Specialpublikation. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere :1. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Specialpublikation 1:1 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Indholdsfortegnelse 1. Indledning Offentligt finansierede behandlinger Demografisk fordeling af patienterne Patienternes uddannelsesniveau Børn og unge i misbrugshusstande Sammenfatning Datagrundlag og metode Demografiske fordelinger Socio-økonomiske analyser Tabelsamling Figur 1 Antal patienter samt børn og unge i deres husstande, fordelt på kommuner, Børn og unge Patienter Nan Qaq Nar Paa Nuuk Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 1

2 1. Indledning Fokus på offentligt finansierede behandlinger Datamaterialet indeholder ikke: Selvbetalere behandlinger i udlandet og personer der aldrig har været i behandling I denne publikation fokuseres der på behandling af misbrugere på Qaqiffik i Nuuk og Ilulissat. Datamaterialet begrænser sig til de offentligt finansierede behandlinger i perioden fra 1995 til Personsammensætningen i datamaterialet udgør ikke en repræsentativ andel af misbrugerne, hvilket bl.a. skyldes, at: Selvbetalere ikke er medtaget, dvs. behandlinger der er finansieret af misbrugeren selv eller af vedkommendes arbejdsplads Der kun er indsamlet data fra Qaqiffik i Grønland, hvorfor eventuelle behandlinger i udlandet der i blandt Danmark ikke er inkluderet i datamaterialet Datamaterialet omhandler behandling af alkoholmisbrugere, hvorfor de misbrugere, der aldrig har været i behandling, ikke indgår i materialet Figur 2 illustrerer datamaterialets begrænsninger Figur 2 Illustration af undersøgelsens population Behandlet på Qaqiffik: Offentlig finansieret 1. AFHOLDSFOLK 2. ALKOHOL-BRUGERE A. Har aldrig været i behandling 3.ALKOHOL- MISBRUGERE B. Behandlet andet sted C. Behandlet på Qaqiffik: Selvbetaler D. Behandlet på Qaqiffik: Offentlig finansieret Anm.: Figurens proportioner udtrykker ikke det reelle størrelsesforhold mellem delmængderne. Statistikker om delmængde 3D i figur 2 Datagrundlaget beskrevet i afsnit 7 Nærværende publikation indeholder en række deskriptive statistikker, dvs. beskrivelser af gruppen af personer som har fået en behandling på Qaqiffik finansieret af det offentlige. Statistikker om denne gruppe (delmængde 3D) kan ikke umiddelbart anvendes til generaliseringer vedrørende hele gruppen af misbrugere (delmængde 3). Sundhedsdirektoratet ved forebyggelsesafdelingen, Paarisa, har bidraget økonomisk til statistikkens opstart, mens Qaqiffik/Frederiksberg Centeret har deltaget som dataleverandør, og har været behjælpelig i forhold til afklaring af tvivlsspørgsmål m.v. Statistikken er udarbejdet som en del af socialstatistikken, og vil fremover blive publiceret i serien Socialstatistik. Nærværende publikation udgives som en Specialpublikation, da den i tillæg til de deskriptive statistikker indeholder en række metodiske overvejelser og vurderinger af mulighederne for fremstilling af personorienterede registeranalyser inden for alkoholområdet. Yderlig beskrivelse af de metodiske overvejelser og publikationens datagrundlaget forefindes i afsnit 7. Datagrundlag og metode. Note 1): Qaqiffik/Frederiksberg Centeret i Nuuk blev etableret august 1995, mens institutionen i Ilulissat først var i drift fra november Side 2 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere

3 2. Offentligt finansierede behandlinger 5 pct. flere behandlinger i 99 i forhold til 96 Figur 3 Fra til 1999 er antallet af årlige offentligt finansierede behandlinger på Qaqiffik steget fra 96 til 144. Opgjort på primær- og vikingbehandlinger 3 har udviklingen været den, at antallet af primærbehandlinger er steget fra 92 til 121, mens antallet af vikingbehandlinger er steget fra 4 til 23 årlige behandlinger. Fuldførte og afbrudte behandlinger, Fuldførte primærbehandlinger Fuldførte efterbehandlinger Afbrudte primærbehandlinger Afbrudte efterbehandlinger Naturlig stigning i antallet vikingbehandlinger Decentralisering af behandlingerne har haft positiv effekt 82,5 pct. af alle behandlinger fuldføres Stigningen i antallet af vikingbehandlinger kan forklares ved, at behandlingsformen er målrettet personer, der i forvejen har gennemført en primærbehandling, hvilket betyder, at målgruppen er blevet større, efterhånden som flere har gennemført en primærbehandling. Etableringen af en behandlingsinstitution i Ilulissat i 1998 har haft en mærkbar betydning for behandlingsmønstret, som i perioden derefter har været kendetegnet ved en markant stigning i antallet af patienter fra Region Disko og Region Nord. 4 I løbet af de første 3 år ( ) modtog i alt 97 personer fra de to regioner behandling på Qaqiffik i Nuuk, men på blot ét år (1999) har Qaqiffik i Ilulissat haft 68 personer fra disse regioner i behandling. Decentraliseringen har således haft en umiddelbar positiv indvirkning på antallet af misbrugere, der er kommet i behandling fra Region Disko og Region Nord. 5 Ikke alle behandlinger fuldføres, da en mindre andel af patienterne afbryder behandlingsforløbet eller bortvises fra behandlingsinstitutionen. I gennemsnit fuldføres 82,5 pct. af de påbegyndte behandlinger. Andelen af gennemførte behandlinger har dog varieret fra år til år; i 1996 blev 8,2 pct. af behandlingerne fuldført, mens den tilsvarende andel i 1999 var på 89,6 pct. Andelen af fuldførte og afbrudte behandlinger fremgår af tabel 1. Note 2): Udviklingen over tid tager udgangspunkt i 1996, da det er Qaqiffiks første hele driftsår. Note 3): En primærbehandling er et 6 ugers behandlingsforløb, mens en vikingbehandling er en opfølgende behandling over 3 uger. Note 4): I publikationen anvendes Grønlands Statistiks standard regionsopdeling, jf. afsnit 7. Datagrundlag og metode. Note 5): Det skal bemærkes, at kommunerne i de to regioner ikke har fået et øget økonomisk incitament til at bevilge behandlinger efter åbningen af Qaqiffik i Ilulissat. Kommunernes udgifter til én enkelt behandling er uforandret; besparelsen i form af faldende transportudgifter tilgår Hjemmestyret, da sundhedsvæsnet dækker patienternes transportudgifter. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 3

