KILDEPLADS- BESKRIVELSE SNEKKERUP VANDVÆRK

Transkript

1 Til Ringsted Kommune Dato September 216 KILDEPLADS- BESKRIVELSE SNEKKERUP VANDVÆRK

2 KILDEPLADS-BESKRIVELSE SNEKKERUP VANDVÆRK Ref Dokument ID Version 1.1 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-23 København S T F

3 INDHOLD 1. SNEKKERUP VANDVÆRK Baggrund Om Snekkerup Opbygning af dokumentet Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Snekkerup Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger 8 2. REFERENCER 9 BILAG Følgende kortbilag fra /1/ er vedlagt nærværende kildepladsbeskrivelse, idet de omtales i teksten: WOCA.4 WOCA.6 WOCA.8 WOCA.12 WOCA.16 WOCA.19

4 1 af 9 1. SNEKKERUP VANDVÆRK 1.1 Baggrund Dette dokument rummer en beskrivelse af vandindvindingens påvirkning ved Snekkerup. Påvirkningen beskrives ud fra hydrologiske forhold, der er medbestemmende for tilstanden af beskyttede naturtyper, vandløb og andre indvindinger. Beskrivelsen tager udgangspunkt i resultater beregnet med den hydrologiske model for Ringsted Kommune. Beskrivelsen tager udgangspunkt i to typer scenarier, der er kørt med modellen: REFERENCE-scenarie (REF): Aktuel indvinding, defineret ved seneste 1 års middelindvinding, dvs. middelindvindingen i perioden WORST CASE-scenarie (WOCA): Ansøgte indvindingsmængder. For indvindinger i Ringsted Kommune samt betydende indvindinger nær Ringsted Kommune benyttes ansøgte mængder. For resterende indvindinger benyttes gældende indvindingstilladelser. Modellen, scenarierne og de overordnede resultater for hele Ringsted Kommune, er beskrevet i hovedrapporten /1/, såfremt læseren ønsker yderligere baggrundsinformation. For større kildepladser i Ringsted Kommune er der, i tillæg til de ovennævnte scenarier, også blevet beregnet kildepladsspecifikke scenarier, hvor effekten af at øge indvindingen ved kun den pågældende kildeplads, er undersøgt med modellen. For de øvrige vandværker, hvor der ikke er stor forskel på den aktuelle indvinding og den ansøgte indvindingsmængde, er der ikke beregnet særskilte kildepladsscenarier. For disse vandværker vurderes det ikke, at forøgelsen i indvinding giver en nævneværdig forøget påvirkning. Der er bl.a. ikke beregnet særskilt kildepladsscenarie for Snekkerup. For disse vandværker er indvindingens påvirkning er derfor kun beskrevet i generelle trtæk ud fra WORST CASE-scenariet, og er kun beskrevet i nærområdet til den pågældende kildeplads. Nærværende dokument vil blive anvendt som tillæg til selve indvindingstilladelsen. I det følgende anvendes betegnelserne Aktuel indvinding om den nuværende indvinding, og Tilladelse-indvinding om indvindinger svarende til de ansøgte mængder, eller svarende til de indvindingstilladelser, der allerede er givet. Det skal bemærkes, at dette dokument ikke indeholder en vurdering af påvirkningen af naturforhold fra grundvandsindvindingen, men udelukkende en beskrivelse af de hydrologiske modelresultater, som kan anvendes i en sådan vurdering. Vurderingen af, hvilke påvirkninger, der er kritiske, skal foretages efterfølgende, med udgangspunkt i nærværende resultater samt data omkring hvert enkelt naturområdes aktuelle tilstand. Den konkrete vurdering vil afhænge af de enkelte naturområders (fx vandløb, søer og moser) tilstand og sårbarhed over for påvirkning af hydrologiske forhold. 1.2 Om Snekkerup Snekkerup (AnlægsID: 13658) indvinder grundvand fra 2 boringer, DGU-nr og Boringen DGU-nr ligger i Snekkerup by, mens DGU-nr ligger 6 meter vest herfor.

