r skj ellige Sam fu ndsklasser, hvortil forøvrigt en Begyndelse er bleven gjort i Tabellerne for, forsaavidt nemlig angaar Opgaverne over de gifte Mænds Stand og Næringsvei. Det være mig tilladt at fremsætte nogle Bemærkninger om de herved indledede Undersøgelsers Betydning. Dr. M. Wirth ytrer i Indledningen til de i indeværende Aar udgivne Tabeller over Folkemængdens Bevægelse i Schweitz i Aaret : Misvæxt og frugtbare Aar, Krig og Fred, borgerlig Tvist og Samfundets Trivsel, industrielt Forfald og Industriens Opsving, sædelig Tilbagegang og moralske Fremskridt, Naturbegivenheder, Epidemier, heldige Opfindelser, Uvidenhed og Dannelse pleie tydeligst at efterlade sine Spor i Folkemængdens Bevægelse, i det større eller mindre Antal af indgaaede Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald. Fra Resultaterne af Folkemængdens Bevægelse kan man igjen slutte sig til Betydningen af hine Folkets Tilstand betingende Faktorer. Derfor er det af høj Vigtighed for Statslivet at føre noie Regnskab over Folkemængdens Bevægelse." I disse Ord har Forfatteren, som det forekommer mig, klart og tydeligt udhævet en og det n meget vigtig Side ved disse Opgavers Betydning; men Statistiken over Folkemængdens Bevægelse har endnu noget andet og mere til
XXIII Gjenstand, nemlig Folket selv i flere af dets vigtigste Livsytringer, Grændserne for Livets Varighed, Lovene, der betinge de nye Slægters Indtræden i de gamles Plads, og andre Forhold, der staa i den allernøieste Forbindelse med flere vigtige sociale Spørgsmaal. Det vil efter dette være klart, at Undersøgelsen af, hvorledes disse Forhold stille sig i de forskjellige Samfundsklasser, vil give vigtige Bidrag til Belysningen af de Vilkaar, hvorunder disse leve og virke. En Stigen eller Falden Antalet af Ægtevielser og Fodsier i denne eller hin Næringsklasse vil give Vidnesbyrd om Næringens Trivsel eller Tilbagegang. Dødsfaldenes og Udvandringens Tilvmxt eller Aftagen vil give Vidnesbyrd i den modsatte Retning. Den gjennemsnitlige Levetid, Gjennemsnitsalderen, i hvilken Ægteskaber stiftes, Frugtbarhedsforholdene i de forskjellige Samfundsklasser og andre Data, som kunne udledes af heromhandlede Opgaver, alt dette vedrører Spørgsmaal, der ikke alene er af videnskabelig Interesse, men ogsaa turde vise sig at were af praktisk Nytte. Det her Anførte tør være tilstrækkeligt til at hævde disse Opgavers Plads i Befolkningsstatistiken ; dog skal jeg med Hensyn til, at de enkelte Næringsveie ved forste Øjekast kunde synes anførte i for stor Detail endnu bemærke, for det Forste, at alene en fuldstændig i Detail gaaende Inddeling vil kunne fyldestgjøre de mange og forskjellige Hensyn, efter hvilke Befolkningen kan inddeles, idet det nemlig kan være hensigtsmæssigt med Hensyn til visse Spørgsmaal at inddele den efter Næringsveienes Beskaffenhed, (hvilke igjen kunne sees fra mange forskjellige Synspunkter), i andre Tilfælde derimod efter vedkommende sociale Stilling, o. s. v., og dernæst, at denne detaillerede Inddelig efter den ved Bearbeidelsen anvendte Arbeidsmethode (hvorom mere senerehen) har været lettere og sikrere, end en mindre detailleret vilde have været. De for Ministerialbøgerne ved Kgl. Rescr. af den Decbr. 