KunsthalGlas Præstø 1
2
støberihallerne i Præstø KunsthalGLAS
Støberihallerne Præstø KunsthalGLAS Arbejdsgruppen KunsthalGLAS Trykt i Danmark 2013 ISBN: 978-87-996507-0-5 Denne publikation er udarbejdet af arbejdsgruppen for etablering af KunsthalGLAS. Henvendelse til arbejdsgruppen kan ske til Ole Villadsen: olevilladsen@oncable.dk Grafisk tilrettelæggelse: Sille Jensen. Værkfortegnelse: Peter Brandes, side 4 Robert Jacobsen, side 6 Ib Geertsen, side 9 Per Kirkeby, side 10 Niels Winkel, side 13 Malene Landgreen, side 18 og 19 Svend Wiig Hansen, side 32 Jens Birkemose, side 34 Frans Widerberg, side 36 Lise Malinovsky, side 38 og omslaget (detalje). Foto og illustrationer: Lars Gundersen/www.lars-g.dk, side 7, 11 og 42 Lokalhistorisk Arkiv Præstø Peter Bering Ole Villadsen. Der rettes en stor tak til Realdania, der ved deres støtte har gjort udgivelsen mulig. 4
Indhold 5 7 11 21 29 33 35 37 39 40 41 43 46 Forord KunsthalGLAS i Præstø Kunsten Arkitekturen Byen Organiseringen Driften Økonomien Konklusionen Fundats for Fonden Gavebrev fra Per Hebsgaard Biografi, Per Hebsgaard Kunstnerbiografier 5
6
Forord Per Hebsgaards fantastiske glaskunst vil give offentligheden et enestående indblik i moderne, international glaskunst og formidle glaskunstens udvikling de seneste 30-40 år. Per Hebsgaards værksted i Præstø er blevet et dansk, nordisk og internationalt kraftcenter for kreativitet og innovation inden for kunstglas. Placeringen af Per Hebsgaard-samlingen i Støberihallerne vil ikke blot give disse nyt liv, men vil samtidig sikre en, efterhånden sjælden, arkitektur, der gennem restaurering og renovering vil stå som et flot udtryk for datidens industriarkitektur og bære vidnesbyrd om købstadens liv og arbejde. Beslutningen om at etablere KunsthalGLAS i Støberihallerne i Præstø ligger i fin forlængelse af Vordingborg Kommunes ønske om at sætte fokus på og fremhæve de særpræg, som kendetegner vore smukke købstæder. Kunsthallen for moderne glaskunst vil styrke en levende og stærk bymidte i Præstø og tilbyde oplevelser, som ikke findes andre steder, hverken i Danmark eller i udlandet. KunsthalGLAS vil sætte fokus på koblingen mellem købstadens kunst og kultur og byens enestående bygningskulturarv. Sammen med KunsthalGLAS skal der skabes et udstillings- og kulturrum i Præstø, der vil spille sammen med andre kunstaktiviteter, museumsbutik, foredragslokaler og café i de øvrige dele af den tidligere industribygning, Nu forestår det store arbejde med at rejse de nødvendige penge til at realisere renoveringen og ombygningen af Støberihallerne. Der skal lyde en stor tak til Per Steen Hebsgaard for hans unikke gave til ikke alene Vordingborg Kommune, men til alle kunstinteresserede. Værkerne er skabt sammen med en lang række danske og internationale kunstnere, hvor Per Steen Hebsgaard har givet værkerne liv, takket være sin håndværksmæssige kunnen. Henrik Holmer, borgmester 7
8
KunsthalGLAS Præstø baggrund for projektet Begyndelsen I 2008 kontaktede Kunstforeningen Vordingborg glasmester Per Hebsgaards Atelier for International Glaskunst for at arrangere en stor udstilling med moderne glaskunst fra Hebsgaards værksted. Kunstforeningen arrangerede således, i november 2008, i samarbejde med Per Hebsgaard den meget store udstilling Glaskunst-Kunstglas med værker i planglas, skabt af førende danske og nordiske kunstnere. Udstillingen, der samtidig fejrede 20-året for Per Hebsgaards internationale gennembrud, blev vist i KulturArkaden, Sydhavnen, Vordingborg. Udstillingen blev en stor succes, såvel kunstnerisk som besøgsmæssigt. I tilknyning til udstillingen blev kataloget Glaskunst Kunstglas udgivet. Udstilling og katalog blev til med støtte fra Vordingborg Kommune, Vordingborg Bibliotekerne, Nordea Danmark Fonden, Beckett Fonden, Billedkunstudvalget, Statens Kunstråd og Kunstforeningen, Vordingborg. Efter