Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig funktionsnedsættelse en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt.
Dækning af merudgifter til husleje i forbindelse med flytning Ankestyrelsens principafgørelse fastslår, at når borger er nødt til at flytte fra sin bolig til en dyrere bolig på grund af funktionsnedsættelsen, skal der ved beregningen af merudgifter til husleje tages udgangspunkt i Hvad andre personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har af udgifter til husleje Skal ikke tages udgangspunkt i den husleje borger havde, før borger blev nødt til at flytte som følge af funktionsnedsættelsen
Dækning af merudgifter til husleje i forbindelse med flytning -fortsat Elementer der skal inddrages: Alder Beskæftigelse Uddannelse Lokalt prisniveau i det sted, hvor borgeren boede
Dækning af merudgifter til husleje i forbindelse med flytning -fortsat Borgere som flytter hjemmefra kan alene bevilges merudgifter til husleje. hvis Det er nødvendigt på grund af funktionsnedsættelsen at flytte ind i den bolig Boligen har en dyrere husleje end hvad andre på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse betaler
Hvordan skal merudgifter til husleje udregnes, når borgeren flytter på grund af sin funktionsnedsættelse 30.03.2017 principafgørelse 110-15 Spørgsmål: Borgeren er flyttet fra A kommune til B kommune pga, sin funktionsnedsættelse til en 108 institution (A kommune er fortsat handlekommune). Spørgsmålet 1: skal der tages udgangspunkt i A kommune eller B kommunes lokale prisniveau. Spørgsmål 2: skal huslejeniveauet beregnes før eller efter evt. boligstøtte.
Hvordan skal merudgifter til husleje udregnes, når borgeren flytter på grund af sin funktionsnedsættelse 30.03.2017 principafgørelse 110-15 Juridisk hotline svarede Ankestyrelsen har ikke behandlet problemstillingen i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der besvarer spørgsmålet. Det er dog vores umiddelbare opfattelse, at betalingsbekendtgørelsen med hjemmel i servicelovens 163, hvorefter at borgeren skal betale egenbetaling for ophold i botilbud efter serviceloven, udtømmende gør op med reguleringen af hvad borgeren skal betale for at bo på et botilbud efter serviceloven. Det er derfor ikke muligt at supplere med merudgifter til dækning af egenbetaling for ophold på botilbuddet, da bestemmelsen om merudgifter er subisdiær i forhold til andre bestemmelser i serviceloven.
Fører dette til en fordyrende ordning for kommunerne Borger, der flytter hjemmefra har behov for et botilbud efter følgende bestemmelser: Midlertidigt botilbud efter servicelovens 107 Længerevarende botilbud efter servicelovens 108 Længerevarende botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2 Tilbudslignende botilbud med lejekontrakt skal følge lejelovens bestemmelser Private lejemål med støtte
Fordyrende for kommunerne - fortsat Midlertidige og længerevarende botilbud efter serviceloven reguleres efter betalingsbekendtgørelsen med hjemmel i servicelovens 163, hvorefter at borgeren skal betale egenbetaling for ophold i botilbud efter serviceloven, udtømmende gør op med reguleringen af hvad borgeren skal betale for at bo på et botilbud efter serviceloven. Botilbud efter almenboligloven reguleres via lejekontrakt (almene lejelov) og der kan søges om boligstøtte (vejlede herom) Tilbudslignende botilbud efter lov om social tilsyn og private lejemål Reguleres efter lejeloven, der bygger på aftaleretlige principper med begrænsninger
Midlertidige botilbud og lukkedage Hvilken form for lukkedage: Botilbuddet alene et aflastningssted eller egentlig botilbud Hele botilbuddet lukket, så man ikke kan komme ind i sin bolig Beboere kan godt komme ind i boligen og benytte servicearealerne, men der er intet personale men ingen nødkaldeanlæg Ingen personale men nødberedskab i nærheden
Midlertidige botilbud og lukkedage - fortsat Ankestyrelsen har ikke truffet principielle sager på dette område Umiddelbare opfattelse er, Botilbuddet alene anvendes som aflastningssted ( 84. jf. 107) Så kan der være lukkedag, men ikke så mange om året, at botilbuddet ikke opfylder sit formål som aflastningssted
Midlertidige botilbud og lukkedage - fortsat Botilbuddet er midlertidigt ophold for borgere, som har egen bolig eller som tit tager hjem på hjemmebesøg Botilbuddet kan ikke afvise borgeren adgang til deres midlertidige bolig Hvis beboerne kan opholde sig alene på botilbuddet og kan nøjes med nødkald eller besøg af kommunens 85 korps enkelte gange om dagen, så er det ikke udelukket, at botilbuddet i enkelte dage kan være ubemandet Hverken botilbuddet eller kommunen kan pålægge en borger, der er visiteret til et botilbud til i en kort periode over selv få dage at opholde sit i sin egen bolig eller tage hjem til fx forældrene Beboerne skal have adgang til fællesarealerne
