TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Relaterede dokumenter
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Håndtering af. ved LAR

AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

Bonnerup Consult Aps Fynsvej Middelfart Dato: Att: Jakob Vedel G

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej Kolding. 18. november 2014

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Klimatilpasning i byggeriet

Våde bassiner og damme

Borgermøde om lukning af Taastrup Valby Kildeplads. Høje-Taastrup Kommune den 26. juni 2018

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

HØJ GRUNDVANDSSTAND I SKAGEN BY HVAD ER ÅRSAGERNE OG ER DER LØSNINGER? v/ Rikke Krogshave Laursen, NIRAS

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

INDHOLDET AF MØDET I DAG

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest, DNV. Østlige af DNV Gødstrup, se kort. Medio april 2017 til 31. januar 2018.

NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?

Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning og bortledning af grundvand ved vindmølleprojekt Nees Vest

Vurdering af natur og recipienter.

Hovborg Borgermøde d. 16. marts Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

Regulering af vandindvindingstilladelse til m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

UDFORDRINGER MED STIGENDE GRUNDVAND RELATERET TIL NEDBØR OG TÆTNING AF KLOAKLEDNINGER SAMT LØSNINGSMODELLER

KILDEPLADS- BESKRIVELSE GYRSTINGE VANDVÆRK

1. Status arealer ultimo 2006

Gruppe 1. Tværkommunal plan for håndtering af overfladevand og grundvand.

Kloaksystemets opbygning og funktion

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

GRUNDVANDSSÆNKNINGER I FORBINDELSE MED BYGGERI

As Vandværk og Palsgård Industri

KILDEPLADS- BESKRIVELSE SNESLEV VANDVÆRK

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Konsekvenserne af grundvandsindsivning til afløbssystemet nu og i fremtiden

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

KILDEPLADS- BESKRIVELSE SKEE VANDVÆRK

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

KILDEPLADS- BESKRIVELSE FJELLEBRO VANDVÆRK

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

Den vigtigste ressource

Informationsmøde. Området omkring Pilebroen i Allinge. 1. tillæg til spildevandsplanen. Side 1

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

KILDEPLADS- BESKRIVELSE SNEKKERUP VANDVÆRK

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

KILDEPLADSBESKRI- VELSE PRÆSTBRO VANDVÆRK

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Bilag 1 Hedensted Vandværk

K L I M A S I K R I N G

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

skal tilbagepejles efter pumpestart, flere gange de første 10 minutter og derefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet

2) Vilkår og bestemmelser. A. Formål At holde udgravning til regnvands- og spildevandsledninger i Bælum By tør.

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Retningslinjerevision 2019 Klima

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Transkript:

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser på grund af forurening Afværgeanlæg slukkes fordi forureningskilden er fjernet

ÅRSAGER ØGET NEDSIVNING RENOVERING KLOAK Øget nedsivning som følge af: Lokal nedsivning af regnvand fremfor tilslutning til afløbssystemet Nedsivning fra private ved afkobling En række kommuner opfordrer til afkobling og tilbagebetaler delvist tilslutningsafgift Nedsivning fra offentlige bygninger, veje mv. Ved nybyggeri planlægges al regnvand håndteret lokalt Ændringer i dræningsforhold: Renovering af spildevandsledninger ved separatkloakering Ødelagte dræn

ÅRSAGER NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE KLIMAÆNDRINGER Klimamodellerne peger på, at Danmark om sommeren vil få flere kraftige regnskyl afbrudt af længere tørre perioder, og at vinteren vil blive varmere og vådere Klimaændringerne medfører ændringer i nedbør, fordampning og temperatur. Disse elementer kan medføre både faldende og stigende grundvandsspejl Havvandsstigninger betydning på sigt i kystområder Tendens til at grundvandsspejlet mest påvirkes, hvor der findes sand/grus i de terrænnære lag fremfor mere lerede lag Tendens til at klimaændringer i tæt befæstede områder betyder mindre Klimaændringer kan have stor betydning for mulighederne for nedsivning især hvis vandspejlet allerede i dag står forholdsvis højt og det i fremtiden bliver endnu højere. Men det er ikke kun i fremtiden vi får stigende nedbør!!!

KONSEKVENSER VED STIGENDE GRUNDVAND Vand på terræn Øget tilstrømning til vandløb/søer Begrænset mulighed for nedsivning Mobilisering af forureninger Øget indstrømning i kloakken Uvedkommende vand -> øget belastning af renseanlæg Indsivning af sediment

KONSEKVENSER FOR BYGGERI OG ANLÆG Fugtskader på bygninger Vand i kældre Konstruktionsskade på bygninger pga. forøget vandtryk som følge af store trykændringer i det primære magasin Destabilisering af bæreevne -> sammenbrud af veje Sætning af kloakledninger, vandledninger mv. Risiko for materialevandring langs ledninger -> svækkelse af fundering og risiko for sætninger i veje, der undermineres

