Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 1, rådhuset *OBS - mødet starter med besøg på Violskrænten/Grønnegården i Grenaa

Relaterede dokumenter
DAGSORDEN. Ældrerådet. Fælleshuset i Stadionparken 50 i Allingåbro. Dato: Torsdag den 12. oktober Start kl.: 8:45. Slut kl.

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Ålunden 18 i Grenaa Bemærk - mødet afholdes på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4 i Grenaa

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Budget behandling af spareforslag til "Katalog 2017" S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: VPU

Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Handicaprådet DAGSORDEN

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSREFERAT

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Social- og Sundhedsudvalget

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Mødedato: 21. august 2018 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Mødedato: 21. august 2018 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Handicaprådet BESLUTNINGSPROTOKOL

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Dagsorden. Dato: :00:00. Sted: Gl. Byrådssal, Fagsekretariatet Ældre og Handicap, Hørning 1/11

Frivilligrådet DAGSORDEN

DAGSORDEN. Ældrerådet. Mødelokale 1, rådhuset. Dato: Torsdag den 17. januar Start kl.: 8:45. Slut kl.: 12:00

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ballerup. Tilskud:

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Sundhedsaftalen

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Referat. Ældre- og Genoptræningsudvalget

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

DAGSORDEN. Ældrerådet. Mødelokale 3, rådhuset. Dato: Torsdag den 30. november Start kl.: 9:00. Slut kl.: 11:30

Dagsorden Ældrerådet

Handicaprådet - arbejdsplan 2. halvår halvår 2011

Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Mødedato: 17. marts 2015 Mødetid: 13:00 Mødested: Indholdsfortegnelse:

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

KONKLUSIONER SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET. Tirsdag den 26. november Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Referat. Ældre- og Omsorgsudvalget_ Mødedato: 4. juni Mødetidspunkt: 19:45. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende:

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

BESLUTNINGSREFERAT. Ældrerådet

Møde 26. februar 2018 kl. 13:00 i Mødelokale 6 - bag kantinen

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Referat fra møde i Sundheds- og forebyggelsesudvalget Mandag den 12. januar 2009 Kl i Mødelokale F5, Frederikssund

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : Slut kl. : 16.

Social- og Sundhedsudvalget

Transkript:

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset *OBS - mødet starter med besøg på Violskrænten/Grønnegården i Grenaa Dato: Tirsdag den 24. oktober 2017 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (O) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på Violskrænten/Grønnegården...1 2. Udmøntning af værdighedspuljen...2 3. Forslag til kvalitetsstandard for mad og måltider på plejecentre...4 4. Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje og tilhørende indsatskatalog...6 5. Hjemtagelse af taleundervisning fra IKH...9 6. Forslag til kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf. 81...11 7. Drøftelse af åbne caféer på plejecentre...13 8. Invitation til at deltage i netværk på demensområdet...15 9. Afslutning af projektet "Slip borgerne fri"...17 10. Orientering om status på Sundhedsaftalen 2015-2018...19 11. Status på implementeringen af nationale kræftplaner...21 12. Status på projekt for børn med svær overvægt...24 13. Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo september 2017...26 14. Orientering...28 15. Ankeafgørelser...30 16. Ankeafgørelser...31 17. Orientering om personsag...32 18. Orientering om personsag...33 19. Norddjurs Kommunes Handicappris 2017...34 Bilagsoversigt...35 Norddjurs Kommune

1. Besøg på Violskrænten/Grønnegården 00.22.00.P35 17/1097 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget aflægger besøg på Violskrænten/Grønnegården i Grenaa, kl. 14.00-14.30. Her vil plejecenterleder Anette Overgaard Eriksen bl.a. vise rundt i de køkkener, der skal ombygges forud for, at plejecentret selv skal til at stå for produktionen af den varme mad til beboerne. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Plejecenterleder Anette Overgaard Eriksen og fuldmægtig Søren Peter Thaastrup-Leth viste rundt og forklarede, hvordan køkkenerne skal ombygges, og hvordan ombygningsprocessen er tilrettelagt så det giver færrest mulige gener for beboerne. 1

