Fodspor i Verden Aftryk af kirke på Vej

Relaterede dokumenter
Aftryk af kirker på Vej

Fodspor i Verden Aftryk af kirker på Vej Romerbrevet 10:14-17 [Fodspor i verden nr. 03/ Juli 2017]

Fodspor i Verden Aftryk af kirker på Vej

Fodspor i Verden Aftryk af kirker på Vej Romerbrevet 10:14-17 [Fodspor i verden nr. 04/ Oktober 2017]

[- Nyt fra juni 2013]

Fodspor i Verden Aftryk af kirke på Vej

MISSION. Vækkelse på Afrikas Horn s10. Rhino Camp Uganda Håb og heling i flygtnigelejren s3. Singida Tanzania, hjælp til selvhjælp s6

[- Nyt fra januar 2014]

Fodspor i Verden Aftryk af kirker på vej

[- Nyt fra april 2013]

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

[- Nyt fra oktober 2013]

Godt nytår Kære alle.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

[Nyt fra februar/marts 2016]

[- Nyt fra Februar 2014]

[Nyt fra juni 2015] Bo Kære alle,

Fodspor i Verden Aftryk af kirker på Vej

AT GIVE TIL MENIGHEDEN HVORFOR OG HVORDAN. Et par gode argumenter og lidt praktisk vejledning. Side1

[- Nyt fra februar 2013]

SHAPED FOR THE FUTURE

Apostolsk Kirkes Netværk & Apostolsk Kirkes Børn og Unge (AKBU) INVITERER TIL PASSION! APOSTOLSK LEDER- OG TJENESTESAMLING

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Building a Better Tomorrow

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

[Nyt fra august/september 2015]

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Ambassadør-/ungdomsambassadørteam

[Nyt fra juni og juli 2016]

sider af et Fællesskab

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Kirke på vej. Roskilde Stift

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

[Nyt fra juli 2015] Bo Kære alle,

Volontørhjulet Model for bæredygtigt volontørarbejde

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

International Aid Services Danmark

København S, 10. juni Kære menigheder

Mission i Cambodja. Familien Andersen i Phnom Penh

TJEN PENGE PÅ NETTET

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

MISSION. Alterna besøger blindeskole i Uganda s7. Bibler til flygtningemenigheder i Rhino Camp s6. Juli-September Årgang 21

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1

Studie 7 Guds lov 41

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken

NETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.

2. påskedag 6. april 2015

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

Kære venner af foreningen Hjerte for Afrika 25. august 2016

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Er en ny dag på vej over Roskilde?

[- Nyt fra april 2014]

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet år. Troy Fitzgerald. Unge

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Sammen rykker vi Afrika

Studie. Kristen forvaltning

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Min Kirke skal bestå

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

På vejen igen! [Nyt fra april 2015] Bo, Sierra Leone d Kære alle,

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

BIBELCAMPING Bibeltimer 2014

Visionsprocessen. Nyhedsmail februar 2015

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Kirkerne i udviklingsarbejdet

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Global Mission KERNEVÆRDIER. Vi vil leve i kærlighed

Baggrund og Historie

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Jeg er vejen, sandheden og livet

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

Til Herrens tjeneste -1

[Nyt fra november og december 2015]

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl

Transkript:

i Verden Aftryk af kirker på vej Fodspor i Verden Aftryk af kirke på Vej [Fodspor i Verden Nr. 04/ September 2018] Læs følgende artikler: Tal til hjerterne en film for og med Themne-folket Side 1 Relay Trust og Lærernes Missionsforening Side 5 Præsteret i Bo Stift Side 5 Mount Zion: Verdens bedste undervisningscenter Side 6 Dygtige hænder kan give brød på bordet Side 9 De næste skridt Side 11 0 Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab! Romerbrevet 10,15

