Flygtninges psykiske sundhed og sygdom

Relaterede dokumenter
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge, familier og traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier

> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere

Børn og unge i flygtningefamilier

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

SP1. Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

SP1. Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Nykøbing Falster, 17. november 2016 Modtagelse af udsatte flygtninge

Traumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017

Flygtninge og traumer

Nyankomne flygtningefamilier

SP1. Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Røde Kors, København, d. 19. juni 2019 Kulturforståelse og traumer i den frivillige indsats med asylansøgere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Skanderborg 4.

Flygtninge med traumer og frivillig rådgivning. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp CePI, 8.

SP1. Flygtningebørn og unge

DFH Integration hvem er vi

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Nærum 28.

Nyankomne flygtningefamilier. Fyraftensmøde Ringsted 26. januar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier

Overgangen fra asyl. Stinne Østergaard Poulsen og Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Konferencen Med al ære og respekt, Vejle 4.

Flygtningene kommer fra fra hele verden

Uledsagede mindreårige med traumer

Uledsagede mindreårige med traumer

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund VUC & HF Nordjylland, Hjørring, 6. februar 2018 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Nye flygtningefamilier fra Syrien Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.

Børn i flygtningefamilier

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Flygtninge fra Syrien til Danmark. Temadaften BUPL Skærbæk 23. marts 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Slagelse Kommune 2. juni 2015 Nyankomne flygtninge

SP1. Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kursusdag - Maribo 6.

Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Hvidovre 26. maj 2016 Nye flygtningefamilier i daginstitutionerne

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Lærdansk Favrskov 27. juni 2018 Traumatiserede flygtninge i sprogundervisningen

Den gode modtagelse af flygtningefamilier Tema-dag Ringsted Kommune 4. december 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Gladsaxe 25. februar 2016 Nye flygtningebørn og -familier

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage Pause Kort gennemgang af relevant lovgivning

Gentofte Kommunes Ungdomsskole, 21. maj 2019 Arbejdet med unge flygtninge. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Arbejdet med flygtningebørn og -familier Center for læring, Lemvig tirsdag d. 24. oktober 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Børn og unge i flygtningefamilier

Ballerup Sprogcenter 10. november 2015 Nyankomne flygtninge i sprogundervisningen

Fremmed i Europa fremtid og muligheder Tænketanken EUROPA 24. august 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Kommunernes integrationsfremmende indsatser vilkår og rammer. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

SP1. Modtagelse af flygtningebørn og familier Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp FOA Odense 24.

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION MODUL OM NYANKOMNE

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde

Udsatte flygtninge og kollegial supervision i den frivillige indsats

DFH Integration hvem er vi

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Sprogcenter Hellerup 3. november 2017 Traumatiserede flygtninge i sprogundervisningen

SP1. Modtagelse af flygtninge Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Tema- og netværksmøde Helsingør 30.

Nye flygtningegrupper I Danmark. Temamøde I Odense kommuner 19. februar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Vi tager jo drømmene fra dem

Nye flygtningefamilier i Danmark VIA University College Århus tirsdag d. 23. februar Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Temadag for lærere og pædagoger I Odense Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Tema-dag Silkeborg Kommune 8. oktober 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp. Flygtningefamilier og traumer

Traumatisere børn - sårene kan heles

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION MODUL OM NYANKOMNE

Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Lyngby 25. februar 2016 Nye flygtningefamilier

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn & Unge

Side 1 Flygtninge i Danmark fra verdens brændpunkter

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Rettighedstab for flygtninge og indvandrere og implikationer for integrationsindsatsen

FrivilligCenter Lolland, Maribo, 8. januar 2018 Integration af flygtninge den frivillige indsats og kulturmødet

Rammesætning. De fire efteruddannelsesdage

Syn på børn og børneopdragelse. Introduktion. Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel? Syrien som eksempel

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Hvidovre 30. marts 2016 Nye flygtningefamilier i skolerne

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Side 1 Flygtninge i Danmark fra verdens brændpunkter

Modtagelse af syriske flygtninge

Transkript:

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Flygtninges psykiske sundhed og sygdom Traumer og PTSD Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bydelsmødre modul 12 Slagelse 24. maj 2018

DFH Integration

Hvad skal vi omkring i dag?