0 foreskrevne Schema indeholder saavel for Ægtevielser som for de Døbte og Begravede en Rubrik for Vedkommendes borgerlige Stilling, en Rubrik, som imidlertid ikke overalt er bleven udfyldt. Hvorvidt Opgaverne herover have været fuldstændige, vil erfares af nedenstaaende tabellariske Fremstilling : Borgerlig Stilling liar været. De gifte Mænd. De ægtefødte Børns Fædre Mandkj.. Voxne, (lode i Kvindkj. Riget, opgivet for,0, uopgivet for do. i pct,,,,,0,0,0,,0 i Landdistrikterne : opgivet for uopgivet for,,,,,,,,0,,,0, i Byerne opgivet for uopgivet for,,,,, 0 I 0 0,0 Det vil heraf sees, at Vedkommendes borgerlige Stilling i det Hele har været angivet bedre for Byerne end for Landet, fremdeles at Opgaverne have været fuldstændigst for de ægtefødte Børns Fædre, hvor Oplysning om borgerlig Stilling alene mangler for pct. af det hele Antal, ufuldstændigst derimod med Hensyn til Dødsfald af voxne Kvinder, hvor der for Byernes Vedkommende endog kun haves Opgaver for af det hele Antal. I en Henseende har der dog kunnet meddeles bedre Oplysninger for de afdøde Kvinder end for de afdøde Mænd, nemlig forsaavidt hines, men ikke disses æ gt e sk abe lige S ti ling fordetmeste har været opgivet. Hvad Dødsfald af Børn angaar, have Opgaverne i heromhandlede Henseende været saa ufuldstændige, at man for dette Aar ikke har anseet det nyttigt at bearbeide samme. Nogen væsentlig Forbedring i dette Stykke kan neppe ventes før fra Aaret 0, da der først ved det ovenfor nævnte Circulaire af de November er bleven gjort opmærksom paa Ønskeligheden af disse Oplysninger. For U d
XXIV C. No.. vandringens Vedkommende er der for meddelt Opgaver over Stand og Neeriirsvei for,0 af et samlet Antal af,0 voxne Mænd; hvor ringe end Antallet er, saa, inaa det dog bemærkes, at der for de foregaaende Aar ikke har kunnet meddeles nogen Oplysning i denne Retning, disse Opgaver, der indhentes i de Havne, over hvilke Udvandringen foregaar, frembyde i det Hele større Vanskeligheder end de tilsvarende for de Gifte, Fodte og Døde. Opgavernes Ufuldstændighed forringer selvfølgelig deres Værd, dog ikke saameget, at de jo i alt Væsentligt beholde sin Betydning, om end Resultaterne ikke blive fuldt saa sikre og klare, som ellers vilde have været Tilfældet. I nærværende Aarsberetning at fremlægge Resultaterne af Opgaverne over Folkemængdens Bevægelse efter Stand og Næringsvei, vilde i enkelte Henseender være for tidligt, da disse Opgaver først faa sin fulde Betydning, naar de ere blevne fortsatte gjennem flere Aar og naar de kunne sammenholdes med tilsvarende Opgaver over Folkemængden i dens Helhed ; adskillige Resultater kunne imidlertid udledes allerede af det for tilveiebragte Materiale, men en blot nogenlunde fuldstændig Bearbeidelse af dette vilde mere end tilbørligt sinke Udgivelsen saavel af nærværende Tabeller som af andre det statistiske Kontor paahvilende Arbeider; jeg kan derfor alene indskrænke mig til at meddele ganske enkelte Resultater, idet Opgavernes videre Udnytning anbefales til dem, som matte have Interesse derfor. Kaster man et Blik paa de Tabeller, der for hvert Fogderi samt for Bydistrikterne amtsvis meddeler summ a ri s k e Opgaver over de Gifte, ægte Fødte, Døde og Udvandrede fordelt efter Stand og Næringsvei (No., C., B., B. og C. ), vil man strax se et Billede af Forskjellighederne mellem de enkelte Distrikters