Socialstatistik 22:1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Udgifter til sociale ydelser 1999-2 3. Modtagere af sociale ydelser 1999-2 4. Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser 5. Datagrundlag og -behandling 6. Opgørelsesmetode m.v. 1. Indledning Et tillæg til socialstatistik 21:1 Socialstatistikkens tre hovedområder Primær fokus på indkomsterstattende ydelser Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 er et tillæg til den første socialstatistikudgivelse Modtagere af sociale ydelser 1999-2, der er udarbejdet af Grønlands Statistik efter, at Landstinget ved Finansloven for 2 bevilligede midler til udvikling af statistik på området. I fremtiden vil de to publikationer udkomme som en samlet publikation første gang juni 22. Formålet med socialstatistikken er at skabe et kontinuerligt overblik over udviklingen i antallet af personer, der er eller har været berørt af sociale begivenheder samt udviklingen i ydelsesudgifter og den socialpolitiske indsats som det offentlige yder gennem den sociale sektor. Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder: 1. Modtagerstatistik: Er personorienterede statistikker opgjort på demografiske karakteristika, ydelsesstørrelser m.v. Denne publikation er en del af modtagerstatistikken og er et tillæg til Socialstatistik 21:1. 2. Den sociale ressourceopgørelse: Er en opgørelse over de menneskelige og fysiske ressourcer, der står til rådighed på det sociale område, fx institutionspersonale, antal børn i diverse dag- og døgninstitutioner m.v. 3. ESSPROS: The European System of Integrated Social Protection Statistic består af retningslinier, opstillet af EUROSTAT, for dannelse af statistiske opgørelser over sociale udgifter og deres finansieringskilder. Fordelen ved at anvende ESSPROS i Grønland er, at det muliggør komparative analyser mellem Grønland og EU-landene, Island o.a. lande, der har implementeret principperne fra ESSPROS. I denne publikation fokuseres der primært på de indkomsterstattende sociale ydelser. Disse ydelser gives til personer ved indkomstbortfald som følge af visse sociale begivenheder (arbejdsløshed, sygdom, alderdom o. lign.). Nedenstående ses de ydelsestyper, der behandles i publikationen: Dagpenge ved barsel m.v. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og sygdom/ulykke Udvidet behovsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension Børnetillæg Personligt tillæg Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 1
Betingelser for tildeling m.v. Økonomiske nøgletal, gennemsnitlige udbetalinger og kombinationsydelser Der er en række markante forskelle mellem de forskellige typer af indkomsterstattende ydelser. Lovgrundlaget, berettigelseskriterier m.v. er detaljeret beskrevet for hver enkelt ydelsestype i afsnittet Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser. Opgørelserne er dannet på baggrund af dataudtræk fra de kommunale IT-systemer, jf. afsnit Datagrundlag og behandling. Statistikkerne har hovedvægt på de offentlige udgifter til sociale ydelser fordelt på køn og alder, gennemsnitlige udbetalingsstørrelser, modtagere af kombinationer af ydelser m.v. 2. Udgifter til sociale ydelser 1999-2 Tabel 1 Sociale udgifter i alt 1999-2 opgjort på ydelsestype og køn 1999 2 Ydelsestype I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand Ydelser i alt 584.634.413 298.52.83 286.113.69 578.581.592 295.851.451 282.729.817 Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed 18.416.82 7.525.77 1.891.725 17.71.32 7.114.96 1.595.342 Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke 5.41.92 3.43.548 1.971.371 6.358.929 3.96.349 2.398.58 Trangsvurderet hjælp 76.839.77 36.83.181 4.35.896 72.936.771 35.18.229 37.756.217 Barselsdagpenge m.v. 16.844.377 16.26.299 638.77 16.41.971 15.782.75 628.221 Engangshjælp 8.561.1 4.9.622 4.551.379 7.693.348 3.679.731 4.13.617 Udvidet behovsvurderet hjælp 7.939.596 3.644.68 4.294.916 7.367.174 3.364.926 4.2.249 Førtidspension 163.9.858 79.672.364 84.228.493 165.266.774 79.296.641 85.97.132 Førtidspension-børnetillæg 9.65.587 4.518.442 4.547.146 9.242.836 4.746.573 4.496.262 Førtidspension-pers.tillæg 7.18.393 3.682.77 3.497.622 7.658.488 3.858.273 3.8.215 Alderspension 257.367.229 132.769.138 124.598.91 254.744.995 132.334.28 122.41.967 Alderspension-børnetillæg 664.65 313.54 351.596 667.936 38.56 359.43 Alderspension-pers. tillæg 12.452.924 5.945.627 6.57.296 12.523.69 6.224.485 6.298.584 Anm.: I tallene for pensionsydelser indgår ikke tal for Qeqertarsuaq kommune I perioden 1999-2 er de samlede udgifter til sociale ydelser faldet fra 584,6 mio. kr. til 578,6 mio. kr. 1) Dette skyldes et fald i udgifterne til takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed, trangsvurderet hjælp, barselsdagpenge, engangshjælp, udvidet behovsvurderet hjælp og alderspension, jf. tabel 1. Figur 1 Sociale udgifter i alt 1999-2 opgjort på ydelsestype Ydelse 1999 2 Alderspension-pers. tillæg Alderspension-børnetillæg Alderspension Førtidspension-pers.tillæg Førtidspension-børnetillæg Førtidspension Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Trangsvurderet hjælp Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Beløb (kr.) 5.. 1.. 15.. 2.. 25.. 3.. Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 Note 1): De samlede offentlige udgifter dvs. kommunernes og Hjemmestyrets til det sociale område er større end angivet her, da publikationen kun omfatter et udsnit af de sociale ydelser. Side 2 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