5 2 af 9 Den aktuelle indvinding på Snekkerup Vandvækr er m 3 /år, hvilket er et gennemsnit af kildepladsens indvinding i perioden Den ansøgte indvindingsmængde for kildepladsen er 2. m 3 /år. Forskellen mellem aktuel og ansøgte indvindingsmængde er således m 3 /år. Figur 1: Placering af Snekkerup. Boringerne tilhørende kildepladsen er markeret med DGUnummer. 1.3 Opbygning af dokumentet I det følgende beskrives påvirkningen fra vandindvindingen i området omkring vandværkets kildeplads. Påvirkningen beskrives i forhold til: Ændring i middelpotentialer Ændring i dybde til øverste vandspejl Ændring i magasinforhold Ændring i vertikale strømningsforhold Ændring i medianminimumsafstrømning i vandløb Tekstmæssigt er beskrivelsen af påvirkninger inddelt således, at der beskrives forhold, der kan påvirke henholdsvis: Beskyttede naturtyper ( 3-områder og Natura 2-områder) Vandløb Andre indvindinger I teksten er vist de væsentligste figurer til beskrivelse af påvirkningen.

6 3 af 9 Desuden henvises i teksten til generelle kort fra hovedrapporten /1/, der har navne så som WO- CA.4, osv. 1.4 Tilladelses-indvindingens påvirkning på beskyttet natur i området omkring Snekkerup I området omkring Snekkerup ligger en række mindre vandhuller. Desuden ligger et 3-beskyttet eng- og søområde ca. 8 m øst for vandværket, samt ét ca. 1,5 km nordøst for vandværket, og forskellige beskyttede eng- og moseområder mellem 1 og 2 km vest for vandværket, jf. Figur Ændring af terrænnært grundvandsspejl Generelt om betydning for naturforhold Våde naturtyper som våde enge, moser, søer og vandhuller med direkte forbindelse til det øvre grundvandsspejl kan være sårbare overfor sænkning af dette vandspejl. Det gælder de såkaldte grundvandsfødte naturområder, mens moser og vandhuller i nogle områder er dannet ved tilstrømning af overfladevand, og deraf ikke er sårbare overfor ændringer i det øvre grundvandsspejl. Vurdering af påvirkning som følge af ændret indvinding skal derfor tage højde for den naturlige hydrologi i de påvirkede 3-områder. Desuden afhænger påvirkningen af naturområderne af deres individuelle flora og fauna, strukturforhold og eksisterende tilstand (f.eks. hvorvidt der i forvejen er en tendens til tilgroning på grund af lav vandstand som følge af dræning e.l.). Der skal derfor anvendes besigtigelsesdata for de pågældende naturområder for at vurdere, om der forekommer særlige sjældne og sårbare arter eller lokal forhold. Endelig afhænger vurderingen af påvirkningens varighed. En indvindingstilladelse gælder normalt for 3 år, og karakteriseres derfor som en permanent miljøpåvirkning. Det betyder, at selv mindre ændringer i vandstand i vådområder på mellem 1 og 5 cm kan medføre betydelig påvirkning af naturtilstanden som fx øget tilgroning eller forringelse af levested for arter tilknyttet våd bund eller vandhuller. Der findes ikke fastsatte kriterier for væsentlig påvirkning af 3- naturtyper, men deres tilstand er bestemt af særlige karakteristiske arter, og en tilbagegang i disse vil i mange tilfælde betyde en tilstandsændring /2/. Modelresultater Modelsimuleringerne viser, at den generelle forøgelse i indvinding fra aktuel til tilladt indvinding for alle indvindere i hele Ringsted Kommune, bevirker en ændring i middelpotentialet i det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) på op til -,1 meter i nogle mindre områder ca. 1,3 til 2 km syd for Snekkerup, cirka halvejs mellem vandværket og HOFOR s Vigersted Kildeplads boringer, der ligger langs Stængebækken og Ålbækken/Mølleåen (se Figur 2). Dette område, hvor påvirkningen på -,1 m ses, ligger desuden ca. 75 meter øst for Ringsted Vand s Vigersted Kildeplads. Den observerede påvirkning er lille og skyldes sandsynligvis først og fremmest den samlede indvinding ved HOFOR Vigersted og Ringsted Vand Vigersted kildepladserne. Ved Snekkerup s boringer er dæklagstykkelsen over kalken mellem 63 meter og 67 meter, og heraf er mellem 31 og 34 meter ler over magasinet. Det betyder generelt, at det terrænnære grundvand er godt hydraulisk adskilt fra de sænkninger, der forekommer i kalkmagasinet, hvorfra der indvindes til Snekkerup. Desuden er indvindingsmængderne ved Snekkerup små, sammenlignet med HOFOR Vigersted og Ringsted Vand Vigersted kildepladserne. Der er også set på ændringer i dybden til det øverste vandspejl generelt (kort WOCA.8). Kortet viser, at i området syd for Snekkerup sænkes dybden til det øverste vandspejl mellem