Tal til hjerterne - en film for og med Themne-folket [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] Relay Trust er en international kristen velgørenhedsorganisation, der samarbejder med kirker i udfordrede lande. Relay Trust arbejder på tværs af kirkeretninger og henvender sig til etablerede kirke-samfund i det globale syd. Relay Trusts formål er at støtte kirkerne gennem dannelse og træning af fremtidens kirkeledere på alle niveauer. Dermed ønsker Relay Trust at medvirke til, at der også fremover er dygtige kirkeledere, som kan bringe stafetten med det glædelige budskab videre til næste generation af kristne. Fodspor i Verden aftryk af kirker på Vej er Relay Trusts danske nyhedsbrev. Her deler vi oplevelser og erfaringer fra arbejdet i det globale syd. Alle kan abonnere på nyhedsbrevet, som udkommer fire gange om året. Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet direkte i din mailboks bedes du tilmelde dig ved at sende en e-mail til: abk@relaytrust.org Læs mere på vores hjemmeside: www.relaytrust.dk/wordpress Næste udgave af nyhedsbrevet udkommer i December 2018. Relay Trust v/ Mette og Alex B. Klausen Østerbro 74, 3.tv. 9000 Aalborg relay@relaytrust.org Tlf. +45 31 22 38 20 www.relaytrust.org Layout: Alex Bjergbæk Klausen Forside foto: Undervisning af kommende ordinander i Makeni (nordlige Sierra Leone), maj 2018. Kære alle, For et par år siden besøgte Mette og jeg en landsby i den østlige del af Sierra Leone. Vi havde møder med den lille kirkes ledelse, der fortalte os, at de plejede at have en såkaldt "Proclaimer", som de havde fået af Bibelselskabet. Proclaimers er store mp3 afspillere, der indeholder en lydversion af Bibelen på folks modersmål. I denne del af Sierra Leone talte de Mende, og derfor fik de en Proclaimer, der kunne læse Bibelen højt på Mende. Det er en stor hjælp i områder, hvor mange mennesker er analfabeter og derfor ikke har mulighed for at læse Bibelen. De var glade for deres Proclaimer, men kun for en kort tid. Der var nemlig færre kristne end muslimer i landsbyen. Derfor kom den lokale imam til de kristne og bad om at få Proclaimeren. De var også begejstrede over muligheden for at høre et budskab leveret på deres eget modersmål (og ikke på arabisk), så imamen mente, at det var mest hensigtsmæssigt, at Proclaimeren stod i moskeen, så endnu flere i landsbyen kunne få glæde af den. De kristne var ikke stærke nok til at sige nej til landsbyens imam og hans argumenter, så Proclaimeren blev til sidst overdraget til muslimerne, der nu lytter til budskabet fra det Nye Testamente under fredagsbønnen. Selv om de kristne beklagede 1