Pensionsydelser udgør de største udgiftsposter Af tabel- og figur 1 fremgår det, at den største udgiftspost til sociale ydelser er til alderspension. I 1999 var den samlede udgift til alderspension 257,4 mio. kr., mens den i 2 var faldet til 254,8 mio. kr. Denne beskedne reduktion er en konsekvens af et fald i antallet af pensionister i samme periode, jf. tabel 11. Den næststørste udgiftspost er førtidspension, 163,9 mio kr. i 1999 og 165,3 mio. kr. i 2. I modsætning til alderspensionen har der her været en stigning i udgifterne fra 1999 til 2, som kan hænge sammen med en mindre stigning i antallet af førtidspensionister på 9 personer. Der fremgår af tabel 1, at de største udgiftsposter til alderspension er til kvinderne. Dette i modsætning til førtidspension hvor det er mændene, der udgør den største udgiftspost i både 1999 og 2. Dette kan dels forklares ved sammensætningen af pensionister, da der er flere kvinder end mænd, der er alderspensionister, mens lidt flere mænd end kvinder er førtidspensionister, jf. tabel 11. Tabel 2 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) 1999-2 opgjort på ydelsestype og køn 1999 2 Ydelsestype I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed 6.63 5.811 7.29 6.589 5.832 7.218 Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke 2.491 2.689 2.28 2.879 2.996 2.74 Trangsvurderet hjælp 9.111 1.5 8.39 8.875 9.633 8.271 Barselsdagpenge m.v. 17.294 2.33 3.867 19.16 22.261 4.79 Engangshjælp 3.81 3.737 3.877 3.69 3.58 3.636 Udvidet behovsvurderet hjælp 4.51 3.861 4.227 4.153 3.922 4.369 Førtidspension 75.173 73.416 76.986 74.861 72.743 76.89 Førtidspension-børnetillæg 11.2 11.23 1.982 1.3 1.374 1.223 Førtidspension-pers.tillæg 7.526 7.744 7.32 6.569 6.63 6.512 Alderspension 74.171 72.88 75.573 72.527 71.23 74.192 Alderspension-børnetillæg 9.565 9.96 9.712 11.163 13.231 9.96 Alderspension-pers. tillæg 6.98 6.342 7.685 6.65 5.834 7.412 Anm.: Gennemsnittet for de enkelte ydelser er beregnet ved at dividere den totale udgift til ydelsen med det samlede antal modtagere. Gennemsnittet er således et udtryk for alle modtagernes gennemsnitlige beløb og inkluderer også personer, der har fået ydelsen i mindre end 12 mdr. Mænd modtager i gennemsnit mest Tabel- og figur 2 illustrerer, at den gennemsnitlige årlige pension er højere for mænd end for kvinder i både 1999 og 2. Mens kvinder i gennemsnit modtog hhv. 72.88 kr. i 1999 og 71.23 kr. i 2 i alderspension, modtog mændene til sammenligning hhv. 75.573 kr. i 1999 og 74.192 kr. i 2. Den samme tendens ses for førtidspensioner, hvor mændene i gennemsnit også har modtaget et højere beløb end kvinderne i denne periode. Det skal understreges, at gennemsnitstallene for pensionister er forholdsvis lave, da der også indgår pensionister, som kun har modtaget ydelsen en del af året. Divergensen mellem kvinder og mænds gennemsnitlige pensionsudbetalinger kan skyldes afvigelser i de to gruppers dækningsperioder, dvs. at der relativt kan være en større andel af mændene, som er helårspersoner, sammenlignet med en tilsvarende andel af kvinder. For yderligere oplysninger om antallet af hhv. modtagere og helårspersoner samt gennemsnitstallene henvises til tabel 8 og afsnittet Datagrundlag- og behandling For takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed, engangshjælp og udvidet behovsvurderet hjælp er det også mændene, der i gennemsnit modtager de største ydelser, jf. tabel 2 og figur 2 og 3. Der imod er det kvinderne, der modtager de højeste ydelser, når det gælder takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke, trangsvurderet hjælp og barselsdagpenge. At kvinderne modtager meget mere i barselsdagpenge skyldes naturligvis, at den periode kvinderne modtager denne ydelse er længere end for mændene, hvorfor tallet på årsbasis bliver højere. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 3
Figur 2 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) 1999 opgjort på ydelsestype og køn Ydelse Alderspens. - pers. tillæg Alderspens. - børnetillæg Alderspension Førtidspens.- pers.tillæg Førtidspens.- børnetillæg Førtidspension Udvidet behovsv. hjælp Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Trangsvurderet hjælp Takst. hjælp v.sygdom/ulykke Takst. hjælp v.arbejdsløs. Kvinde Mand Beløb (kr.) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1og 2 Figur 3 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) 2 opgjort på ydelsestype og køn Ydelse Alderspens. - pers. tillæg Alderspens. - børnetillæg Alderspension Førtidspens.- pers.tillæg Førtidspens.- børnetillæg Førtidspension Udvidet behovsv. hjælp Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Trangsvurderet hjælp Takst. hjælp v.sygdom/ulykke Takst. hjælp v.arbejdsløs. Kvinde Mand Beløb (kr.) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 og 2 Det varierer fra ydelse til ydelse, om den årlige gennemsnitlige ydelse er blevet større eller mindre fra 1999 til 2. Mens den gennemsnitlige ydelse er faldet fra 1999 til 2 for takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed, trangsvurderet hjælp, engangshjælp, førtidspension og alderspension, er den steget for takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke, barselsdagpenge og udvidet behovsvurderet hjælp. Tabel 3 Udgifter til indkomsterstattende ydelser 1999-2 opgjort på ydelsestype (i kr. og pct.) Udgift i kr. Ændring i pct. Ydelsestype 1999 2 1999 2 1999-2 Ydelser i alt 134.2.772 128.477.496 1 1-4,1 Barselsdagpenge m.v. 16.844.377 16.41.971 12,6 12,8-2,6 Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed 18.416.82 17.71.32 13,7 13,8-3,8 Takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke 5.41.92 6.358.929 4, 4,9 17,7 Trangsvurderet hjælp 76.839.77 72.936.771 57,3 56,8-5,1 Udvidet behovsvurderet hjælp 7.939.596 7.367.174 5,9 5,7-7,2 Engangshjælp 8.561.1 7.693.348 6,4 6, -1,1 I pct. Side 4 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
Figur 4 Udgifter til indkomsterstattende ydelser 1999-2 opgjort på ydelsestype Beløb (kr.) 1999 2 9.. 8.. 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. Ydelse Barselsd. Takst. arbejdsløshed Takst. sygdom/ulykke Trangsv. Behovsv. Engangs. Tabel 4 Udgifter til pensionsydelser 1999-2 opgjort på ydelsestype, grundbeløb og tillægsydelser (i kr. og pct.) Ændring i pct. Ydelsestype 1999 2 1999 2 1999-2 Førtidspension i alt 18.146.837 182.168.97 1 1 1,1 Grundbeløb 163.9.858 165.266.774 91, 9,7,8 Børnetillæg 9.65.587 9.242.836 5, 5,1 2, Personligt tillæg 7.18.393 7.658.488 4,4 4,2 6,7 Alderspension i alt 27.484.83 267.936. 