Næringsforholde. Saaledes viser Opgaverne over de ægte Fødsler, der i saa Fenseende ere de fuldstændigste, bl. a. Forholdet mellem Gaardmands og llusmandsklassen i de forskjellige Dele af Landet. I Hamar Stift fødes der næsten ligesaamange Husmandsborn soin Gaardmandsborn (,00 mod,000), i Christianssands Stift derimod kun Fjerdeparten ( mod,). Atter indenfor Hamar Stift viser der sig stor Forskjel mellem Østerdalen og Valders paa den ene Side og de øvrige Fogderier paa den anden Side; i Hadeland og Land (med Undtagelse af Jævnakers Prestegjeld, for hvilket Opgaver over Barnefædrenes borgerlige Stilling ganske have manglet,) er der endog fodt dobbelt saamange Husmandsbørn som Gaardmandsborn ( mod ). De s o fa rt sdriv en d e Distrikter træde ligeledes klart frein i disse Tabeller: først i Rækken blandt Fogderierne kommer Jarlsberg med ægte Fødsler, og Nedenæs med, medens det dernæst folgende Laurvigs Fogderi alene har at opvise. Nogenlunde de samme Resultater viser sig, naar man raadspørger de andre Elementer af Befolkning,sstatistiken, hvorom nedenstaaende Tabel bærer Vidnesbyrd: Fogderier og Byer. Ffter Folketællingen af. Sofarende (leres Efter Opgaver over Folkeintengdens Bevægelse. Søfolk, der indgik Ægteskab.. Gifte Søfolk, Søfolk, der der fik Born døde i. i.,0 Jarlsberg, Nedences Laurvig Ryfylke Bamble Byer i Jarlsberg og,. 0,, 0 Laurvigs Amt.. Stavanger Bergèn Drammen,,0,,0,,00, 0 0 0 0
C. No.. XXV Ffter Folketællingen kommer altsaa Nedenæs Fogderi foran Jarlsbergs, hvad enten man ser hen til Antallet af Hovedpersonerne eller til Familiernes Størrelse; efter Opgaverne ever Antallet af Gifte og Fodsier skulde derimod Jarlsbergs Fogderi være No.. Ligesom man af de summariske Opgaver kan slutte sig til den Rang, de enkelte Distrikter indtage i Henseende til denne eller hin Næringsvei, saaledes vise de detaillerede Opgaver bl. a. Betydningen af de specielle Næringsgrene, hvori de forskjellige Næringsveie opløse sig. Resultaterne af Folketællingen for viser f. Ex., hvormange Personer der i nævnte Aar vare sysselsatte ved Forfærdigelsen af Beklædningsgjenstande ; af Opgaverne over Antallet af ægte Fødsler i Pag. vil der sees, at disse i Byerne vare fordelte paa følgende Maade : 0 Børn af Skomagere samt 0 af Skomagersvende og arbeidere, Børn af Skræddere, af do. Svende, af Bundtmagere og do. Svende, 0 af Hattemagere og do. Svende, af Handskemagere o. s. v. Det er antageligt, at det indbyrdes Forhold mellem heromhandlede Industrigrene omtrentlig staar i et lignende Forhold, og herom kan man overbevise sig ved følgende fra Femaarsberetningen for Aarene hentede Opgave over Antallet af Haandværkere i Byerne ved Udgangen af (se Indledn. Pag. XII): Skomagere,, do. Svende og Drenge,0, Skræddere, do. Svende og Drenge, Bundtmagere 00, do. Svende 0, Hattemagere, do. Svende, Handskemagere, o. s. v. Opgaverne over Gifte, Fødte og Døde kunne følgelig, skjønt med Varsomhed, benyttes til i den antydede Retning at fuldstændiggjøre Folketællingens mere summariske Opgaver. I denne Forbindelse bør det ikke lades uomtalt, at den i Opgaverne vedkommende Folkemængdens Bevægelse fulgte Klassifikation ikke i alle Dele er eller har kunnet være overensstemmende med den i Folketaellingstabellerne for befulgte. Saaledes vil det af Indledningen til