dette succesfulde samarbejde tilbød Per Hebsgaard, at Vordingborg Kommune kunne få doneret og deponeret en større samling glasværker, såfremt kommunen kunne skabe de nødvendige fysiske rammer for denne unikke samling. Per Hebsgaards værksted i Præstø. lokale ildsjæle får samlingen til præstø En gruppe ildsjæle i Præstø tog handsken op. Præstø Kunstforening gik sammen med Lokalrådet for at få Hebsgaards glassamling til Præstø, hvor Hebsgaard hører hjemme. De kendte Hebsgaards værksted og havde haft stor glæde af at besøge det. Kunstforeningen har ikke mulighed for at udstille glas og keramik; men da foreningens formål er at udbrede kendskab til og mulighed for at opleve kunst af anerkendte kunstnere, var det indlysende at yde en indsats i forbindelse med etableringen af KunsthalGLAS. En gruppe af borgere, repræsenterende forskellige foreninger og organisationer fra lokalområdet, havde held med at få overbevist kommunalbestyrelsen om, at Præstø er det helt rigtige sted at placere samlingen. Gruppen bestod af Kunstforeningen i Præstø, (direktør Frederik Chistiansen), Lokalrådet (socialpædagog Henny Jørgensen), direktør Jakob Helles, Bevaringsforeningen i Præstø, direktør og medlem af kommunalbestyrelsen Bo Manderup samt formand for Kunstforeningen i Vordingborg Ole Villadsen, der blandt andet er forfatter til bogen Dansk Glaskunst glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum. Kommunalbestyrelsen vedtog således, i slutningen af 2012, at placere den i Præstø mål og målgruppe Hebsgaard Samlingens fantastiske og unikke glaskunst i planglas, som fortsat vil blive udbygget, vil give offentligheden et enestående indblik i moderne, international glaskunst samt formidle glaskunstens udvikling de seneste 50 år. Målgruppen dækker bredt: KunsthalGLAS vil give et rigt kulturliv og kulturtilbud til både fastboende som gæster fra såvel ind- som udland, og KunsthalGLAS kan endvidere agere sammen med andre kulturinstitutioner på Sjælland og i Vordingborg Kommune GeoCenter Møns Klint, Danmarks Borgcenter, Vordingborg, Fuglsang Kunstmuseum, KØS - Museet for kunst i det offentlige rum, Køge og Thorvaldsen Samlingen, Nysø. Potentielle 9
besøgende/brugere tæller også de forskellige skoler og andre uddannelsesinstitutioner i Vordingborg University College, Sjælland (900 studerende), Vordingborg Uddannelsescenter (Gymnasium og ZBC m.m. (1200 studerende). KunsthalGLAS engagerer sig gerne i et internationalt samarbejde, og der vil blive etableret et lille værksted og en gæstebolig for»artist-in-residence«. Præstø Kunstforening vil fortsætte og udvide sine kulturelle tilbud. I østfløjen etableres en café og en butik, som vil give synergi til glæde for foreningen og kunsthallen i et levende kulturforum. De karakteristiske shedtagsgavle er typiske for gamle industribygninger fra tiderne før elektrisk lys, hvor godt dagslys var en forudsætning for arbejdet. arkitekturen Projektets arkitektoniske idé er at bevare de bygninger, der rummede købstadens allerførste industri, og som kun har overlevet, fordi de kunne bruges til bilværksted efter støberiets ophør. En fornem arkitektur med stort A er bevaret i rigt mål i Præstø; men industriens bygninger er altovervejende slidt op og revet ned. Adelgade 20 er et lille mirakel, idet næsten det hele har overlevet i mere end 100 år. Ved at indrette bygningerne til KunsthalGLAS kan disse ydmyge, men markante bygninger leve videre ind i fremtiden. Der kommer tilmed en moderne vinkel på helheden, når de to vestlige haller gendigtes med nye materialer. Glaskunsten skal have lys for at opleves og med hallernes store ovenlysbånd, bliver der rigeligt af naturligt lys, som suppleres med kunstlys i de mørke timer. Idé-sktse til udstillingsrummet i hallerne: Rummet vil være ca 13 29 meter med en lofthøjde på op mod seks meter. 10
11
12
