Immunologi- det store overblik



Relaterede dokumenter
Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Biologien bag epidemien

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunologi. AMU kursus

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Hvorfor vaccinerer vi?

Thomas Feld Biologi

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

BILAG I PRODUKTRESUME

INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får

Skriftlig eksamen april 2017

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Studiespørgsmål til blod og lymfe

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

ved inflammatorisk tarmsygdom

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

SMITTET HEPATITIS OG HIV

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

BILAG I PRODUKTRESUME

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

KURSUS I SUNDHEDSSTYRING

PRODUKTRESUMÉ. for. Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion. Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2, RP > 1*

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

BILAG I PRODUKTRESUME

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Immunisering af høns med antigen i sprayform?

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

BILAG I PRODUKTRESUME

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Vaccination af katte. Formålet med vaccination af katte?: Beskytte mod infektion Reducere kliniske tegn Hindre/reducere smittespredning/udskillelse

Ti myter om influenza og forkølelse

Formulering. Drug Delivery. Boksord

PRODUKTRESUMÉ. for. Progressis Vet., injektionsvæske, emulsion

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

AviPro IBD LC-75 vet.

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

BILAG I PRODUKTRESUME

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar Ole Carstensen, overlæge

Skriftlig eksamen juni 2018

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Når generne tændes i fiskens hud

Skal du vaccineres mod influenza?

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Henoch-Schönlein s Purpura

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Hvad får du ud af at vaccinere?

BILAG I PRODUKTRESUME

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

BILAG I PRODUKTRESUME

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

PRODUKTRESUMÉ. for. AviPro IBD LC-75 Vet., pulver til opløsning i drikkevand

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

mig og mit immunsystem

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

BILAG I PRODUKTRESUME

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Statens Serum Institut

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Den blodige historie. Blodets kraft og symbolik. At årelade med levende igler

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Transkript:

Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på Veterinærinstituttet i København o Ansvarlig for PRRS analyserne Seneste 3½ år i Merial som teknisk rådgiver o Ansvarlig for produktionsdyr i Danmark. Hvorfor står jeg her i dag.. o 5 års arbejde med antistoffer o Kursus i immunlogi o 3½ års arbejde i et vaccine firma

Hvad skal vi igennem de næste 50 min. Hvad er immunforsvaret Hvad sker der ved vaccination Hvorfor skal vi vaccinere Hvad består en vaccine af Forskellige typer af vacciner

Hvad er immunsystemet Immunsystemet består af organer, væv, celler og celleprodukter som arbejder sammen for at uskadeliggør patogener(virus, bakterier eller andet fremmed) Celler og antistoffer som udvikles over tid Består af en uspecifik og en specifik del. Både godt og skidt.. o Beskytter os mod sygdomme o Allergiske reaktioner

Figure 1-32

Celler i knoglemarven Røde blod legemer Lymfocytter Knogle marv T-lymfocytter B-lymfocytter Hvide blod legemer Monocytter Makrofager Blod plader Figur fra www.lpch.org/.../hematology/0062-pop.html

Kroppens overflade - del af det uspecifikke immunforsvar Hud Mave-Tarm Lunger Øje/ næse Mekaniske Epithelceller kittet sammen Luft og væske strømme Cilier og hoste Kemiske Sved og talg Lavt ph Enzymer Spyt enzymer Antibakterielle peptider (defensiner) Mikrobiologiske Normal flora

Betændelse (inflammation) - del af det uspecifikke immunforsvar Varme(calor) Rødme(rubor) Hævelse(tumor) Smerte(dolor)

Celler i det uspecifikke immunforsvar NK celler og γδ T celler Dræber smittede celler Dendritiske celler Transport af smitte til lymfeknuder Æde celler Makrofager Neutrofile granulocytter

Det specifikke immunforsvar Det specifikke immunforsvar udvikler antistoffer og sygdomsspecifikke immunceller. Anden gang den samme infektion kommer er den kendt og vil bekæmpes hurtigere og mere effektivt via huskeceller Starter ved aktivering af T-celler

Det specifikke immunforsvar

Komplekse interaktioner 1. Kontakt 2. Optagelse i celler 3. Interaktion med immun celler Kitano & Oda 2006

T-celle aktivitet Dræber celler (Cyt-T) o Dræbe celler der indeholder virus Hjælper T-celler type 1 (Th-1) o Aktiverer makrofager med bakterier Hjælper T-celler type 2 (Th-2) o Aktiverer B-celler => antistoffer Huske T-celler o Aktiveres ved næste vaccination eller ved smitte

Antistoffer To eks. effekter af antistof: Neutralisering o Forhindrer f.eks virus binding til celler Opsonisering o Gør bakterier spiselige