1 1 -,9 Grundbeløb 257.367.229 254.744.995 95,2 95,1-1, Børnetillæg 664.65 667.936,2,2,5 Personligt tillæg 12.452.924 12.523.69 4,8 4,7,6 Pensionsydelser i alt 45.631.64 45.14.97 - - -,1 Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 Udgift i kr. I pct. Trangsvurderet hjælp udgør den største udgiftspost Samlet set er udgifterne til de indkomsterstattende ydelser faldet med 4,1 procent fra 1999 til 2, jf. tabel 3. Det fremgår af tabel 3 og figur 4, at den største udgift til indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2, når pensionsydelser ikke er medtaget, er trangsvurderet hjælp. Mens udgifterne til trangsvurderet hjælp i 1999 og 2 var hhv. 76,8 mio. kr. og 72,9 mio. kr., var udgifterne til den næststørste ydelse, takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed, til sammenligning 18,4 mio. kr. i 1999 og 17,7 mio. kr. i 2. Det betyder, at trangsvurderet hjælp udgjorde 57,3 pct. af de samlede udgifter til indkomsterstattende ydelser i 1999 og 56,8 pct. i 2, mens udgifterne til takstmæssig hjælp udgjorde hhv. 13, 7 i 1999 og 13, 8 pct. i 2. Tabel 4 viser grundbeløb til alders- og førtidspension samt de to tillægsydelser personligt tillæg og børnetillæg. Det fremgår, at for førtidspension er udgiften til grundbeløb faldet med,8 procent fra 1999 til 2. Samtidig er udgiften til børnetillæg steget med 2 procent og udgiften til personligt tillæg med 6,7 procent. For alderspension er grundbeløbet faldet med 1 procent fra 1999 til 2 mens udgiften til børnetillæg og personlig tillæg er steget i denne periode med hhv.,5 procent og,6 procent. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 5
Figur 5 Udgifter til takstmæssig hjælp 1999 opgjort på alder Beløb (kr.) Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke 4.. 3.5. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. Alder Under 15 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6 + Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Tabel 5 Sociale udgifter i alt 1999-2 opgjort på ydelsestype og alder Takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke Trangsvurderet hjælp Barselsdagpenge m.v. Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Førtidspension Førtidspensionbørnetillæg Førtidspensionpers.tillæg I alt 1999 18.416.82 5.41.92 76.839.77 16.844.377 8.561.1 7.939.596 163.9.858 9.65.587 7.18.393 2 17.71.32 6.358.929 72.936.771 16.41.971 7.693.348 7.367.174 165.266.774 9.242.836 7.658.488 Under 15 år 1999 6.92 176 37.265 7.368 53.157 12.11. 4.255.793-2 - 59 11.914-5.713 7.748. 4.799.578 17.27 15-19 1999 159.61 14.446 3.55.278 1.273.72 356.411 67.446 123.144 1.887.58 2.21 2 176.313 22.24 2.553.938 1.4.551 241.13 124.68 67.159 2.251.58 2.545 2-24 1999 1.114.891 169.43 7.13.55 4.797.33 255.547 522.198 1.871.28 34.865 38.716 2 933.537 164.365 7.259.239 5.645.343 621.633 633.383 1.967.479 39.615 71.746 25-29 1999 1.945.78 337.566 8.4.38 3.65.485 791.832 815.819 5.59.425 126.584 34.68 2 1.65.722 269.717 7.44.45 3.73.15 631.523 787.555 5.227.984 38.3 212.419 3-34 1999 3.681.16 822.494 16.566.635 4.131.699 1.785.84 1.792.197 15.7.11 332.285 621.898 2 3.364.998 845.88 14.98.76 3.399.999 1.429.612 1.579.19 14.48.672 23.573 62.978 35-39 1999 3.766.97 1.92.35 16.616.613 2.61.134 1.655.32 1.694.488 14.839.341 791.363 759.741 2 3.865.718 1.112.686 15.436.979 1.851.899 1.831.19 1.423.68 15.796.295 391.896 1.99.887 4-44 1999 2.78.459 73.789 11.126.745 36.819 1.16.547 1.164.196 19.592.35 686.579 954.468 2 2.726.483 999.24 11.522.1 313.428 998.42 1.17.968 18.572.648 499.221 881.998 45-49 1999 2.1.589 751.579 7.199.95 34.175 79.733 83.569 23.57.119 393.642 1.157.25 2 1.843.48 868.72 6.458.52 69.6 673.656 595.647 22.751.36 439.53 1.216.531 5-54 1999 1.558.78 579.353 3.954.662 41.664 615.982 359.43 28.695.15 46.69.528 8.82.949 2 1.578.226 859.397 4.294.94-519.37 391.943 28.736.331 147.294 1.21.257 55-59 1999 1.241.631 713.473 2.745.964-57.458 29.31 46.69.528 159.424 6.448 2 1.285.412 979.734 2.938.83-455.532 564.42 43.91.981 314.172 1.613.785 6 + 1999 232.397 19.579 - - 472.444 47.625 8.82.949 1.731.461 57.326 2 285.844 237.952 437. - 24.786 88.32 14.491.876 118.76 711.315 Anm.: Alderen er opgjort per 1. januar 1999 og 1. januar 2. Anm.: Gældende lov pr. 1. januar 1999 fastlægger en øvre grænse på førtidspension på 59 år. Aldersgruppen 6+ i 1999 indeholder således personer, der har fået udbetalt førtidspension pga. forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1. Side 6 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
Figur 6 Udgifter til takstmæssig hjælp 2 opgjort på alder Beløb (kr.) 4.5. Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke 4.. 3.5. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. Alder Under 15 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6 + Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 7 Udgifter til trangsvurderet hjælp 1999-2 opgjort på alder Beløb (kr.) Trangsvurderet hjælp 1999 Trangsvurderet hjælp 2 18.. 16.. 14.. 12.. 1.. 8.. 6.. 4.. 2.. Alder Under 15 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6+ Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 8 Udgifter til barselsdagpenge m.v. 1999-2 opgjort på alder Beløb (kr.) Barselsdagpenge 1999 Barselsdagpenge 2 6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. Alder Under 15 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6+ Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 7
Figur 9 Udgifter til engangshjælp 1999-2 opgjort på alder Beløb (kr.) Engangshjælp 1999 Engangshjælp 2 2.. 1.8. 1.6. 1.4. 1.2. 1.. 8. 6. 4. 2. Alder Under 15 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6+ Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 1 Udgifter til udvidet behovsvurderet hjælp 1999-2 opgjort på alder Beløb (kr.) Udvidet behovsvurderet hjælp 1999 Udvidet behovsvurderet hjælp 2 2.. 1.8. 1.6. 1.4. 1.2. 1.. 8. 6. 4. 2. Alder Under 15 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6+ Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 11 Udgifter til førtidspension 1999-2 opgjort på alder Beløb (kr.) Førtidspension 1999 Førtidspension 2 5.. 45.. 4.. 35.. 3.. 25.. 2.. 15.. 1.. 5.. Alder Under 15 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6+ Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Side 8 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