kunsten KunsthalGLAS skal, som glaskunstens fyrtårn, iscenesætte og fortælle om international glaskunst planglas med fokus på udsmykninger i det sakrale og verdslige rum. Præstø vil med KunsthalGLAS danne rammen om et moderne»museum«for glaskunst. KunsthalGLAS skal give den besøgende en unik oplevelse af glaskunsten som kunst, udsmykning, design og arkitektur. KunsthalGLAS skal fortælle og visualisere historien om glaskunsten som udsmykningsmedium fra gotikkens katedraler (1100-1400) til moderne kunstnere og arkitekters samarbejde. Gennem de sidste 30-40 år har glaskunsten erobret et helt nyt felt: den verdslige glasudsmykningskunst i det offentlige rum universiteter, lufthavne, hospitaler, uddannelsessteder, industri- og fabrikskomplekser m.v. Mere end 100 offentlige institutioner er blevet udsmykket med moderne glaskunst. Udstillinger i det østre sidehus vil Præstø Kunstforening stå for. De udstillende kunstnere skal være kvalificerede ved deltagelse i censurerede udstillinger eller ved medlemskab af BKF, Billedkunstnernes Forbund. I de 15 år Præstø Kunstforening har eksisteret, har den arrangeret fire til fem udstillinger pr. år, arrangeret udflugter til museer etc., indkøbt værker til udlodning blandt medlemmerne og ellers haft fri adgang for alle interesserede. Foreningen har gerne åbnet for skoleklasser, som med stor iver og glæde har kommenteret de udstillede billeder og taget indtrykkene med hjem. I dette sidehus vil der, udover entré og billetsalg, blive indrettet café med servering inde og ude i gården, samt butik med relevante kunstbøger, plakater, m.v. I det vestre sidehus indrettes værksted og gæstebolig samt faciliteter for en»artist in residence«. Som led i opholdet arrangeres åbne arrangementer, hvor kunstneren præsenterer sin kunst, f.eks. som åbent værksted, foredragsvirksomhed eller på anden vis. KunsthalGLAS vil på denne måde skabe et kulturrum i Præstø købstad, der vil rumme mange forskellige aktiviteter: Kunstudstillinger, foredrag, undervisning og mødevirksomhed. Projektet viser, hvorledes bevaring, nybyggeri og ny anvendelse kan åbne det kulturhistoriske anlæg for omverdenen. Det vil berige kunstlivet på Sydsjælland og vise, hvordan frivillighed kan være med til at reaktivere funktionstømte, bevaringsværdige bygninger. Baggrunden for denne mulighed er gavebrevet, som Vordingborg Kommune modtog fra glasmester Per Hebsgaard, hvori han donerer 10 værker samt deponerer 90 værker. Om denne mulighed siger professor og billedkunstner Bjørn Nørgaard blandt andet:»et arbejdende, skabende»museum«for glasmosaikkens kunstneriske muligheder ville være et vægtigt bridrag til at styrke og videreudvikle Vordingborg Kommunes identitet, som et levende og dynamisk sted i Danmark, Europa, i verden.«per Hebsgaard etablerede eget værksted i 1986 under navnet Atelier for International Glaskunst. Navnet understreger, at Danmark er blevet et foregangsland med hensyn til glaskunstens anvendelse til udsmykning i såvel det sakrale som i det verdslige rum. Per Kirkeby i Hebsgaards værksted. 13
De ti donerede værker, der udgør samlingens kerne, er skabt af følgende kunstnere: Per Kirkeby (f. 1938) Svend Wiig Hansen (1922-1997) Robert Jacobsen (1922-1993) Lise Malinovsky (f. 1957) Frans Widerberg (f.1934) Malene Landgreen (f. 1962) Peter Brandes (f. 1944) Jens Birkemose (f. 1943) Niels Winkel (f. 1939) Ib Geertsen (1919-2009) Udover de donerede værker vil der til enhver tid være udstillet yderligere 90 værker, der alle er deponeret af Per Hebsgaard. Kunstnere, som Per Hebsgaard har samarbejdet med igennem årene og som dermed vil være kunstnerne bag de deponerede værker i kunsthallen: Adam Raft Adi Holzer A kassen Albert Bitran Anita Jørgensen Ann Wolff Arne Haugen Sørensen Bárdur Jákupsson Bengt Olson Bentemarie Kjeldbæk Bjørn Nørgaard Bodil Kaalund Brandur Patursson Carl Magnus Carl- Henning Pedersen