deres tab, kunne vi alligevel ikke lade være med at smile. Da vi delte historien med Bibelselskabet Støt Relay Trust Vi samarbejder med Lærernes Missions Forening (LMF), så du kan få fradrag for din gave. LMF tager 10% i administrationsgebyr. Resten af beløbet går ubeskåret til vores projekter i Afrika. Send din gave i dag: tidligere i år, fortalte de, at den slags faktisk ofte sker i Sierra Leone. Det er et tydeligt bevis på, at modersmål har stor betydning for mennesker, og at et budskab, som modtages på ens modersmål, anses for mere værdifuldt end et budskab på et fremmedsprog, i dette tilfælde arabisk. Vi ser det samme i Apostlenes Gerninger, når disciplene fortæller om Guds underværker på mange forskellige sprog, så alle forstår uden nogen form for oversættelse (Apostlenes gerninger 2,11). En Proclaimer er en lydafspiller, som kan bruges i områder, hvor der ikke er strøm. Derfor er både solcellepanel og håndsving. Vores modersmål bliver ofte omtalt som vores "hjertesprog" - og med god grund. 41847 Skriv: Relay Trust Du kan også sende din gave med en almindelig bankoverførsel: Reg.: 9570 Konto.: 8000484 Skriv: Relay Trust Bemærk: For at opnå for din gave skal du oplyse navn og cpr.nr. i forbindelse med overførslen. Sproget, vi vokser op med - vores forældres sprog - er så kendt for os, at det er det sprog, vi bruger i vores drømme, når vi tænker, og når vi beder. Når det ikke er nødvendigt med nogen forudgående oversættelse, så kan ordene passere frit uden nogen hindring. Derfor kaldes det et hjertesprog. I løbet af vores liv kan vi tilegne os mange forskellige sprog og måske kan vi ovenikøbet opnå at blive flydende på et eller flere sprog. Men selv om vi måske er flydende på et fremmedsprog, bliver det aldrig vores hjertesprog. Hjertesproget har altså stor betydning. Det er noget, vi er meget opmærksomme på i Relay Trust. Hvis vi vil hjælpe med at opbygge kristne samfund i fjerntliggende områder af Afrika, skal vi bruge de sprog, folk taler. Disse sprog er overvejende mundtlige. Der kan være en skriftlig version; men for det meste lærer folk at læse og skrive engelsk og fransk og ikke deres modersmål. Hvis vi vil hjælpe med at opbygge kristne samfund i fjerntliggende områder af Afrika, skal vi bruge de sprog, folk taler. 2

Create International består af en gruppe kristne film entusiaster, som rejser verden rundt for at producere kristne film for og med forskellige kulturer. Lige samarbejder de med en lang række forskellige organisationer for at indfri deres 2020 Vision. Du kan lære mere om deres 2020 vision, ved at se deres video. Bemærk videoen er på engelsk og der er ikke danske undertekster. Klik her for at se deres video på Youtube Relay Trust deltager i år i et projekt, som har til formål at nå ud til en af de store stammer i Sierra Leone. Themne-folket i den nordlige del af Sierra Leone tæller mere end en million mennesker, og de regnes blandt de grupper i verden, der har mindst kendskab til evangeliet. Relay Trust samarbejder med Create International om at producere en kortfilm, som er målrettet Themne-folket. Selve produktionen fungerer samtidig som et uddannelsesprogram for en lille gruppe studerende fra hele verden, der alle ønsker at lære, hvordan man kan producere evangeliserende lavbudget film, som er målrettet bestemte kulturer og sproggrupper. Formålet i Sierra Leone er at bruge Themne-folkets eget sprog og egen kultur til at nå ud til endnu flere mennesker. Derfor vil alle skuespillerne også være Themne-folk. I Relay Trust bruger vi dels projektet til at styrke den anglikanske kirkes mission i den nordlige del af Sierra Leone og dels til at opbygge vores egen kapacitet til at lave fremtidige produktioner. Vores nye kollega, Issa fra Cameroun, skal deltage i projektet, mens jeg selv er co-producer. Jeg stillede Issa en række spørgsmål om hans deltagelse og forventninger til projektet. Du kan se det korte interview ved at klikke på tv et nedenfor: Klik på tv et eller på dette link for at se interviewet med Issa fra Cameroun. Vi er i fuld gang med at fundraise til projektet. Det samlede budget er på ca. 10.000 USD, og vi har allerede sendt en sommerappel til vores danske netværk. Det er vores håb, at endnu flere vil hjælpe os med at gennemføre dette projekt ved at give en gave til os gennem Lærernes Missions Forening. Alle gaver, som bliver givet til os frem til udgangen af september i år, vil udelukkende blive brugt på filmprojektet. Filmen vil forhåbentlig blive udgivet på et tidspunkt i løbet af næste år. Vi vil i den forbindelse fortælle hele historien om produktionen. Det betyder, at vi er villige til at besøge din kirke eller gruppe. Hvis du ønsker 3

