Den ustabile fred efter 1918 Michael Rimborg 2j, 2008/2009 2008 Denne opgave vil koncentrere sig om den ustabile fred efter 1. Verdenskrig. Emnet er interessant, fordi det ikke kom som en stor overraskelse, at tyskerne startede en ny verdenskrig. Der var mange der havde advaret de allierede om at der måske igen kunne komme krig, men man lukkede lidt øjnene for det hele og håbede på det bedste. Høje Taastrup Gymnasium Opgave i Historie, efterår 2008 Michael Rimborg 2j Afleveres d. 10. oktober 2008
Indholdsfortegnelse: 1. Verdenskrig - Intro - Tabene Versailles-traktaten - Intro - De fire store bestemmer - Kravene overfor Tyskland - Kildeteksten: Hvorfor vi må underskrive fredstraktaten - Kildeteksten: Uddrag af Versailles-traktaten, 1919 - Dolkestødslegenden Krigen er slut! - Tyskernes aggressioner og vrede - Katastrofe i Tyskland - Kritik af freden - Kildeteksten: Versaillesfreden og dens følger Mod en ny krig - Hitlers vej til magten - Starten på en ny verdenskrig - Tyskland tager hævn! s. 5 s. 5 s. 5 s. 6 s. 7 s. 7 s. 8 s. 8 s. 9 s. 9 s. 10 s. 10 s. 11 s. 11 s. 12 Litteraturliste s. 13 Side 2
Indledning: Klokken 11 om morgen den 11. november 1918 kapitulerede Tyskland endelig, efter 4 år i skyttegravene og verdenskrig. Aldrig mere og Krigen der vil ende alle krige sådan lød det umiddelbart efter 1. verdenskrig. Dette kom dog ikke til at holde, da der mindre end 20 år senere, var skabt et grundlag for en ny og mere ødelæggende verdenskrig! Men hvilke årsager var der til at fredsslutningen efter Første Verdenskrig ikke etablerede en varig fred i Europa? Denne opgave vil koncentrere sig om den ustabile fred efter 1. Verdenskrig. Emnet er interessant, fordi det ikke kom som en stor overraskelse, at tyskerne startede en ny verdenskrig. Der var mange der havde advaret de allierede om, at der måske igen kunne komme krig, men man lukkede lidt øjnene for det hele og håbede på det bedste. Konklusion Årsagerne til at det ikke blev til en varig fred i Europa er bl.a. den meget hårde behandling af Tyskland efter 1. verdenskrig i form af Versailles-traktaten. De troede at traktaten ville være hård, men dog ikke så hård som den blev. Især krigserstatningerne fik Tyskland til at gå helt i baglås og der var megen tumult og ballade i landet, som næsten blev til en tyskrevolution. England og især Frankrig synes det skulle være så ydmygende som muligt for tyskerne, fordi de havde udfordret de allierede og havde givet Frankrig mange bank. Nu skulle Tyskland og dets befolkning bare knækkes ved store krigserstatninger som ville komme til at ødelægge hele det tyske samfund. USA som også var med til at lave Versailles-traktaten prøvede at dæmpe de skrappe krav til Tyskland, men det gik ikke helt som Wilson havde forestillet sig. Folk som John Keynes advarede de allierede om problemerne omkring traktaten. Han kritiserede meget de økonomiske sanktioner mod Tyskland og de erstatningskrav de stod overfor. Man lærte så af sine fejl og efter 2. verdenskrig fik man etableret en fred i Europa som har holdt til i dag. Krigen havde kostet rigtig mange menneskeliv og rigtig mange penge. Det tog lang tid for de involverede lande at komme på ret køl igen og især for Tyskland, som samtid skulle betale de store erstatninger. Frankrig havde mistet rigtig mange soldater under krigen og det samme gjaldt England. Det var kun USA der ikke havde mistet så mange mænd, da de kom meget sent ind i krigen. Side 3
Problemformulering: Hvilke årsager var der til at fredsslutningen efter Første Verdenskrig ikke etablerede en varig fred i Europa? Hvorfor blev det en ustabil fred efter 1. verdenskrig? Hvem var med til at lave fredsaftalen (Versaille-traktaten)? Kunne man have forudset at aftalen ikke var stabil og at der ville udbryde endnu en verdenskrig? Hvordan forløb krigen for de forskellige lande der var involveret i krigen? Side 4