2. Udmøntning af værdighedspuljen 27.36.00.P22 15/20775 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Det fremgår af finanslovsaftalen for 2016-2019, at kommunerne skal udarbejde en værdighedspolitik for ældreplejen. Norddjurs Kommunes værdighedspolitik blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 14. juni 2016. Værdighedspolitikken er vedlagt som bilag. Samtidig blev der med finansloven for 2016 afsat 1,0 mia. kr. årligt til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Norddjurs Kommunes andel af midlerne udgør 8,292 mio. kr. i 2018 og 2019. Værdighedsmidlerne skal anvendes til nye initiativer på ældreområdet eller til en udvidelse af eksisterende indsatser. Desuden skal der være tale om midler, som ligger ud over kommunens allerede vedtagne budget. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 15. november 2016, at værdighedsmidlerne i 2017 skulle bruges til: Omdannelse af 28 ældreboliger på Grønnegården fra tryghedsboliger til plejeboliger. Fastholdelse af det nuværende serviceniveau i hjemmeplejen og etablering af et nyt rehabiliteringsteam. Forvaltningen foreslår, at de igangsatte indsatser fortsættes i 2018 og 2019, da en omdisponering af midlerne vil medføre et servicetab for de berørte borgere. 2

Udmøntningen af værdighedspuljen for 2018 og 2019 har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommunes andel af værdighedsmidlerne er på 8,520 mio. kr. i 2018 og 2019. Der er følgende udgifter til de foreslåede tiltag: Grønnegården omdannelse af 28 tryghedsboliger til plejeboliger Fastholdelse af nuværende serviceniveau i hjemmeplejen samt etablering af nyt rehabiliteringsteam I alt 6,582 mio. kr. 1,938 mio. kr. 8,520 mio. kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til udmøntning af værdighedspuljen for 2018 og 2019 godkendes. Bilag: 1 Åben Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune 143628/16 2 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Udmøntning af værdighedspuljen 143681/17 3 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Udmøntning af værdighedspuljen 143712/17 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Tiltrådt. 3

3. Forslag til kvalitetsstandard for mad og måltider på plejecentre 27.00.00.P23 16/20420 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 22. august 2017, at den varme mad skal produceres på de enkelte plejecentre. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til en kvalitetsstandard for Norddjurs Kommune, som omhandler mad og måltider på plejecentrene. Der er tale om en helt ny kvalitetsstandard. Udgangspunktet for kvalitetsstandarden er, at madproduktionen og måltiderne skal bidrage til øget livskvalitet samt at kvaliteten af maden, som minimum skal fastholdes. Kvalitetsstandarden forholder sig til: Forebyggelse og sundhedsfremme. Madens kvalitet. Den gode måltidssituation. Kvalitetsstandarden afspejler intentionerne om, at madproduktion skal ske så tæt på borgerne som muligt og med høj grad af mulighed for indflydelse og deltagelse. Kvalitetsstandarden skal desuden rumme mulighed for at indarbejde lokale ønsker og traditioner. Kvalitetsstandarden afspejler også intentionen om at skabe gode og hyggelige måltidssituationer, som stimulerer appetitten og medvirker til trivsel og fremmer muligheden for at indgå i meningsfulde sociale relationer. 4

Forslaget til kvalitetsstandarden for mad og måltider på plejecentre er vedlagt som bilag. Den nye kvalitetsstandard for mad og måltider på plejecentre har været sendt til høring i ældrerådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til kvalitetsstandard for mad og måltider på Norddjurs Kommunes plejecentre godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejecentre 130162/17 2 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Forslag til kvalitetsstandard for mad og 143678/17 måltider på plejecentre Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Tiltrådt. 5

4. Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje og tilhørende indsatskatalog 27.00.00.P23 16/20420 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling På baggrund af Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, der træder i kraft den 1. januar 2018, har forvaltningen udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes tilbud om sygepleje (jf. Sundhedslovens 138) samt forslag til revideret beskrivelse af tidligere udvalgte indsatser: Akutfunktion Ernæring Kontinens Instrumentelle målinger, undersøgelse og behandling Medicinadministration Medicingivning Mestring af sundhedstilstand (rehabilitering) Palliation Stomipleje Sårbehandling Vejrtræning. Ændringer er markeret med rødt i kvalitetsstandarden og indsatsbeskrivelser, som er vedlagt som bilag. 6