Oplæggets pointer Alle flygtninge er rystede over den omvæltning, deres liv har taget Eksilvilkår har afgørende betydning for flygtninges heling og integration Nogen flygtninge er så påvirkede af det, de har oplevet, at det påvirker helbred, forældreevne og familieliv Traumer påvirker den enkeltes og familiens liv Hvordan møder vi bedst traumatiserede?

Alle flygtninge er rystede over den omvæltning, deres liv har taget

Homs før og efter

Hospitalet i Aleppo før og efter

17-08-2018

Eksilvilkår har afgørende betydning for flygtninges heling og integration

Risikofaktorer Traumatisk begivenheder i hjemlandet eller under flugten Usikkerhed omkring asyl og ophold Lav socioøkonomisk status i eksillandet Konfliktfyldt forældre/barn relation Sprogvanskeligheder Manglende socialt netværk Oplevet diskrimination og støtte Begrænset adgang til / Adskillelse fra familien brug af sundhedsydelser Preserving and Improving the Mental Health of Refugees Tab af social status Ændrede kønsroller and Asylum Seekers, udarbejdet af Umar Ikram og Karien Stronks for the Health Council of the Netherlands., 2016.

Beskyttelsesfaktorer Positive personlige coping- Opretholdelse af social strategier med fokus på status nutid og fremtid Beskæftigelse Socialt netværk og støtte Sprogkundskaber Familiesammenføring og nærhed til familie Praktisering af religion Adgang til kultursensitive sundhedsydelser Forældres åbenhed om traumatiserende begivenheder over for børn Egen varig bolig aldersafstemt og sensitivt

At leve i eksil > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient

Migration og flugt påvirker familielivet Eksiltilværelsen kan påvirke mor og far forskelligt hvad angår identitet, selvudvikling og status ændrer dynamikken i familien Hurtige ændringer i sociale, kulturelle og økonomiske forhold influerer så meget på forældre-barn-forhold, at det kan øge risiko for konflikt og overgreb Ikke mindst børn og unge mangler vante sociale netværk for støtte og beskyttelse Eksiltilværelse kan betyde, at børn og unge ikke får vante påskønnelse i det daglige og påvirke forældres evne til empati

Nogen flygtninge er så påvirkede af det, de har oplevet, at det påvirker helbred, forældreevne og familieliv

Hvad er et traume? Oplevelser, der aktiverer hyper arousal og bringer personen udenfor sin affektive tolerance tærskel Oplevelser, der indebærer aktivering af instinktive kamp/flugt eller freeze/kollaps reaktioner Oplevelser, der fastlåses i tid i det autonome nervesystem

17-08-2018 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Side 18 Flygtninge 30-45% af flygtninge berørt af traumer 13-25% af flygtninge har PTSD

PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

En film om traumer i hjernen http://www.traume.dk/node/173

Behandlingsmuligheder for voksne og familier 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Afdeling for Specialfunktioner Klinik for Traumatiserede Flygtninge Vordingborg Færgegaardsvej 15 4760 Vordingborg Tlf. 58 53 67 11 Afdelingen for Specialfunktioner Klinik for Traumatiserede Flygtninge - Køge Glæisersvej 50, 2. sal 4600 Køge Tlf. 58 53 67 11 Psykiatrien Slagelse Klinik for Traumatiserede Flygtninge Fælledvej 6 Bygning 2, 1. sal Tlf. 58 53 67 11

Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks.: Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks.: Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter

Fem flygtninge med traumer fortæller Film: At leve med traumer Fem flygtninge fortæller om at leve et liv med traumer. Med egen ord fortæller de hver især om at komme til et nyt land, betydningen af samværet med andre, arbejdsliv, behandling og deres forventninger til fremtiden Filmen findes på www.traume.dk og kan rekvireres på udsatte@drc.dk

To og to Hvor i flygtningenes fortælling genkender i symptomer på PTSD? Hvor ser I, der er sket afgørende positive ændringer for den enkelte? Hvordan ville I som bydelsmødre gribe sagen an?

