Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Relaterede dokumenter
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modul 8 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Medicinsk Afsnit 1 RH Silkeborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. Afdeling Q Ambulatorium for Mani og Depression Risskov

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Operation og Intensiv Syd - Forberedelse og Opvågning Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. Sårcenter, Regionshospitalet Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester For Urinvejskirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Plastik- og brystkirurgi

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Mave- og Tarmkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester. For Medicinsk Afsnit 2, RH Silkeborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

2. semester Dagkirurgi

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Ambulant Psykoseenhed Team NV & SC Afdeling P Aarhus Universitetshospital, Risskov

2 1. Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2. Organisatoriske forhold Afdeling P, Afdeling for psykoser Aarhus Universitetshospital Risskov (AUHR), tilbyder behandling til patienter fra 18 år, der har diagnosen skizofreni eller andre psykoser. Afdeling P omfatter 4 sengeafsnit, OPUS og Ambulant Psykoseenhed (APE), der er et ambulant behandlingstilbud i afd. P, AUHR. Optageområdet omfatter Århus Kommune og Samsø Kommune. Befolkningsunderlaget er ca. 500.000 indbyggere, aktuelt modtager ca. 800 patienter et behandlingstilbud. I APE er ansat ca. 50 medarbejdere. Behandlingsopgaver varetages af læger, sygeplejersker, psykologer og ergoterapeut. Derudover er der ansat sekretærer og en receptionist. Ledelsen i APE varetages af en overlæge og en ledende sygeplejerske. De psykiatriske behandlingstilbud varetages af behandlere i 3 teams - henholdsvis team NV og team SC og mobilt psykoseteam. Sidstnævnte team skal styrke den opsøgende indsats for gruppen af patienter, der er i risiko for at droppe ud af behandlingen eller som har behov for mere fleksible tilbud. Flere behandlere har endvidere nøglepersonsfunktioner udover det primære arbejde, hvor de har særligt focus på børn af sindslidende, kvalitetssikring, somatik samt etniske minoriteter. En nøgleperson står til rådighed med konsulentbistand for de øvrige ansatte i APE. I ambulatoriet har vi samarbejde med social- og hospitalspsykiatrien, almenpraktiserende læge, hjemmeplejen, sundhedsklinikker, kommunale sagsbehandlere og bostøtter. De primære samarbejdspartnere er patienten og dennes pårørende. De eksterne og interne samarbejdspartnere er essentielle for, at den enkelte patient kan bevare kontinuiteten i sit behandlingsforløb

3 3 Sygeplejefaglige forhold Typiske patientforløb Målgruppen i APE er patienter, der har en svær psykisk sygdom, og en del har andre psykiske lidelser, misbrug eller dom til behandling. Tilbuddet skal til stadighed afstemmes efter den enkelte patients behov og derfor tilrettelægges i samarbejde med patienten ved udarbejdelse af en behandlingsplan. I udformning af behandlingsplan inddrages retningslinjerne fra E-dok. Den distriktspsykiatriske sygeplejerske har ansvar for koordinering og opfølgning af den samlede behandlingsindsats og støttende indsats. Indsatsen skal efter behov være opsøgende og vedholdende med henblik på at undgå tilbagefald og dropouts. Behandlingen foregår primært i APE, men kan foregå i patientens eget hjem eller tredje sted. Samtalehyppighed aftales mellem patient og behandler ud fra patientens aktuelle psykiske tilstand og behov. Hovedparten af patienterne har tid til samtale ca. en gang månedligt. Vi tilstræber, at patienter, der henvises og visiteres til APE, bliver tilbudt en forsamtale indenfor 4 uger med læge. Forsamtalen har til formål at vurdere, om patienten hører til ambulatoriets målgruppe, eller om behandlingstilbud kan gives hos anden instans. Patienter, der tilbydes et behandlingsforløb, får tilknyttet minimum en fast behandler. Alle samtaler, individuel psykoedukation, regulering af medicinsk behandling m.m. foregår i samarbejde mellem patient og behandler. Når behandlingsforløbet afsluttes i APE, overdrages det videre behandlingsforløb til almenpraktiserende læge eller privatpraktiserende psykiater. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den distriktspsykiatriske sygeplejerske lægger i sit behandlingstilbud til den enkelte patient stor vægt på de relationelle, kommunikative og pædagogiske aspekter. Behandlingstilbuddet består af samtaler, der kan have vejledende, støttende og terapeutisk indhold. Psykiatrisk sygepleje er en planlagt, omsorgsgivende og psykoterapeutisk virksomhed. Sygeplejen tager sigte på at styrke patientens egenomsorg og derigennem løse patientens sundhedsproblemer. I det daglige udføres dette arbejde via kommunikation, hvor blandt andet aktiv lytning er en vigtig komponent. I samarbejde med patienten og eventuelle pårørende udarbejder vi en behandlingsplan, hvor vi skriftligt formulerer fælles mål for behandlingsforløbet. Gennem et samarbejdende og forpligtende fællesskab forsøger vi at hjælpe patienten til selvrespekt og til at finde egne holdbare værdier Et vigtig element i sygeplejen er samarbejde med bostøtter, almenpraktiserende læger, hjemmeplejen, sundhedsklinikker, kontaktpersoner i socialpsykiatriske dagtilbud, kontaktpersoner ved Kriminalforsorgen og sundhedsfagligt personale på sengeafsnit på AUHR. Opgaverne er forskelligartede og afhængige af den enkelte patients ressourcer, problemer og behov. Opgaverne kan være støttende samtaler, psykoedukation, beskrive advarselssignaler og strategier, regulering af den medicinske behandling samt støtte til at få struktur på hverdagen. Andre opgaver kan være vejledning om sociale tilbud, kost, motion, rygestop, virkning og

