KILDEPLADS- BESKRIVELSE SNESLEV VANDVÆRK

Transkript

1 Til Ringsted Kommune Dato November 216 KILDEPLADS- BESKRIVELSE SNESLEV VANDVÆRK

2 KILDEPLADS-BESKRIVELSE SNESLEV VANDVÆRK Ref Dokument ID Version.1 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23 København S T F

3 Sneslev Vandværk INDHOLD 1. SNESLEV VANDVÆRK Baggrund Om Sneslev Vandværk Opbygning af dokumentet Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Sneslev Vandværk Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger 8 2. REFERENCER 9 BILAG Følgende kortbilag fra /1/ er vedlagt nærværende kildepladsbeskrivelse, idet de omtales i teksten: WOCA.4 Ændring i middelpotentiale, øverste modellag WOCA.6 Ændring i middelpotentiale, Kalk WOCA.8 Ændring i dybde til øverste vandspejl WOCA.12 Ændring i magasinforhold, Kalk WOCA.16 Ændring i vertikal strømningsretning, terrænnære lag WOCA.19 Ændring i medianminimumsafstrømning

4 Sneslev Vandværk 1 af 9 1. SNESLEV VANDVÆRK 1.1 Baggrund Dette dokument rummer en beskrivelse af vandindvindingens påvirkning ved Sneslev Vandværk. Påvirkningen beskrives ud fra hydrologiske forhold, der er medbestemmende for tilstanden af beskyttede naturtyper, vandløb og andre indvindinger. Beskrivelsen tager udgangspunkt i resultater beregnet med den hydrologiske model for Ringsted Kommune. Beskrivelsen tager udgangspunkt i to typer scenarier, der er kørt med modellen: REFERENCE-scenarie (REF): Aktuel indvinding, defineret ved seneste 1 års middelindvinding, dvs. middelindvindingen i perioden WORST CASE-scenarie (WOCA): Ansøgte indvindingsmængder. For indvindinger i Ringsted Kommune samt betydende indvindinger nær Ringsted Kommune benyttes ansøgte mængder. For resterende indvindinger benyttes gældende indvindingstilladelser. Modellen, scenarierne og de overordnede resultater for hele Ringsted Kommune, er beskrevet i hovedrapporten /1/, såfremt læseren ønsker yderligere baggrundsinformation. For større kildepladser i Ringsted Kommune er der, i tillæg til de ovennævnte scenarier, også blevet beregnet kildepladsspecifikke scenarier, hvor effekten af at øge indvindingen ved kun den pågældende kildeplads, er undersøgt med modellen. For de øvrige vandværker, hvor der ikke er stor forskel på den aktuelle indvinding og den ansøgte indvindingsmængde, er der ikke beregnet særskilte kildepladsscenarier. For disse vandværker vurderes det ikke, at forøgelsen i indvinding giver en nævneværdig forøget påvirkning. Der er bl.a. ikke beregnet særskilt kildepladsscenarie for Sneslev Vandværk. For disse vandværker er indvindingens påvirkning er derfor kun beskrevet i generelle træk ud fra WORST CASE-scenariet, og er kun beskrevet i nærområdet til den pågældende kildeplads. Nærværende dokument vil blive anvendt som tillæg til selve indvindingstilladelsen. I det følgende anvendes betegnelserne Aktuel indvinding om den nuværende indvinding, og Tilladelse-indvinding om indvindinger svarende til de ansøgte mængder, eller svarende til de indvindingstilladelser, der allerede er givet. Det skal bemærkes, at dette dokument ikke indeholder en vurdering af påvirkningen af naturforhold fra grundvandsindvindingen, men udelukkende en beskrivelse af de hydrologiske modelresultater, som kan anvendes i en sådan vurdering. Vurderingen af, hvilke påvirkninger, der er kritiske, skal foretages efterfølgende, med udgangspunkt i nærværende resultater samt data omkring hvert enkelt naturområdes aktuelle tilstand. Den konkrete vurdering vil afhænge af de enkelte naturområders (fx vandløb, søer og moser) tilstand og sårbarhed over for påvirkning af hydrologiske forhold. 1.2 Om Sneslev Vandværk Sneslev Vandværk (AnlægsID: 13666) indvinder grundvand fra 1 boring, DGU-nr Vandværk og boringer ligger i Sneslev by og indvindingsboringen er filtersat i kalkmagasinet, hvor der er spændte magasinforhold. Kalkmagasinet er overlejret af ca. 43 meter kvartære aflejringer, som primært udgøres af ler. Vandværk og boringsplacering er vist i Figur 1. Den aktuelle indvinding på Sneslev Vandværk er m 3 /år, hvilket er et gennemsnit af kildepladsens indvinding i perioden Den ansøgte indvindingsmængde for kildepladsen er

