SKAT Følgebrev Vistisen skatteadvokater Frederiksgade 21 1265 København K Att.: Eduardo Vistisen Jura Erhverv Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 221818 Skaldk 09. februar 2018 J.nr. 17-0207869 Vedrørende Vejledende udtalelse X Ifølge aftale I By agreement Til udtalelse I Y our opinion sought Ønskes retur I Please return Til videre behandling I For further action Til orientering I For your information Retur, med tak for lån I Processed, thank you for your cooperation Bemærkninger I Remarks : Herved fremsendes den vejledende udtalelse vedr. indeholdelsespligten for et arbejdsskadeforsikringsselskab, der foretager en udbetaling i henhold til ASL 29, stk. 2. Venlig hilsen Joakim Beierholm Jensen Juraskat@skat.dk Direkte 72389183 Side 1/1
Notat Skattefaglig afdeling I SKAT Topdanmark A/S 9. februar 2018 J.nr. 17-0207869 Eduardo Vistisen Vejledende udtalelse: Indeholdelse af A-skat ved udbetaling mellem et arbejdsskadeforsikringsselskab og et ansvarsforsikringsselskab efter arbejdsskadesikringslovens 29, stk. 2. 1. Formål: Advokat Eduardo Vistisen har på vegne af Topdanmark Forsikring A/S anmodet Skattefaglig afdeling i SKAT om en vejledende udtalelse til spørgsmålet om, hvorvidt Topdanmark Forsikring NS som arbejdsskadeforsikringsselskab har pligt til at indeholde A-skat af en udbetaling på 416.130 kr. til Topdanmark Forsikring NS som ansvarsforsikringsselskab, når betalingen sker i anledning af, at Topdanmark Forsikring A/S som ansvarsforsikringsselskab er indtrådt i retten til krav om betaling af midlertidig erhvervsevne vedrørende en skadelidt. Det er formålet med nærværende notat at give en vejledende udtalelse herom. 2. Forudsætninger: Det understreges, at der alene er tale om en vejledende besvarelse, og dermed ikke et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 8. Udtalelse er derfor ikke en konkret stillingtagen til den situation, der er gengivet i brev af 14. juli 2016. 3. Den erstatningsretlige baggrund: Spørgsmålet i nærværende anmodning vedrører den skattemæssige behandling af det krav, der opstår mellem et ansvarsforsikringsselskab og et arbejdsskadeforsikringsselskab efter arbejdsskadesikringslovens 29, stk. 2 (ASL).
Et sådant krav opstår efter det oplyste fx, hvis ansvarsforsikringsselskabet har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til den tilskadekomne for en arbejdsskade i henhold til erstatningsansvarslovens 2 (EAL), og arbejdsskadesforsikringsselskabet ved en senere afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver forpligtet til at udbetale midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter ASL 17, stk. 3, for en periode, hvor der også tilkommer den tilskadekomne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. For at undgå dobbeltkompensation for det midlertidige indtægtstab skal den midlertidige erhvervsevnetabserstatning efter ASL 17, stk. 3, i dette tilfælde fradrages i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL 2, stk. 2. Tilsvarende nedsættes den tilskadekomnes krav efter erstatningsansvarsloven mod den erstatningsansvarlige i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til den tilskadekomne efter arbejdsskadesikringsloven, jf. ASL 77, 2. pkt. Har ansvarsforsikringsselskabet i dette tilfælde allerede udbetalt en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL 2, og havde arbejdsskadeforsikringsselskabet for den samme periode pligt til at betale midlertidige erhvervsevnetabserstatning, jf. ASL 17, stk. 3, har ansvarsforsikringsselskabet krav på at få godtgjort den del af den udbetalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der svarer til erstatningen for midlertidigt erhvervsevnetabserstatning, af arbejdsskadeforsikringsselskabet, jf. ASL 29, stk. 2. Overstiger erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL 2, udbetalt af ansvarsforsikringsselskabet den midlertidige erhvervsevnetabserstatning, jf. ASL 17, stk. 3, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt til at udbetale, har den tilskadekomne ikke krav på udbetaling af yderligere erstatning med hensyn til disse erstatningsposter, idet der i dette tilfælde har været et "differencekrav" efter erstatningsansvarsloven for det beløb, der overstiger den midlertidige erhvervsevnetabserstatning. 4. Når ansvarsselskabet og arbejdsskadeselskabet er samme juridiske person Der er ikke i ASL og/eller EAL taget højde for det tilfælde, hvor et forsikringsselskab både er ansvarsforsikringsselskab og arbejdsskadeforsikringsselskab for den samme skadevolder i relation et krav efter ASL 29, stk. 2. Denne situation ses heller ikke behandlet i lovenes forarbejder. Sagen i UfR 2015.556.H vedrørte spørgsmålet om den tilskadekomnes ret til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne efter ASL, når "differencekravet" efter EAL kunne rumme den yderligere erstatning. Sagen vedrørte således ikke kravet mellem ansvarsforsikringsselskabet og arbejdsskadeforsikringsselskabet, men derimod kravet mellem den skadelidte og arbejdsskadeforsikringsselskabet i henhold til ASL. Den tilskadekomne fik imidlertid ikke medhold i, at han havde ret til den yderligere erstatning fra arbejdsskadeforsikringsselskabet, da ansvarsforsikringsselskabet "... havde været berettiget til at