De 3-39 årige udgør den største udgift For takstmæssig- og trangsvurderet hjælp samt for engangshjælp og udvidet behovsvurderet hjælp er det de 3-39 årige, som udgør den største udgift i 1999-2, hvilket hænger sammen med, at de antalsmæssigt også udgør den største gruppe af modtagere, jf. tabel 5 og figur 5, 6, 7, 9 1. I figur 8 illustreres det, at de største udgifter til barselsdagpenge i 1999-2 er til de unge mellem 2 og 29 år. Samtidig er udgifterne steget fra 1999 til 2 for denne alderskategori, mens de er faldet for de 3 til 39 årige. Dette korresponderer med udviklingen i fertiliteten. Tabel 6 Gennemsnitlige årlige ydelser 1999-2 opgjort på ydelsestype og alder Takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke Trangsvurderet hjælp Barselsdagpenge m.v. Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Førtidspension Førtidspensionbørnetillæg Førtidspensionpers.tillæg I alt 1999 6.63 2.491 9.111 17.294 3.81 4.51 7.647 1.95 6.24 2 6.589 2.879 8.875 19.16 3.69 4.153 7.96 1.36 5.824 Under 15 1999 6.92 176 1.165 7.368 3.544 3.28. 8.58-2 - 59 627-2.113 1.937. 9.467 1.135 15-19 1999 4.82 1.24 5.842 13.131 3.427 2.748 3.786 7.998 1.11 2 4.198 1.573 4.988 14.899 2.511 1.888 9.594 8.627 1.868 2-24 1999 5.465 1.645 6.93 17.768 3.248 3.1 64.518 34.865 2.38 2 5.624 1.677 7.21 2.37 2.878 3.334 58.117 9.94 3.986 25-29 1999 6.234 2.34 8.375 16.979 3.599 3.212 75.472 25.317 8.16 2 5.959 1.675 7.915 19.841 3.341 3.85 76.626 9.575 5.181 3-34 1999 6.69 2.11 9.944 19.4 4.13 4.12 75.729 15.823 5.923 2 6.611 2.421 9.753 19.54 3.396 4.35 78.292 16.964 5.688 35-39 1999 6.787 2.499 1.839 19.126 3.932 4.617 76.888 26.379 7.35 2 6.879 2.576 1.176 19.92 4.143 4.45 73.614 23.53 8.332 4-44 1999 7.223 2.444 1.527 1.58 3.353 4.694 73.38 2.194 6.537 2 6.938 2.983 1.58 12.537 3.396 5.421 74.337 16.14 6.41 45-49 1999 6.831 2.684 1.127 4.882 3.578 4.991 74.155 14.579 6.87 2 6.654 3.91 9.2 9.943 3.546 3.567 72.256 16.279 6.576 5-54 1999 6.837 2.926 8.45 2.832 4.529 3.524 71.381 15.319 5.993 2 6.745 3.581 9.256-4.89 3.733 7.339 8.664 6.175 55-59 1999 6.64 3.414 7.757-4.833 4.973 69.984 8.857 5.99 2 7.63 4.278 9.153-4.745 7.33 68.842 14.961 5.452 6 + 1999 5.45 3.465 3.734-4.68 1.764 47.828 7.556 3.995 2 6.214 3.449 3.642-4.3 3.26 66.173 5.94 4.29 Anm.: Jf. anmærkninger til tabel 5 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 9
Tabel 7 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) 1999-2 opgjort på fraktiler og dækningsperiode Ydelsestype Nedre kvartil Median Øvre kvartil 1999 2 1999 2 1999 2 I alt Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed 2.18 2.385 5.144 5.148 1.2 9.424 1-3 mdr. 1.469 1.698 3.366 3.685 6.457 6.464 4-6 mdr. 6.333 5.637 1.411 9.873 14.612 14.394 6-9 mdr. 6.735 7.39 11.857 1.981 15.327 15.375 9-12 mdr. 7.681 9.385 8.277 12.821 12.118 16.9 I alt Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke 565 574 1.224 1.345 2.888 3.416 1-3 mdr. 53 542 1.73 1.163 2.353 2.54 4-6 mdr. 4.19 4.37 7.655 8.289 12.348 12.597 6-9 mdr. 8.835 3.571 9.37 13.376 18.438 19.27 9-12 mdr. - - - - - - I alt Trangsvurderet hjælp 1.552 1.485 4.521 4.356 11.7 11.333 1-3 mdr. 762 8 1.62 1.64 3.132 3.266 4-6 mdr. 4.13 4.429 6.618 6.555 9.951 1.363 6-9 mdr. 8.144 8.442 12.179 12.975 18.158 19.756 9-12 mdr. 16.265 17.162 23.843 25.461 35.482 36.783 I alt Barselsdagpenge m.v. 4.912 5.32 14.476 15.851 23.668 27.21 1-3 mdr. 3.81 3.469 4.912 5.32 1.63 9.473 4-6 mdr. 15.362 17.457 19.782 23.545 33.475 36.964 6-9 mdr. 2.937 25.286 24.869 42.244 43.23 52.436 9-12 mdr. 58.224 44.74 67.9 64.471 75.794 77.412 I alt Engangshjælp 585 585 1.5 1.6 4.436 4.168 1-3 mdr. 525 527 1.372 1.396 3.879 3.6 4-6 mdr. 2.447 3.388 4.9 5.515 11.92 9.65 6-9 mdr. 6.835 6.92 11.67 8.172 17.339 11.413 9-12 mdr. 12.273 22.984 19.582 26.758 28.659 3.531 I alt Behovsvurderet hjælp 659 635 1.77 1.841 4.282 4.55 1-3 mdr. 5 55 1.134 1.12 2.66 2.685 4-6 mdr. 1.927 2.669 3.825 4.77 7.81 9.79 6-9 mdr. 4.181 3.522 8.628 7.194 15.638 14.98 9-12 mdr. 7.525 7.64 12.981 13.86 21.42 2.139 I alt Førtidspension 57.3 59.28 88.614 88.812 88.812 88.812 1-3 mdr. 7.41 11.12 22.23 22.23 38.857 44.46 4-6 mdr. 27.5 26.648 38.857 38.422 51.87 59.28 6-9 mdr. 51.52 59.28 66.612 88.812 88.812 88.812 9-12 mdr. 66.612 66.612 88.812 88.812 88.812 88.812 I alt Førtidspension-Børnetillæg 8.338 9.96 9.96 9.96 9.96 9.96 1-3 mdr. 1.516 1.516 2.274 4.548 5.36 9.8 4-6 mdr. 4.548 3.32 6.64 4.548 9.96 9.96 6-9 mdr. 6.822 7.58 9.96 9.96 9.96 9.96 9-12 mdr. 9.96 9.96 9.96 9.96 9.96 9.96 I alt Førtidspension-Pers.tillæg 1.413 1.245 3.48 2.55 8.917 8.734 1-3 mdr. 56 5 1.399 1.76 3.122 2.835 4-6 mdr. 2.1 2.545 4.988 5.98 9.497 9.552 6-9 mdr. 2. 1.8 3.842 3.128 9.179 9.2 9-12 mdr. 2.94 2.4 8.76 6.856 14.63 13.622 I alt Alderspension 53.76 6.36 66.612 66.612 88.812 88.812 1-3 mdr. 6.572 5.551 13.44 13.89 22.23 22.24 4-6 mdr. 22.24 8.88 29.65 27.755 44.46 37.5 6-9 mdr. 46.296 51.87 66.612 66.612 88.812 88.812 9-12 mdr. 66.612 66.612 77.652 73.284 88.812 88.812 I alt Alderspension-Børnetillæg 5.36 6.64 9.96 9.96 9.96 9.96 1-3 mdr. 1.516 2.274 3.32 3.32 7.58 9.96 4-6 mdr. 3.79 2.653 4.169 4.927 4.548 7.21 6-9 mdr. 6.822 6.822 8.338 9.96 9.96 9.96 9-12 mdr. 9.96 9.96 9.96 9.96 9.96 9.96 I alt Alderspension-Pers.tillæg 1.428 1.399 2.456 2.499 8.4 7.617 1-3 mdr. 48 433 1.281 1.148 2.788 2.748 4-6 mdr. 2.33 1.8 4.859 4.385 8.274 8.575 6-9 mdr. 2. 1.8 2.35 4.337 4.741 8.669 9-12 mdr. 2.112 2.341 7.249 5.376 14.372 12.98 De gennemsnitlige sociale ydelser er mindst for de unge Der er en tendens til, at de gennemsnitlige årlige ydelser er mindre for de unge op til 3 år, dog er der undtagelser ved eksempelvis barselsdagpenge, hvor de unge i alderen 2-24 år i 2 modtog en høj gennemsnitlig ydelse, jf. tabel 6. Side 1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