Franz Widerberg Erik A. Frandsen Hans Herg Hans Voigt Steffensen Henning Damgård-Sørensen Herman Stilling Håkon Gullvåg Ian Mckeever Ib Geertsen Ingvar Cronhammar Inka Sigel Jan Balling Jan Sivertsen Jan Voss Jean Clareboudt Jean Dewasne Jens Birkemose Jes Fomsgaard Jette Vogt Jochem Poensgen Johannes Carstensen Johannes Cramer-Møller John Frans John Olsen Jun-Ichi Inoue Jørgen Carlo Larsen Jørgen Teik Hansen Jørn Larsen Karen Birgitte Lund Kenn André stilling Kim Naver Kirsten Christensen Kirstine Vaaben Kjeld Ulrich Kjell Nupen Knud Lollesgaard Knud Odde Lars Grenaae Lars Ravn Leifur Breidfjörd Lene Adler Petersen Linda Warber Lis Nogel Lise Malinovsky Magne Furoholmen Maja Lisa Engelhardt Malene Bach Malene Landgreen Marco Everistti Maria Dubin Michel Goldberger Mindaugas Snipas Mogens Andersen Mogens Jørgensen Morten Steen Hebsgaard Naja Salto Niels Winkel Nils Erik Gjerdevik Nis Schmidt Olafur Eliasson Ole Broager Olle Bonnier Peer L. Dahl Per Kirkeby Peter Brandes Peter Severin Peter Stuhr Pontus Kjerrman Poul Ebbe Nielsen Preben Hornung Robert Jacobsen Sergei Terentjev Svend Dalsgaard Svend Danielsen Svend Wiig Hansen Tomas Skovgaard Tróndur Patursson Ursula Munch-Petersen Ursula Reuter Christiansen Vang Verner Panton Viera Collaro Vignir Johannsson Vivian Rose Wilhelm Freddie. 14
15
Ursula Reuter Christiansen, Professor emeritus: Det er et ambitiøst og storstilet projekt, idemænd/- kvinder bag opførelsen af en KunsthalGLAS i Præstø, Vordingborg Kommune, står bag. En kunsthal her? Der findes ikke nogen decideret kunsthal med glas i Europa mon ikke man kunne finde et mere spektakulært sted end her i den sydsjællandske provins? Det kunne man nok, men det glasværksted som er førende og enestående af sin art ligger netop i Vordingborg Kommune. Det er Per Hebsgaard, Atelier for International Glaskunst, Præstø. Det er Hebsgaards fortjeneste, at værkstedet er blevet et internationalt knudepunkt for kunstnere som arbejder med alle mulige slags glasprojekter. Mange projekter er aldrig blevet afprøvet før. Her råder opfindsomhed, håndværksmæssig kunnen og inspirerende diskussioner om hvordan de forskellige opgaver kunne løses. Mit sidste projekt var en stor keramik udsmykning til Danilog, Vordingborg Kasserne (det kunne Per også klare). En KunsthalGLAS placeret i nærheden af værkstedet, måske med tilhørende kunstnerbolig, ville blive et dynamisk sted mellem arbejdende værksted, produktion og formidling til gavn for mange. Held og lykke Carl Magnus, Professor i måleri, Kungliga Konsthögskolan, Stockholm: Ideen att starta ett Glasmuseum-Kunsthall- GLAS i Praestö låter mycket spännande och intressant. Ett museum konsthall som lägger vikten på konstglas i den offentliga miljön, finns mig veterligen inte någonstans i världen. Här skulle man kunna visa idéutkast, skisser, materialprover samt filmer om hur man främställer själva glaset, hur det munblås och sedan formas till stora utsmyckningar till kyrkor och andra byggnader. En permanent samling men också utställningar av samtida konstnärers glasarbeten, eventuellt i kombination med dessa konstnärers andra arbeten med skulpturer och målningar. Det är verkligen min förhoppning att detta Glasmuseum-KunsthallGLAS kan komma till stånd i Praestö inom en nära framtid och jag är helt säker på att detta museum skulle skapa ett ännu större intresse för denna viktiga konstform. 16