vores besøg i løbet af 2019, så send os en e-mail. Vi er ofte på rejse og derfor er det vigtigt at være tidligt ude. I denne udgave af "Fodspor i Verden" har vi samlet en række kortere artikler og opdateringer fra vores arbejde. Vi har også lavet en kort 3-minutters video- præsentation om vores arbejde i Relay Trust. Se den her: Klik på tv et eller på dette link for at se tre minutters opdatering fra Relay Trust. God læselyst og Guds Fred! Relay Trust støtter uddannelsesprojekter i flere forskellige afrikanske lande Guinea Conakry Sierra Leone DR Congo Tanzania Syd Sudan Etiopien Relay Trust støtter kirker i vanskelige egne af Afrika gennem uddannelsesprogrammer, som er målrettet præster og lægfolk. Uddannelsesprogrammerne udformes, så de passer til kirkernes behov og den lokale kontekst. Relay Trust ønsker et tæt samarbejde med de lokale kirker, så de enkelte projekter bliver defineret og udformet i fællesskab. 4

Kort Nyt LÆRERNES MISSIONSFORENING Relay Trust og Lærernes Missionsforening (LMF) [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] I slutningen af juli og begyndelsen af august tilbragte jeg fire dage sammen med medlemmer fra Lærernes Missionsforening (LMF) i forbindelse med deres årlige sommerstævne. Der var mere end 60 deltagere, hvoraf flere trofast har støttet mission igennem adskillige år eller ligefrem selv været udsendt som missionærer. Det er opmuntrende at være en del af et netværk af mennesker fra forskellige kirkesamfund, som alle deler en fælles begejstring for missionsarbejde. LMF er vores primære netværk i Danmark. Derfor var det også naturligt for mig at deltage i årets sommerstævne. I Relay Trust håber vi på at kunne opbygge et endnu stærkere samarbejde med LMF i de kommende år. LMF er bl.a. interessant, fordi det er et tværkirkeligt netværk, hvor medlemmerne kommer fra forskellige missionsorganisationer. Det betyder, at man får en masse inspiration fra missionsaktiviteter fra forskellige dele af kirkelivet i Danmark. LMF er en fradragsberettiget medlemsorganisation. Det er en stor fordel for Relay Trust, at vi gennem LMF kan tilbyde fradrag for gaver, som støtter Relay Trusts projekter i Afrika. For at være en fradragsberettiget medlemsorganisation skal man have mindst 300 medlemmer. Det kræver meget arbejde at holde styr på en medlemsorganisation og samtidig overholde lovgivningen for foreninger i Danmark. Derfor er vi meget taknemmelige for, at vi kan være en del af LMF. LMF afholder sommerstævne hvert år. I år blev stævnet afholdt på Refugiet i Løgumkloster. Der var fire dage med socialt samvær, foredrag, bibeltimer og inspiration fra missionsmarken. Præsteret i Bo Stift [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] I begyndelsen af juli blev præsteretten mod Biskop Emmanuel Tucker gennemført i Det Anglikanske Stift i Bo. Tre biskopper fra den anglikanske provins i Vestafrika var på forhånd udvalgt til at lede retssagen, to fra Ghana og en fra Cameroun. Den tilsynsførende biskop, Thomas Wilson fra Freetown, og øverstepræsten, Ajayi Nicol, var begge ansvarlige for at koordinere rettergangen. Retssagen forløb over fem dage, hvorefter de tre biskopper tog hjem. De vil nu give deres anbefalinger til ærkebiskoppen over provinsen, som har ansvaret for at afsige den endelige dom. Venner i stiftet har fortalt os, at det var meget vanskeligt at skulle igennem retssagen, fordi de derved gennemlevede alle de følelsesmæssige reaktioner én gang til. Flere internationale partnere har støttet retssagen, bl.a. har Relay Trust givet et økonomisk bidrag. Når dommen er afsagt og offentliggjort, vil det være lettere at lave en fælles strategi for genopbygningen af Bo Stift. Vi vil gerne opfordre alle til at bede for stiftet og dets lederskab i denne vanskelige tid. 5