Tabel 7 illustrerer spredningen i de gennemsnitlige ydelser fordelt på årets 12 måneder samt fraktiler. Den nedre kvartil, som også kaldes 25%-fraktilen, angiver således, at 25 pct. af registranterne har modtaget et gennemsnitlig ydelsesbeløb, der er under det angivne beløb og 75 pct. et der er over det angivne. Medianen er det samme som 5%-fraktilen, mens den øvre fraktil er lig med 75%-fraktilen. Det er tydeligt, at det gennemsnitlige beløb stiger i takt med dækningsperioden, hvilket betyder at beløbets størrelser varierer meget i forhold til om udgangspunktet er helårspersoner eller personer, der kun har modtaget beløbet i en kortere periode af året. Sammenlignes tabel 6 og 7 kan det endvidere ses ved eksempelvis førtids- og alderspension, at der er mange, der kun har modtaget ydelsen i en kortere periode, som er med i gennemsnitsberegningerne. Der er således mange førtids- og alderspensionister, der modtager en højere gennemsnitlig årlig ydelse, end det fremgår af tabel 6. Tabel 8 Alders- og førtidspensionister modtagere og helårspersoner 1999-2 Førtidspension Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.)1999-2 Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.)1999-2 1999 2 1999 2 Modt. Helårs. 1999 2 1999 2 Modt. Helårs. I alt 2.32 2.329 1.979 2.48,4 3,5 1.192 1.315 599 693 1,3 15,6 Kvinde 1.15 1.147 981 1.1 -,3 2,9 587 653 294 337 11,2 14,6 Mand 1.17 1.182 998 1.38 1, 4,1 65 662 35 355 9,4 16,6 Alderspension Førtidspension-pers.tillæg Alderspension-pers.tillæg Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.)1999-2 Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.)1999-2 1999 2 1999 2 Modt. Helårs. 1999 2 1999 2 Modt. Helårs. I alt 3.82 3.71 3.36 3.41-3,1 1,2 2.3 2.125 1.99 1.184 4,7 7,7 Kvinde 2. 1.942 1.757 1.788-2,9 1,8 1.59 1.128 561 65 6,5 7,9 Mand 1.82 1.759 1.63 1.613-3,4,6 971 997 539 579 2,7 7,5 Figur 12 Alders- og førtidspensionister modtagere og helårspersoner 1999-2 Antal 1999 2 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Ydelse Modtager Førtidspension Helårspers. Modtager Alderspension Helårspers. Antallet af helårspensionister er steget fra 1999 til 2 Antallet af førtidspensionister, der har modtaget pension hele året, er steget med 3,5 procent fra 1999 til 2, mens antallet af modtagere kun er steget med,4 procent, jf. tabel 8. Samtidig er antallet af helårspensionister noget lavere end antallet af modtagere, hvilket betyder, at der er en mange personer, som kun har modtaget førtidspension en del af året. Kun lidt over halvdelen af de personer, som modtager personligt tillæg ved førtids- eller alderspension, er helårspersoner. Det samlede antal modtagere af førtidspension-personligt tillæg er fra 1999 til 2 steget med 1,3 procent, mens antallet af helårspersoner er steget med 15,6 procent. For alderspension er antallet af modtagere af personligt tillæg steget med 4,7 procent og 7,7 procent for helårspersoner, jf. tabel 8. I modsætning til førtidspensionister er antallet af modtagere af alderspension faldet fra 1999 til 2 med 3,1 procent. Dog er antallet af helårsmodtagere steget lidt i denne periode med 1,2 procent, jf. tabel 8 og figur 12. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 11
3. Modtagere af sociale ydelser 1999-2 Tabel 9 Modtagere af takstmæssig og trangsvurderet hjælp opgjort på kommune og køn sammenholdt med befolkningen 1999-2 Befolkning Arbejdsløshed Andel af bef. Pct. Sygdom Andel af bef. Pct. Trangsvurderet hjælp Andel af bef. Pct. Kommune Køn 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 Hele landet I alt 55.217 55.529 2.789 2.688 5 5 2.169 2.29 4 4 8.434 8.218 15 15 Kvinder 25.877 26.6 1.295 1.22 5 5 1.276 1.322 5 5 3.662 3.653 14 14 Mænd 29.34 29.523 1.494 1.468 5 5 893 887 3 3 4.772 4.565 16 15 Nanortalik I alt 2.566 2.54 134 145 5 6 25 18 1 1 411 447 16 18 Kvinder 1.211 1.196 62 65 5 5 16 11 1 1 187 21 15 17 Mænd 1.355 1.344 72 8 5 6 9 7 1 1 224 246 17 18 Qaqortoq I alt 3.449 3.41 46 87 1 3 13 12 4 4 529 55 15 16 Kvinder 1.622 1.67 26 31 2 2 71 65 4 4 235 24 14 15 Mænd 1.827 1.83 2 56 1 3 59 55 3 3 294 31 16 17 Narsaq I alt 2.85 2.77 13 149 6 7 88 87 4 4 438 44 21 19 Kvinder 983 975 54 62 5 6 5 55 5 6 179 171 18 18 Mænd 1.12 1.13 76 87 7 8 38 32 3 3 259 233 24 21 Paamiut I alt 2.98 2.82 164 13 8 6 115 16 5 5 542 465 26 22 Kvinder 1.1 989 74 63 7 6 59 57 6 6 275 24 27 24 Mænd 1.97 1.94 9 67 8 6 56 49 5 4 267 225 24 21 Nuuk I alt 13.72 13.94 362 314 3 2 332 341 2 2 1.84 1.87 13 13 Kvinder 6.35 6.464 129 11 2 2 18 192 3 3 75 79 11 12 Mænd 7.353 7.476 233 24 3 3 152 149 2 2 1.99 1.17 15 14 Maniitsoq I alt 3.758 3.735 214 242 6 6 159 165 4 4 659 612 18 16 Kvinder 1.721 1.78 95 95 6 6 98 14 6 6 226 212 13 12 Mænd 2.37 2.28 119 147 6 7 61 61 3 3 433 4 21 2 Sisimiut I alt 5.378 5.633 348 335 6 6 265 275 5 5 74 672 13 12 Kvinder 2.511 2.614 197 187 8 7 163 169 6 6 312 31 12 12 Mænd 2.868 3.19 151 148 5 5 12 16 4 4 392 371 14 12 Kangaatsiaq I alt 1.495 1.498 135 121 9 8 57 86 4 6 379 369 25 25 Kvinder 731 725 72 72 1 1 4 57 5 8 181 185 25 26 Mænd 764 774 63 49 8 6 17 29 2 4 198 184 26 24 Aasiaat I alt 3.453 3.45 273 272 8 8 122 128 4 4 556 555 16 16 Kvinder 1.628 1.625 16 11 7 7 69 78 4 5 223 221 14 14 Mænd 1.826 1.825 167 162 9 9 53 5 3 3 333 334 18 18 Qasigiannguit I alt 1.543 1.59 17 169 11 11 94 73 6 5 271 288 18 19 Kvinder 722 712 6 58 8 8 45 4 6 6 118 121 16 17 Mænd 821 797 11 111 13 14 49 33 6 4 153 167 19 21 Ilulissat I alt 4.646 4.636 453 4 1 9 346 352 7 8 695 622 15 13 Kvinder 2.216 2.212 221 187 1 8 227 26 1 9 336 36 15 14 Mænd 2.43 2.424 232 213 1 9 119 146 5 6 359 316 15 13 Qeqertarsuaq I alt 1.53 1.54 8 69 8 7 47 44 4 4 8 95 8 9 Kvinder 52 58 43 3 9 6 26 26 5 5 35 43 7 8 Mænd 552 546 37 39 7 7 21 18 4 3 45 52 8 1 Uummannaq I alt 2.773 2.746 151 161 5 6 138 159 5 6 479 498 17 18 Kvinder 1.295 1.281 91 13 7 8 79 111 6 9 23 28 16 16 Mænd 1.478 1.465 6 58 4 4 59 48 4 3 276 29 19 2 Upernavik I alt 2.893 2.885 49 35 2 1 59 53 2 2 274 38 9 11 Kvinder 1.323 1.319 25 14 2 1 41 4 3 3 151 156 11 12 Mænd 1.57 1.566 24 21 2 1 18 13 1 1 123 152 8 1 Qaanaaq I alt 861 87 8 8 1 1 58 68 7 8 232 192 27 22 Kvinder 43 49 4 5 1 1 35 33 9 8 18 94 27 23 Mænd 458 461 4 3 1 1 23 35 5 8 124 98 27 21 Ammassalik I alt 2.912 2.919 79 73 3 3 97 86 3 3 61 562 21 19 Kvinder 1.394 1.44 34 3 2 2 55 52 4 4 29 262 21 19 Mænd 1.518 1.516 45 43 3 3 42 34 3 2 32 3 21 2 Illoqqortoormiut I alt 555 55 22 18 4 3 43 51 8 9 78 94 14 17 Kvinder 267 264 12 12 5 5 25 29 9 11 41 52 15 2 Mænd 288 286 1 6 3 2 18 22 6 8 37 42 13 15 Anm.: Befolkningstallene er middeltal. Anm.: Totalerne for befolkningen for hele landet er ikke lig med den reelle befolkning. Det skyldes, at socialstatistikken ikke indeholder tal fra Ivittut kommune eller fra udenfor kommuner, hvorfor disse tal heller ikke er taget med her. Anm.: Hvis tallene for de sociale ydelser i kommunerne lægges sammen, er de ikke lig med de tilsvarende tal for hele Grønland. Det skyldes, at personer, der har modtaget en ydelse i mere end en kommune, kun er talt med én gang i landsopgørelsen, men samtidig er talt med i alle relevante kommuner. Side 12 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