1. Verdenskrig Fra den belgiske kyst i nord til grænsen mod Schweiz i syd, strakte der sig en linje eller en front, nemlig vestfronten. Det var langs denne linje at de allierede (Rusland, Frankrig, Storbritannien, Belgien og Serbien) havde stået overfor centralmagterne (Tyskland og Østrig-Ungarn)ansigt til ansigt under hele krigen. Stormagterne i Europa havde kolonier i andre verdensdele, derfor bredte kampene sig også der til. I Mellemøsten, hvor bl.a. Frankrig og England havde kolonier, sluttede Osmannerriget (nuværende Tyrkiet) sig til centralmagterne og kampene bredte sig derfor også hertil. Sidst i krigen brød USA deres egen udenrigsbestemmelse Monroe doktrinen 1, og gik ind i krigen på de allieredes side. Europas stormagter var gået i krig uden andre mål end at vinde krigen og ekspandere deres imperier og kolonier. Alle parter var overbevist om at de var gået i krig for at forsvare den nationale ære og sikre sig mod angreb ude fra. Dette blev en langtrukken skyttegravskrig, hvor ingen syntes at kunne bryde igennem fjendens linjer. Dette resulterede i at hundredetusinder af soldater blev sendt ud i stormvejr af ild fra kanoner og maskingeværer, med det resultat at de fleste blev mejet ned og man indtog kun ganske lidt af fjendens område. Tabene Næsten 13 mio. soldater blev dræbt under 1. Verdenskrig. Endnu flere millioner blev gjort krigsinvalide. De fleste af de dræbte var helt unge drenge på 17, 18, 19 år som første gang i deres liv var væk hjemmefra. Omkring 50 millioner døde af følger under og efter krigen. De fysiske skader på byer, fabrikker, gamle slagmarker var begrænset i forhold til efter 2. Verdenskrig. De økonomiske problemer efter krigen, skabte derimod stor påvirkning af verdenssamfundet længe efter at krigen var slut. (Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930. S.158-159) Versailles-traktaten Tidligt om morgenen d. 11. november 1918 var en lille gruppe mænd ankommet til Rethondes i Compiègne skoven i det østlige Frankrig. Denne lille gruppe bestod af tyske embedsmænd, officerer og en politiker Matthias Erzberger. Tyskerne var kommet fordi deres land ikke længere ville være i stand til at kæmpe mod de allierede. Gruppen var blevet sendt af både de civile myndigheder i Berlin og den tyske militære ledelse, for at indgå en våbenhvile. Den tyske delegation var ikke i godt humør, da betingelserne allerede var lagt fast af deres fjender og 1 USA skulle være fri for ydre politisk indblanding og ikke blande sig i bl.a. europæisk politik. Side 5
kravene var barske set med tyske øjne. Erzberger protesterede over betingelserne, men de allierede, anført af den franske marskal Foch, var ikke kommet for at forhandle men for at fremlægge betingelserne. Kort efter kl. 5 om morgenen underskrev den tyske delegation våbenhvilens betingelser. Fjendtlighederne skulle indstilles samme dag, den 11. i 11. kl. 11. De fire store bestemmer USA s præsident Woodrow Wilson nedsatte i april 1917 en ekspertgruppe, som skulle behandle, undersøge og bearbejde alle mulige informationer, som kunne bruges i fredsaftalen. Denne gruppe kom frem til 14 punkter, kendt som Wilsons 14 punkter, som Wilson præsenterede i januar 1918. Punkterne blev senere til fire principper og fem nærmere bestemmelser. Det var formuleret at USA skulle engagere sig mere både idealistisk og globalt. Dette blev senere grundideerne bag Truman-doktrinen af 1947. Amerikanerne begyndte at forhandle med tyskerne uden fransk og engelsk indblanding, en ting som især Clemenceau og den franske regering ikke var begejstret over. Dette sololøb blev hårdt kritiseret af Clemenceau, som betegnede det som amerikansk arrogance. Der var lagt op til en styrkeprøve under forhandlingerne om fred. Wilson ville have retfærdighed, amerikansk fred og Folkeforbundet som en vigtig ting på dagsordenen. Fra starten stod det klart, at Clemenceau ville sikre Frankrig mod Tyskland med bl.a. en demilitariseret zone i Rhinlandet som en stødpude mellem Frankrig og Tyskland. Wilson fik sit Folkeforbund, men måtte acceptere mange stramninger overfor tyskerne, fremsat hovedsagligt af Frankrig. Heller