De væsentligste ændringer i forhold til den nuværende kvalitetsstandard og tilknyttede indsatser er: Præcisering af målgrupperne for kommunens akuttilbud. Præcisering af maksimal responstid ved borgeres behov for kommunalt akuttilbud. En lægeordineret udvidelse af kommunens tilbud om diverse undersøgelser, behandlinger og observationer. Det skal bemærkes, at responstiden på 2 timer ikke må forveksles med responstiden på nødkald. Responstiden på nødkald er fortsat maksimalt 30 minutter. Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sygepleje har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for sygepleje samt det tilhørende forslag til reviderede indsatsbeskrivelser godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje 124895/17 2 Åben Forslag til indsatskatalog for sygepleje 124899/17 3 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje 143677/17 og tilhørende indsatskatalog 4 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Forslag til kvalitetsstandard for 143713/17 sygepleje og tilhørende indsatskatalog 7

Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. Voksen- og plejeudvalget er opmærksom på, at det er et paradoks, at en borger kan få gratis transport til indlæggelse på hospital mens der er ikke er lovhjemmel til at give borgeren gratis transport til den kommunale akutplads. 8

5. Hjemtagelse af taleundervisning fra IKH 00.01.00.A00 13/8985 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har siden 2014 varetaget taleundervisningen af voksne borgere med senhjerneskade. Målgruppen har været stigende fra 23 borgere i 2014 til aktuelt 50 borgere. Serviceniveauet tager afsæt i en konkret individuel faglig vurdering, hvorpå der tilrettelægges et forløb med det mål at forbedre den hjerneskaderamtes kommunikative muligheder. Den øgede aktivitet skyldes, at flere borgere tager imod tilbuddet, og at flere er blevet opmærksomme på tilbuddet. Taleundervisningen sker i tæt samarbejde med Syddjurs Kommunes talepædagog, for at skabe udvikling og driftssikkerhed. Forvaltningen foreslår, at det lokale tilbud om taleundervisning nu udvides til også at omfatte borgere med tale-stemmeproblemer. I 2015 drejede det sig om 12 borgere og i 2016 var det 20 borgere. Indsatsen skal sikre, at borgerne får hjælp til bedre brug af stemmen, hvis problemerne med stemmen er betydelige og begrænsende for borgernes livsførelse, og hvis hjælpen ikke kan opnås efter anden lovgivning. Hjælpen vil blive ydet af en talepædagog med ekspertise på området. Taleundervisningen for borgere med tale- og stemmeproblemer leveres i dag af Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Aarhus. IKH flytter den 1. oktober 2017 til Marselisborg Hospital, hvilket vil medføre en endnu længere transporttid for borgerne fra Norddjurs Kommune. Med hjemtagningen styrkes sammenhængen i den talepædagogiske indsats, og der bliver mulighed for at øge driftssikkerheden i det lokale servicetilbud. Der er desuden en forventning om, at en hjemtagning kan nedbringe den meget lange sagsbehandlingstid fra 9

visitation til udredning og opstart af den reelle taleundervisning. Der lægges også på dette område op til et tæt samarbejde med Syddjurs Kommune, der som de øvrige kommuner i Randers-klyngen allerede har hjemtaget ydelserne med succes. Efter en hjemtagelse vil IKH fremover fortsat stå for leveringen af de ydelser, der tilbydes til borgere med en fremadskridende hjernesygdom som f.eks. parkinson, borgere, der er laryngectomerede og mundhuleopererede, samt borgere med særligt svære læseproblemer. Forslaget om at hjemtage taleundervisning for borgere med tale- stemmeproblemer har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ydelsen koster i dag ca. 364.000 kr. Ved en hjemtagning forventes opgaven løst inden for den samme økonomiske ramme. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget om at hjemtage taleundervisningen for borgere med tale-stemmeproblemer godkendes. Bilag: 1 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Hjemtagelse af taleundervisning fra IKH 143674/17 2 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Hjemtagelse af taleundervisning fra 143716/17 IKH Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Tiltrådt. 10

