Den nye miljøvurderingslov med fokus på funktionel adskillelse, one-stop-shop og afgrænsning VVM ERFA-møde, 11. oktober 2017, Silkeborg Martin Holm Jensen, fuldmægtig
Programmet mellem 10.30 og 12 Miljøvurderingslovens 40 hvad betyder bestemmelsen i praksis Gruppediskussion om håndteringen af sager, hvor kommunen har flere roller One-stop-shop den juridiske ramme Gruppediskussion om one-stop-shop erfaringer fra praksis Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold hvorfor og hvordan 2
Grupppediskussioner praktiske oplysninger Inddeling i 3 grupper forskellige grupper hver gang Der udnævnes en referent/ordstyrer Grupperne diskuterer maks. 15 min. hver gang Gruppen udnævner én fra gruppen til at skrive/tegne gruppens konklusioner på tavlen Opsamling i plenum eventuel prioritering af konklusionerne 5-10 min 3
Miljøvurderingslovens 40 myndigheders habilitet Miljøvurderingslovens 40 bestemmer som noget nyt, at en myndighed, som udarbejder planer og programmer omfattet af loven ikke må udøve opgaven som berørt myndighed, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for myndigheden Tilsvarende gælder i forhold til projekter, at en myndighed, som er bygherre for et projekt, ikke må behandle ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for myndigheden. Bestemmelsen svarer til det almindelige forvaltningsretlige princip om myndighedsinhabilitet. Bestemmelsen har baggrund i en dom fra EU-domstolen (Seaport-dommen C-474/10) Dommen handler om en konkret sag fra Irland, hvor det irske miljøministerium både var planlæggende myndighed og berørt myndighed. 4
Miljøvurderingslovens 40 myndigheders habilitet Dommen konkluderer, at der ikke er krav om at oprette en ny, selvstændig myndighed, men at der er krav om at foretage en funktionel opdeling inden for myndigheden for at sikre, at opgaven som høringspart varetages tiltrækkeligt objektivt. Den interne administrative enhed skal efter dommen besidde en reel selvstændighed, som gør enheden i stand til at foretage en objektiv vurdering af den pågældende plan eller program. Samme overvejelser gør sig gældende i forhold til den tilsvarende bestemmelse om konkrete projekter. I forhold til projekter er bestemmelsen en implementering af det ændrede VVM-direktiv fra 2014. 5
Hvordan håndteres 40 konkret? De berørte myndigheder skal udpeges konkret. Udpegningen sker på baggrund af myndighedens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetence. Loven eller bekendtgørelsen indeholder ikke en opskrift på, hvordan kravet om funktionel opdeling skal håndteres konkret det vil således være op til den enkelte myndighed at organisere arbejdet med den konkrete miljøvurdering på en sådan måde, at 40 overholdes. Det er som minimum et krav, at der sker adskillelse af kompetencen på medarbejder og første chefniveau. Løsningen skal samtidig overholde de øvrige krav i lovgivningen, f.eks. kravet om, at myndigheden skal gennemgå miljøkonsekvensrapporten for et projekt med den nødvendige ekspertise. 6
Opgave Hvordan kan 40 håndteres konkret i jeres kommune? kom gerne med forslag til en konkret organisering. Hvilke udfordringer ser I for at etablere en løsning, som overholder 40? 7
One-Stop-Shop baggrunden for den danske ordning Det Danske Center for Miljøvurdering har i december 2016 gennemført en undersøgelse af den eksisterende praksis for koordination for den daværende Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Formålet med undersøgelsen var alene en beskrivelse af gældende praksis, ikke en stillingtagen til den endelige løsningsmodel. Resultaterne af undersøgelsen indgik i overvejelserne om bekendtgørelsens udformning og vil desuden danne grundlag for den kommende vejledning. Undersøgelsen omfatter statslige, regionale og kommunale myndigheder. Undersøgelsen viste, at myndighederne generelt foretog en form for koordinering, og at der blev anvendt forskellige koordineringsmetoder hos myndighederne Miljøstyrelsen har ønsket at fastsætte en ordning, der giver mulighed for at fastholde den eksisterende praksis. 8
One-Stop-Shop bestemmelser i lov og bekendtgørelse Efter miljøvurderingslovens 7, stk. 1 skal miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om fælles og samordnede procedurer for miljøvurdering af projekter, når projektet er omfattet af krav om miljøvurdering, som følger af VVM-direktivet og habitatdirektivet Efter 7, stk. 2 kan ministeren fastsætte regler om fælles og samordnede procedurer for miljøvurderinger efter lovens afsnit II (planer og programmer) og afsnit III (projekter) samt andre regler, som implementerer EU-regler i dansk ret. Reglerne findes i miljøvurderingsbekendtgørelsen (bek. 447 af 10. maj 2017). - Definitioner: - 2, nr. 4: Fælles procedurer: En procedurer for koordinering af miljøvurderingsprocessen, som finder anvendelse, hvis projektet forudsætter vurderinger efter flere direktiver og forordninger. Den myndighed, som er ansvarlig for koordineringen, sikrer, at der gennemføres en fælles miljøvurderingsproces og udarbejdes en fælles miljøvurdering af ansøgningen efter direktiverne. - 2, nr. 5: Samordnet procedure: En procedurer for koordinering af miljøvurderingsprocessen, som finder anvendelse, hvis projektet forudsætter vurderinger efter flere direktiver og forordninger. Den myndighed, som er ansvarlig for koordineringen fungerer som kontaktpunkt for ansøger og myndighederne og samler myndighedernes vurdering af projektet til en samlet vurdering. 9