4 Tabel 1 Behandlinger fordelt efter type, sted og forløb (i pct.), I alt Primærbehandlinger i alt deraf fuldførte 81,8 74,3 79,3 84,7 75, 89,3 Qaqiffik i Nuuk 7,9 74,3 79,3 84,7 72,4 47,9 Qaqiffik i Ilulissat 1,9... 2,6 41,3 - deraf afbrudte 18,2 25,7,7 15,3 25, 1,7 Qaqiffik i Nuuk 16,8 25,7,7 15,3 23,3 6,6 Qaqiffik i Ilulissat 1,4... 1,7 4,1 Vikingbehandlinger i alt deraf fuldførte 9, , 91,3 Qaqiffik i Nuuk 58, , 34,8 Qaqiffik i Ilulissat 32,6... 1, 56,5 - deraf afbrudte 9, , 8,7 Qaqiffik i Nuuk 4, , - Qaqiffik i Ilulissat 4, ,7 Behandlinger i alt deraf fuldførte 82,5 75, 8,2 85,3 75,4 89,6 Qaqiffik i Nuuk 69,9 75, 8,2 85,3 72,2 45,8 Qaqiffik i Ilulissat 12,6... 3,2 43,8 - deraf afbrudte 17,5 25, 19,8 14,7 24,6 1,4 Qaqiffik i Nuuk 15,8 25, 19,8 14,7 23, 5,6 Qaqiffik i Ilulissat 1,7... 1,6 4,9 3. pct. har været i mere end én primærbehandling Det er forholdsvis få personer, som påbegynder mere end én primærbehandling; kun 3 pct. af patienterne (14 personer) har været i mere end én primærbehandling i perioden fra 1995 til I forhold til afbrudte og gennemførte primærbehandlinger er fordelingen af gengangere den, at: 3 personer har afbrudt to primærbehandlinger 3 personer har henholdsvis afbrudt én primærbehandling samt fuldført én primærbehandling 8 personer har fuldført to primærbehandlinger 3. Demografisk fordeling af patienterne Gennemsnitsalderen er 4 år Langt hovedparten af patienterne er i den erhvervsaktive alder; 6 således er 474 patienter ud af det samlede antal på 482 mellem 18 og 59 år, svarende til 98 pct. af patienterne. Patienternes aldersfordeling fremgår af figur 4, hvoraf det også fremgår at gennemsnitsalderen for patienterne er 4 år. Figur 4 Patienter fordelt på alder, Antal Gennemsnitsalder: 4 år Alder Note 6) : Den erhvervsaktive alder er defineret som 18 til 59 år. Det skal bemærkes, at dette ikke er lig med de erhvervsaktive eller den potentielle arbejdsstyrke, da personer i den erhvervsaktive alder også kan være studerende, førtidspensionister m.v. Side 4 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere

5 Aldersfordelingen afspejler ikke sammensætningen af den voksne del af befolkning i perioden De til 29-årige udgør 6,6 pct. af samtlige patienter, hvilket er en del lavere end de øvrige aldersgrupper inden for den erhvervsaktive alder: De 3 til 39-årige udgør 44,6 pct. af alle patienter, de 4 til 49-årige udgør 35,3 pct., og de 5 til 59-årige 11,6 pct. De til 29-årige er således underrepræsenteret med omtrent 16 procentpoint, mens de 3-39-årige og 4-49-årige er overrepræsenteret med henholdsvis 13 og 15 procentpoint, hvilket fremgår af figur 5. Figur 5 Patienter og befolkningen på år og derover (i pct.), Patienter Befolkningen på år og der over år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 1 pct. af patienterne er bosiddende i en bygd Datamaterialet kan ikke sige noget om, hvorvidt alkoholmisbruget er mere omfattende i byerne i forhold til bygderne eller omvendt. Det fremgår af figur 6, at bygdebefolkningen udgør under 1 pct. af de patienter, der har fået deres behandling finansieret af det offentlige. Denne fordeling skal ses i lyset af, at 17,4 pct. af befolkningen var bosiddende i en bygd i perioden Hvis alkoholmisbrug relativt set er mere omfattende i bygderne i forhold til byerne, da skulle man forvente en overrepræsentation af patienter fra bygder, dvs. at over 17,4 pct. af patienterne burde være fra en bygd. Differencen, mellem befolkningsandelen og patientandelen på 7,6 procentpoint betyder ikke, at det kan konkluderes, at alkoholmisbrug er mindre udbredt i bygderne. Afvigelsen kan fx skyldes, at: Behandlingstilbudene ikke gives eller kendes i bygderne i samme omfang som i byerne, og/eller Kulturelle forskelle mellem bygde- og bybefolkningen i form af at bygdebefolkningen er mindre tilbøjelig til at anmode om hjælp fra det offentlige eller tage imod tilbud om behandling og/eller De geografiske afstande til kommunens socialforvaltning såvel som behandlingsinstitutionerne kan være en strukturel hindring. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 5

6 Figur 6 Patienter og hele befolkningen, fordelt på bosted (i pct.), ,4 81,1 Patienter Hele landet ,4 9,8 1,9 1,5 By Bygd Andet Regionale afvigelser i forhold til patienternes by/bygd fordeling Tabel 2 5,5 pct. af patienterne fra Region Midt er bosiddende i en bygd, mens den tilsvarende andel for de øvrige regioner er på mellem 11,6 og 15,1 pct. Det mest bemærkelsesværdige er Region Nord & Øst, hvor personer fra bygder kun udgør 13,2 pct. af regionens patienter, hvilket skal sammenholdes med at bygdebefolkningen udgør 45,3 pct. af regionens indbyggere, dvs. en forskel på hele 32 procentpoint. For de øvrige regioners vedkommende er den tilsvarende afvigelse blot på mellem 1,6 og 6,2 procentpoint. Fordelingen mellem patienter og regionernes befolkningssammensætning fremgår af tabel 2. Patienter fordelt på køn, by/bygd og region Patienter I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt ,5 53,5 1 46,9 53,1 Region Syd ,8 46,2 1 46,5 53,5 - By ,9 5,5 34,4 76,5 36,4 4, - Bygd ,1 3,2 11,8 21,2 9,7 11,5 - Andet ,3,4 1,9 Region Midt ,5 51,5 1 46,6 53,4 - By ,5 47, 47,5 92,9 43,3 49,6 - Bygd ,5 1,5 4, 7,1 3,3 3,8 - Andet......,., Region Disko ,6 55,4 1 47,6 52,4 - By ,4 39,3 49,1 85,8 4,8 45, - Bygd ,6 5,4 6,3 14,2 6,7 7,4 - Andet Region Nord & Øst ,4 67,6 1 47, 53, - By ,8 29,4 57,4 54,7 25,8 28,9 - Bygd ,2 2,9 1,3 45,3 21,2 24,1 - Andet Unden for reg. / Uoplyst ,6 44,4... I pct. Hele landet I pct. 53,5 pct. af patienterne er mænd Mandlige og kvindelige patienter udgør henholdsvis 53,5 pct. og 46,5 pct. af samtlige patienter, hvilket stort set svarer til kønsfordelingen af hele befolkningen. I Region Nord & Øst udgør mændene 53 pct. af befolkningen, mens de mandlige patienter udgør 67,6 pct. af regionens patienter, dvs. en mandlig overrepræsentation blandt patienterne på 14,6 procentpoint. Kønsfordelingen blandt yderdistrikternes patienter skal sammenholdes med, at mændene er underrepræsenteret i Region Syd og i Region Midt med henholdsvis 7,3 og 1,9 procentpoint, mens de er overrepræsenteret i Region Disko med 3 procentpoint. Side 6 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere

7 4. Patienternes uddannelsesniveau 69 pct. af patienterne har ingen erhvervsuddannelse Manglende kompetencegivende erhvervsuddannelse skaber forøget risiko for permanent eller hyppige tilbagevendende perioder med arbejdsløshed, hvilket kan medføre lavt indkomstniveau, fravær af socialt netværk, faldende selvværd osv. Der er ikke tale om en deterministisk relation mellem uddannelsesbaggrund og graden af sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer, som et individ kan trække på i forbindelse med personlige og/eller sociale kriser. Det centrale er, at individer med længerevarende uddannelser har en forøget sandsynlighed for at være i besiddelse af ressourcer, som kan bringe dem ud af sådanne kriser. 7 Det fremgår af tabel 3, at hovedparten af patienterne (68,9 pct.) aldrig har gennemført en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Tabel 3 Patienter fordelt på uddannelsesbaggrund og køn, I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt ,5 53,5 Ingen erhvervsuddannelse ,9 34,6 34,2 Faglig grunduddannelse ,5 5,4 9,1 Mellemuddannelse ,8 4,6 7,3 Videregående uddannelse 2 1 1,4,2,2 Uoplyst ,4 1,7 2,7 Anm.: Patienter, der er født i Grønland og som ikke forefindes i Grønlands Statistiks uddannelsesregister, der dækker årene fra 1975 til 1998, er anført under Ingen erhvervsuddannelse. Patienter, der er født uden for Grønland, og som ikke findes i uddannelsesregistret, er anført under Uoplyst. I pct. Tabel 3 skaber ikke basis for at konkludere, at alkoholmisbrug er mest udbredt blandt de lavest uddannede (jf. de begrænsninger, der er illustreret i figur 2); fordelingen peger dog i retning af, at det primært er ressource svage misbrugere, som kommunerne bevilger et behandlingsforløb. Indenfor rammerne af denne publikation, er det ikke muligt at afklare, hvorvidt dette fx hænger sammen med, at de lavt uddannede hyppigere er i kontakt med de sociale myndigheder, eller om det skyldes en bevidst socialpolitisk indsats i forhold til denne gruppe. 5. Børn og unge i misbrugshusstande Alkoholmisbrug en social begivenhed Alkoholmisbrug er en social begivenhed, der har konsekvenser for misbrugerens sociale nærmiljø, hvilket først og fremmest vil sige personer, der bor sammen med misbrugeren. En række undersøgelser har påvist en forøget marginaliseringsrisiko blandt børn og unge, som er opvokset i et misbrugsmiljø. 8 Den negative sociale arv, som kan følge af disse opvækstforhold, nødvendiggør en socialpolitisk bevidsthed omkring samfundets ansvar for at sikre at disse børn og unge ikke reproducere misbrugsmønstrene. I det følgende fokuseres der på denne gruppe af risikobørn. Note 7): Den ulige risikofordeling ses i form af at sociale problemer (arbejdsløshed, stof-/alkoholmisbrug, omsorgssvigt osv.) tendere til at koncentrere sig omkring de samme samfundsgrupper. Jf. Socialforskningsinstituttet 92:12; De socialt udstødte Note 8): Det skal bemærkes, at disse primært har fokuseret på relationerne mellem forældres misbrug og deres børns misbrugsvaner. For en oversigt over disse undersøgelser henvises der til Socialforskningsinstituttet 99:9; Social arv. Det er i øjeblikket ikke muligt vha. Grønlands Statistiks registre, at foretage analyser af sammenhænge mellem forældrenes misbrugsvaner og børnenes fremtidige forhold til rusmidler. Børn og unge afsnittet baseres således på data på husstandsniveau. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 7

8 Figur 7 Børn og unge i patienternes husstande, fordelt på aldersinterval og år år 4-6 år 7-9 år 1-12 år år år Anm.: I de tilfælde, hvor to eller flere patienter har været en del af samme husstand, er husstandens børn og unge kun talt med én gang. Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er tale om, at barnet/den unge er i familie med patienten, men blot at de bor i samme husstand. Børn og unge er defineret som personer under 18 år. 147 børn og unge i patienternes husstande i 1999 Figur 8 Det fremgår af figur 7, at alkoholmisbrug påvirker et stort antal børn og unges dagligdag. I 1996 var antallet af børn, der var bosiddende i samme husstand som en patient, på 95. I årene derefter steg antallet af børn og unge til henholdsvis 142 (1997), 152 (1998), samt 147 (1999), hvilket er en naturlig konsekvens af stigningen i antallet af patienter i løbet af samme periode. Fordelingen af børn og unge på aldersintervaller viser, at hovedparten er under 1 år. Antal børn og unge i misbrugshusstande for hver 1. patient, fordelt på kommuner Nan Qaq Nar Paa Nuuk Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Grl Anm.: Jf. anmærkningen til figur børn og unge for hver 1. misbruger Figur 8 viser, at for Grønland som helhed er følgevirkningen af 1 patienters alkoholmisbrug, at 12 børn og unge lever i en husstand med alkoholmisbrug. Der er betydelige kommunale forskelle i udbredelsen af alkoholmisbrug i husstande med børn og unge. Værst forholder det sig i Qaanaaq Kommune og Sisimiut Kommune, hvor raten begge steder er på 19 børn og unge per 1 misbrugere, mens raten i Qasigiannguit Kommune og Upernavik Kommune er på 3 børn og unge for hver 1. misbruger. Side 8 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere

9 Figur 9 Patienter, børn og unge og hele befolkningen opgjort på kommuner (i pct.) Andelen af personer i alt, der har boet med en patient Andelen af børn og unge, der har boet med en patient Patienternes andel af befolkningen på over 17 år Nan Qaq Nar Paa Nuuk Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Total Anm.: Jf. anmærkningen til figur 7. Mindst 3,2 pct. af alle børn og unge lever i en husstand med alkoholmisbrug Andelen er større; skjulte misbrugshusstande er ikke inkluderet Figur 9 viser, at i perioden fra 1995 til 1999 levede 3,2 pct. af alle børn og unge i kortere eller længere tid i en husstand med en alkoholmisbruger. De kommunale udsving er forholdsvis store. I Qaqortoq Kommune er det således 8,3 pct. af kommunens børn og unge, der har været bosiddende med en alkoholmisbruger i løbet af , mens det i Maniitsoq, Ilulissat, Qaanaaq og Illoqqortoormiut Kommune er henholdsvis 5,9 pct., 6,7 pct., 6 pct. og 6,5 pct. Andelen af børn og unge, som lever i misbrugshusstande, er større end disse tal udtrykker. Figur 9 indeholder kun de børn og unge, der har boet sammen med en misbruger, som har fået en alkoholbehandling finansieret af de sociale myndigheder. Hvilket vil sige, der mangler de børn og unge, som er bosiddende med alkoholmisbrugere, der tilhører delmængderne 3A, 3B og 3C i figur 2. Endvidere betyder denne begrænsning, at afvigelserne mellem kommunerne ikke nødvendigvis afspejler de reelle forskelle, da der meget vel kan være tale om, at socialpolitiske tiltag i de enkelte kommuner påvirker tallene, hvilket nedenstående eksempel anskueliggør. Eksempel på beregning af børn og unge i misbrugshusstande Hvis vi forudsætter, at: 1. misbrugerne i de enkelte kommuner uanset hvilken delmængde de tilhører kommer fra husstande med gennemsnitligt set lige mange børn og unge. 2. Upernavik Kommune kun har finansieret en behandling for 5 pct. af kommunens misbrugere dvs. delmængde 3A+3B+3C udgør 95 pct. af kommunens alkoholmisbrugere. 3. Uummannaq Kommune har ydet hjælp til 8 pct. af kommunens misbrugere dvs. den ukendte gruppe af misbrugere, 3A til 3C, udgør pct. Resultatet vil da være, at 5,5 pct. af alle børn og unge i Upernavik har boet i en husstand med en alkoholmisbruger, mens den tilsvarende andel for Uummannaq Kommune vil være 3,7 pct. På baggrund af det tilgængelige data (delmængde 3D) er andelen for Upernavik Kommune,3 pct. og for Ummannaq Kommune 2,9 pct., jf. figur 9. Eksemplet er fuldstændig teoretisk, men viser to meget væsentlige ting: Andelen af børn og unge, som vokser op med misbrugsproblemet er med stor sandsynlighed større end angivet i figuren. De kommunale afvigelser kan skyldes forskelle mellem kommunernes socialpolitiske tiltag. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 9

10 6. Sammenfatning Publikationen har beskrevet hvad men ikke hvorfor og hvordan Viden om en delmængde af alkoholmisbrugerne Hovedkonklusioner Alle behandlinger Primærbehandlinger Vikingbehandlinger Fuldførte behandlinger Gengangere Alder I de fem foregående afsnit er de offentligt finansierede behandlinger fra 1995 til 1999 på Qaqiffik i Nuuk og Ilulissat blevet beskrevet. Disse statistikker siger noget om, hvad der kendetegner patienterne, behandlingsforløbene, udviklingen over tid m.v. mens det kun har været muligt, at påpege mulige forklaringer på, hvorfor patienterne har denne sammensætning, hvorfor nogen kommer i behandling og andre ikke osv. Der mangler en del data førend, man kan besvare hvorfor og hvordan spørgsmål i forhold til sammensætningen, udbredelsen og omfanget af alkoholmisbrug i Grønland, samt evaluere de grønlandske sundheds- og socialmyndigheders interventionsindsats overfor alkoholmisbrugerne og deres nærmiljøer. De deskriptive statistikker kan således anvendes som et delelement i en overordnet vurdering af indsatsen, som det offentlige finansierer og som Qaqiffik leverer i forhold til gruppen af misbrugere, der har haft kontakt med de sociale myndigheder. 9 Endvidere danner datamaterialet også grundlag for en mere nuanceret viden om en delmængde af alkoholmisbrugerne, dvs. dem der har fået en behandling bevilget af de sociale myndigheder (jf. figur 2; delmængde 3D). De offentligt finansierede behandlinger i perioden fra 1995 til 1999 har, som beskrevet i de foregående afsnit, været kendetegnet ved, at: der i 1999 blev påbegyndt 5 pct. flere behandlinger sammenlignet med 1996 hvilket bl.a. skyldes en stigning i antallet af normerede pladser pga. etableringen af behandlingsinstitutionen i Ilulissat, samt en stigning i antallet af vikingbehandlinger antallet af primærbehandlinger fra 1996 til 1999 steg fra 92 til 121 årlige behandlinger antallet af vikingbehandlinger fra 1996 til 1999 steg fra 4 til 23 årlige behandlinger 82,5 pct. af de påbegyndte behandlinger blev fuldført 3 pct. af patienterne (14 personer) har været i mere end én primærbehandling 98 pct. af patienterne var i den erhvervsaktive alder (ml. 18 og 59 år) opgjort på aldersgrupper var patientfordelingen i årene fra 1995 til 1999: Under år:,2 pct. (1 person) -29 år: 6,6 pct. (32 personer) 3-39 år: 44,6 pct. (215 personer) 4-49 år: 35,3 pct. (17 personer) 5-59 år: 11,6 pct. (56 personer) 6 år +: 1,7 pct. (8 personer) Bosted Køn Uddannelse under 1 pct. af patienterne var fra en bygd mandlige patienter var overrepræsenteret i forhold til befolkningssammensætningen i Region Nord & Øst og i Region Disko med henholdsvis 14,6 og 3 procentpoint, mens de var underrepræsenteret i Region Syd og Region Midt med henholdsvis 7,3 og 1,9 procentpoint. 53,5 pct. af alle patienter var mænd. 69 pct. af patienterne ikke havde nogen kompetencegivende erhvervsuddannelse, 15 pct. havde en faglig grunduddannelse, mens 12 pct. havde en mellem eller videregående uddannelse. De resterende 4 pct. kunne ikke klassificeres ( Uoplyst ). Note 9):Disse oplysninger vil først blive brugbare i evalueringsøjemed, hvis man samtidig har oplysninger om, hvem der kontakter og ikke kontakter socialforvaltningerne for at få hjælp, hvordan kommunernes alkoholpolitiske indsats afspejler misbrugernes behov osv. Dette illustrerer også forskellen mellem en deskriptiv undersøgelse (hvad) og en analytisk tilgang (hvorfor og hvordan); en frugtbar evaluering af indsatsen kræver således, at man både kan besvare hvad, hvorfor og hvordan spørgsmål i relation til alkoholområdet. Side 1 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere

11 Børn og unge voksnes alkoholmisbrug påvirker et stort antal børn og unge (-17 år) 95 børn og unge boede sammen med en patient i 1996; i de efterfølgende tre år ( ) udgjorde antallet henholdsvis 142, 152 og 147. Hovedparten af disse var børn under 1 år. følgevirkningen af 1 patienters alkoholmisbrug er, at 12 børn og unge vokser op i et misbrugsmiljø mindst 3,2 pct. af alle børn og unge i Grønland var i kortere eller længere tid bosiddende med en alkoholmisbruger i løbet af perioden. Den samme minimumsandel var for Qaqortoq Kommune 8,3 pct. og for Maniitsoq, Ilulissat, Qaanaaq og Illoqqortoormiut Kommune, henholdsvis 5,9 pct., 6,7 pct., 6 pct. og 6,5 pct. 7. Datagrundlag og metode Historiske data og opdatering af registret Datamaterialet består af oplysninger om hver enkelt behandling, som kommunerne har finansieret i perioden fra Grønlands Statistik har i samarbejde med Qaqiffik overført de historiske oplysninger til et statistiskregister. Fremover vil de offentligt finansierede behandlinger løbende blive indberettet til Grønlands Statistik, således at statistikregistret opdateres mindst én gang årligt med data på registrantniveau vedrørende: Behandlingstype Primærbehandling, Vikingbehandling eller Familiebehandling Start-/Slutdato Dato for påbegyndelse og afslutning af behandlingen Indkvartering Bosiddende på Qaqiffik eller privat Behandlingsforløb Gennemført, Afbestilt, Bortvist eller Afbrudt Misbrugstype Alkohol, Hash eller Piller o.lign. evt. kombineret med hinanden Hjemkommune Patientens hjemkommune Betaler Kommunen der betaler den pågældende behandling Transportudgifter Hjemmestyrets udgifter til transport Mangler ved de historiske data Det har ikke været muligt at indsamle valide og fyldestgørende historiske oplysninger på individniveau vedrørende familiebehandlinger, misbrugstype og transportudgifter, hvorfor disse oplysninger ikke indgår i publikationen. 7.1 Demografiske fordelinger Regionsopdeling I publikationen anvendes Grønlands Statistiks standardiserede regionsopdeling, der er defineret som: Region Syd Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Ivittuut Region Midt Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut Region Disko Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Aasiaat, Ilulissat og Qeqertarsuaq Region Nord & Øst Nord: Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq Øst: Ammassalik og Illoqqortoormiut Der er enkelte steder i publikationen, hvor det af analytiske grunde har været nødvendigt at opdele Region Nord og Øst i to. Generelt er de to regioner lagt sammen, for at sikre at de enkelte regioner antager statistisk anvendelige størrelser. Demografiske datakilder Publikationen indeholder statistikker, hvor data opdeles efter demografiske forhold. Disse opgørelser baserse på to datakilder: 1. By/bygd- og regionsopgørelser: Her er patienterne opgjort i henhold til de bostedskoder, der kan tilknyttes den enkelte patient ved hjælp af en samkøring med Grønlands Statistiks befolkningsregister. 2. Kommuneopgørelser: Her er anvendt oplysninger fra Qaqiffik vedrørende patienternes hjemkommune, dvs. kommunen som har finansieret behandlingen. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 11