ikke England var vildt begejstret for de 14 punkter. Med verdens stærkeste flåde kunne England ikke gå med til fri handel på verdenshavene, da de blokerede tyske havne. Da tyskerne startede forhandlinger med amerikanerne stod det klart at forhandlingerne skulle overtages af demokratiske kræfter og at kejseren måtte abdicere. Det betød også at demokraterne bar ansvaret i nederlagets stund. Dette blev senere udnyttet af den afskedigede general Ludendorff og den tyske højrefløj i den såkaldte Dolkestødslegende. Et af de vigtigste punkter i forhandlingerne var Tysklands erstatningspligt. Tyskerne skulle kende sig skyldige i at have startet krigen og her fulgte automatisk et krav om erstatning med. Men hvordan skulle tyskerne betale tilbage? Wilson mente at man skulle tage udgangspunkt i tyskernes muligheder og ikke Frankrigs ønske. Wilson brød sammen af stress og anstrengelser og under hans fravær, blev de franske krav vedtaget. Der skulle oprettes en demilitariseret zone i Rhinlandet som en stødpude mellem Frankrig og Tyskland, for at sikre Frankrig mod tyskerne, som Side 6
havde overfaldet dem to gange. Der skulle også oprettes en forsvarsalliance mod tyskerne, da Clemenceau tvivlede på Folkeforbundets styrke. Kravene overfor Tyskland Tyskerne skulle levere landområderne Alsace og Lorraine tilbage til Frankrig. Belgien fik også tildelt tysk territorium. En del af de østlige tyske områder gik til oprettelsen af Polen og den nuværende dansk-tyske grænse blev fastlagt. Også kulminerne i delstaten Saar skulle tilhøre franskmændene, ligesom dele af de tyske kolonier skulle (bl.a. Syrien og Libanon). Den tyske hær skulle reduceres til blot 100.000 mand som alle skulle være professionelle (dvs. det ville tage længere tid for bl.a. Tyskland at oprette en kæmpe hær, da man ikke måtte bruge værnepligtige). Tyskerne måtte heller ikke producere våben, ammunition eller andet militært materiale eller udvikle til moderne våben systemer. Den tyske flåde var blevet udleveret til englænderne og senere sank flåden sig selv i protest ved Scapa Flow. Tyskerne måtte heller ikke have et flyvevåben eller nogen tanks. Derudover skulle Tyskland udlevere næsten 900 krigsforbrydere og kejser Wilhelm II, som så ikke var kejser længere. Tyskland fik erstatningspligt efter krigen og godtgørelsen blev sat til ikke ringere end 269 milliarder guldmark og skulle betales over 42 år. Dette beløb var dog sat alt for højt og blev reduceret til 226 milliarder guldmark. Betalingen skulle også ske i form af naturalier (fly, skibe og toge). Tyskerne læste aftalen og det vakte stor bitterhed. Tyskerne kom med mange indsigelser, dog blev der kun taget hensyn til forholdsvis få ændringer i aftalen. Det var især Frankrig og Clemenceau som viste sig at være urokkelige. For tyskerne var det mere en diktat end en traktat. (Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930. S.159-165) Analyse af kildeteksten: Hvorfor vi må underskrive fredstraktaten.(det tredje Rige fællesskab og forbrydelser, s. 126-127.) Kilden er en artikel skrevet af den tysk kommanderende general i Strassburg, Berthold von Deimling, få dage før den tyske nationalforsamling underskrev fredstraktaten i juni 1919. Indhold: Den handler om hvorfor Tyskland er nød til at underskrive fredstraktaten. Hvis de ikke underskriver vil Tyskland uundgåeligt gå under. Traktaten vil få gang i økonomien og handlen og tyskerne vil blive kendt som det flittige folk. Men det bliver hårdt det hele og der skal arbejdes for sagen. Jeg er af den opfattelse, at bevarelsen af vor ære ikke opnås på den måde, at vi nu Side 7