5 Sneslev Vandværk 2 af 9 3. m 3 /år. Forskellen mellem aktuel og ansøgt indvindingsmængde er således beskedne m 3 /år. Figur 1: Placering af Sneslev Vandværk. Boring tilhørende kildepladsen er markeret med DGU-nummer. 1.3 Opbygning af dokumentet I det følgende beskrives påvirkningen fra vandindvindingen i området omkring vandværkets kildeplads. Påvirkningen beskrives i forhold til: Ændring i middelpotentialer Ændring i dybde til øverste vandspejl Ændring i magasinforhold Ændring i vertikale strømningsforhold Ændring i medianminimumsafstrømning i vandløb Tekstmæssigt er beskrivelsen af påvirkninger inddelt således, at der beskrives forhold, der kan påvirke henholdsvis: Beskyttede naturtyper ( 3-områder og Natura 2-områder) Vandløb Andre indvindinger I teksten er vist de væsentligste figurer til beskrivelse af påvirkningen. Desuden henvises i teksten til generelle kort fra hovedrapporten /1/, der har navne så som WO- CA.4, osv.

6 Sneslev Vandværk 3 af Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Sneslev Vandværk Der ligger ingen beskyttede naturområder umiddelbart ved Sneslev Vandværk. Spredt i området ses en række små vandhuller og godt,5 km vest for vandværket ligger der et engområde, som er udpeget som beskyttet 3-naturområde. Nærmeste 3-naturtyper, der er udpeget som særlig følsom over for vandindvinding /3/ ses hhv. nordvest og sydvest for kildepladsen men i en afstand af lige knap 3 km. Nærmeste vandløb er Horsemose Bæk beliggende ca. 2 meter syd og vest for kildepladsen. Horsemose Bæk har udløb i Sneslev Lilleå mod syd Ændring af terrænnært grundvandsspejl Generelt om betydning for naturforhold Våde naturtyper som våde enge, moser, søer og vandhuller med direkte forbindelse til det øvre grundvandsspejl kan være sårbare overfor sænkning af dette vandspejl. Det gælder de såkaldte grundvandsfødte naturområder, mens moser og vandhuller i nogle områder er dannet ved tilstrømning af overfladevand, og deraf ikke er sårbare overfor ændringer i det øvre grundvandsspejl. Vurdering af påvirkning som følge af ændret indvinding skal derfor tage højde for den naturlige hydrologi i de påvirkede 3-områder. Desuden afhænger påvirkningen af naturområderne af deres individuelle flora og fauna, strukturforhold og eksisterende tilstand (f.eks. hvorvidt der i forvejen er en tendens til tilgroning på grund af lav vandstand som følge af dræning e.l.). Der skal derfor anvendes besigtigelsesdata for de pågældende naturområder for at vurdere, om der forekommer særlige sjældne og sårbare arter eller lokal forhold. Endelig afhænger vurderingen af påvirkningens varighed. En indvindingstilladelse gælder normalt for 3 år, og karakteriseres derfor som en permanent miljøpåvirkning. Det betyder, at selv mindre ændringer i vandstand i vådområder på mellem 1 og 5 cm kan medføre betydelig påvirkning af naturtilstanden som fx øget tilgroning eller forringelse af levested for arter tilknyttet våd bund eller vandhuller. Der findes ikke fastsatte kriterier for væsentlig påvirkning af 3- naturtyper, men deres tilstand er bestemt af særlige karakteristiske arter, og en tilbagegang i disse vil i mange tilfælde betyde en tilstandsændring /2/. Modelresultater I Figur 2 er der vist zoom af kort WOCA 4, der viser beregnede ændringer i middelpotentialet i det øverste modellag, dvs. fra til 3 meter under terræn, hvis vandindvindingen i Ringsted Kommune øges fra aktuel til tilladt indvinding for alle indvinder. Som det fremgår af figuren, er der en del områder, hvor potentialet sænkes mere end,1 meter, men ikke umiddelbart ved Sneslev Vandværk. Der ses ingen ændringer over,1 meter i middelpotentialet ved det nærmeste område med udpbeskyttet 3-natur vest for kildepladsen. Nærmeste områder, hvor der ses ændringer over,1 meter i middelpotentialet i områder med beskyttet 3-natur, er i en afstand af knap 1 km hhv. mod nordvest og mod syd langs Sneslev Lilleå. Ændringerne mod nordvest er på mellem,1 og,2 meter, mens ændringerne mod syd er op til,3 meter. Der er også set på ændringer i dybden til det øverste vandspejl generelt (kort WOCA.8), dvs. ændringer der kan ligge dybere end i de øverste 3 meter under terræn. Kortet viser, at dybden til det øverste vandspejl ikke øges ved Sneslev Vandværk, men i naboområder ses øget dybde til øverste vandspejl også i områder, hvor der er udpeget 3-natur.