One-Stop-Shop bestemmelser i lov og bekendtgørelse Miljøvurderingsbekendtgørelsens 7, stk. 1: Krav om, at der anvendes en fælles eller en samordnet procedure eller en kombination, hvis et projekt kræver vurdering efter miljøvurderingsloven og en bekendtgørelse, som implementerer habitatdirektivet i dansk ret. Miljøvurderingslovens 7, stk. 2: VVM-myndigheden har mulighed for at anvende en fælles eller samordnet procedure eller en kombination, hvis projektet forudsætter miljøvurdering efter andre retsregler, som gennemføre EU-regulering i dansk ret. Myndigheden kan altså selv vælge, hvordan arbejdet med miljøvurderingen tilrettelægges. Miljøvurderingsbekendtgørelsens 8 og 9 fastlægger nærmere, hvad der forstås ved en samordnet og en fælles procedure. 10
One-Stop-Shop bestemmelser i lov og bekendtgørelse Fælles procedure: - VVM-myndigheden er ansvarlig for: en samlet miljøvurderingsproces og en samlet myndighedsvurdering af ansøgningen og miljøkonsekvensrapporten. - Hvis der skal meddeles en tilladelse efter anden lovgivning til projektet f.eks. en 3 dispensation, skal denne tilladelse meddeles på baggrund af miljøvurderingen af projektet. Samordnet procedure: - VVM-myndigheden er ansvarlig for: Koordination af miljøvurderingsprocessen mellem de relevante myndigheder. Skal desuden sikre, at eventuelle uenigheder mellem myndighederne afklares så hurtigt som muligt. F.eks. i form af et møde. Bekendtgørelsens 8 og 9 fastslår desuden, at det som udgangspunkt er den statslige myndighed, som pålægges koordineringsansvaret, hvor et projekt kræver tilladelse fra en statslig og en regional eller kommunal myndighed. Det er muligt at aftale en anden arbejdsfordeling. 11
One-Stop-Shop hvornår og hvorfor er reglerne relevante Når et projekt kræver tilladelse fra flere myndigheder, f.eks. En VVM-tilladelse fra kommunen og en råstoftilladelse (med VVM) fra regionen. Desuden projekter på land og vand, som kræver tilladelse fra kommunen og staten. Når et projekt foregår på tværs af kommune- eller regionsgrænsen, og dermed kræver myndighedsbehandling fra begge myndigheder. Reglerne har til formål at sikre, at bygherren kun skal rette henvendelse til en myndighed, og derigennem lette sagsbehandlingen. Desuden til formål at undgå overlapningen eller redundans, samtidig med at fordelen ved synergier udnyttes fuldt ud (kommissionens meddelelse af 27. juli 2016) 12
Opgave Hvordan fortager I koordinering af sagsbehandlingen i jeres kommune? Hvilke fordele og ulemper oplever i til hverdag med den valgte løsning? 13
Afgrænsning af miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten Afgrænsning erstatter det hidtidige begreb scoping. 11 bestemmer, at myndigheden skal foretage en afgrænsning af miljørapportens indhold forud for udarbejdelsen. 23 bestemmer, at myndigheden skal foretage en afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten, før bygherren udarbejder rapporten. - Obligatorisk på land, og efter bygherrens ønske på havet. Kan undlades på land hvis ubetænkeligt. Inden afgrænsningen skal der foretages en høring af berørte myndigheder ( 32, stk.1, nr. 2 for planer og programmer, 35, stk. 1, nr. 2 for projekter). For projekter skal høringen også omfatte offentligheden. På baggrund af høringssvarene tager myndigheden stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal fremlægges i miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten. 14
Afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten Afgrænsningen skal navnlig angå projektets særlige karakteristika, herunder placering, tekniske kapacitet og dets forventede indvirkning på miljøet bl.a. på baggrund af udtalelser fra berørte myndigheder Afgrænsningsnotatet i den nye miljøvurderingslov er en udtalelse, hvor emnerne for bygherrens miljøkonsekvensrapport prioriteres på baggrund af den foretagne høring. Afgrænsningsnotatet skal således hjælpe med at fokusere rapporten på de emner, der er væsentlige at få belyst. Udkast til afgrænsning kan leveres af bygherren men myndigheden skal så godkende/supplere Udkastet kan tages udgangspunkt i en screening eller i øvrigt i de kriterier, der omtalt i lovens bilag 6. Notatet sendes til bygherren og eventuelt dennes rådgivere. Hvordan afgrænser jeres kommune miljøkonsekvensrapporten? 15