6. Forslag til kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf. 81 27.48.00.G01 17/16832 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for pgf. 81-ledsagelse til borgere med psykiske handicap i Norddjurs Kommune. Forslagets ændringer i forhold til den gældende kvalitetsstandard er, at: Antallet af ugentlige timer, som borgeren kan bevilliges, sættes op til 2 timer (i forhold til 1 time på nuværende tidspunkt) Der fremadrettet vil være mulighed for at opspare op til 8 timer til længerevarende aktiviteter (i forhold til de nuværende 4 timer). Den nuværende kvalitetsstandards øvrige bestemmelser ændres ikke. Den ændrede kvalitetsstandard for 81-ledsagelse er vedlagt som bilag. Formålet med ledsagerordningen er at give psykisk handicappede borgere mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter og engagere sig i kultur- og samfundsliv på lige fod med andre borgere. Det har imidlertid vist sig, at antallet af timer, der kan bevilges til ledsagelse, er så lavt, at det har været vanskeligt for borgerne at få den fulde nytte af tilbuddet. De afsatte midler er derfor ikke blevet anvendt fuldt ud. Det er forvaltningens vurdering, at der med de foreslåede justeringer af kvalitetsstandarden vil blive åbnet op for, at borgerne bedre kan benytte tilbuddet. Kvalitetsstandarden for ledsagelse efter servicelovens pgf. 81 skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 20. november 2017. 11

Økonomiske konsekvenser I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 0,2 mio. kr. årligt til en ledsagerordning for psykisk handicappede borgere i Norddjurs Kommune. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for ledsagelse efter servicelovens pgf. 81 sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf. 81 141533/17 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 12

7. Drøftelse af åbne caféer på plejecentre 27.00.00.A00 17/17022 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har foretaget beregninger af udgifterne forbundet med en udvidelse af Norddjurs Kommunes cafétilbud med udgangspunkt i den/de caféer, der på nuværende tidspunkt har den længste åbningstid. Norddjurs Kommune har på nuværende tidspunkt caféer på fire ud af kommunens seks plejecentre samt et cafétilbud på Posthaven i Grenaa og i Træningscenter Auning. Nedenfor fremgår de gældende åbningstider, samt besøgstallet for de enkelte caféer. 13

Træningsce Nuværende åbningstider Posthav en Fuglsanggår den Glesbo rg Digterpar ken Farsøhth us Violskrænt en og Grønnegår den nter Auning / Møllehjem met Mandagtorsdag 09.00-13.00 09.00-13.00 09.00-14.30 12.00-13.30 09.00-13.00 09.00-13.00 Fredag 09.00-13.00 09.00-13.00 09.00-14.30 Efter aftale 09.00-13.00 09.00-13.00 Lørdag Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 10.00-12.30 Lukket Lukket Lukket Lukket 11.30-13.00 Søndag Gennemsnit ligt ugentligt besøgstal 64 15 10 6 12 22 Forslag til åbningstider Mandag - fredag 9.00-14.30 9.00-14.30 9.00-14.30 9.00-14.30 9.00-14.30 9.00-14.30 Lørdag Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Søndag 10.00-12.30 10.00-12.30 10.00-12.30 10.00-12.30 10.00-12.30 10.00-12.30 Lokal ændring i åbningstime r pr. uge 7,5 10 2,5 22,5 10 8,5 Timeprisen i kr. for yderligere åbningstid 948,4 498,3 285,5 346,7 479,0 918,9 Note: Samtlige caféer har lukket alle helligdage samt tre uger fordelt over året. Som det fremgår af tabeloversigten, er der ikke et cafétilbud på Plejecenter Glesborg. Det er muligt med de eksisterende servicearealer at oprette en café, men funktionen vil ikke have samme standard, som de øvrige caféer, da der ikke vil være direkte adgang fra café-køkkenet til udleveringsdisken. Skal serviceniveauet sikres, vil det kræve en ombygning. Beregninger af udgifter til ombygning af Plejecenter Glesborg er i første omgang ikke foretaget. Økonomiske konsekvenser Beregningerne beror på en udvidelse og harmonisering af åbningstiden for samtlige caféer. 14

