Matematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin

Relaterede dokumenter
Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for klasse

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Billedkunst. Kompetenceområder

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Selam Friskole Fagplan for Matematik

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Matematik (aldersspecialiseret)

Læreruddannelsen i Skive

Matematik. Matematiske kompetencer

Håndværk og design KiU modul 2

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan for matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik

3. klasse 6. klasse 9. klasse

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Tysk. Kompetenceområder

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Kristendomskundskab/religion

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for matematik

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Dansk, klassetrin

Læreruddannelsen i Skive

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Læseplan for faget matematik klassetrin

Kompetencemål for Fysik/kemi

Matematika rsplan for 8. kl

Matematika rsplan for 6. kl

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Indhold. Kristendomskundskab/religion

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Uddannelsesplan praktikniveau II

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

MATEMATIK. Formål for faget

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Matematika rsplan for 9. kl

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Læseplan for matematik. 10. klasse

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Læreruddannelsen i Skive

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Matematik. Læseplan og formål:

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Årsplan for 9 årgang

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Matematika rsplan for 5. kl

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Læreruddannelsen i Skive

MATEMATIK. Formål for faget

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

PISA-informationsmøde

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

Eleverne skal lære at:

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Transkript:

Matematik Matematik 1.-6. klassetrin og matematik 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Indhold Kompetenceområder Matematik, 1.-6. klassetrin... 1 Kompetenceområder Matematik, 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: matematik i anvendelse, 1.- 10. klasse... 2 Modul 2(A): Matematik 1. 6. klassetrin, Matematiklæring, tal og regneprocesser... 5 Modul 2(B): Matematik 4. 10. klassetrin, Matematiklæring, tal og algebra... 7 Modul 3(A): Matematik 1. 6. klassetrin: Matematikundervisning og geometri... 10 Modul 3(B): Matematik 4.-10. klasse: Matematikundervisning og geometri... 13 Modul 4(A): Matematik 1.- 6. klasse, Statistik og Sandsynlighed.... 15 Modul 4(B): Matematik 4. -10. klasse; Statistik og sandsynlighed... 19 Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin... 23 Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin... 24 Kompetenceområder Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområder Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis 1

Modul 1: matematik i anvendelse, 1.- 10. klasse Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematik i anvendelse, 1. - 10. klassetrin Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområderne Matematik i anvendelse og Matematisk modellering. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læremidler til 1. - 10. klassetrin herunder digitale læremidler. I praksisperspektivet lægges vægten på Matematik i anvendelse, og i matematikens muligheder og begrænsinger som beskrivelses- og analyseredskab i undervisning på 1.- 10. klassetrin. Heri indgår projektarbejde og matematisk modellering. Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet, funktionsbegrebet, udvalgte emner inden for diskret matematik samt anvendelse af it til visualisering, analyse og beregning. De matematiske kompetencer er repræsenteret ved repræsentations- og modelleringskomptetence. Digitale værktøjer indgår både som et fokusområde hvor der lægges vægt på hjælpemiddelkompetence og tekniske færdigheder i arbejde med CAS værktøj og regneark. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, 1. - 6. klassetrin, 10 ECTS. Matematik, 4. - 10. klassetrin, 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er flerfagligt. Matematik 1. - 6. klassetrin og Matematik 4. - 10. klassetrin. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematikkens muligheder og begrænsinger som beskrivelses- og analyseredskab. Grundlaget omfatter ligeledes viden om elevers udvikling af kompetence indenfor variabel- og funktionsbegreberne. Desuden indgår arbejdet med digitale værktøjer som læremiddel og som værktøj i matematikundervisningen. Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på 1.-10. klassetrin er også en del af grundlaget. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel variabelbegrebet, funktionsbegrebet, udvalgte emner inden for diskret matematik og anvendelse af digitale værtøjer. Her ingår også det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt hjælpemiddel- repræsentations- og modelleringskompetence (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring). Modulets relation til praksis: Igennem arbejdet med matematik i anvendelse sættes der fokus på læremidler til aldersgruppen 1. - 10. klassetrin herunder digitiale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 2

Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.- 10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. K2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik matematik didaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1.- 10. klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af kompetenceområderne Matematiske emne, Matematiske arbejds- og tænkemåder og Matematiklærerens praksis specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner - stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 10. klassetrin - beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori - begrundet planlægge, gennemføre evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer, Anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer, Anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger, Modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, Anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, Variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse, Funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi, samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering, Matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1. - 10. klassetrin, Matematisk modellering, Matematiske repræsentationer, 3