Midlertidige botilbud og lukkedage - fortsat Botilbuddet er midlertidigt ophold for borgere, som på grund af deres funktionsnedsættelse har behov for personale tæt på Botilbuddet kan ikke holde lukkedage, men botilbuddet kan ansætte vikarer med den fornødne viden
Begrænset støtte Botilbuddet kan ikke efter Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse have en så begrænset støttebevilling, at det svarer til, at borger kan bo i egen bolig Borger er så ikke omfattet af personkreds for et midlertidigt botilbud Borger kan så få hjælp på anden vis end via botilbud (Kollegietilbud) Kommunen skal sikre, at borgeren kan få dækket sit samlede hjælpebehov Kollegietilbud oprettet efter servicelovens 107 skal opfylde formålet med et midlertidigt ophold efter servicelovens regler, der skal være muligt at få enten hjælp på forudsigelige tidspunkter eller hjælp gennem hele døgnet Økonomi i øvrigt er under Socialtilsynenes kompetencer
Hvornår nok er nok? Borgers hjælpebehov skal udredes Borgeren generelt/dobbeltdiagnoser: Hvilken form for hjælp har borger behov for Skal dette koordineres med psykiatrien og egen læge Er der tale om varige eller midlertidige funktionsnedsættelser Hvilke sociale problemer har borgeren, fx boligmæssige problemer, alkohol- og stofmisbrug, kriminalitet
Hvornår nok er nok? -fortsat Borgere generelt/dobbeltdiagnoser: Skal se på hjælpebehovet i forhold til alle bestemmelser i den sociale lovgivning (pensions- og beskæftigelseslovgivningen eller serviceloven) Skal hjælpen ydes af en anden sektor (66-16) Ønsker borgeren at få hjælp og hvis ikke, skal der så ses på magtanvendelsesbestemmelserne, fordi borger fx ikke kan bo i egen bolig
Hvornår nok er nok? - fortsat Skal se på formålet med serviceloven og borgerens retssikkerhed Helhedsorienteret sagsbehandling Behov for hjælp på grund af funktionsnedsættelsen Hvilket omfang kan borgeren selv medvirke Der skal foretages en konkret og individuelt vurdering Borgeren skal kompenseres med hjælpeforanstaltninger/ydelser med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt
Hvornår nok er nok? - fortsat Kommunens sagsbehandling Kommunen kan ikke alene give afslag med den begrundelse, at borger ikke profitere af et tilbud eller flere Kommunen skal overveje botilbud og hvis ikke kan bo i egen bolig så overveje flytning uden samtykke med begrundelse i personkredsen for SEL 124 a Hvis borger ikke kan rummes i botilbud, så skal kommunen overveje om der er behov for enkeltmandstilbud eller hjælpen kan leveres på anden vis. Efter vores opfattelse kan kommunen ikke henvise borgere til hjemløshed
Kommunen har ansvar for egne borgere Det betyder At borgere, der ikke selv på grund af psykisk lidelse, kan overskue konsekvenserne af egne handlinger, skal hjælpes gennem dialog og inddragelse af andre egnede fagpersoner/sektorer Borgere, der kan overskue egne handlinger, kan godt sige, at de vil klare sig selv uden tilbud fra kommunen, medmindre betingelserne for brug af magtanvendelsesbestemmelserne i serviceloven er tilstede Kommunen skal yde en særlig indsat overfor personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og særlige sociale problemer, SEL 81 Kommunen har en omsorgspligt efter SEL 82, herunder skal sikre at borgeren kan varetage egne interesser
Kommunen har ansvar for egne borgere - fortsat Det betyder Kommunen skal kunne godtgøre/dokumentere, at kommunen har ydet borgeren den fornødne hjælp, herunder evt. anvende magtanvendelsesreglerne 129, stk. 1, således at borgeren får den nødvendige hjælp Hvis der opstår uoverensstemmelse mellem botilbud og kommunen (som ikke kan løses) kan kommunen enten finde et nyt botilbud eller rette henvendelse til det sociale tilsyn, som har tilsyn med sådanne tilbud
Kommunen har ansvar for egne borgere - fortsat Det betyder Kommunen må ikke anvende skøn under regel/magtanvendelse Kommunens forpligtelse til at yde hjælp også for denne gruppe personer er meget vidtrækkende efter den sociale lovgivning
Socialpædagogisk støtte Betingelser (samlet vurdering): Betydelig nedsat funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer 78-14 (psykisk funktionsnedsættelse) og C-38-07, SM C- 3-06 (fysisk funktionsnedsættelse) Behovet for omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer skal være betinget af den nedsatte funktionsevne eller særlige sociale problemer