7 Sneslev Vandværk 4 af 9 Figur 2: Samlet ændring i middelpotentiale for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. Bemærk: De negative potentialeændringer betyder sænkning i potentialet på dette kort. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.4 fra hovedrapporten /1/].

8 Sneslev Vandværk 5 af Indstrømning til terræn Generelt om betydning for naturforhold Den vertikale tilstrømning af grundvand til terrænnære lag viser, hvor der vil være en direkte effekt fra ændring af potentialet i dybere grundvandsmagasiner på terræn. Hvor denne tilstrømning ændres fra opadrettet til nedadrettet kan det have betydning for særlige lokale forekomster af naturtyper betinget af fremsivende grundvand som fx rigkær og kildevæld. I vurdering af påvirkning af naturforhold er det der for vigtigt at undersøge, om nogle af disse punkter falder sammen med sådanne naturtyper. Modelresultater Forøgelse af indvindingen fra aktuel til tilladelsesmængder for alle indvindinger i Ringsted Kommune bevirker ingen ændringer i vertikal strømningsretning til terræn i området omkring Sneslev Vandværk, jf. Figur 3. Der ses ændringer i vertikal strømningsretning længere mod syd bl.a. langs Sneslev Lilleå, men ingen af disse områder indeholder beskyttet 3-natur. Dog ligger flere af disse områder i nærheden af beskyttede naturområder. Forøgelse af indvindingen fra aktuel til tilladelsesmængder for alle indvindinger i Ringsted Kommune bevirker ingen ændringer i vertikal strømningsretning til terræn ved Sneslev Vandværk eller inden for en afstand af 1 km fra kildepladsen. Nærmeste område med ændring i vertikal strømning ses mod syd og nordøst. Der er generelt tale om lokale områder med areal på 1 ha, dvs. svarende til en modelcelle. Der er ingen af disse områder, der ligger i områder med udpeget beskyttet 3-natur.

9 Sneslev Vandværk 6 af 9 Figur 3: Samlet ændring i vertikal strømningsretning for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.16 fra hovedrapporten /1/].