Mount Zion: Verdens bedste undervisningscenter [Skrevet af Mette Bjergbæk Klausen] Hvordan skaber man de bedste rammer for undervisning af kirkeledere? Så stort og intet mindre er spørgsmålet, vi har sat os for at besvare eller i alt fald komme med et godt bud på. Sagen er den, at kirken har en jordlod med blandet buskads uden for en forstad til Freetown i Sierra Leone. Det lyder måske lidt pauvert; men fra denne jordlod drømmer vi om at revolutionere verden, én kirkeleder ad gangen! Når man nu skal begynde fra bunden, så kan man lige så godt begynde med at drømme og tænke alle muligheder og behov igennem. Nu har vi chancen for at gøre lige, hvad vi vil! Så hvor begynder vi? Tjae, vi begyndte med samtaler. Mange samtaler. Med vores biskopper, med teologiske undervisere, med ressourcepersoner i kirkerne og med folk under uddannelse. Vi har talt om behovene, hvad kirkerne mangler, og hvad der skal til at udfylde deres behov. De mangler kirkeledere i regnskoven, på øerne og i landområderne. Derude, hvor kirken vokser, og hvor det er svært at finde folk, der har lyst til at rejse ud. Menighederne i disse områder har ikke brug for akademisk skolede teologer. De har brug for levende vidnesbyrd, der kan forkynde evangeliet ind i deres egen kontekst og påtage sig alle de andre praktiske opgaver, en kirkeleder forventes at udføre. De skal selvfølgelig kunne holde gudstjenester, bede forbøn, døbe og begrave. Men derudover skal de kunne dømme retfærdigt i retssager ligesom Kong Salomo. De skal kende til landbrug ligesom profeten Amos og hans kolleger. De skal kunne hjælpe under sygdom ligesom Den Gode Samaritaner. De skal kunne forsørge sig selv og deres familier ligesom teltmageren Paulus, skaffe landsbyen ret og være fortalere over for magthaverne i stil med profeten Nathan. Og så skal kandidaterne være helt almindelige mennesker, der måske ikke har de store læsefærdighederne ligesom apostlen Peter. Der er udmærkede bibelske belæg for opgaverne. Alligevel er det ikke noget, man lærer på de gængse undervisningsinstitutioner, - heller ikke i Vestafrika. 6

Behovet er klart nok, opgaven ligger lige for. Det er jo alt sammen fint. Men hvad gør man egentlig, sådan helt konkret? Man finder en god jordlod, hvorfra drømmene kan leves ud i livet! Det er i alt fald det, vi, sammen med kirkerne, har gjort. Det er et smukt sted, - en let skrånende grund nær en bakke/bjergtop. Regnskoven danner baggrundstæppet mod sydvest, og mod nordøst åbner dalsænkningen sig, følger floden rundt om nabobjerget og ud til mangroveskoven, hvor hovedfloden møder havet i en munding, som er så bred, at det er svært at afgøre, hvor floden ender, og havet begynder. På den anden side kan man netop ane de blå-lilla bjerge på halvøen Lungi. Og for at fuldende billedet, så er der god mobil- og internetdækning, da nabobjerget huser flere store master, - måske ikke så idyllisk en detalje, men meget praktisk. Det er et godt sted at leve drømmene ud. Denne jordlod skulle gerne blive verdens bedste uddannelsescenter for kirkeledere på forskellige niveauer. Uddannelsesprojektet har fået titlen Mount Zion, og her vil vi forberede og koordinere undervisningen i de mest afsidesliggende egne, træne ledere til disse afsides studiegrupper, forberede ordinationer og holde retræter for præster. Nu er jeg desværre kun præst og ved derfor ikke det helt store om byggeprojekter. Men heldigvis kender jeg nogen, der kender nogen. Disse nogen er EMI, en international Læs mere om EMI på deres hjemmeside: https://emiworld.org/ mission, bestående af ingeniører og andre faglærte håndværkere, der gerne vil bruge deres evner på at hjælpe ved kirkelige byggeprojekter verden over. Vi drømmer, og de hjælper os med at omsætte drømmen til tekniske tegninger og gennemtænkte løsninger, så drømmen kan blive til virkelighed. 7