Billedkunstner, formand for KIMIK, Grønlands Kunstnersammenslutning, Buuti Pedersen: Det ville være fantastisk at få en glaskunsthal i området, så der kan vises alt, hvad der rører sig i glasverdenen. Vi ved, at det er en skrøbelig verden, udover at glas selvfølgelig er skrøbeligt, så er det vigtigt at kunne vise glas fra hele riget. Vi har jo også flere gange fra Grønland været omkring og snuse til glasset. at det også fremstilles på fineste vis i Danmark, og selvfølgelig skal det dokumenteres. Der bliver også en egenart i glas, lavet ud fra kunstnere fra den nordiske verden, når man kan komme udefra, uden megen kendskab til glasmageriet, og med de frie hænder, der gives hos Hebsgaard, bliver glasset meget unikt. Norden har sin egen glastradition, og især for unikaglas, og det skal selvfølgelig præsenteres for flere mennesker, lige nu er det kun for de særligt indviede at komme til at se glasset. Inussiarnersumik / venlig hilsen Buuti Pedersen, Qaqortoq Tróndur Patursson, Færøerne: Det har haft umådelig stor betydning for mig at få lov til at arbejde på Per Hebsgaards værksted. Her er jeg blevet mødt af dygtige fagfolk og har fået de bedste muligheder for at udvikle mig som glaskunstner. Mit værk handler om at gengive den uendelige dybde, der findes i naturen og netop glasset besidder fantastiske egenskaber til at arbejde med dette uforståelige og uendelige dyb. Uden Per Hebsgaards professionalisme og store viden om glassets muligheder, havde jeg ikke kunnet nå frem til det udtryk, som jeg har stræbt efter, eller overvundet de tekniske forhindringer der er i den komplicerede proces. Desuden har værkstedet, for mig, været den eneste mulighed for at udføre store opgaver, som for eksempel parkeringshuset i Vejle og flere kirker i Danmark og Norden. Det har været en fantastisk oplevelse at arbejde på værkstedet hver eneste gang, og at stifte bekendtskab med mange andre glaskunstnere. Per Hebsgaards værksted er en forudsætning for udvikling af glaskunst, han har formået at gøre glaskunsten til en vigtig kunstform i Norden og med en Kunsthal vil det skabe en endnu stærkere grobund for glaskunsten. 17
➀ ➁ De ti donerede værker: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Per Kirkeby (f. 1938) Jens Birkemose (f. 1943) Malene Landgreen (f. 1962) Niels Winkel (f. 1939) Frans Widerberg (f.1934) Svend Wiig Hansen (1922-1997 Peter Brandes (f. 1944) Lise Malinovsky (f. 1957) Robert Jacobsen (1922-1993) Ib Geertsen (1919-2009) ➂ ➃ ➄ 18
➅ ➆ ➇ ➉ ➈ 19
20
21
22
Arkitekturen Bygningerne fra Præstø Jernstøberi er de ældste industribygninger, der er bevaret i købstaden. Det eneste ældre anlæg, som kunne kaldes industri, var bryggeriet på Torvet, som blev nedrevet i 1990 erne. Hvor jernstøberens to sidehuse er ret ordinære bygningstyper, som også findes i købmandsgårdene, er støberihallerne en helt ny og moderne bygningstype: Fladebygningen, som er karakteriseret ved det skæve tagprofil, som de såkaldte shedtage med skiftevis stejle vinduesbånd for optimalt dagslys og lukkede tagflader giver. Hallerne i Præstø er tilmed et forholdsvis tidligt eksempel. De tidligste blev opført til de københavnske tekstilindustrier sidst i 1880erne; på Tuborg og Carlsberg kom de først i 1901 og 1903. Præstøs støberihaller er fra 1898, og de repræsenterer således en vigtig del af industribygningskulturen. I øvrigt er det også en meget udsat del, idet langt de fleste af deres»kolleger«er nedrevet. Bygningssættet er på en gang et arkitektonisk mindesmærke og det første og eneste tilbageværende industrianlæg i byen. Støberihallerne ligger ved Tubæk Å. Tubæk Å, der sammen med de opfyldte arealer syd for åen, danner et grønt bånd bagom bykernen og er det landskabelige spor af øen Præstø. Dette topografiske træk aflæses let, når man står i støberihaven og kigger ned langs åen til byens bagsider. En bro over åen vil formidle dette yderligere og skabe forbindelse fra Adelgade via KunsthalGLAS til byens sydlige del. Bygningskomplekset på Adelgade 20 er stort set opført i løbet af en menneskealder: Forhuset er fra 1886, det vestre sidehus fra 1889, det østre fra 1904, og hallerne ned mod åen fra 1898 med udvidelse i 1902. Der blev drevet jernstøberi og senere maskin- og automobilværksted. Bygningerne er grundmurede og delvis pudsede. Inde i støberihallernes mure ligger kridtstens-murværket