10 Sneslev Vandværk 7 af Sammenfatning, påvirkning på beskyttet natur Ved Sneslev Vandværk ses der generelt ingen sænkninger af det terrænnære grundvandsspejl i de øverste 3 meter under terræn, hverken ved kildepladsen eller i de nærmeste områder med beskyttet 3-natur. Nærmeste områder med ændringer over,1 meter i middelpotentialet i områder med beskyttet 3-natur, ses i en afstand af knap 1 km hhv. mod nordvest og mod syd ved Sneslev Lilleå. Forøgelse af indvindingen fra aktuel til tilladelsesmængder for alle indvindinger i Ringsted Kommune bevirker generelt ingen ændringer i vertikal strømningsretning til terræn ved Sneslev Vandværk eller i områder med udpeget beskyttet 3-natur. De ændringer der ses i terrænnært grundvandsspejl og på gradientretninger skyldes den samlede indvinding fra alle vandindvindingsanlæg i Ringsted Kommune, hvis alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Sneslev Vandværk i sig selv. Den øgede vandindvinding ved Sneslev Vandværk fra aktuel vandindvind til ansøgt indvinding er meget beskeden (9.225 m 3 /år), og det vurderes, at de ændringer der ses i terrænnært grundvandsspejl og på gradientretninger, kun i meget lille grad skyldes øget indvinding ved Sneslev Vandværk. 1.5 Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb Generelt om betydning af påvirkning af vandløb Vandløb kan både være beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og omfattet af vandplanernes målsætninger. Vurderingen af påvirkning fra ændret grundvandsindvinding på kildepladsen til Skee Vandværk skal omhandle begge beskyttelsesforhold. 3-beskyttelsen af vandløb som naturtype omhandler især dets flora og fauna og den generelle tilstand. Vandplanerne er mere specifikke og opstiller mål og virkemidler for opfyldelse af god tilstand. Vandrammedirektivet kræver, at vandløbenes tilstand vurderes ud fra biologiske, hydromorfologiske og kemisk-fysiske kvalitetselementer. Hertil er der i Danmark nu udviklet tre parametre for henholdsvis vandløbsmakroinvertebratfauna, planter og fisk mens parametre som afstrømning, morfologiske forhold, iltforhold og forureningstilstand også kan indgå i vurderingen. Ændring i vandafstrømning kan føre til ændringer i de biologiske forhold, som er grundlaget for beregning af EQR-værdien, som er den gældende metode for vurdering af vandløbstilstand jf. Vandområdeplan Sjælland. For at forklare størrelsesordenen af ændringen i EQR (som i dette tilfælde er lavere end kriteriet for ændring i tilstandsklasse) anbefales det at kigge på vandløbets tilstandsvurdering for hver enkel parameter samt hydrologiske og fysisk-kemiske tilstand. Modelresultater Kortet WOCA.19 viser, hvordan medianminimumsafstrømningen ændrer sig langs vandløbene som følge af en øget indvinding fra aktuelt niveau til tilladelsesniveau for alle indvindinger i Ringsted Kommune. Nærmeste vandløb er Horsemose Bæk beliggende ca. 2 meter syd og vest for kildepladsen. Horsemose Bæk har udløb i Sneslev Lilleå mod syd. Som det fremgår af kortet WOCA.19, sker der ingen ændringer i medianminimumsafstrømningen Horsemose Bæk. I Sneslev Lilleå, som Horsemose Bæk har udløb i, ses en ændring i medianminimumsafstrømningen på 1 til 25 %. Den beregnede ændring i medianminimumsafstrømningen skyldes den samlede indvinding fra alle vandindvindingsanlæg i Ringsted Kommune og nabokommunerne, hvis alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Sneslev Vandværk i sig selv. Det vurderes, at den beskedne øgede indvinding ved Sneslev Vandværk ikke er årsag til de ændringer i medianminimumsafstrømningen, der ses i Sneslev Lilleå.

11 Sneslev Vandværk 8 af 9 I de gældende vandområdeplaner, dvs. Vandplan 2, opereres ikke med krav til medianminimumsvandføringer, men udelukkende krav til EQR-index-værdier. EQR-index-værdierne er talværdier, der indikerer tilstanden for hhv. makroinvertebrater, planter og fisk i de pågældende vandløb. Ændringerne i EQR-værdierne er beregnet for det scenarie, hvor alle indvindere indvinder med fuld tilladelse, og beregningerne viser, at der ikke sker ændringer i EQR-værdierne, der kan betyde, at vandløbenes tilstand forringes en klasse (f.eks. fra god til ringe ). Beregningerne viser således samlet, at en evt. øget indvinding fra aktuel indvinding til ansøgt indvinding ved Sneslev Vandværk hverken reducerer medianminimumsafstrømningen eller forringer vandløbenes tilstand. 1.6 Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger Forøgelsen i indvindingen for alle indvindere fra aktuelle indvindingsmængder til tilladelsesmængder, skaber en sænkning af grundvandspotentialet i kalken ved Sneslev Vandværk med ca. 2,5 meter, jf. kortet WOCA.6. Langt størstedelen af den forøgede sænkning i kalken skyldes andre indvidere i Ringsted Kommune og nabokommunerne, og ikke indvindingen ved Sneslev Vandværk. Den forøgede indvinding ved Sneslev Vandværk fra m 3 /år til 3. m 3 /år, dvs. en forøgelse på m 3 /år, er meget beskeden i forhold til den øgede indvinding fra de øvrige indvindere, og udgør kun ca.,1 % af den samlede forøgede indvindingsmængde, som er håndteret i denne undersøgelse. Den øgede indvindingen ved Sneslev Vandværk reducerer derfor ikke muligheden for indvinding ved andre vandindvindere, hverken i Sand 2 magasinet eller i kalkmagasinet. Jævnfør kortet WOCA.12 er magasinforholdene i kalken ved Sneslev Vandværk spændte ved aktuel indvinding og forbliver spændte, hvis alle indvindere i Ringsted Kommune indvinder svarende til deres ansøgte/tilladte vandindvinding. Det betyder, at det ikke forventes, at der sker ændringer i grundvandskvaliteten som følge af ændrede magasinforhold.

