PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM ASL OG EAL KAPITALISERET ERHVERVSEVNETABSERSTATNING

Transkript

1 10. JANUAR 2013 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM ASL OG EAL KAPITALISERET ERHVERVSEVNETABSERSTATNING Østre Landsret har taget stilling til den situation, der opstår, når et forsikringsselskab har udbetalt en stor erhvervsevnetabserstatning efter EAL, der overstiger skadelidtes krav på erhvervsevnetabserstatning efter ASL. Selv om skadelidte herved var blevet fyldestgjort, hvilket skadelidte og selskabet var enige om, kunne selskabet kun modregne den udbetalte EAL-erstatning i op til 50% erhvervsevnetab efter ASL, jf. dagældende ASL 43 (nugældende 27). Det resterende erhvervsevnetab på yderligere 25% måtte arbejdsskadeforsikringen betale som løbende ydelser fremover. Hverken det forhold, at skadelidte herved opnåede dobbelterstatning, eller de administrative og beregningsmæssige vanskeligheder dette gav forsikringsselskabet, kunne føre til et andet resultat. Dommen er anket til Højesteret. Denne sag, der som følge af dens principielle betydning blev henvist til behandling af landsretten i 1. instans, vedrørte en arbejdstager A, der kom meget alvorligt til skade ved en arbejdsulykke i Forsikringsselskabet F havde tegnet såvel arbejdsskadeforsikring som erhvervsansvarsforsikring for arbejdsgiveren, og anerkendte erstatningspligten i henhold til begge forsikringer; opgjort efter henholdsvis ASL og EAL. I 2005 udbetalte F godt 1,6 mio. kr. a conto iht. erhvervsansvarsforsikringen efter EAL, svarende til et erhvervsevnetab på 65%. Efterfølgende blev beløbet forhøjet til godt 1,9 mio. kr. svarende til et erhvervsevnetab på 75%. I 2007 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at F skulle have ASLerstatning iht. til arbejdsskadeforsikringen for et erhvervsevnetab på 75%. Dette svarede til en løbende månedlig udbetaling på ca kr. Den kapitaliserede værdi af et erhvervsevnetab på 75% opgjort efter ASL svarede til et beløb på ca. 1,67 mio. kr.; altså mindre end den erstatning for tab af erhvervsevne, som A allerede havde udbetalt efter EAL. F gjorde gældende, at når A allerede havde modtaget en kapitaliseret erstatning svarende til 75% erhvervsevnetab efter EAL, der oversteg den kapi-

2 2/4 10. JANUAR 2013 taliserede værdi af et tilsvarende erhvervsevnetab opgjort efter ASL, kunne der ikke tilkomme A yderligere erstatning. Der var enighed mellem F og A vedrørende dette, og A s advokat bekræftede over for F, at A var fuldt ud fyldestgjort i henhold til begge forsikringer. Arbejdsskadestyrelsen og efterfølgende Ankestyrelsen fastholdt imidlertid, at den erstatning, som F efter ASL skulle betale til A, kun kunne kapitaliseret op til 50% erhvervsevnetab, mens F for det resterende erhvervsevnetab 25% - var forpligtet til at udbetale løbende ydelser hver måned. Disse ydelser skulle dog udbetales fra arbejdsskadeforsikringen til erhvervsansvarsforsikringen, begge hos F, indtil erhvervsansvarsforsikringen var blevet kompenseret for den udbetalte EAL-erstatning. F anlagde herefter retssag mod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at afgørelsen ikke var gyldig. Ankestyrelsen påstod frifindelse og gjorde gældende, at arbejdsskadeforsikringen under ingen omstændigheder kunne undgå forpligtelse til at udbetale løbende ydelser til A for den del af erhvervsevnetabet, der oversteg 50%, jf. dagældende ASL 43 (nu 27). F gjorde gældende, at under de foreliggende omstændigheder måtte forpligtelsen til fortsat at udbetale erstatning til A være bortfaldet, idet A var blevet fuldt ud kompenseret for ethvert tab. I den forbindelse anførte F bl.a. følgende: - Det fremgår udtrykkeligt af lovforarbejderne til ASL, at skadelidte ikke må opnå dobbelterstatning, herunder i relation til allerede udbetalt EAL-erstatning. - Det fremgår endvidere af ASL s forarbejder, at de almindelige erstatningsretlige regler gælder ved siden af ASL. Også dette bevirker, at skadelidte ikke må opnå dobbeltkompensation ved at få udbetalt ASLerstatning for en skade, der allerede er fuldt ud erstattet via EAL. - Ankestyrelsens afgørelse ville føre til, at A opnåede en betydelig berigelse. Fra det tidspunkt, hvor differencen mellem ASLog EAL-ydelserne var blevet udlignet, og F derfor ikke længere iht. til Ankestyrelsens afgørelse skulle udbetale erstatning fra den ene forsikring (arbejdsskade) til den anden forsikring (erhvervsevne), skulle der udbetales en månedlig ydelse til A helt frem til pensionsalderen, jf. dagældende ASL 32, stk. 7-8 (nu 17, stk. 7). Da A med den modtagne EALerstatning på over 1,9 mio. kr. allerede fuldt ud var kompenseret for 75% erhvervsevnetab, ville han altså efter Ankestyrelsens afgørelse få både i pose og sæk. Dette er i modstrid med såvel almindelige erstatningsretlige principper som ASL s forarbejder. - Den løbende udligning af hhv. ASL- og EAL-ydelserne, der ifølge Ankestyrelsen løbende skulle ske mellem to forskellige forsikringer i samme selskab måned efter måned i en årrække, ville give meget betydelige administrative vanskeligheder, og tillige medføre problemer i relation til f.eks. skat, der også kunne få betydning for A. - Det følger af EAL 27, stk. 2, at der i en situation som den foreliggende er aftalefrihed mellem skadevolder og skadelidte. F måtte derfor kunne aftale med A, at der ikke tilkom A yderligere erstatning for erhvervsevnetabet. - Det er antaget i den juridiske litteratur, at reglerne i ASL ikke skal forhindre den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikring i at udbetale erstatning efter EAL, inden erstatning efter ASL er opgjort. Ankestyrelsen anførte bl.a., at reglen om kapitalisering i ASL 43 (nu 27) var ganske klar, og at der ikke var hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse. Erstatning efter ASL er endvidere principal i forhold til erstatning efter EAL. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