Tabel 1 Modtagere af udvidet behovsvurderet- og engangshjælp samt barselsdagpenge opgjort på kommune og køn sammenholdt med befolkningen 1999-2 Befolkning Barselsdagpenge Andel af bef. Engangshjælp Andel af bef. Andel af bef. m.v. (pct.) (pct.) Udvidet behovsv. (pct.) Kommune Køn 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 Hele landet I alt 55.217 55.529 974 863 2 2 2.247 2.132 4 4 1.96 1.774 4 3 Kvinde 25.877 26.6 89 79 3 3 1.73 1.28 4 4 944 858 4 3 Mand 29.34 29.523 165 154 1 1 1.174 1.14 4 4 1.16 916 3 3 Nanortalik I alt 2.566 2.54 59 43 2 2 57 71 2 3 72 92 3 4 Kvinde 1.211 1.196 52 39 4 3 3 4 2 3 37 46 3 4 Mand 1.355 1.344 7 4 1 27 31 2 2 35 46 3 3 Qaqortoq I alt 3.449 3.41 44 42 1 1 22 44 1 1 92 47 3 1 Kvinde 1.622 1.67 36 29 2 2 11 27 1 2 38 18 2 1 Mand 1.827 1.83 8 13-1 11 17 1 1 54 29 3 2 Narsaq I alt 2.85 2.77 48 35 2 2 74 91 4 4 176 2 8 1 Kvinde 983 975 36 28 4 3 37 47 4 5 67 8 7 8 Mand 1.12 1.13 12 7 1 1 37 44 3 4 19 12 1 11 Paamiut I alt 2.98 2.82 42 49 2 2 - - - - 1 3 - - Kvinde 1.1 989 35 42 3 4 - - - - 1 - - - Mand 1.97 1.94 7 7 1 1 - - - - - 3 - - Nuuk I alt 13.72 13.94 131 135 1 1 976 869 7 6 167 164 1 1 Kvinde 6.35 6.464 12 17 2 2 429 44 7 6 86 86 1 1 Mand 7.353 7.476 29 28 - - 547 465 7 6 81 78 1 1 Maniitsoq I alt 3.758 3.735 98 91 3 2 68 7 2 2 1 - - - Kvinde 1.721 1.78 75 72 4 4 33 32 2 2 - - - - Mand 2.37 2.28 23 19 1 1 35 38 2 2 1 - - - Sisimiut I alt 5.378 5.633 122 12 2 2 178 154 3 3 179 129 3 2 Kvinde 2.511 2.614 13 75 4 3 87 62 3 2 91 62 4 2 Mand 2.868 3.19 19 27 1 1 91 92 3 3 88 67 3 2 Kangaatsiaq I alt 1.495 1.498 47 33 3 2 155 17 1 7 86 45 6 3 Kvinde 731 725 44 32 6 4 75 46 1 6 52 29 7 4 Mand 764 774 3 1 - - 8 61 1 8 34 16 4 2 Aasiaat I alt 3.453 3.45 32 45 1 1 186 274 5 8 28 226 6 7 Kvinde 1.628 1.625 28 38 2 2 1 133 6 8 97 111 6 7 Mand 1.826 1.825 4 7 - - 86 141 5 8 111 115 6 6 Qasigiannguit I alt 1.543 1.59 3 28 2 2 1 13 1 1 1 - - - Kvinde 722 712 24 2 3 3 6 6 1 1 1 - - - Mand 821 797 6 8 1 1 4 7 1 - - - - Ilulissat I alt 4.646 4.636 88 83 2 2 81 65 2 1 185 16 4 3 Kvinde 2.216 2.212 71 68 3 3 43 34 2 2 78 73 4 3 Mand 2.43 2.424 17 15 1 1 38 31 2 1 17 87 4 4 Qeqertarsuaq I alt 1.53 1.54 18 9 2 1 13 24 1 2 17 13 2 1 Kvinde 52 58 16 9 3 2 4 13 1 3 9 5 2 1 Mand 552 546 2 - - 9 11 2 2 8 8 1 1 Uummannaq I alt 2.773 2.746 58 56 2 2 161 157 6 6 212 21 8 7 Kvinde 1.295 1.281 52 53 4 4 96 88 7 7 114 19 9 9 Mand 1.478 1.465 6 3 - - 65 69 4 5 98 92 7 6 Upernavik I alt 2.893 2.885 82 67 3 2 17 48 1 2 9 18-1 Kvinde 1.323 1.319 76 6 6 5 8 23 1 2 3 11-1 Mand 1.57 1.566 6 7 - - 9 25 1 2 6 7 - - Qaanaaq I alt 861 87 2 14 2 2 61 33 7 4 26 28 3 3 Kvinde 43 49 2 14 5 3 35 19 9 5 18 17 4 4 Mand 458 461 - - - 26 14 6 3 8 11 2 2 Ammassalik I alt 2.912 2.919 44 38 2 1 19 116 7 4 531 456 18 16 Kvinde 1.394 1.44 34 3 2 2 82 53 6 4 253 217 18 15 Mand 1.518 1.516 1 8 1 1 18 63 7 4 278 239 18 16 Illoqqortoormiut I alt 555 55 22 6 4 1 12 1 2 2 - - - - Kvinde 267 264 16 5 6 2 3 7 1 3 - - - - Mand 288 286 6 1 2-9 3 3 1 - - - - Anm.: Jf. anmærkninger til tabel 9 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 13
Tabel 11 Pensionister opgjort på pensionstype, kommune og køn sammenholdt med befolkningen 1999-2 Befolkning Førtidspension Andel af bef. Alderspension Andel af bef. Pensionister i alt Andel af bef. (pct.) (pct.) (pct.) Kommune Køn 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 Hele landet I alt 55.217 55.529 2.32 2.329 4 4 3.82 3.71 7 7 6.14 6.3 11 11 Kvinde 25.877 26.6 1.15 1.147 4 4 2. 1.942 8 7 3.15 3.89 12 12 Mand 29.34 29.523 1.17 1.182 4 4 1.82 1.759 6 6 2.99 2.941 1 1 Nanortalik I alt 2.566 2.54 265 254 1 1 217 29 8 8 482 463 19 18 Kvinde 1.211 1.196 141 139 12 12 117 19 1 9 258 248 21 21 Mand 1.355 1.344 124 115 9 9 1 1 7 7 224 215 17 16 Qaqortoq I alt 3.449 3.41 135 141 4 4 267 252 8 7 42 393 12 12 Kvinde 1.622 1.67 69 69 4 4 142 136 9 8 211 25 13 13 Mand 1.827 1.83 66 72 4 4 125 116 7 6 191 188 1 1 Narsaq I alt 2.85 2.77 111 12 5 5 27 192 1 9 318 294 15 14 Kvinde 983 975 56 53 6 5 15 1 11 1 161 153 16 16 Mand 1.12 1.13 55 49 5 4 12 92 9 8 157 141 14 13 Paamiut I alt 2.98 2.82 129 125 6 6 225 218 11 1 354 343 17 16 Kvinde 1.1 989 66 61 7 6 129 127 13 13 195 188 19 19 Mand 1.97 1.94 63 64 6 6 96 91 9 8 159 155 15 14 Nuuk I alt 13.72 13.94 47 43 3 3 59 582 4 4 997 1.12 7 7 Kvinde 6.35 6.464 25 26 3 3 32 314 5 5 525 52 8 8 Mand 7.353 7.476 22 224 3 3 27 268 4 4 472 492 6 7 Maniitsoq I alt 3.758 3.735 162 178 4 5 333 322 9 9 495 5 13 13 Kvinde 1.721 1.78 66 72 4 4 182 178 11 1 248 25 14 15 Mand 2.37 2.28 96 16 5 5 151 144 7 7 247 25 12 12 Sisimiut I alt 5.378 5.633 195 185 4 3 398 392 7 7 593 577 11 1 Kvinde 2.511 2.614 93 92 4 4 28 28 8 8 31 3 12 11 Mand 2.868 3.19 12 93 4 3 19 184 7 6 292 277 1 9 Kangaatsiaq I alt 1.495 1.498 76 87 5 6 18 15 7 7 184 192 12 13 Kvinde 731 725 37 41 5 6 51 53 7 7 88 94 12 13 Mand 764 774 39 46 5 6 57 52 7 7 96 98 13 13 Aasiaat I alt 3.453 3.45 172 171 5 5 328 33 9 9 5 474 14 14 Kvinde 1.628 1.625 85 82 5 5 182 165 11 1 267 247 16 15 Mand 1.826 1.825 87 89 5 5 146 138 8 8 233 227 13 12 Qasigiannguit I alt 1.543 1.59 62 6 4 4 14 135 9 9 22 195 13 13 Kvinde 722 712 28 24 4 3 66 66 9 9 94 9 13 13 Mand 821 797 34 36 4 5 74 69 9 9 18 15 13 13 Ilulissat I alt 4.646 4.636 21 21 4 5 352 351 8 8 553 561 12 12 Kvinde 2.216 2.212 19 114 5 5 191 189 9 9 3 33 14 14 Mand 2.43 2.424 92 96 4 4 161 162 7 7 253 258 1 11 Qeqertarsuaq I alt 1.53 1.54 - - - - - - - - - - Kvinde 52 58. Mand 552 546 Uummnnaq I alt 2.773 2.746 95 88 3 3 214 22 8 7 39 29 11 11 Kvinde 1.295 1.281 47 44 4 3 95 95 7 7 142 139 11 11 Mand 1.478 1.465 48 44 3 3 119 17 8 7 167 151 11 1 Upernavik I alt 2.893 2.885 93 18 3 4 174 184 6 6 267 292 9 1 Kvinde 1.323 1.319 55 6 4 5 82 81 6 6 137 141 1 11 Mand 1.57 1.566 38 48 2 3 92 13 6 7 13 151 8 1 Qaanaaq I alt 861 87 32 31 4 4 76 73 9 8 18 14 13 12 Kvinde 43 49 12 13 3 3 4 38 1 9 52 51 13 12 Mand 458 461 2 18 4 4 36 35 8 8 56 53 12 12 Ammassalik I alt 2.912 2.919 181 163 6 6 184 17 6 6 365 333 13 11 Kvinde 1.394 1.44 85 78 6 6 87 78 6 6 172 156 12 11 Mand 1.518 1.516 96 85 6 6 97 92 6 6 193 177 13 12 Illoqqortoormiut I alt 555 55 34 25 6 5 26 25 5 5 6 5 11 9 Kvinde 267 264 15 1 6 4 13 14 5 5 28 24 11 9 Mand 288 286 19 15 7 5 13 11 5 4 32 26 11 9 Anm: Jf. anmærkninger til tabel 9 Side 14 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