fra det første jernstøberi fra midten af 1800-tallet gemt. Karen Margrethe Olsen, næstformand i Landsforeningen for Landskabs- og Bykultur: KunsthalGLAS udnytter de gamle, bevaringsværdige bygningers historiske fortælling og særlige æstetik til gavn for glaskunstsamlingen. Det er dejligt, at der dermed fokuseres på bygningsbevaring, der skaber udvikling til gavn for både turister og borgere i Præstø. modstående side: Støberihallerne med de karakteristiske shedtage, set fra gården. til venstre: KunsthalGLAS: Hallerne, det østre og det vestre sidehus er her markeret med grønt på det gamle foto. herunder: På fotoet af hallernes tid som automobilværksted, fornemmer man rummet og det smukke lysindfald. 23
Op igennem 1900-tallet blev der drevet maskin- og automobilværksted i støberihallerne. Midterhallen fungerede øjensynlig som parkeringshus. Ca. 1931. Støberihallerne er delvis velbevarede og delvis nedrevet; men gavlenes karakteristiske, takkede profil mod gårdspladsen står stadig. Det er enkelt at genopføre/ nyopføre de vestlige dele i den oprindelige profil, men i en moderne udgave. Det mest karakteristiske ved hallerne er deres såkaldte shedtage. Det er tage med en skæv profil: En forholdsvis lav hældning (oprindeligt dækket med tagpap) mod vest og en stejl hældning med glas mod øst. I tiden før det elektriske lys gav dét det bedste lys, man kunne tænke sig i arbejdslokaler. De gamle jernstøberibygninger er i en ret nedslidt tilstand. Men det er grundmurede huse, som har en god holdbarhed. En restaurering er nødvendig og påtrængende - men absolut mulig. Der er ikke fundet alvorlige skader som f.eks. hussvamp. Ved istandsættelse til udstilling af glaskunst bør man bevare det rå og slidte præg, som bygningerne har opnået gennem en konstant brug som værksted det er en kraftig patinering, som ikke kan laves kunstigt. Den vil danne en spændende kontrast til glaskunstens skrøbelighed. Det vigtigste er at få retableret ovenlysene i shedtagene. Det østfra kommende dagslys vil virkelig få det farvede glas til at spille og leve. Jernstøberiet har naturligvis støbejernsvinduer. til højre øverst: Plan for den fremtidige KunsthalGLAS. til højre nederst: Idé-skitse til KunsthalGLAS have og gården med det østre sidehus og støberihallerne til højre i tegningen. modstående side: Haven bag hallerne er i dag delvist tilgroet; men den vil i fremtiden blive en grøn oase med anløbsbro for småbåde. 24
25
26
bygningerne og deres istandsættelse KunsthalGLAS råder over de to sidehuse og de sammenbyggede støberihaller samt det gamle lysthus og haven ned mod Tubæk å. Hallerne bliver det primære udstillingssted. Indgang, billetsalg, café, butik, toiletter og garderobe bliver i det østre sidehus, hvor der også indrettes kontor, mødelokale, personalerum samt særudstillings- og foredragslokaler. Det vestre sidehus bliver gæstebolig og værksted. Støberihallerne Støberihallerne er grundmurede af røde og gule mursten og med bølgeeternit på tagfladerne: Midterhallen har almindeligt saddeltag og østhallen to shedtage med den stejle (tidligere glas-) tagflade mod øst. Vesthallerne har også haft to tilsvarende shedtage. De stejle flader i shedtaget var oprindeligt vinduer, ligesom der i begge den midterste hals tagflader lå en del ovenlys. Planløsning: Østhallen bibeholdes som ét stort rum med rækken af støbejernssøjler med de smukke kapitæler i midten. I den midterste hal etableres pauserum, og de eksisterende birum ombygges til hhv. biograf og toilet/rengøringsrum. Der etableres en gang mellem disse, så der bliver et kig fra pauserummet ned gennem vinterhaven og lysthuset til haven. Vesthallerne genopføres med rekonstruktion af gavl og shedtage. De vil indeholde udstilling samt depot. Der etableres adgang til lysthuset fra udstillingen, som har et flot udsyn til åen. Eksisterende kridtstensvægge blotlægges