fuldstændig lader os slagte af fjenderne, der marcherer ind i landet, men ved at vi med al kraft søger at arbejde os opad, at vi i gerning beviser overfor verdenen, at vi stadig er det dygtige tyske folk (s. 127, 2. spalte, lin. 1-8). Tendens & andet: Kildens tendens er subjektiv. Det er von Deimlings subjektive mening, om hvorvidt Tyskland skal underskrive fredstraktaten. Den giver et indtryk af meningerne omkring hvad fredstraktaten ville komme til at betyde for Tyskland. Men denne kilde giver jo kun en mening ud af mange, så den er ikke ret repræsentativ og han tager tilmed fejl, da det resultere i et undertrykt Tyskland. Meningen med kilden er at omvende tyskernes syn på fredstraktaten, til det gode. Von Deimling elsker Tyskland og tror at traktaten vil være god for det tyske folk. Analyse af kildeteksten: Kilde 26; Uddrag af Versailles-traktaten, 1919.(Den 1. verdenskrig Europas historie 1870-1930, s. 189-192.) Denne kilde er et uddrag af den omdiskuterede Versailles-traktat. Dette uddrag indeholder punkter omkring Østrigs uafhængighed, Tysklands forsvarspolitiske stilling, nedrustnings bestemmelser, krigsforbrydere, erstatninger, økonomiske bestemmelser og sikkerhedsbestemmelser. Kilden er et levn, da den er en skriftligkilde og en genstand fra fortiden. Tendensen er objektiv, da den forklare hvad der står skrevet i Versailles-traktaten dvs. i kilden selv. Dolkestødslegenden Højreorienterede nationalister mente at Versaille-traktaten var skyld i alle de problemer, som Tyskland havde. De skabte Dolkestødslegenden ; en myte om at den tyske hær aldrig var blevet besejret under krigen, men at de var blevet dolket i ryggen af socialister og jøder. Mange nationalister havde i lang tid set ned på jøder. Matthias Erzberger som havde ledt den tyske delegation, der havde underskrevet fredsbetingelserne, blev myrdet i 1921 som straf for det han havde gjort. Paul von Hindenburg 2 og militæret mente at den tyske hær ikke havde tabt krigen, de var nemlig im Felde unbesiegt altså ubesejret i felten. Med denne erklæring havde Hindenburg for alvor plantet dolkestødslegenden dybt i det tyske folk. Derved prøvede man at vælte ansvaret over på demokraterne. Højrefløjen benyttede disse anklager til at afskaffe demokratiet i landet. (Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930. S.160+172-174) 2 Paul von Hindenburg var tysk hærfører under 1. verdenskrig og tysk rigspræsident til sin død i 1934. Side 8
Krigen er slut! Tyskernes aggressioner og vrede Tyskerne følte sig snydt efter 1. Verdenskrig. De vidste, at det ikke gik godt for Tyskland i krigen mod de allierede, men da man d. 11. november 1918 sluttede fred, var mange overrasket over at nederlaget var så tæt på. Tyskerne undrede sig over hvorfor man overgav sig. Det tyske militær var jo ikke blevet slået? Her opstod Dolkestødslegenden. Der blev fortalt hvordan Tyskland blev narret og forrådt af bl.a. jøderne og nationalisterne, som underskrev våbenhvilen. Dette blev drivkraften bag Adolf Hitler og NSDAP (National Sozialistische Deutsche Arbeiter Partei) vej mod den næste og endnu mere ødelæggende 2. Verdenskrig. De fleste tyskere havde en vis bitterhed og vrede inde i sig efter 1. Verdenskrig. Dette udnyttede Hitler og forførte det tyske folk. Det tyske folk tilhørte en overlegen race, arieren, en menneskerace som ifølge Hitler skulle styre verdenen. Hitler ville gøre Tyskland stort igen - lade landet blive Det 3. Rige! Katastrofe i Tyskland Efter fredsaftalen var der et stort kaos i Europa. Mange mennesker led under sult, sygdom dette galdt i særdeleshed også Tyskland! Den ugentlige ration af kød var nede på 125 g. pr. person. I Tyskland led folk under en næsten katastrofal mangel på fødevarer pga. den engelske flådeblokade af de tyske havne. Dvs. Tyskland kunne ikke handle med andre lande som de havde kunnet før. Europa og Tyskland var også ramt af en influenzaepidemi, under navnet Den spanske syge. Denne sygdom kostede på verdensplan 12 millioner mennesker livet. Epidemien ramte endnu hårdere, fordi folk var svækket efter en krig med mangelfuld og ensidig kost. Tyskland ville gøre alt for at undgå at skulle betale krigsskadeerstatningerne. I 1923 måtte Frankrig og Belgien sætte tropper ind i Ruhr-området, med dens mange industrier, for at fremtvinge betalingerne. Den tyske regering begyndte at trykke flere pengesedler, som så førte