Figur 13 Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 12 1 8 6 4 2 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Figur 14 Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Kommune Figur 15 Modtagere af trangsvurderet hjælp 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 3 25 2 15 1 5 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 15
Figur 16 Modtagere af barselsdagpenge m.v. 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Figur 17 Modtagere af engangshjælp 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 12 1 8 6 4 2 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Figur 18 Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Side 16 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
Figur 19 Modtagere af førtidspension 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 12 1 8 6 4 2 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 Figur 2 Modtagere af alderspension 1999-2 andel af den samlede befolkning i pct. Pct. 1999 2 12 1 8 6 4 2 Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 En høj andel af befolkningen modtager trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp er den sociale ydelse, som flest personer har modtaget i 1999 og 2. Den højeste andel af befolkningen, som har modtaget trangsvurderet hjælp, er i Paamiut- (26 pct. i 1999 og 22 pct. i 2), Kangaatsiaq- (25 pct. i både 1999 og 2) og Qaanaaq Kommune (27 pct. i 1999 og 22 pct. i 2) jf. tabel 9 og figur 15. Det bør tilføjes, at i flere kommuner er befolkningen relativ lille som i eksempelvis Qaanaaq Kommune, og et forholdsvis lille antal mennesker kan derfor få stor betydning for procentandelen Det varierer fra ydelse til ydelse hvilke af kommunerne, der har de største andele af modtagere. Mens det for takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed er Quasigiannguit- og Illulissat Kommune, der har en højeste andel modtagere, er det for takstmæssig hjælp ved sygdom/ ulykke Illulissat- og Qaanaaq Kommune i både 1999 og 2, jf. tabel 9 og figur 13 og 14. For nogle af ydelserne varierer det også fra 1999 til 2, hvilke kommuner der har den højeste procentandel af modtagere. For engangshjælp er det eksempelvis Kangaatsiaq Kommune, som har den højeste andel af modtagere i 1999, mens det i 2 er Aasiaat Kommune. For udvidet behovsvurderet hjælp er det derimod i både 1999 og 2 Ammassalik Kommune, jf. tabel 9 og figur 17 og 18. Af figur 19 fremgår det, at det er Nanortalik Kommune, som har den højeste andel af førtidspensionister. Andelen af førtidspensionister udgør i denne kommune 1 pct. af den samlede befolkning i både 1999 og 2. For alderspensionister er det Paamiut kommune, som har den højeste andel af modtagere, 11 pct. modtog alderspension i 1999 og 1 pct. i 2. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 17
Tabel 12 illustrerer antallet af personer, som har modtaget flere forskellige ydelser på samme tid. Af de udvalgte kombinationsmuligheder er der flest personer, der har modtaget trangsvurderet hjælp og engangshjælp. Således var der 1.66 pers. i 1999 og i 1.579 pers. i 2, der modtog denne kombination af ydelser. Antallet af personer der modtog trangsvurderet hjælp og udvidet behovsvurderet hjælp var også højt, 1.67 i 1999 og 1.452 i 2. Tabel 12 Ydelseskombinationer 1999-2 Takst. hj. Takst. hj. - Baselsdagpengvurderet Udvidet behovs- Arbejdsl. sygdom/ulykke hjælp Engangs-hjælp Ydelsestype 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 1999 2 Takstmæssig hjælp - arbejdsløshed.. 864 837 16 94 291 277 26 259 Takstmæssig hjælp - sygdom/ulykke 864 837.. 14 95 29 185 179 23 Trangsvurderet hjælp 1247 1182 726 736 421 379 167 1452 166 1579 Udvidet behovsvurderet hjælp 291 277 29 185 118 85.. 565 474 Engangshjælp 26 259 179 23 82 94 565 474.. Side 18 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
4. Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed Nedenfor følger en kort gennemgang af berettigelses- og lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i nærværende publikation. De nedenstående beskrevne kriterier for modtagelse af sociale ydelser var gældende i de år publikationen dækker dvs. 1999-2. Pr. 1/1-22 er der for enkelte ydelser blevet indført nye love, som imidlertid ikke har betydning for indholdet i denne publikation. For yderlige oplysninger henvises der til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds hjemmeside www.isp.gl, hvor der forefindes en liste over gældende lov på det sociale område, og hvor der er mulighed for at downloade forordninger, bekendtgørelser m.v. De nyeste forordninger, bekendtgørelser m.v. kan endvidere ses på Hjemmestyrets hjemmeside www.gh.gl, som bliver opdateret løbende. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 11 af 1. oktober 1982 om takstmæssig hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Retten til takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed opnås ved 13 ugers beskæftigelse som lønmodtager i mindst 18 timer og ved medlemsskab af SIK. Alle tre betingelser skal være opfyldt. Takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke Takstmæssig hjælp under arbejdsløshed ydes fra 1. arbejdsløshedsdag. Takstmæssig hjælp kan ydes i 13 uger i alt inden for 12 på hinanden følgende måneder. Takstmæssig hjælp udbetales som fast timetakst på 5 pct. eller 6 pct. af mindstelønnen for en ufaglært efter gældende overenskomst mellem SIK og Landsstyret. Timetallet for hvilket der udbetales takstmæssig hjælp udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 4 timer om ugen. Takstmæssig hjælp er skattefri. Takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke ydes efter Landstingsforordningen nr. 11 af 1. oktober 1982 om takstmæssig hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Retten til takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke opnås ved 13 ugers beskæftigelse som lønmodtager i mindst 18 timer og ved medlemskab af SIK. Alle tre betingelser skal være opfyldt. Takstmæssig hjælp under sygdom ydes fra 3. sygedag. Takstmæssig hjælp kan ydes i 13 uger i alt inden for 12 på hinanden følgende måneder. Takstmæssig hjælp udbetales som fast timetakst på 5 pct. eller 6 pct. af mindstelønnen for en ufaglært efter gældende overenskomst mellem SIK og Landsstyret. Timetallet for hvilket der udbetales takstmæssig hjælp udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 4 timer om ugen. Takstmæssig hjælp er skattefri. Trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 1 af 1. oktober 1982 om hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Betingelserne for trangsvurderet hjælp er, at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Udvidet behovsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 1 af 1. oktober 1982 om hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Udvidet behovsvurderet hjælp er mere rummelig hjælp end trangsvurderet hjælp. Hjælpen har til formål at skabe mulighed for, at den pågældende kan klare sig selv og sine forpligtelser, f.eks. i forbindelse med familieforøgelser, dødsfald eller andre sociale begivenheder, som supplement til takstmæssig hjælp eller under barsel. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 19
Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Engangshjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 1 af 1. oktober 1982 om hjælp fra det offentlige med senere ændringer.. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Engangshjælpen skal være en rimelig og nødvendig engangsudgift, som vil være af væsentlig betydning for vedkommendes evne til fremover at være selvforsørgende. Betingelserne for at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt, dvs. at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Barselsdagpenge m.v. ydes efter Landstingsforordningen nr. 13 af 1. oktober 1982 om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption med senere ændringer. Retten til dagpenge indtræder ved dokumentation for indtægtstab som følge af orloven og nedsættes eller bortfalder i det omfang, orlovshaveren er berettiget til at modtage løn under orloven. Barselsdagpengesatsen svarer til mindstelønnen for en ufaglært arbejder, der er fyldt 18 år, i henhold til overenskomsten mellem SIK og Landsstyret. Fra 1. januar 1999-31. december 2 gjaldt følgende: Den gravide havde ret til 2 ugers orlov før forventet fødsel; moderen havde ret til 14 ugers orlov efter fødslen af 1 barn og ret til 18 ugers orlov efter fødslen af 2 eller flere samtidigt fødte børn; faderen havde ret til 2 ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel; forældrene (én af forældrene efter eget valg) havde - efter endt barselsorlov - ret til 6 uger ved fødsel af 1 barn og 1 uger ved fødsel af 2 eller flere samtidigt fødte børn. Fra 1. januar 21 gælder følgende: Den gravide har ret til 2 ugers orlov før forventet fødsel; moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af 1 barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af 2 eller flere samtidigt fødte børn; faderen har ret til 3 ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel; forældrene (én af forældrene efter eget valg) har - efter endt barselsorlov - ret til 6 uger ved fødsel af 1 barn og ret til 1 uger ved fødsel af 2 eller flere samtidigt fødte børn. Førtidspension Førtidspension ydes efter Landstingsforordningen nr. 1 af 3. oktober 1996 om offentlig pension med senere ændringer. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år og er under 63 år (indtil 1. januar 2: under 6 år). Førtidspensionens størrelse afhænger af eventuel anden indkomst, dog udgør førtidspensionen mindst 2 pct. af beløbet for offentlig pension. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på finansloven. Alderspension Alderspension ydes efter Landstingsforordningen nr. 1 af 3. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Alderspension kan tilkendes personer, som er fyldt 63 år (indtil 1. januar 2: 6 år). Størrelsen af alderspensionen afhænger af eventuel anden indkomst. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på finansloven. Side 2 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2
5. Datagrundlag og -behandling Udtræk fra de kommunale IT-systemer Tilgængelige variable Statistikkodning Datamaterialet til socialstatistikken stammer fra de kommunale IT-systemer. Udtrækkene er foretaget med de enkelte kommunernes bemyndigelse af Kimik IT A/S og KIT A/S, der varetager udvikling og drift af de kommunale IT-systemer. Dataudtrækket, socialstatistikregistret m.v. er beskrevet i tilhørende registerskrifter, som er godkendt af Datatilsynet. De vigtigste variable i socialstatistikregistret er: Registrant ID (personnummer), ydelsestype (arts- og kontonummer), hændelsesdato (dag, måned og år) samt ydelsens størrelse (beløb i kr.). Dataudtrækket er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering af datamaterialet. Den autoriserede kontoplan bliver ikke anvendt lige systematisk i alle kommuner 2, hvilket umuliggør direkte dannelse af statistikker på baggrund af kommunernes kontonumre. Dannelsen af socialstatistikregistret sker derfor ved, at der tilknyttes en statistikkode til de enkelte kommuners konto- og artsnumre, fx kode 21 for Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og kode 91 for Førtidspension, grundbeløb. Ulempen ved statistikkodningen er, at den, som udgangspunkt, foretages i henhold til den laveste fællesnævne, hvorfor der ofte vil ske et informationstab, da detaljeringsgraden formindskes. Datavalidering Socialstatistikregistret bliver renset for fejlposteringer og ugyldige personnumre, inden de statistiske opgørelser udarbejdes. Det er kun muligt at korrigere fejlposteringer, der er blevet rettet af kommunerne, dvs. registranter, der har en ydelsessaldi lig med nul, der følger af en udbetaling samt en tilsvarende tilbagebetaling/korrektion. Ugyldige personnumre fjernes ved hjælp af en moduls 11 kontrolprocedure, som er udarbejdet af Indenrigsministeriets CPR kontor, hvorfor registret kun indeholder registranter og observationer, der har tilknyttet et valid personnummer. Note 2) : I henhold til den autoriserede kontoplan kan kommunerne foretager særskilte specifikationer af udgiftssteder (5.-6. ciffer) samt formålsspecifikationer (9.-1. ciffer). Problemerne i forhold til dannelse af statistikker opstår, da der er enkelte kommuner, der endvidere foretager egenhændig udspecificering ved hjælp af de øvrige cifre i kontoplanen. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Side 21