På baggrund af beregningerne vil det koste 1,6 mio. kr. i personaleudgifter at standardisere caféernes åbningstider. Hertil skal medregnes et ukendt beløb til ombygning af Plejecenter Glesborg, hvis ønsket er at udbyde cafétilbud på samtlige af kommunens plejecentre. Beregningerne er med forbehold for, at der kan ansættes medarbejdere, så den gennemsnitlige timeløn fastholdes. Der er ikke taget højde for ulempetillæg i weekender. Beregningerne er endvidere baseret på, at kr./pr. time er den samme i hele åbningstiden. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om mulighederne for en udvidelse af kommunens cafétilbud drøftes. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Voksen- og plejeudvalget beslutter, at forvaltningen til udvalgsmødet den 28. november 2017 skal undersøge, hvad det yderligere vil koste også at etablere en åben café på Glesborg Plejecenter, samt at alle caféer også holder åbent på lørdage. 15

8. Invitation til at deltage i netværk på demensområdet 27.35.00.P00 17/16796 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget en invitation fra Demensalliancen til at blive en del af Det Nationale Demensrum, der er etableret for at understøtte arbejdet med at realisere målene i den nationale demenshandlingsplan frem til 2025. Invitationen og en beskrivelse af Det Nationale Demensrum er vedlagt som bilag. Demensalliancen er en sammenslutning mellem Ældresagen, FOA, DSR, Ergoterapeutforeningen og Pensam. Der er på nuværende tidspunkt etableret et netværk sammen med 17 kommuner herunder bl.a. Randers, Viborg og Aarhus kommuner. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at invitationen til at blive en del af Det Nationale Demensrum drøftes. Bilag: 1 Åben Demensvenligt Netværk 140767/17 2 Åben Invitation til Det Nationale Demensrum 140766/17 3 Åben Bliv demensvenlig kommune med Demensalliancens nationale 140765/17 udviklingsplan 16

Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Voksen- og plejeudvalget vurderer, at der på nuværende tidspunkt er igangsat så mange aktiviteter på demensområdet i Norddjurs Kommune, at udvalget ikke for nuværende ønsker at blive en del af Det Nationale Demensrum. 17

9. Afslutning af projektet "Slip borgerne fri" 27.12.00.G01 16/20787 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune fik i juni 2016 bevilliget midler fra en pulje i Socialstyrelsen Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap. Formålet med puljen var at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve nye aktivitets- og samværsaktiviteter for mennesker med handicap. Det var en betingelse for tilskudsbevilling, at projekterne skulle styrke målgruppens muligheder for at have aktive, selvstændige liv samt fremme målgruppens inklusion i samfundet. I Norddjurs Kommune er puljemidlerne blevet anvendt til iværksættelse af projektet Slip borgerne fri nye sociale samværsaktiviteter for personer med handicap i Norddjurs Kommune. Projektperioden er nu afsluttet, og der er i den forbindelse blevet udarbejdet en slutevaluering af projektet. Evalueringen er vedlagt som bilag. Slip borgerne fri har været et supplement til de etablerede socialpædagogiske indsatser på området og har medvirket til at skabe et nyt, tværgående samarbejde med civilsamfundet. Det konkluderes i evalueringen, at intentionen omkring projektet i høj grad synes at være blevet indfriet. Der er udviklet og afprøvet nye målrettede initiativer med fokus på samvær og aktiviteter for mennesker med handicap, ligesom der er blevet opbygget gode relationer og et godt samarbejde med de lokale foreninger. Overordnet set vurderes det, at målgruppen i høj grad har gjort brug af de nye aktivitetsmuligheder og haft stor glæde af projektet. De erfaringer, der er gjort i projektperioden, vil der blive bygget videre på, så borgere i målgruppen også fremadrettet kan drage fordel af de initiativer og aktiviteter, der er udviklet i 18

projektperioden. Der vil fremadrettet fortsat være fokus på at rekruttere frivillige til tilbuddet, da de frivillige og foreningslivet er bærende kræfter i disse tilbud til målgruppen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om projekt Slip borgerne fri tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Evaluering - Slip borgerne fri - Norddjurs Kommune 141163/17 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 19

10. Orientering om status på Sundhedsaftalen 2015-2018 29.30.08.P00 14/5816 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Den nuværende sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen trådte i kraft 1. februar 2015. Med afsæt i konkrete målsætninger skal sundhedsaftalen sikre større kvalitet og ensartethed i det tværsektorielle samarbejde. Visionerne i den politiske aftale er: Et sundhedsvæsen på borgernes præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Mere lighed i sundhed. I aftaleperioden er der udarbejdet seks sundhedspolitiske mål, der skal muliggøre de overordnede visioner for det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis: Flere borgere skal være trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektor- og faggrænser Behovet for akutte indlæggelser skal reduceres Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Bedre sundhed for børn og unge Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom. 20

Den samlede sundhedsaftale konkretiserer de politiske mål og visioner, ligesom der er formuleret delaftaler for specifikke målgrupper og indsatser. Sundhedsaftalen består af seks hovedområder; 1. Det gode forløb er en fælles opgave værdier og lederskab, 2. Tværgående temaer, 3. Forebyggelse, 4. Behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering, 5. Sundheds-it og digitale arbejdsgange, 6. Særlige målgrupper. Der har været udpeget en række temagrupper én for hvert af hovedområderne i sundhedsaftalen, som især har haft ansvar for at facilitere implementeringsprocesser. Disse temagrupper er nu nedlagt, og opgaverne er derfor overdraget til klyngerne. Det kan have haft betydning for den nuværende status på sundhedsaftalen. Til orientering har forvaltningen har udarbejdet en aktuel status på implementeringen af de centrale dele af sundhedsaftalens indsatser, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om den aktuelle status på arbejdet med implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag 1: Kort status på Sundhedsaftalen 2015-2018 140646/17 2 Åben Bilag 2: Detaljeret status på Sundhedsaftalen 2015-2018 140999/17 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 21

11. Status på implementeringen af nationale kræftplaner 29.30.00.P20 17/16621 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På sundhedsministerens anmodning blev der i 1998 nedsat en kræftstyregruppe, som i februar 2000 fremlagde den første kræftplan. Der er indtil nu fremkommet fire kræftplaner. I det følgende er der udarbejdet en kort orientering om indholdet i de fire planer, samt en aktuel status på implementeringen i Norddjurs Kommune Kræftplan I og II fra henholdsvis 2000 og 2005 var målrettede sygehusvæsenet og har bl.a. ledt frem til de aktuelle kræftpakkeforløb, kræftkirurgi, kliniske retningslinjer, monitorering, sammenhæng i patientforløb og arbejdet med tobaksforebyggelse. Alle kræftpakker indeholder ændringer i behandlingsmetoder som betyder forbedret overlevelse med sygdommen/helbredelse og desuden flytning af konkrete opgaver til kommuner. Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation (lindrende behandling). Konkret medførte det bl.a. udarbejdelsen af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Anbefalinger for den palliative indsats Der er sat fokus på sammenhængende forløb, den konkrete og individuelle tilgang, pårørende, kompetencer hos de involverede medarbejdere og organiseringen af den palliative indsats. Desuden er målgruppen for den palliative indsats udvidet fra udelukkende at omhandle borgere med kræft, til også at omfatte borgere med anden kronisk dødelig sygdom. 22

Kræftplan IV, som også kaldes Patienternes Kræftplan, er fra 2016. Den bygger ovenpå de tidligere kræftplaner. Ambitionen bag kræftplan IV er at styrke forebyggelsen så færre skal opleve at få en kræftsygdom, at forbedre udredning og behandling, så flere overlever kræft, at alle skal opleve, at deres forløb var veltilrettelagt, og at de blev inddraget undervejs. Konkret vil kræftplan IV medføre en revision af såvel forløbsprogram som anbefalinger. Det reviderede forløbsprogram er netop sendt i høring. Norddjurs Kommune har et konstant fokus på rehabiliterings- og palliationsindsatsen, og det er forvaltningens vurdering, at de kendte dele af kræftplanerne i dag er implementeret. Der er tale om en kontinuerligt udviklingsproces. Konkrete tiltag: Løbende samarbejde og undervisning med praktiserende læger og sygehuspersonalet Løbende udviklingsprojekter i klyngeregi. Senest med fokus på, hvordan borgernes ønske i forhold til sidste levested bedst imødekommes. Løbende kompetenceudvikling af medarbejdere Området er organiseret med kommunal speciale funktion Der er forløb for såvel de syge som deres pårørende på sundhedsskolen Der er vedtaget en tobaksstrategi, hvor nikotinsubstitutionen er gratis Norddjurs Kommune har som arbejdsplads vedtaget en rygepolitik Sundheds- og omsorgsområdet har som ambassadører desuden vedtaget at være tobaksfri arbejdsplads. Tiltagene opleves som vellykkede og der udtrykkes generelt stor tilfredshed fra såvel de syge, som deres pårørende. Norddjurs Kommune er den kommune i klyngen, hvor flest vælger at dø i hjemmet og hvor færrest søger på hospice eller dør under indlæggelse. Økonomiske konsekvenser 23