i midterste hal, og øvrige vægge bibeholdes med patina fra tidligere tiders brug af hallerne. Gulvet ophugges, og der støbes nyt dæk på isolering. Betongulvet glittes og vokses. Der etableres trappe og rampe fra foyeren til udstillingshallerne. Loftets nye undertagsbrædder hvidtes, og industri-lysarmaturer nedhænges herfra. Facader: Facader mod gårdrummet fremstår dels rødmalede og dels i rød blank mur. Den vestligste gavl rekonstrueres. Pudset facadestykke afrenses, så hele facaden står i røde sten. Der isættes nye porte. Facader mod haven (gule mursten) er malet hvide. De renses, repareres og males. Tag: Det grå bølgeeternit ligger delvis på en nyere konstruktion. Den gennemgås og skadet tømmer udskiftes. Konstruktionen vil fremstå synlig. Der lægges nye undertagsbrædder, hvorpå der monteres trykfast isolering og listedækket tagpap på de flade tagflader. Der opsættes nye vinduer på shedtagene mod øst og nye ovenlys over midterhallen. Det østre sidehus: Det østre sidehus er grundmuret i to etager med skifereternit på saddeltaget. Imod vest er en muret hejsekvist. Bygningens gårdside har pudset sokkel og en ligeledes pudset og rødmalet underetage, mens det øvrige står i blankt murværk af røde sten og er afsluttet af et udkraget gesimsbånd. Imellem etagerne er en enkel, muret kordongesims. Taget har et kraftigt udhæng. I kvisten sidder en hejsebom. Sidehusets østside har murværk af gule mursten. Alle bygningens ældre vinduer og døre har fladbuede, murede stik. Stueetagen vil blive adgangen med billetsalg, butik og café. Etagen åbnes rummæssigt op ved nedrivning af skillevægge og opsætning af langsgående drager og stålsøjler for bæring af de øvre etager og eksisterende staldlofter, som Støberihallerne er delvis velbevarede og delvis nedrevet; men gavlene karakteristiske, takkede profil mod gårdspladsen står stadig. til venstre: KunsthalGLAS, rejst plan. herunder: Idé-skitse til KunsthalGLAS gårdrum. 27
Det østre sidehus. Stueetagen vil rumme indgangen til KunsthalGLAS med billetsalg, butik og café. På første sal placeres et udstillingsrum til særudstillinger, samt lokaler til administration. Støberihallerne støder op til det østre sidehus sydgavl og anes her til højre i billedet. Det smalle vestre sidehus, opført 1889, set fra støberihalens port Kunstnerboligen på første sal bliver forsynet med en glasveranda. bibeholdes. Nye murede vægge opbygges, så de danner en»forsynings-ryg«(langs østvæggen) indeholdende: En ny trappe, cafékøkken, depot/rengøringsrum samt toiletter med forrum. En ny elevatorlift indbygges opad den eksisterende skorsten. Vindfang og stiktrappe bibeholdes som smutvej til/fra første sal. Den officielle trappe bliver den nye trappe i nordøsthjørnet. De nuværende trapper er stejle pakhustrapper, som ikke er sikre for publikum. Værkførerens lille luge til hallerne, hvorigennem der kommer et kig ind i udstillingen, bevares. Adgang til hallerne vil ske gennem en ny dør ved garderoben. Gulvene ophugges og nyt terrændæk støbes på isolering. Betongulv glittes og vokses. Staldlofterne hvidtes, og I-jernene brandmales. Vægoverfladerne pudsrepareres og males. På 1. sal etableres»overflow«-lokale til café og særudstillinger samt personalefaciliteter, kontor og mødelokaler for venneforeningen og kunsthallen. Den eksisterende ruminddeling bibeholdes - kun en enkelt væg nedrives, så der dannes et større udstillingsrum. Elevatorliften kommer op ved skorstenen. Eksisterende trægulve, der kan bevares, repareres. I øvrige rum lægges tilsvarende, nye, massive plankegulve. De pudsede lofter repareres, og nye puds- eller gipslofter opsættes for brandsikring af træetageadskillelsen. I tagetagen bibeholdes det store rum til foredragssal og udstillinger, kun opdelt af skorstenen og den nye elevator. Det nuværende hænge- og dragerværk fjernes og erstattes af bæring af bjælkelaget