sidstnævnte Værk Pag. VII erfares, at i visse Tilfælde den, der i Folketællingslisterne har været benævnt Gaardbruger, uanseet denne Benævnelse er bleven klassificeret som Fisker, naar Ilan nemlig har boet i et Fiskedistrikt og man af de i Folketællingslisterne meddelte Opgaver over Udsæd og Kreaturhold har kunnet se, at Gaardsbruget har været af aldeles underordnet Betydning. Da Fortegnelserne over Gifte, Fødte og Døde selvfølgelig ikke meddele nogen lignende Veiledning til Bedømmelsen af, hvorvidt en Gaardmand" virkelig er Jordbruger, bar man i disse Opgaver faaet forholdsvis færre Fiskere og flere Gaardbrugere end i Folketællingslisterne. En lignende Bemærkning gjælder Husmænd, af hvilke mange i Folketællingslisterne have været opførte som Husmand og Værksarbeider, Husmand og Sagbrugsarbeider, Fisker, Skomager o. s. v. (cfr. Indl. Pag. X), medens Flerbeden af disse sandsynligvis i Fortegnelserne over Gifte, Fødte og Døde bar været kaldt slet og ret: Husmænd". Paa samme Maade vil det indsees, at der i sidstnævnte Opgaver findes forholdsvis faa opførte som Dagarbeidere sysselsatte ved Jordbrug (cfr. Indledning til Folketæll. Pag. XI). Naar det til Slutning anføres, at Antallet af dem, hvis Næringsvei ikke har været opgiven, er betydeligt større ved Opgaverne over Gifte, Fødte og Døde end ved Folketællingen, ere formentlig de væsentligste Uoverensstemmelser i Henseende til Klassificeringen nævnte. Hvilken Betydning de forskjellige Næringsvoie indtage i Forhold til hinanden indbyrdes og i Forhold til den hele Virksomhed, vil nogenlunde fremgaa af den paa næste Side indtagne Tabel over deres Procentforhold, saaledes som dette viser sig dels efter Resultaterne af Folketællingen af, dels efter Opgaverne over Folkemængdens Bevægelse for Aarene. Det har her været nødvendigt at meddele Beregningen særskilt for Land og for By paa Grund af Opgavernes Ufuldstændighed for Landdistrikternes Vedkommende. Som det af Tabellen vil sees, give de forskjellige Udgangspunkter for Sammenligningen ofte betydeligt afvigende Resultater. Saaledes skulde f. Ex. Skibsfartens Betydning for Landdistrikterne efter Folketællingens Opgaver over det samlede Antal Hovedpersoner svare til, pct., efter Opgaverne over de indgaaede Ægteskaber derimod à pct., og efter Opgaverne over Dødsfald, pct. af Landdistrikternes samlede Virksomhed ; for Byernes Vedkommende ere de tilsvarende Forholdstal henholdsvis,, A, og pct. Grunden til disse og lignende Afvigelser ligger hovedsagelig deri, at de forskjellige Opgaver over Folkemængden og dens Bevægelse angaa f or sk j eilige Liv ss t a di e r, i hvilke Forholdet mellem de forskjellige Næringsgrene ofte vexler meget. De Ugifte og de, der i Aarets Lob indgaa Ægteskab, repræsentere væsentligen de yngre Næringsdrivende, idet Gjennemsnitsalderen for begge de nævnte Klasser er omtrent 0 Det samme gjælder ogsaa om d e gifte Mænd, der i Aarets Lob faa Børn, idet Gjennemsnitsalderen her er omtrent Aar, hvorimod den samlede gifte Befolkning (med en Gjennemsnitsalder af Aar) og endnu mere de voxne Mænd, der i Aarets Lob afgaa ved Døden (i en Gjennemsnitsalder af Aar), for Størstedelen bestaar af Næringsdrivende, der i en længere Tid have været i Virksomhed. At der nu mellem de ældre og de yngre Aldersklasser viser sig bety