12 I tabel 4 er afvigelsen mellem de to datakilder anskueliggjort. Tabel 4 Forskelle mellem datakilderne illustreret vha. regionsopdelingen Qaqiffik GS-register Afvigelse (+/-) I alt Syd Midt 5 5 Disko Nord & Øst Uden for / uoplyst Anm.: Samkøring med befolkningsregistret er nødvendig for at få tilføjet by/bygd og husstandsoplysninger. Mindre afvigelse mellem datakilderne Differencen mellem de to datakilder gør, at der en lille usikkerhed forbundet med by/bygd opgørelserne. Det skyldes, at befolkningsregistret indeholder personernes bosted den 1. januar i tællingsåret, hvorfor patienter, der har skiftet bosted (kommune) i perioden mellem den 1. januar i tællingsåret og behandlingens startdato, vil være registreret forskelligt i de to registre. 7.2 Socio-økonomiske analyser Socio-økonomiske klassifikationer kan foretages med fokus på det enkelte individ, familier eller husstande; valg af enhed afhænger af genstandsfeltet for analysen. Med udgangspunkt i den valgte enhed (individ/familie/husstand) knyttes oplysninger om uddannelsesbaggrund, beskæftigelse og økonomiske status. 1 Denne analytiske tilgang vil ofte anvende et tidsperspektiv, der generelt kan beskrives som: Socio-økonomisk status på tidspunkt T 1 Socio-økonomisk status samt positiv / negativ social begivenhed på tidspunkt T 2 Socio-økonomisk status på tidspunkt T 3 Forløbsanalyser har hovedsageligt til formål, at klarlægge systematiske - i modsætning til tilfældige mønstre i udviklingen fra tidspunkt T 1 til T 3, hvor selve undersøgelsesfeltet er den social begivenhed, der ligger mellem disse (T 2 ). I forhold til behandling af alkoholmisbrugere er der således tale om, at afdække patienternes socio-økonomiske forhold før, under og efter endt behandling; fx om den enkeltes lønindkomst øges efter en gennemført behandling. Effektmålinger har stor værdi i forhold til evaluering af socialpolitiske tiltag. Det har desværre ikke været muligt at lave tilfredsstillende socio-økonomiske analyser i forbindelse med denne publikation, hvilket hænger sammen med en række begrænsninger i Grønlands Statistiks personregistre; begrænsninger, som hindre fyldestgørende analyser med individet som tællingsenhed. Neden for er begrænsningerne, og deres konsekvenser for denne publikation, kort skitseret. Sambeskatning af ægtefæller og samboende Skattepligtige indkomster Grønlands Statistiks indkomstregister baseres på slutopgørelser (S-31); ægtefæller og samboende er påført én og samme slutopgørelse, hvilket skyldes anvendelsen af sambeskatning i Grønland. Sambeskatningen umuliggør en fastlæggelse af henholdsvis mandens og kvindens andel af den samlede skattepligtige indkomst. Det er ikke muligt, at beskrive udviklingen i patienternes skattepligtige indkomster, da indkomstregistret ikke indeholder oplysninger om alle patienters individuelle indkomster. I øje- Note 1): Den skitserede model er blot en af mange mulige; fx vil man ofte også inddrage den enkeltes familiebaggrund og opvækst forhold, hvor der således fokuseres på forældrenes socio-økonomiske status osv. Det er ikke muligt, at lave generationsanalyser vha. Grønlands Statistiks registre, da data på individniveau ikke er fuldstændig dækkende over flere generationer. Erhvervsuddannelses- og befolkningsregistret er de registre, som går længst tilbage i tiden; erhvervsuddannelserne findes tilbage til 1975, mens befolkningsdata på enkelte områder er tilgængeligt fra og med Side 12 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere

13 5/5 princippet skaber systematiske fejl blikket er den eneste tilgængelige metode, at fordele den samlede skattepligtige indkomst for alle ægtepar og samboende efter 5/5 princippet. Denne metode vil skabe systematiske fejl, da den baserer sig på en antagelse om, at kvinden og mandens personlige indkomster altid udgør den samme relative andel. 11 Uddannelser der er finansieret af Grønland Ingen oplysninger om tilkaldte m.v. Uddannelser Grønlands Statistiks erhvervsuddannelsesregister indeholder kun oplysninger om personer, som har påbegyndt en erhvervsuddannelse, samtidig med de har haft fast bopæl i Grønland. Personer der bor i Grønland, men har taget en uddannelse, som er blevet betalt af et andet land (fx danskere, som har fået SU af den danske stat), findes derfor ikke i registret. Endvidere dækker registret kun de grønlandsk finansierede erhvervsuddannelser for perioden fra 1975 til Det har ikke været muligt at lave en fyldestgørende opgørelse af hele befolkningens uddannelsesniveau, som kunne sammenholdes med den tilsvarende fordeling af patienterne. Patientfordelingen indeholder en fejlmargen på 4,4 procent, dvs. de 4,4 procent Uoplyst, som ikke kan findes i registret, men som i princippet kunne have en uddannelse finansieret af et andet land (jf. tabel 3). Det vil ikke være muligt, at fremstille en opgørelse med en acceptabel fejlmargen over hele befolkningens uddannelsesniveau, da der vil opstå for mange Uoplyste (tilkaldte, der arbejder i Hjemmestyret; statsborgere fra andre lande, som har bosat sig i Grønland osv.). Dette er forklaringen på at patienternes uddannelsesniveau ikke er relateret til landsfordelingen. Samkøring med ledighedsregistret Beskæftigelsesregistret mangler funktionskoder Ledighed- og beskæftigelsesregistret Det er i øjeblikket en række problemer, der har umuliggjort samkøring af patientregistret med ledighedsregistret. Disse problemer, som skyldes måden data er ordnet på, forventes dog løst i løbet af år 1. Beskæftigelsesregistret indeholder kun oplysninger om den branche, som den enkelte er beskæftiget inden for, dvs. den enkeltes funktion inden for branchen er ukendt (en hoteldirektør og en hotelpiccolo klassificeres således under samme branche). Den manglende funktionskode gør, at beskæftigelsesregistret har stærkt begrænset anvendelighed i forbindelse med analyser af det enkelte menneskes levevilkår. Socialstatistikken under opbygning Socialstatistik Socialstatistikregistret er i skrivende stund stadig under udvikling, hvorfor det ikke har været mulig, at tilknytte oplysninger om sociale ydelser til nærværende patientgruppe. Det forventes, at registret inden for de kommende 2 til 3 måneder vil være i drift, hvilket fremover muliggør dannelse af individorienterede statistikker vedrørende sociale overførselsindkomster, som fx takstmæssig hjælp, førtidspension, alderspension m.v. Note 11): Eksempel: Patient X er enlig i år T 1, og har en skattepligt indkomst på 7. kr. På tidspunkt T 2 påbegynder patient X en behandling på Qaqiffik. Året efter (T 3 ) bliver patient X gift med person Y som tjener 12. kr. i år T 3 på salg af husflidsprodukter. Patient X har fået et bedre job efter en succesfuld behandling og tjener i år T kr. Deres slutopgørelse vil følgelig indeholde et beløb på 137. kr. for år T 3, hvis vi følger 5/5 princippet bliver resultatet, at de begge får en skattepligtig bruttoindkomst (før fradrag) på Dette leder frem til den fejlagtige konklusion, at patient X ikke har øget sin lønindkomst fra T 1 til T 3. Det grundlæggende problem er, at det metodologisk set er umuligt som indkomstregistrets data i øjeblikket er opbygget at isolere ægtefællernes individuelle indkomster, hvorfor evt. forandringer, i positiv eller negativ retning, lige så vel kan skyldes den ene som den anden. Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 13

14 8. Tabelsamling Tabel 5 Behandlinger fordelt efter type, sted og forløb, I alt Primærbehandlinger i alt deraf fuldførte Qaqiffik i Nuuk Qaqiffik i Ilulissat deraf afbrudte Qaqiffik i Nuuk Qaqiffik i Ilulissat Vikingbehandlinger i alt deraf fuldførte Qaqiffik i Nuuk Qaqiffik i Ilulissat deraf afbrudte Qaqiffik i Nuuk Qaqiffik i Ilulissat Behandlinger i alt deraf fuldførte Qaqiffik i Nuuk Qaqiffik i Ilulissat deraf afbrudte Qaqiffik i Nuuk Qaqiffik i Ilulissat Tabel 6 Patienter fordelt på aldersgrupper, regioner og by/bygd, Region Syd Region Midt Region Disko Region Nord & Øst Uden for reg. Total I alt By Bygd I alt By Bygd I alt By Bygd I alt By Bygd / Uoplyst I alt I pct. I alt <19 år ,2-29 år , år , år , år , år , år ,2 I pct. 19,3 16,4 2,9 41,5 39,2 2,3 23,2,5 2,7 14,1 12,2 1,9 1,9 1 Tabel 7 Børn og unge i patienternes husstande, fordelt på kommuner og år, Antal i husstand: I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Side 14 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere

15 Tabel 8 Børn og unge i patienternes husstande, fordelt på kommuner og aldersinterval, (fortsættes) 1995 I alt -3 år Total 4-6 år Total 7-9 år Total 1-12 år Total år Total år Total Antal i husstand: -17 år år år år år år år Total Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut I alt -3 år Total 4-6 år Total 7-9 år Total 1-12 år Total år Total år Total Antal i husstand: -17 år år år år år år år Total Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut I alt -3 år Total 4-6 år Total 7-9 år Total 1-12 år Total år Total år Total Antal i husstand: -17 år år år år år år år Total Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut I alt -3 år Total 4-6 år Total 7-9 år Total 1-12 år Total år Total år Total Antal i husstand: -17 år år år år år år år Total Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere Side 15

16 Tabel 8 (fortsat) 1999 I alt -3 år Total 4-6 år Total 7-9 år Total 1-12 år Total år Total år Total Antal i husstand: -17 år år år år år år år Total Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Tabel 9 Børn og unge i patienternes husstande, fordelt på aldersinterval og år, Alder Aldersfordeling i procent I alt I alt Tabel 1 Personer i patienternes husstande, fordelt på kommuner og år, I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Signatur forklaring:... Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Paw M.K. Gyldenkærne paw@gh.gl Specialpublikation 1:1 ISSN: februar 1 Grønlands Statistik Postbox Nuuk Tlf.: 34 5 Fax: stat@gh.gl Side 16 Offentligt finansierede behandlinger af alkoholmisbrugere