Møde i den danske arbejdsgruppe, som består af Mette, Leonora (næstformand i Relay Trust DK), Anders og Alex. I løbet af sommeren har vi i en lille arbejdsgruppe i Danmark sammen med en vestafrikansk-dansk WhatsApp gruppe (en chat platform, der er meget brugt i Vestafrika) forsøgt at konkretisere drømmen godt nok til at kunne præsentere den for EMI. Det lykkedes. Efter et indledende møde er vi meget begejstrede for det potentielle samarbejde. Hvis alt går godt, vil EMI i løbet af efteråret danne en gruppe af håndværkere, som efter en kort forberedelse i deres hjemland i januar 2019 vil komme til Sierra Leone i februar og påbegynde arbejdet sammen med os og lokale håndværkere. De færdige tegninger vil ligge klar i maj, hvor vi kan arbejde videre med de praktiske ting, finde arbejdere og materialer, så selve byggeriet kan begynde efter regntiden, dvs. september 2019. I næste måned rejser Alex og jeg til Sierra Leone for at drømme videre sammen med kirkerne og for at begynde forberedelserne til EMI s komme. Vi ved endnu ikke, hvor EMI-gruppen vil komme fra, da de har afdelinger over hele verden. Måske et sted i Afrika? Måske Nordamerika? Det finder vi ud af. Lige nu glæder vi os bare over, at de har interesse i at arbejde sammen med os, og at vi på den måde kan sende en stafet videre til kompetente mennesker. 8

Dygtige hænder kan give brød på bordet [Skrevet af Alex Bjergbæk Klausen] "Og ved I, hvad min løn er? Det er den glæde, jeg har ved at forkynde uden betaling og uden at gøre krav på alle mine rettigheder" (1. Korinterbrev 9,18 fra Bibelen på hverdags dansk). Små kirker i landområderne har ofte svært ved at betale løn til deres kirkeledere. Det er forventeligt i områder med stor fattigdom og generel mangel på ressourcer. Udsigten til dårlig eller ingen løn afskrækker mange fra at blive præster, og det er også en af årsagerne til, at flere unge fravælger en teologisk uddannelse. Der er ligefrem en forventning om, at præster skal være fattige og leve af tiggeri. Derfor bliver de næsten ikke støttet af deres menigheder. Selv om det måske ikke er tilfældet i hele verden, så er det virkeligheden i mange vestafrikanske kirker. Det er en tendens, som vi er meget opmærksomme på i Relay Trust. I forbindelse med opførelsen af Mount Zion Institutionen og udarbejdelsen af det uddannelsesprogram, som kommer til at køre fra Mount Zion, arbejder vi på en holistisk tilgang til mission. Det er ikke nok at fodre hjernen med teologi og hjerterne med kristen dannelse. Vi skal også inddrage hænderne, så fremtidens kirkeledere kan klare sig, når de udstationeres i landområderne. Paulus var meget bevidst om dette i sin egen tjeneste. Han ønskede ikke at være en økonomisk belastning for menighederne, 9