til inflation og senere hyperinflation i landet. I sommeren 1923 måtte man regne med at en tur på restaurant kostede ca. 1,5 milliarder mark og i november kunne man for 4200 milliarder mark få én US dollar. Næste måned (december) kostede én US dollar 4,21 billioner mark. Året efter godkendte man den amerikanske Dawesplane, som skulle stabilisere de økonomiske forhold i Tyskland såvel som Europa. Planen gik ud på at nedsætte tyskernes tilbagebetalinger og love amerikanerne omfattende udlån til europa. De kom til at låne flere penge af USA end de betalte i krigserstatning. Den tyske nationalbank fik en ny struktur, påvirket i høj grad af amerikanerne, så de kunne klare sig selv i fremtiden. Side 9
Kritik af freden John Maynard Keynes var en engelsk nationaløkonom og under 1. Verdenskrig var han ansat i finansministeriet. Han havde forståelse for fredens betydning for Tyskland og resten af Europas økonomiske status. I 1916 anbefalede han den amerikanske regering til at starte et låneprogram. En ide der først efter 2. Verdenskrig blev realiseret i form af Marshall-hjælpen i 1947. Dette program skulle genoplive den europæiske økonomi og få den på ret køl. Men Wilson og det amerikanske finansministerium afviste hans plan fordi den var rædsom og umulig. Keynes læste Versailles-traktaten og var chokeret. Han forudså at denne forbandede traktat og dens krav om krigserstatninger fra Tysklands side ville føre til en økonomisk krise og i sidste ende ville der komme en ny krig. Han mente at i stedet for at tappe Tyskland for penge, skulle man hjælpe dem med at få deres økonomi på fode igen og at dette ville smitte positivt af på Europa. Keynes skrev sit berømte værk: Freden og dens økonomiske følger i 1920, hvor han gjorde opmærksom på de eventuelle følger. Keynes kritik kan delvis forklare nogen af årsagerne til Hitlers magt og 2. Verdenskrig. (Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930. S.165-166+169-170+172-174) Analyse af kildeteksten: Versaillesfreden og dens følger.(det tredje Rige fællesskab og forbrydelser, s. 130-132.) Denne kilde er fra den engelske økonom John M. Keynes bog Freden og dens økonomiske følger skrevet i 1919. Kilden fortæller hvordan følgerne af Versailles-freden vil komme til udtryk og hvad der vil ske med Tyskland. Han beskriver de økonomiske, geografiske og militære konsekvenser og hvordan et undertrykt Tyskland vil kunne starte en ny verdenskrig pga. deres frustrationer. Repræsentativiteten er helt i top. Han var selv med til at udforme Versailles-traktaten og de følger som vil komme for Tyskland er også helt rigtige. Man brugte faktisk hans bog til at lave fredsaftalen med Tyskland efter 2. verdenskrig og det har jo holdt op til i dag. Tendensen i kilden er subjektiv. Det er Keynes subjektive holdninger og forudsigelser af Versaillestraktaten. Dog finder man ud af, at det han siger faktisk også holder. Modtagerne er de folk som skal udforme Versailles-traktaten og han prøver at advare dem mod fremtiden. Side 10
Mod en ny krig Hitlers vej til magten I februar 1920 blev Adolf Hitler medlem af det stærkt nationalistiske og socialistiske NSDAP. Hitler var født østrigsk statsborger og under 1. Verdenskrig havde han kæmpet i den tyske hær. Med sine gode evner som taler blev han hurtigt leder i det lille parti. Partiet blev større og større og fik ligesom Mussolinis parti i Italien, paramilitære styrker Sturmabteilungen. Der kom en ustabil politisk tilstand i Tyskland i 1923. Det kunne godt ligne at de ville få en kommunistisk revolution i landet. Nazisterne optrådte som dem der skulle redde Tyskland fra de røde. De prøvede ved et kup i Bayern at overtage magten og starte en march mod Berlin (inspireret af Mussolinis march mod Rom). Kuppet mislykkedes og Hitler bliver dømt til 5 år i fængsel. Her skriver han, hans berømte bog Mein Kampf, som indeholder Hitlers ideer om et nyt Tyskland. De ting og grundideer som Hitler bruger i sin regeringstid. I 1925 blev nazistpartiet gendannet, efter