Forskel på uspecifik og specifik immunforsvar Uspecifik immunitet Specifik immunitet Kaldes også medfødt First line of defense Ingen huskeceller- dvs. forhindre ikke reinfektion Kaldes også erhvervet Sker når det uspecifikke immunrespons har fejlet Kan forhindre reinfektion ved huskeceller timer => dage dage Tid efter smitte (vaccination)

Forløbet af en smitte (vaccination)

Vaccination hvad sker der? Æde celler Antistof producerende celler Huske celler Dræber celler

Den ideelle veterinære vaccine Potent o Hurtig og lang beskyttelse o Single shot dosering, gerne med drikkevand o Beskytte multiple varianter og serotyper Sikker o Ingen bivirkninger o Ingen virulens (sygdom/smitte efter vaccination) Håndterbar o Nem at dosere o Stabil ~ Kunne tåle transport og temperatursving o Billig

Vacciners bestanddele Antigen (Ag) o F. eks PCV2, influenza, parvo /rødsyge eller PRRS Levende (svækket) Dræbt/inaktiveret Adjuvanser Ad = for at Juvare = hjælpe Stimulerer immunforsvaret Excipienter Konservering Emulgering (blanding) Fortynding til dosis

Vacciners bestanddele - Antigen Levende o Virus eller bakterier Svækkede ved passager gennem væv fra unaturlig vært Bevare formeringsevne og antigener (ligner fortsat) Dræbt o Hele eller dele af bakterier eller virus uden risiko for smitte o Helcellevacciner Fjerner suppen og hælder resten i o Oprensede Fjerner suppen Fjerner ubetydelige antigener Fjerner uhensigtsmæssige antigener Resterer alle vigtige, naturlige antigener

Forskelle mellem levende og dræbte vacciner Levende vacciner Fordel o Langvarig immunitet o Kan bruges uden adjuvans o Som regel tilstrækkeligt med enkelt dosis Ulempe o Usikker o Giver sygdom og kan derfor smitte til andre dyr o Kan ændre til virulens (PRRS) Dræbte vacciner Fordel Sikker Kan ikke give sygdom Ulempe Kortvarig immunitet Adjuvans nødvendig Revaccination nødvendig Skema adapteret fra Veterinærmedicinsk Produktkatalog

Vacciners bestanddele - Adjuvans Adjuvanter har været brugt i årtier til at øge immunsvaret for vaccineantigener. Adjuvanter i vacciner har til mål at o Dirigere o Forstærke og accelererer o Forlænge immunforsvaret o Reducere mængden af antigen Anvendt i danske svinevacciner: o Aluminiumssalte AlOH o Olie i Vand = O/W Mineralske olier Paraffinolie Syntetiske olier Tokoferolacetat (E-vitamin) og Carbomerer

ANTISTOFNIVEAU Vaccination hvad sker der? Hvorfor 2 basis vaccinationer & revaccinere? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 UGER Første vaccination Anden vaccination Revaccination/Booster

Vaccination Sovacciner (two shot) Basisvaccination: 2 doseringer med 2 5 ugers interval Revaccination o Ca. hvert ½ år (anvisning!) for beskyttelse af dyret selv o Min. 3 uger før hver faring for råmælksbeskyttelse af afkom Krav om optimal råmælksforsyning Raske, friske og velfodrede mødre En god patte pr gris Hos egen mor i mindst 12, helst 24 timer Smågrisevacciner (one shot) Kraftigt adjuverede vacciner Mere tidsbegrænset beskyttelse Arbejdskrav

Vaccination Vacciner begrænser sygdom og smitte via stimulation af dyrets eget immunforsvar! o Virkningen aftager gradvist over tid og afhænger af: o Korrekt brug af vaccinen Følg altid producentens anvisninger Giv altid korrekt dosis Brug altid korrekt vaccinationsteknik og udstyr o Kvaliteten af dyrets immunsystem Ved vaccination På smittetidspunktet o Smittepresset

Konklusion Vacciner er højteknologiske produkter o det kan være svært at overskue effekten af o det er umuligt at forudsige eller sidestille effekterne af o Derfor er dokumentation og tillid til kvalitet afgørende Der findes INGEN ens svinevacciner i DK o Forskellige Stammer Antigen fremstillingsprocedurer Adjuvering o Tilsyneladende ens vacciner har IKKE samme effekt IKKE samme bivirkninger

Take home Vacciner fremkalder større eller mindre beskyttelse via dyrets EGET immunsystem o Vacciner kun raske dyr o Følg producentens anvisninger o Udøv korrekt vaccinehåndtering o Hold dyrene i optimal almentilstand begræns stress Vacciner og vaccinationsstrategier skal vælges ud fra en afvejning af: o Et vidensbaseret valg af produkt dokumenteret effekt o Besætningens smitteprofil o Ønske om forsikring o Anstændige skøn over ROI (return of investment