Kvinder fra Bauya i Sierra Leone på vej til markedet for at sælge deres afgrøder. 10 men arbejdede for at tjene til dagen og vejen, så han kunne dele evangeliet uden at modtage nogen form for betaling. Selv om vi naturligvis ønsker, at menighederne skal hjælpe deres evangelister og kirkeledere, så er det vigtigt at give evangelister og kirkeledere færdigheder, så de kan klare sig i hverdagen, ligesom Paulus klarede sig ved at være teltmager. I landdistrikterne i Sierra Leone og Guinea ernærer man sig først og fremmest ved landbrug. Det giver brød på bordet i dagligdagen og måske endda afgrøder, som kan sælges på markedet, så der kommer en ekstra indkomst, der kan dække udgifter til skole, læge mv. Lige nu er vi i fuld gang med forberedelserne til et pilotprojekt, som vi forventer at sætte i gang i Guinea senere på året. Projektet bliver udviklet i et samarbejde mellem Relay Trust, Farming4Life og de anglikanske stifter i Guinea og Sierra Leone. Farming4Life er en organisation med erfaring fra landbrugsprojekter i Uganda, DR Congo og Togo. De har anvendt en tilgang til landbrug, der er inspireret af principperne bag Farming God's Way. Metoden er enkel og gør brug af det, der allerede er tilgængeligt, så landmændene ikke skal købe hverken traktorer eller andre mekaniske hjælpemidler. Samtidig er metoden langt mere bæredygtig end den traditionelle form for landbrug, hvor skove brændes ned (svedjebrug) og mineraler vaskes væk, så jorden efterlades gold og ubrugelig til næste generation. Vi har inviteret en landbrugsspecialist fra Togo til Guinea, så han kan undervise studerende fra både Sierra Leone og Guinea på et intensivt 10 dages kursus. Vi forventer i alt 30 studerende fra tre forskellige stifter. I løbet af de knap 14 dage vil de blive undervist i nogle af de simple principper bag Farming God s Way. Selve kurset hedder Well-watered Gardens (overrislet have). Men kurset vil også inddrage andre områder som f.eks. kompostering, sædskifte, gødskning osv. Projektet er et af vores hovedprojekter i år, så vi kommer til at fortælle meget mere om vores erfaringer fra undervisningen i næste nyhedsbrev. Anders og Mette deltager i projektet fra Relay Trust. Hvis du er interesseret i at høre mere om Farming God s Way, så kan du klikke på nedenstående link. Bemærk: Videoen er på engelsk, og der er ingen danske undertekster: Klik her for at se præsentationsvideoen for Farming God s Way.

De næste skridt Vi har gang i en lang række forskellige aktiviteter i Vestafrika i år. Alle aktiviteterne kræver vores tilstedeværelse på den ene eller den anden måde. Mette sætter fokus på undervisning i Sierra Leone, hvor hun bl.a. skal teste nye materialer fra SEAN International, Anders forbereder landsbrugsprojektet i Guinea, og Issa og Alex er begge en del af Create International s filmprojekt. Alt imens har Lars travlt med at udvikle The Online Well, som bl.a. skal bruges til at levere e-læring til fjerntliggende egne af Afrika. Der er ingen tvivl om, at vi går et travlt efterår i møde. Det betyder også, at vi i de kommende tre måneder kun vil lave opdateringer om vores arbejde via Facebook. Vi har besluttet, at vi ikke vil udgive et nyhedsbrev til oktober, men i stedet samle vores oplevelser til et nyhedsbrev i december. Vi forventer at tilbringe to måneder i Vestafrika og vil sætte stor pris på forbøn for projekterne, vi skal i gang med, og for vores sundhed og sikkerhed på rejsen. Tak, fordi du er med til at give det glædelige budskab videre. Guds Fred! Relay Trust Teamet Alex Bjergbæk Klausen Administrator og PR abk@relaytrust.org Mette Bjergbæk Klausen Internationale relationer mbk@relaytrust.org Lars Gunnarsson Programmør og IT lg@relaytrust.org Issa Maguey Ansat fra 1. august 2018 Anders Bjørnkjær-Nielsen Projekt konsulent abn@relaytrust.org 11 Kenneth Bork Damsgaard Web-master kbd@relaytrust.org