Kræftplan III Kræftplan IV Samlet beløb Kræftplanerne III & IV 2011 163.200 163.200 2012 217.750 217.750 2013 217.750 217.750 2014 217.750 217.750 2015 217.750 217.750 2016 217.750 217.750 2017 214.500 384.120 598.620 2018 376.350 376.350 2019 392.600 392.600 2020 431.600 431.600 De nye midler for 2017 er fordelt med 60.000 kr. til nikotinsubstitution og den resterende del til en styrkelse af specialefunktionen og basisnormering af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om implementeringen af de fire nationale kræftplaner tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 24

12. Status på projekt for børn med svær overvægt 29.09.04.P20 13/23502 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde den 30. maj 2017 blev der godkendt en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsfremme og forebyggelse i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden og indsatskataloget er vedlagt som bilag. I indsatskataloget er der bl.a. beskrevet et projekt for svært overvægtige børn, der oprindelig er startet op i et samarbejde mellem Regionshospital Randers og de fire kommuner i Randersklyngen dvs. Favrskov, Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Projektet er hidtil blevet finansieret via statslige satspuljemidler, der udløber med udgangen af 2017. En videreførelse af indsatsen i Norddjurs Kommune vil medføre en merudgift i størrelsesordenen 100.000-150.000 kr. De foreløbige resultater fra projektet er positive, og forvaltningen er derfor på nuværende tidspunkt i færd med at undersøge, om der er mulighed for internt at skaffe finansiering til en videreførelse af projektet. I den forbindelse undersøges det, om de opnåede resultater i projektet har medført en besparelse på børne- og ungdomsudvalgets område og/eller voksenog plejeudvalgets område. Et bilag, der beskriver de hidtidige resultater i projektet, er vedlagt som bilag. 25

På voksen- og plejeudvalgets møde vil sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang og socialchef Hanne Nielsen orientere yderligere om projektet. Økonomiske konsekvenser Projektet finansieres indtil udgangen af 2017 via statslige satspuljemidler. En videreførelse af projektet i 2018 og efterfølgende år skal finansieres af Norddjurs Kommune. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om projektet for svært overvægtige børn tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 54717/17 2 Åben Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 54718/17 3 Åben Resultater 3-årsstatus "Overvægtsprojekt Randers-klyngen" 145491/17 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. Voksen- og plejeudvalget finder rapportens resultater overbevisende og finder det positivt, at forvaltningen vil arbejde videre med at finde finansiering til at fortsætte projektet for børn med svær overvægt - Holbækmodellen. 26

13. Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo september 2017 00.15.00.S00 17/37 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på ca. 8,5 mio. kr. på voksenog plejeudvalgets område. Anlæg På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Voksen- og plejeudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Forbrug Budget 2017 (mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 664,4 659,2-5,2 Overførte driftsmidler 7,6 4,3-3,3 Drift i alt 672,0 482,8 663,5-8,5 Anlæg 2,9-0,8 1,9-1,0 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Årsager til afvigelserne Drift Det forventede mindreforbrug på driften skyldes primært et forventet mindreforbrug udenfor servicerammen på den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, samt et forventet mindreforbrug indenfor servicerammen vedrørende overførslerne fra 2016. 27

Anlæg Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes et mindreforbrug på anlægsprojektet vedrørende nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo september på voksen- og 141438/17 plejeudvalget 2 Åben Anlægsoversigt - September 2017 143037/17 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 28