7 4 af 9,1 og 1 meter, og størstedelen af denne sænkning finder som sagt sted dybdere end 3 meter under terræn. Størstedelen af ændringen i dybden til det øverste vandspejl forventes at skyldes indvindingen ved de to Vigersted kildepladser.

8 5 af 9 Figur 2: Samlet ændring i middelpotentiale for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. Bemærk: De negative potentialeændringer betyder sænkning i potentialet på dette kort. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.4 fra hovedrapporten /1/] Indstrømning til terræn Generelt om betydning for naturforhold Den vertikale tilstrømning af grundvand til terrænnære lag viser, hvor der vil være en direkte effekt fra ændring af potentialet i dybere grundvandsmagasiner på terræn. Hvor denne tilstrømning ændres fra opadrettet til nedadrettet kan det have betydning for særlige lokale forekomster af naturtyper betinget af fremsivende grundvand som fx rigkær og kildevæld. I vurdering af påvirkning af naturforhold er det der for vigtigt at undersøge, om nogle af disse punkter falder sammen med sådanne naturtyper. Modelresultater Forøgelse af indvindingen fra aktuel til tilladelsesmængder for alle indvindere i hele området bevirker en ændring i vertikal strømningsretning nær terræn i enkelte områder omkring Snekkerup s kildeplads. Disse ændringer ses af Figur 3. Figuren viser, at der sker en ændring i den vertikale strømningsretning fra opadrettet til nedadrettet i følgende områder i nærheden af Snekkerup s kildeplads: Et 3-beskyttet engområde 9 m sydøst for Snekkerup (ændring ses i 1 ha, dvs. en modelcelle), et 3-beskyttet engområde 1,4 km vest for Snekkerup (ændring i 1 ha), tre områder omkring Valsølille sø, samt øvrige enkeltstående områder á 1 ha i og omkring Ågerupgrøften, Stængebækken, Ålbækken/Mølleåen og 3-beskyttede områder ved Kværkeby Mose. Da der kun er tale om mindre enkeltstående områder på 1 ha, altså svarende til en beregningscelle i den hydrologiske model, vurderes det, at der ikke er tale om entydige eller signifikante ændringer, og at udpegningen ligger på grænsen af modelusikkerheden. Den observerede ændring skyldes som nævnt den samlede indvinding fra alle anlæg i området, hvis de alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Snekkerup i sig selv.

9 6 af 9 Figur 3: Samlet ændring i vertikal strømningsretning for det øverste modellag ( til 3 meter under terræn) hvis alle indvindinger i området indvinder med tilladelses-mængder. [Nærværende kort er et zoom af arbejdskortet ved navn WOCA.16 fra hovedrapporten /1/].