12 Sneslev Vandværk 9 af 9 2. REFERENCER /1/ Rambøll (216). Ringsted Kommune Grundvandsindvinding. Rapport dateret september, 216. /2/ Nygaard, B., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. (214). Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /3/ COWI (213). Ringsted Kommune. Særlig værdifuld, vandindvindingsfølsom 3-natur i Ringsted Kommune. Rapport dateret marts 213. /4/ Naturstyrelsen (213). Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse. For VVM for HOF- OR Vand København A/S s regionale vandindvinding. Juni 213

13 BILAG

14 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Gyrstinge Haraldsted Ringsted Bøgede Vetterslev Terslev Potentialeændring (m) Under -1-1 til til 5 5 til Glumsø Aversi Førslev Levetofte Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Rejnstrup Strandeng Sø Særligt følsomme 3-områder Natura 2-områder Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse.1 Herlufmagle Gelsted Suså Haslev Orned Arb.kort WOCA.4 Ændring i middelpotentiale, øverste modellag, WORST CASE-scenarie

15 Nyrup 2 4 kilometer Osted Søster Svenstrup -2 Dåstrup Åmose Å Gammerød Jystrup Gyrstinge -1 Haraldsted Ringsted Borup Bøgede Regnemark Potentialeændring (m) Under -2-2 til til -1-1 til -5-5 til -4 Indvindingsboringer -4 til -3-3 til -2 Rejnstrup -2 til -1-1 til til 1-1 Glumsø Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Gelsted -6 Vetterslev Aversi Suså -1 Førslev WORST CASE-scenarie -1 Levetofte Ørslev Terslev Haslev Orned Arb.kort WOCA.6 Ændring i middelpotentiale, Kalk,

16 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ændring i dybde til øverste vandspejl (m) Under,1,1 til,25,25 til,5,5 til 1 1 til 2 2 til 3 3 til 5 5 til 7 Vetterslev Ørslev Terslev Ændring sker indenfor de øverste 3 meter fra terræn Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Strandeng Sø Rejnstrup Særligt følsomme 3-områder Natura 2- områder Glumsø Herlufmagle Aversi Suså Førslev Levetofte Haslev Orned Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Gelsted Arb.kort WOCA.8 Ændring i dybde til øverste vandspejl, WORST CASE-scenarie

17 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring Rejnstrupi magasinforhold, REFERENCE (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Artesisk i begge scenarier Artesisk i REF, Spændt i WOCA Spændt i begge scenarier Spændt i REF, frit i WOCA Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.12 Ændring i magasinforhold, Kalk, WORST CASE-scenarie

18 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring i vertikal strømningsretning, REFERENCE Rejnstrup (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Opadrettet i begge scenarier Nedadrettet i REF, Opadrettet i WOCA Opadrettet i REF, Nedadrettet i WOCA Nedadrettet i begge scenarier Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.16 Ændring i vertikal strømningsretning, terrænnære lag, WORST CASE-scenarie

19 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring Rejnstrupi medianminimumsafstrømning (%) Under til 5 5 til 1 1 til 25 Over 25 Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.19 Ændring i medianminimumsafstrømning langs vandløbsstrækninger WORST CASE-scenarie