Traumer påvirker den enkeltes og familiens liv

Window of tolerance

Traumer og vrede Vrede udløser energi ved livsfare kan det være en overlevelsesstrategi Arousal: Hele kroppen aktiveres. Ved PTSD, kan dette blive normaltilstanden Adfærd: Impulsivt, handler før man tænker, blive det eneste reaktion man har Tanker og overbevisning: Truslerne er overalt. Man har brug for kontrol

Traumer og familieliv > Traumer kan påvirke mors/fars tilknytningsstil i negativ retning og føre til en kompromitteret omsorgsevne > Hvis mors/fars omsorgsevne er mangelfuld eller inkonsistent vil det føre til en øget tilknytningssøgende adfærd hos barnet > Barnets klyngende/omsorgssøgende/opmærksomhedssøgende adfærd kan så komme til at trigge mors/fars PTSD og føre til at omsorgsevnen kompromitteres yderligere idet forældrenes oplevelse af egen manglende omsorgsevne forstærkes Nina Thorup Dalgard, Cand Psych. PhD, Dignity

Vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er herre over familiens liv Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst Forældre der reagere impulsivt med ringe selvkontrol Usikkerhed om familiens fremtid præger hverdagen Forældre med svækket empati og omsorgsevne

Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

Case til gruppearbejde Zainab er bydelsmor i Slagelse. Hun kommer hos en nyankommen flygtningefamilie fra Syrien forældrene Sara og Tariq og børnene Zada på 7 år og Dalia på 5 år. Familien er for et halvt år siden flyttet ind i en lejlighed i et roligt kvarter og børnene er startet i skole og børnehave. Forældrene er begge startet på danskuddannelse. Tariq arbejdede som murer i Syrien, og Sara har en uddannelse som sygeplejerske. Hun er netop startet i praktik hos det lokale vaskeri. Zainab har oplevelsen af, at familien er godt på vej. I dag fortæller Sara, at Zadas klasselærer har ringet. Hun fortæller, at de har meget svært ved at rumme Zada i klassen. Hun er meget passiv i undervisningen, har et meget lavt energiniveau og falder nogle gange i søvn i undervisningen. Zada har også svært ved at lege med de andre børn i frikvarteret. Hun virker ked af det enkelte gange har klasselæreren set hende græde. De gange læreren har haft Zada på tomandshånd virker hendes faglige niveau okay, men hun har svært ved at få hende med i klasseundervisningen. I sidste uge var Zada hos skolens sundhedsplejerske til det årlige sundhedstjek. Til sundhedstjekket har Zada fortalt, at hun nogle gange har ondt i maven, når hun tænker på hendes farmor, der stadig er i Syrien, men ikke mere. Sara har ikke nogen forklaring på, hvorfor Zada er så ked af det. Hun har fortalt læreren, at Dalia også har haft svært ved at falde til i børnehaven. Sara virker fortravlet på Zainab, men også bekymret for børnenes trivsel. Tariq har Zainab endnu ikke mødt. Dagen efter opkaldet, får Zainab af vide, at Tariq er sygemeldt med smerter i ryggen. Tariq har haft meget fravær fra undervisningen.

Casearbejde Hvad lægger I særligt mærke til i casen? Hvilke udfordringer har familien? Hvilke ressourcer har familien? Hvilke indsatser (hvis nogen) tænker I, familien har brug for? Hvem tænker I er ansvarlige for de enkelte dele af indsatsen?

Hvordan møder vi bedst traumatiserede?

17-08-2018 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Side 37 Flygtninge Niveauer af støtte/intervention Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer

Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Mød flygtningene først og fremmest som mennesker Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Traumer kan tænkes som indre kaos behov for ydre ro Følelsen af sikkerhed og tryghed er forudsætning for at kunne bruge ressourcer på udvikling frem for blot at overleve Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Pas på dig selv Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave men lad ikke ting falde ned mellem stolene Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted

Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration www.integrationsviden.dk www.integrationsnet.dk Viden om traumer og behandlingsmuligheder www.traume.dk Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp www.udsatteflygtninge.dk Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv. www.nyidanmark.dk Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning for flygtninge http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/ Fritidspuljen https://fritidspuljen.flygtning.dk/ansoegning-formular

Litteratur Edith Montgomery og Sidsel Linnet, Børn og unge med flygtningebaggrund, Hans Reitzels Forlag, 2012 Grete Svendsen. 2.udgave ved Mette Blauenfeldt og Sara Priskorn, Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Hans Reitzels forlag, 2013

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Tak ordet Takfor for ordet! Mette.blauenfeldt@drc.ngo