14. Orientering 00.22.00.I00 17/45 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Der afholdes et ekstraordinært møde i voksen- og plejeudvalget den 30. oktober 2017, kl. 15.00-16.00. På baggrund af det tragiske dødsfald i botilbuddet Kærvang/Skovvang i Ørsted den 7. juli 2015 har Folketingets Ombudsmand anbefalet, at der udarbejdes et sæt retningslinjer for magtanvendelse i Norddjurs Kommune. Som følge heraf er et sæt retningslinjer for magtanvendelse blev godkendt på voksenog plejeudvalgets møde den 26. september 2017, hvorefter de blev fremsendt til orientering til Folketingets Ombudsmand. Forvaltningen har nu modtaget en kvittering fra Folketingets Ombudsmand, hvoraf det fremgår, at denne ikke vil foretage sig yderligere i sagen. Kvitteringen fra Folketingets Ombudsmand er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kvittering fra Folketingets Ombudsmand - Retningslinjer for magtanvendelse 139787/17 29

Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 30

15. Ankeafgørelser 27.00.00.K03 17/372 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2017 fra Ankestyrelsen. Siden voksen- og plejeudvalgets møde den 26. september 2017 er der modtaget tre nye ankeafgørelser, hvor myndigheds- og visitationsenheden på socialområdet har truffet afgørelse. Den ene af sagerne er blevet hjemvist, mens de to andre er blevet ændret. Der er ikke modtaget nye sager, hvor hjælpemiddelafdelingen og visitationsafdelingen på sundheds- og omsorgsområdet har truffet afgørelse. En oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 31

16. Ankeafgørelser 27.00.00.K03 17/372 Lukket sag Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 32

17. Orientering om personsag 27.00.00.G01 17/16469 Lukket sag Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 33

18. Orientering om personsag 00.22.04.I00 17/17140 Lukket sag Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Godkendt. 34

19. Norddjurs Kommunes Handicappris 2017 27.69.48.G01 13/1748 Lukket sag Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den 24-10-2017 Voksen- og plejeudvalget godkender handicaprådets indstilling. 35

Bilagsoversigt 2. Udmøntning af værdighedspuljen 1. Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune (143628/16) 2. Høringssvar fra ældrerådet - Udmøntning af værdighedspuljen (143681/17) 3. Høringssvar fra handicaprådet - Udmøntning af værdighedspuljen (143712/17) 3. Forslag til kvalitetsstandard for mad og måltider på plejecentre 1. Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejecentre (130162/17) 2. Høringssvar fra ældrerådet - Forslag til kvalitetsstandard for mad og måltider på plejecentre (143678/17) 4. Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje og tilhørende indsatskatalog 1. Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje (124895/17) 2. Forslag til indsatskatalog for sygepleje (124899/17) 3. Høringssvar fra ældrerådet - Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje og tilhørende indsatskatalog (143677/17) 4. Høringssvar fra handicaprådet - Forslag til kvalitetsstandard for sygepleje og tilhørende indsatskatalog (143713/17) 5. Hjemtagelse af taleundervisning fra IKH 1. Høringssvar fra ældrerådet - Hjemtagelse af taleundervisning fra IKH (143674/17) 2. Høringssvar fra handicaprådet - Hjemtagelse af taleundervisning fra IKH (143716/17) 6. Forslag til kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf. 81 1. Kvalitetsstandard for ledsagelse efter Servicelovens pgf. 81 (141533/17) 8. Invitation til at deltage i netværk på demensområdet 1. Demensvenligt Netværk (140767/17) 2. Invitation til Det Nationale Demensrum (140766/17) 3. Bliv demensvenlig kommune med Demensalliancens nationale udviklingsplan (140765/17) 9. Afslutning af projektet "Slip borgerne fri" 1. Evaluering - Slip borgerne fri - Norddjurs Kommune (141163/17) 10. Orientering om status på Sundhedsaftalen 2015-2018 1. Bilag 1: Kort status på Sundhedsaftalen 2015-2018 (140646/17) 2. Bilag 2: Detaljeret status på Sundhedsaftalen 2015-2018 (140999/17) 12. Status på projekt for børn med svær overvægt 1. Kvalitetsstandard Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 (54717/17) 2. Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 (54718/17) 3. Resultater 3-årsstatus "Overvægtsprojekt Randers-klyngen" (145491/17) 13. Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo september 2017 36

1. Bilag til budgetopfølgningen ultimo september på voksen- og plejeudvalget (141438/17) 2. Anlægsoversigt - September 2017 (143037/17) 14. Orientering 1. Kvittering fra Folketingets Ombudsmand - Retningslinjer for magtanvendelse (139787/17) 37

Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (O) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Birgitte Poulsen (Ø) 38