nedefra. I gulvet udskiftes planker i nødvendigt omfang. Den eksisterende tagkonstruktion med brædder, som danner underlag for det originale tagpaptag med listedækning, bibeholdes og eftergås. I gavlen mod syd etableres flugtvejsudgang til en ny brandtrappe, som føres ned til en løbegang mellem østhallens tage og videre ned i haven. Facader: Sidehusets pudsede dele afhugges således, at hele huset atter fremstår i røde sten som oprindeligt. Facader vil desuden skulle efterfuges og ydermure kan hulmursisoleres. Nye dobbeltdøre isættes i de store vindueshuller i stueetagen ved nedbrydning af brystninger, og nye murede stik opmures over disse. Vindueshuller på 1. sal bibeholdes, dog genskabes et stort vindue under kvisten, hvor det murede stik er bevaret i dag. Vinduer eftergås og forsynes med forsatsrammer. Der isættes glasdøre bag skodderne i hejsekvisten. Skodder bibeholdes og malerbehandles. Hejsebommen eftergås eller skiftes, således at den vil kunne benyttes. Tag: Taget er i dag lagt med eternitskifer ovenpå den oprindelige tagpapdækning. Skiferen aftages, og på paptaget lægges en trykfast isolering, som afsluttes med et nyt listedækket tagpaptag. Nye render og nedløb udføres af zink. Den store, eksisterende skorstenspibe bibeholdes; skorstenskanalerne kan benyttes til aftræk fra køkken og toiletter. Det vestre sidehus Det smalle, vestre sidehus er en grundmuret halvtagsbygning med eternittag. Over den pudsede sokkel står murværket i røde, maskinstrøgne mursten uden gesims, men med kraftigt tagudhæng. Alle åbningerne har fladbuede, murede stik. Planløsning: Sidehuset skal benyttes som gæstebolig for artist-in-residence: Kunstnerbolig på 1. sal og værksted/atelier i stueetagen med mulighed for udstilling af egne produktioner i stueetagen. samt værksted og depot. Boligen på 1. sal indrettes med soveværelse, bad og køkkenophold. Der etableres adgang til boligen via trappe op til en veranda på huset sydgavl, som er en gendigtning af et tidligere»svævende«snedkerværksted. Facader: Husets murværk afrenses og efterfuges. Der isættes nye døre og vinduer i stueetagen. På 1. sal bibeholdes jernvinduerne suppleret med forsatsvinduer. Tag: Ny, isoleret tagkonstruktion som dækkes med tagpap. 28
lysthuset Opad den midterste hals sydgavl står jernstøberens charmerende lysthus af malet træ med udhængstag med tagpap. Lysthuset bliver istandsat. Det bliver ikke længere forbeholdt jernstøberens familie; i fremtiden inviteres alle kunsthallens gæster indenfor. Der sættes en ny glasdør i hallens gavl, og lysthuset bliver forbindelsen mellem vinterhaven og haven ved åen. Teknik De tekniske installationer skal fornys, og der skal tilføjes alarmer, solafskærmning, mørklægning o.s.v. Der er tanker om at lægge solpaneler på shedtagenes lave flader. Udenomsarealer Gårdspladsens grusbelægning bibeholdes. Der opsættes bænke, stole og borde for udeservering fra café. Der etableres faste belægninger til indgangen fra Adelgade for gangbesværede og kørestolsbrugere. Haven bliver et rekreativt område for gæsterne og en udendørs udstillingsmulighed. Den adskilles fra stien langs vestskellet med et smukt plankeværk. Vi håber, der i fremtiden bliver en gangforbindelse fra Adelgade gennem gården, langs vesthallen og via stien til de grønne arealer langs Tubæk Å over en ny bro eller to. I ældre tid var der en lille»åhavn«bag jernstøberiet. Den bestod af et bolværk, som vil blive retableret, og en smal ø i åen, som forhåbentlig kan rekonstrueres. Dokumentation Sydøstsjællands Museum foretager en registrering og fotografering af bygningerne, inden restaureringen og ombygningen går i gang. Arkitekt m.a.a. Peter Bering er fondens rådgiver. Det lille lysthus bevares og er forbindelsen mellem bygninger og haven. herunder: Snit af Støberihallerne udstillingsrum. nederst: Plan af det østlige sidehus, stue og første sal. 29