Hverdagslivstema bleskift.

Transkript

1 Hverdagslivstema bleskift. Vi har valgt hverdagslivstemaet bleskift i middagsstunden. Det har vi, fordi denne situation nogle gange omtales som en samlebåndsopgave, hvor det kun handler om praktisk arbejde. Andre gange som en tid på dagen, hvor man har mulighed for mange pædagogiske overvejelser om barnets udvikling. Vi har filmet middagsstunden med Ipad og nedskrevet iagttagelser. Disse metoder har vi valgt, fordi man efterfølgende kan analysere nedskrevne iagttagelser eller et videoklip. Vi havde på det første møde defineret vores 3 mål. Inden andet møde aftalte vi, at alle skulle sørge for at indsamle empiri i form af videoklip eller nedskrevne iagttagelser. Vi har i fællesskab reflekteret over det indsamlede empiri. Vi har sat os 3 mål, 1. At det enkelte barn føler sig trygt, og at der skabes ro omkring det enkelte barn. 2. At alle børn, der kan, selv kravler op på puslebordet. 3. At vi sætter ord på handling. Mål: 1 At det enkelte barn føler sig trygt, og at der skabes ro omkring det enkelte barn At der skal være ro omkring barnet. At barnet lærer, at det er rart at blive skiftet. At barnet har en positiv kontakt til den voksne. At barnet verbalt bliver fortalt, hvad der foregår. At der er nærvær omkring barnet. At det er en nødvendighed. At børnene bliver vant til rutinen, eks. at puslebordet kan køre op og ned. Børnene har et spejl, som de kan kigge i, ellers er den voksne til at skabe kontakt.

2 At det er dejligt at få en ren ble. At vandet kan være varmt eller meget koldt, en ubehagelig følelse. Medlæring: Negativt: At vandet er koldt, at vandet er varmt begge dele gør børnene kede af det. At når man afbrydes i en puslesituation og kontakten til barnet afbrydes kan barnet få en følelse af at det er barnet der har reageret forkert/ gjort noget forkert. Positivt: Sprogtilegnelse, kropsbevidsthed, social træning, de yngre lærer af de større. Mål 2 At alle børn, der kan, selv kravler op på puslebordet At skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø. At styrke barnets motoriske udvikling. At højne barnets selvværd og selvtillid. At det er en leg. At der er genkendelighed. At kroppen kan bruges til noget praktisk Medlæring: Negativt: Det kan tage lidt tid. Motoren på puslebordet er MEGET langsom. Det kunne være mere optimalt med 2 hæve-sænke- borde. Det lille bord er uhandy og styrker ikke vores fysiske arbejdsmiljø. Positivt: Alle børn vil det gerne og synes det er sjovt! Refleksion: Kommer vi for sent i gang? Vi har også en person som skal ordne køkkenet! Vi er bevidste om de enkelte børns behov, nogle børn har mere behov for nærvær end andre, eller har de?

3 Mål 3 At vi sætter ord på handling At man er forbillede for dialog og turtagning. At man støtter barnets sprogtilegnelse. At man skaber tryghed ved at fortælle, hvad der sker. At barnet har en positiv kontakt til den voksne. At lære sproget At fornemme stemning Metode: Vi kan filme middagsstunden med videokamera eller Ipad. Det er lettest med Ipad, da vi så kan bruge Imovie. Analyse/tolkning refleksion: Forstyrrelser i puslesituationen, multitaske. Vi oplever ofte forstyrrelser, når vi pusler. Lange beskeder bliver overleveret etc. Forstyrrelserne kan også være af forældre eller børn, som kommer ud på badeværelset. Er der en hensigt med at lukke døren. For at undgå at få de mindste børn med på badeværelset, som skyller ud, putter hænderne i toilettet, vasker hænder, spiser papir etc. På den ene stue oplever vi, at børnene selv går på badeværelset. En låge kunne være en løsning. På den anden stue er de gode til at lukke skydedøren og badeværelsesdøren. Så her har de ikke de store vanskeligheder med, at børnene går på badeværelset. Selvhjulpenhed, sprog, følger barnets initiativ. Det er hovedsageligt i middagsstunden, børnene kommer på toilettet. I løbet af dagen øver vi selvhjulpenhed, når der er mulighed for det. At have flere børn på badeværelset, alle pusles. Alt efter hvilke børn og voksne, der er på badeværelset, har vi jævnligt flere børn på badeværelset. Omverdensbevidsthed, gøre bevidst omkring hvad der sker omkring, hvem der er omkring. Bevidsthed omkring sig selv/ kropsbevidsthed. Selvhjulpenhed, give barnet valgmuligheder. Valgmuligheder den voksne på forhånd kender. Den voksne ved i hvilken retning barnet skal guides. Valgmulighederne er med til at give barnet medbestemmelse og at barnet kan føle sig mere motiveret til samarbejde.

4 Et barn føler sig utilpas, hvordan skaber vi tryghed. Vi bruger sproget. Børneperspektivet: Vil vi have det optimale bleskift? Kan barnet rumme flere børn på badeværelset. Nogle dage er middagsstunden samlebåndsarbejde. Hvornår er der mest læring bedst læring? Når børnene er selv med en voksen når flere børn skal have en voksnes delte opmærksomhed. Voksenperspektivet: Hvad kan den voksne rumme i situationen. Udviklingspunkter: - Vi vil have en låge ud til badeværelset på den ene stue. - Vi vil undgå forstyrrelser i form af lange meddelelser. Her vil vi i stedet lægge en seddel på pulten til hinanden. Selvrefleksion: - Hvornår skal børn på wc. - Er der en hensigt med at lukke døren. For at undgå at få de mindste børn med på badeværelset, som skyller ud, putter hænderne i toilettet, vasker hænder, spiser papir etc. På den ene stue oplever vi, at børnene selv går på badeværelset. En låge kunne være en løsning. På den anden stue er de gode til at lukke skydedøren og badeværelsesdøren. Så her har de ikke de store vanskeligheder med, at børnene går på badeværelset. - Hvornår øver vi selvhjulpenhed. - At der er en voksen sammen med børnene, skaber ro på basen, er sammen med de resterende børn. Almengørelse: - Anerkendelse - Nærvær Kompetencer, de 6 læreplanstemaer: Vi har alle 6 læreplanstemaer i spil. Nogle er mere fremtrædende end andre bl.a. sprog, kropsbevidsthed og sociale kompetencer.

5 Praksisbeskrivelse: Ud fra de iagttagelser, vi har lavet, kan vi se, at forstyrrelser er med til at skabe uro og manglende nærvær. En afbrudt kontakt til det barn man har på puslebordet. Vi oplever ofte forstyrrelser, når vi pusler. Lange beskeder bliver overleveret etc. Forstyrrelserne kan også være af forældre eller børn, som kommer ud på badeværelset. Vi har analyseret det indsamlede datamateriale, og ud fra et voksenperspektiv vurderer vi, at det er vigtigt, at der er ro omkring barnet for at skabe tryghed. Når man undgår den unødige forstyrrelse, kan man som voksen nemmere holde den positive kontakt, hvor der bliver sat ord på handling. Jf. mål nr. 2 har vi oplevet, at barnets motorik bliver trænet. Børnene får bedre styr på, hvordan benene skal bevæge sig, når man kravler henholdsvis op og ned. En anden vigtig vinkel er, at jo færre løft personalet har, jo bedre bliver det fysiske arbejdsmiljø. Vi sætter ord på handling er vores 3. mål. Her har vi gennem vores analyse og refleksioner fundet ud af, at vi er et forbillede for dialog og turtagning i puslesituationer.