Tage stilling til og vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelse af digitale værktøjer og Anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik Matematiske hjælpemidler og Læremidler til aldersgruppen 1. - 10. klassetrin herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se studieordning del 1) efter følgende vejledende fordeling: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 81-101 timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 71-91 timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer Kriterier for gennemførelse af modulet Den studerende skal have følgende produkter godkendt Portfølje: Digitale læremidler a. Indeholdende studerendes reflektioner om muligheder for anvendelse af minimum 2 digitale læremidler til matematik 1. 10. klassetrin (max. 1 normalside), og b. udvalg af opgaver som præsenterer studerendes tekniske færdigheder i arbejdet med regneark og CAS-værktøjer. Aflevere besvarelse af 3 matematik opgaver i grupper på 2-4 studerende. Projektarbejde med fokus på matematisk modellering: I grupper på 3 4 skal de studerende indgå i projektarbejde. Projektet skal afspejle matematiske kompetencer indenfor hjælpemiddel-, repræsentations- og modelleringskompetencen. Projektarbejdet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse og respons til en anden projektgruppe Undervisningsforløb: Planlægning af undervisningsforløb på 2 lektioner. Undervisningsforløbet skal være planlagt ved brug af Relationsmodellen med særlig fokus på målsætning og tegn på læring. Modulet gennemføres ved beståelse af modulprøven Studerende der er påbegyndt uddannelsen i 2018 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. 4

Modul 2(A): Matematik 1. 6. klassetrin, Matematiklæring, tal og regneprocesser Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematiklæring, tal og regneprocesser Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. Digitale værktøjer indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik 1. 6. klassetrin med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Matematik Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. - inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. Modulets relation til praksis: Udvikling af studerendes undersøgelseskompetence er i fokus ved observationer i praksis med efterfølgende analyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.- 6. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. K2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. 5

K3: Matematikdidaktik matematik didaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1. 6. klassetrin Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner - stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin - beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. - begrundet at planlægge, gennemføre evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet og Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer. forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, matematisk tankegang, matematisk symbolbehandling - og formalisme, talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal og regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se studieordning del 1) efter følgende vejledende fordeling: 6

Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 81-101 timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 71-91 timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer Kriterier for at gennemføre modulet: Modulprøve Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Matematiklæring, tal og regneprocesser 1. - 6. klassetrin Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 1. - 6. klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulet gennemføres ved beståelse af modulprøven Studerende der er påbegyndt uddannelsen i 2018 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. Modul 2(B): Matematik 4. 10. klassetrin, Matematiklæring, tal og algebra Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematiklæring, tal og algebra Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4. - 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. 7

I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Matematik Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse - inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. - inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra. - analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Modulets relation til praksis: Udvikling af studerendes undersøgelseskompetence er i fokus ved observationer i praksis med efterfølgende analyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 4.- 10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. K2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis Omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 4. 10. klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. 8

Stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4. - 10. klassetrin. Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, Forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse, Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse, regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, matematisk kommunikation og matematisk symbolbehandling - og formalisme. symbolbehandling spiller i matematikken. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen (se studieordning del 1) efter følgende vejledende fordeling: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 81-101 timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 71-91 timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer Kriterier for gennemførelse af modulet: 9

Modulprøve Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul Matematiklæring, tal og algebra 4. 10. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 4. 10. klassetrin. Prøven er med intern censur og bedømmes med bedømmelsen»bestået/ikke bestået«. Modulet gennemføres ved beståelse af modulprøven. Studerende der er påbegyndt uddannelsen i 2018 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. Modul 3(A): Matematik 1. 6. klassetrin: Matematikundervisning og geometri Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematikundervisning og geometri Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og principper knyttet til matematikundervisning i 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: 10

Matematik 1. - 6. klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Matematik Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 1. - 6. klassetrin Modulets relation til praksis: Det centrale i modulet er undervisning i geometri. Den studerende udformer undervisnings- og læringsmål ved anvendelse af modeller til planlægning af matematikundervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.- 6. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. K2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik matematik didaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1. 6. klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål Den studerende kan - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner - stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin - Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori - begrundet planlægge, gennemføre evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udforme læringsmål, modeller til planlægning af læringsmålstyret planlægge, gennemfør og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn undervisning i matematik matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder 11

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder at gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer, undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematisk problembehandling, matematisk ræsonnement, plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse, rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af digitale værktøjer, Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se studieordning del 1) efter følgende vejledende fordeling: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 81-101 timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 71-91 timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt: Undervisningsforløb 1: Planlægning af undervisningsforløb på mininum 6 lektioner indenfor it i emnet Geometri 1. - 6. klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser for forløbets anvendte læringssyn (max 4 sider). Undervisningsforløb 2: Planlægning af undervisningsforløb på mininum 4 lektioner indenfor emnet Geometri i 1. - 6. klasse. Undervisningsningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser. Undervisningsforløbet skal være rettet mod motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed (max 4 sider). Aflevere besvarelse af 3 matematik opgaver i grupper på 2-4 studerende. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier 12

Modul 3(B): Matematik 4.-10. klasse: Matematikundervisning og geometri Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematikundervisning og geometri Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på 4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, 4.-10. klassetrin, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Matematik Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin. Modulets relation til praksis: Det centrale i modulet er undervisning i geometri. Den studerende udformer undervisnings- og læringsmål ved anvendelse af modeller til planlægning af matematikundervisning. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 4.- 10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. K2: Matematiske kompetencer 13

omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis Omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 4. 10. klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin. Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4. - 10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme læringsmål, begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn Vidensmål: Den studerende har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, matematisk tankegang og 14

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme matematisk ræsonnement et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se studieordning del 1) efter følgende vejledende fordeling: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 81-101 timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 71-91 timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt Undervisningsforløb 1: Planlægning af undervisningsforløb på minimum 4 lektioner indenfor emnet Geometri i 4. - 10. klasse. Undervisningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser. Undervisningsforløbet skal være rettet mod motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed (max 4 sider). Undervisningsforløb 2: Planlægning af undervisningsforløb på minimum 6 lektioner indenfor it i emnet Geometri 4. - 10. klasse. Undervisningsforløbet skal være planlagt ved brug af en didaktisk model og indeholde både argumenter og begrundelser for forløbets anvendte læringssyn og faglig læsning i faget (max 4 sider). Aflevere besvarelse af 3 matematik opgaver i grupper på 2-4 studerende. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier Modul 4(A): Matematik 1.- 6. klasse, Statistik og Sandsynlighed. Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Matematik, 1. - 6. klassetrin x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Statistik og Sandsynlighed, 1. - 6. klassetrin Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområderne Statistik og sandsynlighed på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. 15

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer i matematikundervisningen. I dette perspektiv indgår også elever med særlig behov samt tosprogede elever i matematikundervisningen og elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og - redskaber til matematikundervisningen på 1.- 6. klassetrin. Heri indgår også matematiklærerens opgaver i forskellige samarbejdssituationer med kolleger, forældre, administration og myndigheder samt matematiklærerens kompetenceudvikling og refleksioner i egen undervisning. Det matematikfaglige perspektiv omfatter statistik og sandsynlighed, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på repræsentations, symbolbehandling- og formalismekompetence. Digitale værktøjer indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, 1. - 6. klassetrin, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Matematik Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter forskellige evalueringsmetoder og -redskaber til brug i matematikundervisningen, knyttet til aldersgruppen. Grundlaget omfatter ligeledes viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik, samt deres mulige kendetegn og om elevers udvikling af kompetence indenfor fagområderne statistik og sandsynlighed på 1. - 6. klassetrin. I forbindelse med dette grundlag indgår elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster på 1.-6. klassetrin. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel statistik og sandsynlighedsregning, det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt kommunikation-, repræsentation- og symbolbehandling og formalismekompetence (som defineret i rapporten Kompetence og matematiklæring ). Modulets relation til praksis: Arbejde med forskellige evalueringsmetoder samt elever med særlige behov. Indsigt i matematiklærerens arbejde og muligheder for kompetenceudvikling. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Indholdet er karakteriseret ved samspillet mellem de fire kompetenceområder. K1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.- 10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. K2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. K3: Matematikdidaktik 16

matematik didaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. K4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1.- 6. klassetrin. Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner - stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin - beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori - begrundet planlægge, gennemføre evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, Analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, Anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, Anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, Kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og viuselle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret, Vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, Tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, Sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer, Statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation, Matematiske repræsentationer, Matematisk symbolbehandling - og formalisme, Matematisk kommunikation, Forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, 17

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik 1. 6. klassetrin, Evaluerere elevers faglige udbytte og kompetencer, Samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldresrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og Udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbjde, samt følge med i nye Elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget, Evalueringsmetoder og - redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, Fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og Kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. tendenser, nye materialer og ny litteratur. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivetsmodellen (se studieordning del 1) efter følgende vejledende fordeling: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 81-101 timer Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 71-91 timer Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende produkter godkendt Aflevere besvarelse af 3 matematik opgaver i grupper på 2-4 studerende. Interview: Interviewe en matematiklærer med fokus på samarbejdsrelationer og matematiklærerens kompetenceudvikling. Efterfølgende deltage i analyse og refleksioner i grupper. Selvvalgt faglig opgave: Fordybelse i et selvvalgt matematisk emne, der har relation til matematikundervisningen i folkeskolens. 1-6. klassetrin. Heri indgår Symbolbehandling- og formalismekompetencen. Udarbejdelsen af opgaven foregår som processkrivning med tilhørende responsgrupper. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier 18

Modul 4(B): Matematik 4. -10. klasse; Statistik og sandsynlighed Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: x Specialisering: Matematik, 4. - 10. klassetin Modulbetegnelse (navn): Statistik og sandsynlighed, 4. - 10. klassetrin Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområderne Statistik og sandsynlighed på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige evalueringsformer i matematikundervisningen. I dette perspektiv indgår også elever med særlig behov i matematikundervisningen. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og - redskaber til matematikundervisningen på 4.- 10. klassetrin. Heri indgår også matematiklærerens opgaver i forskellige samarbejdssituationer med kolleger, forældre, administration og myndigheder samt matematiklærerens kompetenceudvikling og refleksioner i egen undervisning. Det matematikfaglige perspektiv omfatter statistik og sandsynlighed, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på problembehandling- ræprentation- og symbolbehandling og formelismekompetence. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Matematik B. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik, 4. - 10. klassetrin, 10 ects. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Monofagligt. Matematik 4. - 10. klassetrin. Modulets vidensgrundlag: 19