4 eventuelle bivirkninger af den medicinske behandling samt samtaler med kognitiv tilgang. Der skrives henvisninger samt epikriser ved overdragelse af behandling ved anden instans. Dokumentation foretages i EPJ. Målet med sygeplejen i APE: At yde mennesker med psykisk sygdom behandling, pleje og støtte af høj faglig standard. At lade psykologiske, biologiske, sociale og pædagogiske elementer indgå i indsatsen efter vurdering af patienternes individuelle behov. At tilbyde den mindst indgribende og mest formålstjenlige foranstaltning vurderet ud fra patienternes individuelle behov. At sikre kontinuitet i indsatsen til den enkelte patient At udnytte de til rådighed stående ressourcer optimalt. At anvende de regionale og kommunale psykiatritilbud mest hensigtsmæssigt. At optimere samarbejdet mellem relevante instanser i patientens lokalområde. At fastholde kontakten med patienten under en eventuel indlæggelse på sengeafsnit på AUHR. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen anvendes - herunder at observere, indsamle data, vurdere og identificere patientens behov for sygepleje, opstille mål for plejen, handle, reflektere og evaluere den udførte pleje Udarbejde behandlingsplan i samarbejde med patienten, hvor mål for behandlingsforløbet beskrives Vurdering af selvmordsrisiko Vurdering af psykisk tilstand ved hjælp af observationer, kommunikation, ratingscales og kognitive skemaer Vurdering af medicincompliance ved hjælp af kommunikation og blodprøvekontrol Vurdering af somatisk tilstand herunder KRAM faktorer og metabolisk syndrom ved observation, kommunikation og blodprøvekontrol Psykoedukation. Som del af dette samarbejde med patienten om at beskrive advarselssignaler på sygdomssymptomer og finde strategier og handlemuligheder Samtaler til patientens pårørende. Behandlingstilbuddet i APE omfatter Observation, udredning og diagnosticering Udarbejdelse og evaluering af behandlingsplan i samarbejde med patienten, dennes pårørende og eventuelle andre kontaktpersoner, der varetager behandlings- og støttende opgaver i forhold til patienten Løbende vurdering af patientens psykiske tilstand samt monitorering af eventuel medikamentel behandling herunder bivirkninger til denne Udredning og dokumentation af KRAM-faktorerne samt screene for metabolisk syndrom Støttende samtaler og vejledning i forbindelse med behandlingen Psykoedukation Afklaring og træning af kompetencer herunder social færdighedstræning Tilbud om psykoterapi, som kan foregå individuelt eller i grupper Vurdering om behov for psykiatrisk fysioterapi og henvisning hertil