HVILKE DATATYPER INDGÅR I FORSTÅELSE OG SAMMENHÆNGE? ER DET GRUNDVAND? ER DET REGNVAND? ÅRSAGER? Pejlinger af grundvandsstand Loggerdata Grundvandsindvindinger Jordartskort Lavbundsområder/vådområder Søer og vandløb (også vandstand) Grøfter og dræn (også dybder) Naturtyper Våde vejnavne (mosevej, engsvinget) Historiske kort Lavninger (terrænanalyser Scalco) LAR-anlæg med nedsivning af regnvand Indberetninger fra borgere om højt grundvand Geologiske oplysninger Geofysiske data Geologiske modeller Potentialekort Beregnede data fra hydrologiske modeller (grundvandspotentialer i forskellige magasiner, dybden til det førstkommende grundvandsspejl) Gradientforhold Regndata Vandføringsmålinger Havvandstand Klimafremskrivninger Og alle dem, som ikke står her

EKSEMPLER PÅ DATATYPER

VARIATIONER I DEN TERRÆNNÆRE GRUNDVANDSSTAND OG RESPONS FRA NEDBØR Grundvandsstanden kan blive høj om sommeren i det terrænnære grundvand og ikke kun om vinteren Stigning i grundvandsstanden kan ses inden for 24 timer efter en skybrudshændelse

EKSEMPLER PÅ VARIATIONER I GRUNDVANDSSTAND I GENTOFTE KOMMUNE Filtersat i regionalt terrænnært sandmagasin ingen aktive pumpninger lige i området nærmeste LARanlæg 300-400 m fra boringen variationer ikke direkte påvirket af nedbør?

GENTOFTE FORTSAT - VANDLØB OG PÅVIRKNING? Filtersat i mere lokalt terrænnært sandmagasin Tæt på vandløb (10 m) tilsyneladende ikke hydraulisk kontakt nærmeste LAR-anlæg 50 m fra boring

GENTOFTE FORTSAT- INDVINDING KYST PÅVIRKNING? Indvinding Kalk Placering af boring Kyst Terrænnært sandmagasin Regionalt sandmagasin Kalk Filtersat i terrænnært sandmagasin med stor udbredelse 1000 m fra indvinding og 300 m fra kyst påvirkning fra nedbør, påvirkning fra terrænnær indvinding?

Regnvand Grundvand

HØJTLIGGENDE GRUNDVAND LØSNINGER OG BARRIERER

LØSNINGSTYPER Løsningerne kan typisk grupperes i tre forskellige typer afhængig af, hvordan vandet håndteres: Løsninger, hvor grundvand indvindes og bruges til erstatning af et nuværende vandforbrug. Giver ingen yderligere belastning af recipienter og kloaksystem. Løsninger, hvor vandet indvindes/opsamles/drænes og ledes til recipienter eller kloaksystem. Giver mere vand i recipienter og kloaksystem og forudsætter derfor, at overfladevands- og kloaksystem har den tilstrækkelige kapacitet til vandmængderne. Løsninger, som ikke bortleder vandet, men som primært håndterer og forsinker det. Disse løsninger håndterer typisk langt mindre vandmængder og omfordeler vandet lokalt. Det er en forudsætning for alle løsninger, at de ikke påvirker den eksisterende vandindvinding, så grundvandskvaliteten forringes.

LØSNINGER MED INDVINDING Indvinding fra det primære magasin til produktion af drikkevand Afværge oppumpning kombineret med rensning (sekundavand) Lokal grundvandssænkning ved oppumpning fra det primære eller sekundære magasin Effekt: Et stabilt sænket potentiale i det magasin, der pumpes fra. Hvis der pumpes i det primære magasin vil effekten forplante sig til det overliggende sekundære magasin og afhængige af dæklagstykkelse og den hydrauliske kontakt mellem magasinerne. Håndterer typisk større vandmængder Effekten ses I et større sammenhængende område

LØSNINGER MED AFLEDNING Etablering af dræn med afledning til recipient Lokal grundvandssænkning ved oppumpning fra (det primære) eller sekundære magasin afledning til recipient Kunstig infiltration af oppumpet /afdrænet vand Typisk effekter af mere lokal karakter Oftest begrænset til de øvre lag Håndterer små til mellemstore vandmængder

LØSNINGER MED FORSINKELSE AF VANDET Nedrivning af ejendom(me) Effekt: Løsningen fjerner ikke vandet, men kan give plads til andre løsninger (grøfter og bassiner) som kan håndtere vandmængder. Terrænændringer Etablering af rekreative områder med vand Effekt: Terrænændringer kan forsinke og styre vandet så skader minimeres. De kan således have en stor effekt ved at lede vandet hen hvor det ønskes, og eventuelt give et område rekreativ værdi. Effekten vil være lokal og terrænnær. Håndterer ofte små vandmængder Lokale løsninger og terrænnært

EKSEMPLER PÅ KONFLIKTER Manglende plads i eksisterende byområder Byudvikling Landbrugsinteresser Ansvar og finansiering Hvad sker der i nabokommunen Stor variation mellem kommuner ved tolkning af lovgrundlag Svært at afsætte sekundavand Anvendelsesmuligheder: Tøjvask Toiletskyl Vanding Kloakspuling Brandbekæmpelse Lille vandforbrug Industriel anvendelse til procesvand Varierende vandforbrug

EKSEMPLER PÅ MULIGE SYNERGIER VED VALG AF LØSNINGER Kombination med klimatilpasningtiltag terrænændringer, rekreative områder Kvartersvise løft Reduktion af afledning til kloak Mere/bedre natur Mere afstrømning Våd natur