kræve den forhøjede erstatning udbetalt til sig efter arbejdsskadesikringslovens 29, stk. 2". Ud fra domsreferatet synes domstolene dog at have lagt til grund, at ansvarsforsikringsselskabet og arbejdsskadeforsikringsselskabet var to selvstændige juridiske personer. Den pågældende dom kan derfor ikke anses for at tage stilling til den situation, hvor ansvarsforsikringsselskabet og arbejdsskadeforsikringsselskabet er samme juridiske person. I det tilfælde, hvor ansvarsforsikringsselskab og arbejdsskadeforsikringsselskabet er den samme juridiske person, må det efter SKA Ts opfattelse følge direkte af EAL 2, stk. 2, at den skadelidte, der allerede har fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL 2, stk. l, fra selskabet i dettes egenskab af ansvarsforsikringsselskab, ikke tillige har et krav på at få udbetalt midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter ASL 17, stk. 3, for den samme periode fra selskabet i dettes egenskab af arbejdsskadeforsikringsselskab. I dette tilfælde vil selskabet skulle bære den del af erstatningen, der skal betales efter EAL i sin egenskab af ansvarsforsikringsselskab, og den del af erstatningen, der skal betales efter ASL i sin egenskab af arbejdsskadeforsikringsselskab. Forpligtigelsen til at betale den samlede erstatning påhviler selskabet endeligt i sin helhed, og ingen del af den udbetalte erstatning kan således kræves godtgjort af selskabet efter ASL 29, stk. 2. En intern udligning mellem et forsikringsselskabs ansvars- og arbejdsskadeafdeling kan efter SKA Ts opfattelse ikke anses for opfyldelsen af et krav efter ASL 29, stk. 2. Idet der ikke er noget krav og derved heller ikke nogen udbetaling i henhold til ASL 29, stk. 2, mellem en et selvstændigt ansvarsforsikringsselskab og et selvstændigt arbejdsskadesforsikringsselskab, opstår der allerede som følge heraf ikke et spørgsmål om indeholdelse af A-skat i nærværende tilfælde. 5. Når ansvarsselskabet og arbejdsskadesforsikringsselskabet ikke er samme juridiske person I henhold til 18, nr. 9 i bekendtgørelse nr. 499 af27. marts 2015 om kildeskat anses bl.a. løbende ydelser efter lov om arbejdsskadesikring for A-indkomst. Bekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i kildeskattelovens 43, stk. 2, hvorefter en række nærmere indkomstarter kan gøres til A indkomst efter skatteministerens bestemmelse. Foreløbige beløb, dertilsvares ved indeholdelse efter reglerne i kildeskattelovens 43-49, benævnes A-skat, mens skattepligtig indkomst, hvori A-skat indeholdes, benævnes A-indkomst, jf. kildeskattelovens 41, stk. 2. Reglerne i kildeskattelovens 43-49 står i lovens afsnit V, der har titlen "opkrævning af indkomstskat m.v.", og gælder kun for så vidt den skattepligtige er en person, jf. kildeskattelovens 40.
Det følger af ASL 27, stk. 1, 4. pkt" at midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter ASL 17, stk. 3, altid er en løbende ydelse. Denne ydelse vil således være A-indkomst, når den udbetales til og beskattes hos den tilskadekomne. Et arbejdsskadesforsikringsselskabs opfyldelse af et krav i henhold til ASL 29, stk. 2, overfor et ansvarsforsikringsselskab sker derimod bl.a. for at sikre, at erstatningen efter ASL bliver den primære erstatning i forhold til erstatningen efter EAL, således at den del af den allerede udbetalte erstatning, der svarer til arbejdsskadeerstatningen, bliver båret af arbejdsskadeforsikringsselskabet. En udbetaling fra et arbejdsskadesforsikringsselskab til ansvarsforsikringsselskab i henhold ASL 29, stk. 2, kan således ikke anses for A-indkomst efter kildeskattelovens 43, og der vil derfor ikke være pligt for arbejdsskadesforsikringsselskabet til at indeholde A-skat ved udbetalingen heraf til et ansvarsforsikringsselskab, jf. kildeskattelovens 46. 6. Vejledende udtalelse: Hverken under de i pkt. 4 eller pkt. 5 nævnte omstændigheder vil et arbejdsskadesforsikringsselskab være pligtig til at indeholde A-skat ved en udbetaling til et ansvarsforsikringsselskab i henhold til ASL 29, stk. 2.