det var blevet forbudt. De havde det dog hårdt i perioden 1923-1929 hvor det så ud til at gå bedre økonomisk og derved også politisk bedre i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930 erne giver Hitler og nazistpartiet en stor optur, som fører til at de vinder valget i 1933. Uden den store økonomiske krise i 1930 erne var Hitler næppe kommet til magten i Tyskland. Den 30. januar 1933 tog rigspræsident Hindenburg beslutningen om at udnævne Hitler til rigskansler. Det var en regering med 12 medlemmer, hvoraf 3 var nazister, men i løbet af 5 måneder var alle fejet bort og Tyskland var blevet en etpartistat. I de følgende måneder blev de andre partier gjort forbudte, så nu var nazistpartiet det eneste parti i hele Tyskland. Partiets modstandere blev sendt i koncentrationslejre. I 1934 dør Hindenburg og embedet som rigskansler og rigspræsident embedet bliver overdraget til Hitler. Nu var Tysklands fører fuldendt. Starten på en ny verdenskrig Tyskland havde brudt Versailles-traktaten og var begyndt at opbygge militære styrker over de 100.000 mand, som var en del af aftalen. Tyskland fik et luftvåben, opbyggede en flåde og lavede et kæmpe antal af tanks og panservogne. Alt sammen baseret på den nyeste teknologi, som også stred mod traktaten. Tysklands udenrigspolitik var meget militaristisk og ekspansionistisk. De ville gøre sig fri fra Versailles-traktaten og dens begrænsninger. Værnepligten blev genindført og det skabte grundlag for en kæmpe tysk hær. England og Frankrig kendte til alt hvad der skete i Tyskland. England gav tilmed Tyskland lov til en flåde som var en tredjedel af den engelske. Tyske Side 11
styrker rykkede ind i det demilitariserede Rhinland, uden et ondt ord fra Frankrig. Den tyske kæmpe vågnede efter at have sundet sig efter 1. Verdenskrig i 20 år. Tyskland og Italien gik sammen i Berlin-Rom-aksen eller Akse-magterne som senere indlemmer Japan. Nu ville Hitler samle tyskerne i ét rige. Østrig og områder i Tjekkoslovakiet indlemmes i 1938 i det tyske rige. Den engelske premierminister Neville Chamberlain fløj til Tyskland og snakkede med Hitler om de aktiviteter de foretog sig. Chamberlain kunne med sine ord Peace in our time forsikre Europa om at verdensfreden blev opretholdt. Bare ét år efter angreb Tyskland Polen, med argumentet at de ville have Danzig og en transportkorridor hertil. Den 1. september 1939 brød Tyskland over Polens grænse og startede sin indmarch i landet. Den 3. september afgav englænderne et ultimatum, om at Tyskland skulle trække sig ud af Polen. Da der ikke blev svaret fra Tysklands side, blev der erklæret krig. Blot en time efter fulgte Frankrig trop og erklærede også krig mod Tyskland. Anden verdenskrig var nu en realitet! Tyskland tager hævn! Adolf Hitler havde selv været soldat under 1. Verdenskrig og havde kæmpet på vestfronten mod bl.a. franskmændene og han kendte ydmygelsen ved at tabe i en krig, som slet ikke var færdig kæmpet. Så da Frankrig var besejret den 21. juni 1940 fik en fransk delegation lov til at underskrive en våbenhvile på nøjagtig det samme sted, som Tyskland havde fået lov at underskrive deres våbenhvile den 11. november 1918. Hitler havde tilmed fået togvognen som var blevet brugt i 1918, ud til Compiègne skoven i dagens anledning. Hitler sad også på selvsamme stol som marskal Foch havde siddet på, nu bare overfor franskmændene. Tyskland havde fået hævn for den ydmygende våbenhvile i 1918. (Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930. S.176-177)+(Den 2. verdenskrig 1939-1945. S.73-77+88-90+105-108) Side 12
Litteratur-liste Bøger: Klos, Michael: Den 1. Verdenskrig Europas historie 1870-1930. 1. udgave, Systime, 2004. Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 i dansk perspektiv. 1. udgave, Systime, 2006. Frederiksen, Peter: Det tredje rige fællesskab og forbrydelse. 1. udgave, Systime, 1998-99. Kirchhoff, Hans & Poulsen, Henning & Trommer, Aage: Den 2. Verdenskrig 1939-45. 1. udgave, Gyldendal, 2002 Side 13