10 7 af Ændring i magasinforhold Der ses ingen ændringer i kalkens magasinforhold omkring Snekkerup s kildeplads, når indvindingen for alle indvindere øges fra aktuelle mængder til tilladelsesmængder, jf. kortet WO- CA Sammenfatning, påvirkning på beskyttet natur Det terrænnære grundvandsspejl, til 3 meter under terræn, sænkes ca.,1 meter i et område syd for Snekkerup, når indvindingen i Ringsted Kommune øges fra aktuelle mængder til tilladelsesmængder. Sænkningen af det terrænnære grundvandsspejl skyldes sandsynligvis ikke øget indvinding ved Snekkerup, men øget indvinding ved Ringsted Vands Vigersted Kildeplads og HOFORs Vigersted Kildeplads. Forøgelsen i indvinding i hele området ses at skabe gradientvending fra opadrettet til nedadrettet i 3 enkelte områder á 1 ha størrelse i nogle 3-beskyttede engområder sydøst og vest for Snekkerup s kildeplads, samt i øvrige enkeltstående områder længere væk fra Snekkerup s kildeplads. Den observerede ændring skyldes den samlede indvinding fra alle anlæg i området, hvis de alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Snekkerup i sig selv. Ved Snekkerup s boringer er dæklagstykkelsen stor og med stor lerandel, så det terrænnære grundvand i området er generelt godt hydraulisk adskilt fra de sænkninger, der forekommer i kalkmagasinet, hvorfra der indvindes til Snekkerup. Desuden er forøgelsen i indvinding ved Snekkerup fra aktuelle til tilladte mængder, lille (3.122 m 3 /år). 1.5 Tilladelses-indvindingens påvirkning på vandløb Generelt om betydning af påvirkning af vandløb Vandløb kan både være beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og omfattet af vandplanernes målsætninger. Vurderingen af påvirkning fra ændret grundvandsindvinding på kildepladsen til Snekkerup skal omhandle begge beskyttelsesforhold. 3-beskyttelsen af vandløb som naturtype omhandler især dets flora og fauna og den generelle tilstand. Vandplanerne er mere specifikke og opstiller mål og virkemidler for opfyldelse af god tilstand. Vandrammedirektivet kræver, at vandløbenes tilstand vurderes ud fra biologiske, hydromorfologiske og kemisk-fysiske kvalitetselementer. Hertil er der i Danmark nu udviklet tre parametre for henholdsvis vandløbsmakroinvertebratfauna, planter og fisk mens parametre som afstrømning, morfologiske forhold, iltforhold og forureningstilstand også kan indgå i vurderingen. Ændring i vandafstrømning kan føre til ændringer i de biologiske forhold, som er grundlaget for beregning af EQR-værdien, som er den gældende metode for vurdering af vandløbstilstand jf. Vandområdeplan Sjælland. For at forklare størrelsesordenen af ændringen i EQR (som i dette tilfælde er lavere end kriteriet for ændring i tilstandsklasse) anbefales det at kigge på vandløbets tilstandsvurdering for hver enkel parameter samt hydrologiske og fysisk-kemiske tilstand. Modelresultater Kortet WOCA.19 viser, hvordan medianminimumsafstrømningen ændrer sig langs vandløbene som følge af en øget indvinding fra aktuelt niveau til tilladelsesniveau for alle indvindinger i modelområdet. Vandløbene nær Snekkerup vandværk ses at få reduceret medianminimumsvandføringen med 5-1 % (dele af Ålbækken/Mølleåen samt Stængebækken) og -5 % (dele af Ågerupgrøften, Ålbækken/Mølleåen samt Stængebækken). I Ålbækken/Mølleåen er de største absolutte reduktioner i medianminimum på 2,8 l/s (svarende til en redution på 5,6 % af medianminimum), mens de i Ågerupgrøften/Stængebækken er på 5,1 l/s (svarende til en reduktion på 6,2 % af medianminimum).

11 8 af 9 Den observerede ændring skyldes den samlede indvinding fra alle anlæg i området, hvis de alle indvinder med fuld tilladelsesmængde, og ikke forøgelsen i indvinding ved Snekkerup i sig selv. I de gældende vandområdeplaner, dvs. Vandplan 2, opereres ikke med krav til medianminimumsvandføringer, men udelukkende krav til EQR-index-værdier. EQR-index-værdierne er talværdier, der indikerer tilstanden for hhv. makroinvertebrater, planter og fisk i de pågældende vandløb. Ændringerne i EQR-værdierne er beregnet for det scenarie, hvor alle indvindere indvinder med fuld tilladelse, og beregningerne viser, at der ikke sker ændringer i EQR-værdierne, der kan betyde, at vandløbenes tilstand forringes en klasse (f.eks. fra god til ringe ). Da de beregnede EQR-værdier ikke i sig selv giver viden om tilstanden i vandløbene, er talværdierne ikke angivet her. 1.6 Tilladelses-indvindingens påvirkning af vandforsyning/andre indvindinger Forøgelsen i indvindingen for alle indvindere fra aktuelle indvindingsmængder til tilladelsesmængder, sænker ikke grundvandspotentialet i kalken særligt omkring Snekkerup s kildeplads. Det er snarere de større indvindere i området, der sænker potentialet i kalken som det ses på kortet WOCA.6. Indvindingen ved Snekkerup Vadnværk skaber ingen frie magasinforhold i kalkmagasinet (jf. kort WOCA.12) og forventes derfor ikke at skabe ændringer af grundvandskvaliteten som følge af frit magasin.

