Passende parate børn og voksnes samarbejde Grænseparadokset Lektor, ph.d. Bjørg Kjær, afdeling for Pædagogisk Antropologi og Center for Daginstitutionsforskning DPU, Aarhus Universitet 12. Juni 2018
En følsom dans at guide forældre Dialoger med forældre Small talks Garderobesnakke Formaliserede samtaler som v/ overgang til skole Pædagogers vurderinger af børns parathed er til stede i disse forskellige former for dialog Pædagogers løsningsforslag tales frem i dialogerne
Bekymringer og løsninger Pædagog: det eneste vi sådan er bekymrede for Mor: ja, ja Pædagog: og jeg ved godt vi har snakket om det før Mor: hmmm Pædagog: men vi synes vi vurderer nogle gange, at når vi laver aktive ting, så kommer hun til at stå i baggrunden Mor: ja Pædagog: øh..og hun skubber ligesom sig selv i baggrunden. Hun går ligesom selv væk øh, og vi kan jo vurdere eller vi kan jo fortælle mange ting Mor: hmmm Pædagog: vi tænker at det er fordi hun føler, at hun ikke kan være med
Kan man komme for sent? Klokken er lidt over 9. Der er morgensamling på stuen. Børnene sidder omkring bordet. En af pædagogerne taler til børnene om hvem der skal lave hvad. Døren er lukket. Dicte og hendes mor kommer ind med røde kinder. De ser ud som om, de har skyndt sig. Undskyld vi kommer for sent siger Dictes mor, mens hun følger sin datter hen til en skammel ved bordet. Bare kom ind hilser den ene pædagog, og pædagog CHRISTIAN siger Man kan da ikke komme for sent (der hænger dog flere sedler rundt omkring, der netop gør opmærksom på, at der er frugt og samling kl 9-9.30). Pigens mor skynder sig at gå igen. Lidt efter åbnes døren igen forsigtigt. Isak og hans far står i døråbningen. Faren siger noget til sin søn på deres sprog. Faren bliver ude i gangen, mens Isak går et par skridt ind, går ud på gangen igen, og kommer så tilbage. Pædagog LAURA kører på voksenstolen hen mod døren. Kom ind siger hun og smiler til Isak. Hun siger farvel til faren og sørger for, at Isak kommer med hen til bordet. Frugt, brød og vand bliver sendt rundt. Børnene sidder og spiser. Nogle børn taler med hinanden eller de voksne. De taler også om den tur, som nogle af dem skal på til et legeland. Mens de sidder der, bliver døren igen åbnet. Oliver og hans mor kommer ind. Moren skynder sig hen til bordet med Oliver. Hun ser lidt forlegen ud, dukker sig nærmest lidt og siger hastigt Undskyld vi kommer for sent. CHRISTIAN svarer I kommer ikke for sent, men Olivers mor siger Vi ved jo, at I har samling kl 9-9.30. Det kan man jo godt overholde. Hun giver hurtigt sin søn et knus og lister ud og krydser Oliver af på vejen. Kl 9.25 kommer en far ind på stuen med sin datter. (feltnote)
Anne og listerne Anne: Ja, jeg laver sådan en: Nuskal-du-huske-de-her-ting-indenat-vi-går-ind-og-putter. Så skal de her ting være fikset, så det danner basis for en god morgen Anne:..jeg tænker bare, jeg vil virkelig gerne, altså sådan en god morgen er bare så vigtig, ik?
Hverdagslivsarkitekt Anne det er da rarest at få en rar dag, ik? Jeg har jo også selv, jeg har jo selv min egen intro til arbejde, som er, når jeg har afleveret dem så er jeg videre og så kan jeg selv tanke positivt op til min egen (.) dag, men hvis jeg blev afleveret af sådan en fuldstændig forhastet familie og sådan bare slynget ind [ shhhhuuu ], så (.) så er det da ærgerligt, ik? Anne: Altså det er jo mit ansvar at tingene kører og at stemningen er god. Og hvis ikke at, altså hvis man bliver sådan [en] indebrændt voksen over at man føler at man ikke har styr på det og så bliver uvenner over det, så er man jo (.) så er det ikke i orden, vel?
Det gode forældreskab Jannie: Og jeg har faktisk rost pædagogerne nede i [institutionen] så sagde jeg: Hvor er det dejligt at man ikke står og får et eller andet med: nå I er måske også lidt yngre, I skal måske lige have beskeden at vide to gange. Og så sagde hun: Nej det kunne jeg aldrig nogensinde finde på og sådan noget. ( ) Så det.. jeg har aldrig været bange for at skulle sige et eller andet nede i [institutionen]. Hvis der var noget jeg var utilfreds med eller.. og hvis de f.eks. sagde det der med det puslespil der, eller.. han skulle også øve sig i at klippe med en saks. Der har jeg ikke følt det negativt når de kom og sagde det til mig. Det har jeg ikke. Der har jeg tænkt: du siger det jo for at [han] er ikke god til at klippe med en saks og de siger det jo for at hjælpe.
Praktiske og symbolske grænser: Grænseparadoksets dynamik Grænser i opdragelsespraksis ophæves. Institutionen er til stede i hjemmet: fokus på optimerende forældreskab Grænser i tid og rum etableres gennem institutionens daglige organisering og tidsrytme: fokus på at skabe ro til pædagogisk arbejde Grænser gøres utydelige ift forældrene: fokus på at passe på relationen