3 3/4 10. JANUAR 2013 Landsretten fandt, at hverken ordlyden af de relevante bestemmelser i ASL eller forarbejderne gav holdepunkter for at antage, at det forhold, at ansvarsforsikringen har udbetalt en fuldt kapitaliseret erhvervstabserstatning efter EAL, skulle indebære en adgang til at begære kapitalisering af erhvervstabserstatningen efter ASL i videre omfang, end hvad der følger af dagældende ASL 32 og 43 (nu ASL 17 og 27). Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at tilsætte Ankestyrelsens fortolkning af ASL s bestemmelser om kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning. Ankestyrelsen blev derfor frifundet. F var under sagen repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye, mens Ankestyrelsen var repræsenteret af Kammeradvokaten v/advokat Henrik Nedergaard Thomsen. Landsrettens dom er nu anket til Højesteret. Kopi af Østre Landsrets dom af 10. oktober 2012 vedhæftes. Dommen er også trykt som FED Ø. Kommentar: Landsretten har fulgt Ankestyrelsens grundlæggende synspunkt om, at bestemmelsen i ASL udelukker kapitalisering af en større del af erstatningen end hvad der svarer til 50% erhvervsevnetab, samt at ingen konkrete omstændigheder kan begrunde en fravigelse heraf. Dette gælder uanset, at skadelidte i en sag som den foreliggende ubestrideligt opnår en berigelse der efter den konkrete sags omstændigheder kan være ganske stor idet skadelidte både opnår en kapitaliseret erstatning fuldt ud svarende til det samlede erhvervsevnetab og derudover får en løbende ydelser hver måned resten af livet frem til pensionsalderen svarende til den del af erhvervsevnetabet, der overstiger 50% (i denne sag altså 25%). Herved opnår skadelidte netop den dobbelterstatning, som lovgiver i forarbejderne til ASL tilkendegav, at skadelidte ikke måtte opnå ved den dagældende ASL-ændring. Denne retsstilling synes at stride mod det grundlæggende princip i dansk erstatningsret om, at skadelidte ikke må opnå dobbeltkompensation for samme skade/tab. Det kunne eventuelt anføres, at hvis forsikringsselskabet og skadelidte er enige om, at skadelidte er fuldt kompenseret, kan forsikringsselskabet i praksis undlade at efterleve Ankestyrelsens afgørelse. Det er imidlertid ikke holdbart, at et forsikringsselskab sidder en afgørelse truffet af en offentlig myndighed som Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen overhørig; og problemstillingen kan også dukke op i sager, hvor skadelidte ikke ønsker at give afkald på muligheden for at opnå dobbelterstatning. Problemstillingen opstår vel ikke, hvis erhvervsansvarsforsikringen altid venter med at udbetale erhvervsevnetabserstatning (i hvert fald over 50%) indtil det tidspunkt, hvor der foreligger en afgørelse i ASL-sagen. Det ville imidlertid være en betydelig forringelse af skadelidtes stilling, såfremt en person, der er alvorligt skaderamt, ikke kan få udbetalt fuld erstatning fra skadevolders ansvarsforsikring, blot fordi det trækker ud med at få afgjort ASL-sagen. Dette ville heller ikke harmonere godt med EAL 16. Heroverfor står dog det forhold, at ASL efter lovbestemmelsernes ordlyd kun opererer med kapitalisering op til 50% erhvervsevnetab. Det bliver spændende at se, hvilket resultat Højesteret når til, og med hvilke præmisser. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

4 4/4 10. JANUAR 2013 Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til denne dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) Tilmeld/frameld dig nyhedsbrevet her: For at scanne skal du have en app på din tablet eller smartphone. DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19