5 Vurdering om behov for samtaler hos diætist og henvisning hertil Vurdering om behov for bostøtte og henvisning hertil Samarbejde med patientens alment praktiserende læge Samarbejde med patientens nære pårørende Tilbud om forældre- og familiesamtaler, hvis patienten har børn under 18 år Støtte til kontakt til den kommunale socialforvaltning ved eventuelle sociale problemstillinger Støtte til afdækning af eventuelle behov i forhold til patientens børn under 18 år samt eventuel hjælp til formidling af kontakt til familieafdelingen i Aarhus Kommune Samarbejde med og rådgivning af patientens eventuelle øvrige professionelle støttepersoner f.eks. bostøtte, hjemmehjælp og sagsbehandler Mødefora og fælles refleksion Der afholdes fælles tværfaglig behandlingskonference i hvert team månedligt, hvor der er mulighed for at drøfte konkrete patientsager. I mobilteamet holdes dette ugentligt. Der afholdes tværfagligt teammøde i hvert team månedligt, hvor generelle temaer kan drøftes. Der afholdes tværfaglig supervision i hvert team en gang om måneden, hvor der er mulighed for fælles refleksion over enkelte patientforløb De distriktspsykiatriske sygeplejersker holder faggruppemøde hver 2. måned, hvor de har mulighed for at drøfte sygeplejefaglige emner Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet i Afdeling P, AUHR. I afdelingen er ansat en kvalitetsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. Nøglepersonerne er primært specialuddannede sygeplejersker i psykiatri, som er ansat i afdelingens forskellige afsnit. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket i Afdeling P kan fås hos kvalitetskoordinator Lisbeth Thøgersen Lithoe@rm.dk Der er i APE forskellige gruppetilbud i form af: Psykoedukation for patienter med skizofreni, skizoaffektive sindslidelser og skizotypiske sindslidelser Psykoterapeutisk gruppe Tilbagefaldsforebyggelse for kvinder Social færdighedstræning Sundhed og velvære Rygestop 4. Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb De distriktspsykiatriske sygeplejersker ansat i ambulatoriet udøver en højt specialiseret sygepleje. Det forventes ikke, at de studerende opnår samme niveau. De distriktspsykiatriske sygeplejersker har udarbejdet et idékatalog med forslag til interagerende opgaver for sygeplejestuderende i APE, dette udleveres til de studerende ved introduktion. Det kan være opgaver den studerende kan varetage selvstændigt, under vejledning eller instruktion eller som observatør.

6 Form og indhold af de selvstændige patientforløb kan være mangeartede. Det kan være gå-, cykelog løbeture, følgeskab til aktiviteter og indkøb, undervisning i kost eller andre lignende aktiviteter, der er fagligt funderede. Gennem disse aktiviteter støttes patienten blandt andet i at mestre sin sygdom. Et eksempel på selvstændige opgaver kan være, at den studerende besøger patienten i eget hjem med henblik på at støtte patienten i at komme ud af lejligheden, undervise i kost og motion. Et eksempel på opgaver den studerende kan varetage under vejledning eller instruktion og under primærbehandlerens ansvar kan være, at den studerende arbejder med compliance ift. den medicinske behandling. Et eksempel på opgaver den studerende kan deltage i som observatør kan være udarbejdelse af en behandlingsplan. Den studerende er tilknyttet enten team NV eller team SC. Den studerende får tilsendt velkomstbrev og andet velkomstmateriale 2-4 uger før start i klinisk undervisning i APE. I velkomstbrevet henvises til denne generelle kliniske studieplan, der er udfærdiget for 6. semester i APE. Den generelle kliniske studieplan forventes læst af de studerende før start i den kliniske undervisning. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning minimum 30 timer ugentligt fordelt på 4 dage om ugen. Den studerende er under hele klinikken tilknyttet 1 til 3 ad hoc vejledere og aftaler arbejdstider samt studiedage med ad hoc vejlederne. Den studerende deltager i alle møder og undervisning bortset fra supervision. Den studerende har som minimum e t selvstændigt patientforløb i klinikken. På 6. semester har den studerende sit faglige focus rettet mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde. Den studerende skal have focus på at udføre og formidle sygepleje og herudover ligeledes focus på udvikling, organisation og ledelse af sygeplejen. I praksis kan den studerende fx arbejde med disse elementer ved at være ansvarlig (under vejledning) for: Særligt focus på overgange mellem indlæggelse og udskrivelse Selvledelse, hvor den studerende planlægger sine egne dage, uger under forløbet i APE. Lede et patientforløb herunder samarbejde med primær sektor eller bostøtte. Lede ambulante samtaler Fremlægge relevante problemstillinger fra et patientforløb ved behandlingskonference. Den kliniske undervisning i APE er organiseret således at introduktion, planlægningssamtale, ugentlige vejledningssamtaler samt evaluering varetages i samarbejde med den kliniske vejleder. Herudover har den kliniske vejleder det overordnede ansvar for at tilrettelægge og gennemføre den studerendes kliniske studier i APE. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde afholdes den anden uge mellem den kliniske vejleder og den studerende, med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske

7 studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. at det kliniske uddannelsessted opgiver 150-200 sider og den studerende 300-500 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver

8 Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder