Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018 dvs. før energiaftalen. Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Hvordan kan reguleringen forventes at udvikle sig? Hvordan skal målene indfris i praksis i regionen? Analyserne skal pege på økonomisk fordelagtige og robuste handlemuligheder Detaljerede analyser af 36 fjernvarmenet Særligt fokus på muligheder for at udnytte overskudsvarme fra datacenter ved Kassø 2
Datacentre ved Kassø Både Apple og Google vil opføre datacentre Kassø placering valgt af hensyn til elnettet Mere end 400 Ha Eleffekt træk På kort sigt 30-60 MW Langt sigt > 200 MW Forventet COP på ca. 4 Temperaturløft fra 32 til 85 grader 3
Regionalt varmetransmissionsnet Bio Bio Affald, bio, geo Gas Gas 4
To scenarier for fremtiden eksisterende 5
Kobling elmarked og fjernvarme af stigende betydning Simulering af elmarkedet i Nordvesteuropa++ Detaljeret simulering af fjernvarmenet Eksisterende kapacitet Økonomisk optimal drift og investeringer i ny produktionskapacitet givet de økonomiske rammer 6
Mere varierende elpriser 7
kr./mwh-varme Langsigtede marginale varmeproduktionsomkostninger i 2023 i BAU scenariet 450 400 350 300 250 200 150 310 226 395 307 Brændselsafgifter Elafgift og nettariffer CO2-omkostning El-omkostning Brændsel Variabel D&V 100 Fast D&V 50 Kapital 0 Varmepumpe Datacenter Naturgaskedel Fliskedel 8
e v a Datacenter ved Kassø r Varmeproduktion i BAU-scenariet m elangsigtede marginale varmeproduktionsomkostninger i 2023 i pbau scenariet 2023 2050 r o d u k t i o n s o m k o s t n i DC Bio Gas Bio Gas DC Bio Langsigted e marginale Bio varmeprod uktionsom kostninger Gas i Gas 2023 i BAU scenariet NB: inkl. Flensborg som udgør godt ½ at det samlede varmegrundlag DC VP Gas VP Gas Langsigtede marginale varmeproduktionsomkostninger i 2023 i BAU scenariet e v a r m e p r o d u k t i o n s o m k o s t n i Datacentret fortrænger investeringer i: 2023-2030: Biomassekedler Naturgaskedler Solvarme 2030-2050 Varmepumper på havvind/luft
MWh/h Udnyttelsen af transmissionsnettet BAU-scenarie 120 100 Åbenrå 80 Tønder 60 Haderslev 40 20 Flensborg og Padborg 0 0 2000 4000 6000 8000 Timer Sønderborg og Augustenborg 10
Selskabsøkonomi i BAU scenariet Mio. Kr./år 2023 2030 2050 Besparelse i -52-90 -112 systemet Omkostning til 88 88 88 varmepumper og transmissionsnet Nettogevinst -36 2 24 Øget betaling af skatter og afgifter 45 40 6 11
Gevinsten afhænger af varmepumpernes COP og renten Netto årlig selskabsøkonomisk gevinst COP 4 Mio. kr. 2023 2030 2050 BAU 5% -36 2 24 BAU 2% -18 2 23 Klima 5% -28 4-24 Klima 2% -10 14-14 COP 5 Mio. kr. 2023 2030 2050 BAU 5% -14 25 61 BAU 2% 9 27 59 12 Klima 5% -10 24-8 Klima 2% 13 38 7
Opsamling Høj COP er afgørende for at sikre fornuftig selskabsøkonomi i datacentercase Gunstig samfundsøkonomi Overskudsvarmen fra datacenteret erstatter primært afgiftsfri biomasse på kort sigt, hvilket medfører en øget afgiftsbetaling til staten. Mange muligheder for at optimere datacenter-casen men også usikkerheder, som bør afdækkes Hænger projektet sammen uden Flensborg? Værdi af varmepumper og transmissionsnet, hvis datacenter lukker eller reducerer sit energiforbrug? Analyse fra Grøn Energi indikerer at omkostninger til varmetransmissionsnet kan være undervurderet 13
Kontakt: akw@eaea.dk TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 14
Varmepumper forventes at levere den billigste varme i 2030 i BAU - På kort sigt er biokedler formentligt lidt billigere med fortsættelse af nuværende regulering Sammenligning af varmeproduktionsomkostninger i 2030 i BAU 15
Fjernvarmeforsyning i BAU 16
17 Zoom på de 10 største områder
Varmeproduktionsomkostninger i Klimascenariet - På kort sigt er naturgaskedler lidt billigere end varmepumper 18
19 Fjernvarmeforsyning i Klimascenariet
Observationer Biomassevarme og varmepumper omtrent ligeværdige med nuværende rammevilkår i dag. Efter 2030 bliver varmepumper den mest konkurrencedygtige opvarmningsform også i BAU scenariet. Det skyldes særligt, at der pga. kraftig indfasning af vedvarende energi i elsystemet, opstår længere perioder med meget lave elpriser. I Klimascenariet er varmepumperne konkurrencedygtige med biomasse inden 2030 Varmepumper er robust løsning for værker, som behøver ny grundlastproduktionskapacitet Solvarme attraktivt med nuværende regulering, men ikke i klimascenariet Naturgas kraftvarme Flere prisspidser, øgede indtjeningsmuligheder i regulerkraftmarked, reserve til elmarkedet, tørår kan forbedre økonomi for naturgas KV værker. Det samme kan fjernelse eller reduktion af energiafgifter Affald Kraftvarme mest attraktiv med nuværende regulering. Fjernes afgifter bliver kedler den foretrukne løsning 20
DATACENTER OG VARMETRANSMISSIONSNET 21
Forhold som kan forbedre økonomien i datacenter casen Bliver alternativ varmen dyrere? Erfaringerne med udnyttelse af lokale varmekilder, som havvand eller grundvand, er begrænsede, og omkostningerne hertil kan vise sig at være undervurderede. Optimere på dimensionering af transmissionsnet Fx undlade transmissionsforbindelsen til Tønder Øge dimensionering af rør. Transmissionsnettets kapacitet er som udgangspunkt dimensioneret til at kun distribuere overskudsvarme fra datacenteret. Ved at vælge en større dimensionering kan der eventuelt opnås synergier fjernvarmeselskaberne i mellem. Lavere eldistributionstarif for el leveret til store varmepumper ved Kassø, fordi de tilsluttes på højspændingsniveau. Varmetransmissionsnettet giver mulighed for at konvertere eksisterende gaskunder til fjernvarme. Kan der opnås afgiftsfritagelse for den varme, der sælges til Flensborg? 22
23 EKSTRA
24
25 Regulerkraftmarkedet
26 Varmelagre og solvarme