12 9 af 9 2. REFERENCER /1/ Rambøll (216). Ringsted Kommune Grundvandsindvinding. Rapport dateret september, 216. /2/ Nygaard, B., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. (214). Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr

13 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Gyrstinge Haraldsted -.2 Ringsted Bøgede Vetterslev Terslev Potentialeændring (m) Under -1-1 til til til Glumsø Aversi Førslev Levetofte Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Rejnstrup Strandeng Sø Særligt følsomme 3-områder Natura 2-områder Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse.1 Herlufmagle Gelsted Suså Haslev Orned Arb.kort WOCA.4 Ændring i middelpotentiale, øverste modellag, WORST CASE-scenarie

14 Nyrup 2 4 kilometer Osted Søster Svenstrup -2 Dåstrup Åmose Å Gammerød Jystrup Gyrstinge -1 Haraldsted Ringsted Borup Bøgede Regnemark Potentialeændring (m) Under -2-2 til til -1-1 til -5-5 til -4 Indvindingsboringer -4 til -3-3 til -2 Rejnstrup -2 til -1-1 til til 1-1 Glumsø Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Gelsted -6 Vetterslev Aversi Suså -1 Førslev WORST CASE-scenarie -1 Levetofte Ørslev Terslev Haslev Orned Arb.kort WOCA.6 Ændring i middelpotentiale, Kalk,

15 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ændring i dybde til øverste vandspejl (m) Under,1,1 til,25,25 til,5,5 til 1 1 til 2 2 til 3 3 til 5 5 til 7 Vetterslev Ørslev Terslev Ændring sker indenfor de øverste 3 meter fra terræn Beskyttede naturtyper Eng Mose Overdrev Strandeng Sø Rejnstrup Særligt følsomme 3-områder Natura 2- områder Glumsø Herlufmagle Aversi Suså Førslev Levetofte Haslev Orned Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Gelsted Arb.kort WOCA.8 Ændring i dybde til øverste vandspejl, WORST CASE-scenarie

16 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring Rejnstrupi magasinforhold, REFERENCE (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Artesisk i begge scenarier Artesisk i REF, Spændt i WOCA Spændt i begge scenarier Spændt i REF, frit i WOCA Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.12 Ændring i magasinforhold, Kalk, WORST CASE-scenarie

17 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring i vertikal strømningsretning, REFERENCE Rejnstrup (REF) vs. WORST CASE (WOCA) Opadrettet i begge scenarier Nedadrettet i REF, Opadrettet i WOCA Opadrettet i REF, Nedadrettet i WOCA Nedadrettet i begge scenarier Offentlige vandløb, Ringsted Kommune Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.16 Ændring i vertikal strømningsretning, terrænnære lag, WORST CASE-scenarie

18 Smidstrup 2 4 kilometer Osted Dåstrup Bregnetved Søster Svenstrup Nyrup Åmose Å Gammerød Jystrup Borup Haraldsted Gyrstinge Bøgede Regnemark Ringsted Ørslev Vetterslev Terslev Førslev Glumsø Aversi Levetofte Suså Haslev Orned Ændring Rejnstrupi medianminimumsafstrømning (%) Under til 5 5 til 1 1 til 25 Over 25 Ringsted Kommune Kommunegrænse Herlufmagle Gelsted Arb.kort WOCA.19 Ændring i medianminimumsafstrømning langs vandløbsstrækninger WORST CASE-scenarie