Formål med socialpædagogisk støtte At styrke den enkeltes funktionsmuligheder/ kompensere for følgerne af den nedsatte funktionsevne. At bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. At udvikle og vedligeholde personlige færdigheder. At yde en særlig hjælp så borgeren kan opnå og fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse At yde hjælp til selvhjælp både på det praktiske og det personlige plan, fx støtte til forældrerollen
Socialpædagogisk støtte personkreds Uafhængig af boform kommunen kan i forbindelse med udmåling af hjælp tage hensyn hertil -> C-18-08 Også hjemboende principafgørelse 39-09 Særlige sociale problemer -> eksempelvis sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse mv. krav om særlige sociale problemer
Socialpædagogisk støtte personkreds fortsat Principafgørelse 78-14 Det er ikke en betingelse, at den betydelige funktionsnedsættelse eller de særlige sociale forhold er varige, eller at borgeren har en diagnose. Der kan ydes socialpædagogisk støtte samtidig med, at borgerens forhold er under afklaring. Socialpædagogisk bistand kan bevilges til borgere, der har ressourcer til at kunne klare sig selv på nogle områder, men samtidig har behov for hjælp på andre områder.
Indhold af socialpædagogisk indhold Socialpædagogisk støtte kan bestå af: hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder støtte til varetagelse af konkrete opgaver i dagligdagen. Den socialpædagogiske støtte kan omfatte, rådgivning, guidning, støtte eller omsorg.
Socialpædagogisk støtte udmåling Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte jf. servicelovens 1. Kommunen skal yde den nødvendige hjælp og støtte efter servicelovens regler om socialpædagogisk støtte, så borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse jf. f.eks. principafgørelse C-3-06 og 60-15 kompensationsprincippet.
Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder/serviceniveauer Serviceloven 138 - hjemmel til at udarbejde serviceniveauer/kvalitetsstandarder på alle områder. Kommunen kan i servicestandarden oplyse hvilken ydelse, borgeren som udgangspunkt kan forvente, hvis borgeren opfylder betingelserne i servicelovens 85.
Kvalitetsstandarder fortsat Kvalitetsstandarder/serviceniveauer Kommunen kan ikke alene med henvisning til det ændrede serviceniveau, træffe afgørelse om anden hjælp til borgeren. Principafgørelse 82-12 -> kommunens serviceniveau om rengøring hver 4. uge er ikke i strid med serviceloven, men forudsætter en konkret og individuel vurdering af borgerens støttebehov -> serviceniveauet skal fraviges, hvis borgerens behov nødvendiggør det.
Beskrivelsen af støtten Afgørelsen -> skal være skriftlig og indeholde en beskrivelse af hvilken hjælp der er bevilget jf. servicelovens 89. Støttens omfang -> ikke krav om tidsmæssig angivelse, men det skal frem til hvilke opgaver borgeren har ret til støtte. Socialpædagogisk støtte ydes fra bevillingstidspunktet. Se 76-15 om naturalydelser. En hjemmeboende voksen, der ikke har nære pårørende som tilkendegiver at ville passe vedkommende, har krav på personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens bestemmelse herom samt den øvrige sociale lovgivning jf. principafgørelse 39-09.
Socialpædagogisk støtte tilrettelæggelse Kommunen er ikke forpligtet til at yde hjælpen i form af en fast og kontinuerlig støtteperson jf. principafgørelse C-22-03. Kommunen beslutter, hvordan udførelsen af den bevilget opgave skal foregå jf. retssikkerhedslovens 15.
Socialpædagogisk støtte tilrettelæggelse - fortsat Kommunen er dog forpligtet til at tilrettelægge støtten således, at det er muligt for borgeren at modtage denne. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at socialpædagogisk støtte i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt jf. servicelovens 87
Socialpædagogisk ledsagelse Ved selvvalgte aktiviteter med behov for socialpædagogisk støtte under ledsagelse, jf. servicelovens 85. Ledsagelse efter servicelovens 97 gives til selvvalgte aktiviteter, når borgeren alene skal ledsages uden behov for socialpædagogisk støtte. Socialpædagogisk støtte kan ikke anvendes til at supplere de 15 timer i ledsagerordningen efter i servicelovens 97. Opmærksom på, at borger kan have en 97 ordning til visse aktiviteter men skal have socialpædagogisk støtte for at kunne deltage i andre aktiviteter.