Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene

Transkript

1 Pinsedag.B.2016 Johs 14,15-21 Salmer: Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Den dag, hvor Apostlene mærkede noget helt usædvanligt. De beskrev det som et kraftigt vindstød, og de så ild, -tunger som af ild der satte sig på hver enkelt af dem, og de følte, at de blev fyldt af noget, -en iver, en ild, en begejstring, et kald til at gå ud og prædike evangeliet. Og de ellers så bange disciple går ud af deres hus, -ud til menneskemængden og taler til dem om Jesus Kristus som den korsfæstede, men genopstandne Herre og frelser. Og ilden breder sig, -begejstringen og lydhørheden er enorm, så der den dag døbes 3000, og kirken dermed er født. Og så er der den forunderlige historie, at disciplenes ord pludselig kan forstås på andre modersmål. Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål?, -eller som der står i den allernyeste oversættelse: Hvordan kan det være, at vi alle sammen kan forstå, hvad de siger? 1

2 For lidt siden har vi hørt pinsedags tekster læst på andre sprog, -lettisk, kinesisk og russisk. Og vi forstod ikke, hvad de læste, og så gjorde vi det alligevel, fordi vi meget heldigt havde den danske tekst ved siden af. Men selve ordene forstod vi ikke. De tre kvinder kunne såmænd godt have læst en helt anden tekst, uden at vi havde opdaget det. Men alligevel er der en forståelse. En anden forståelse. En form for forståelse, der handler om, at vi er fælles om det, det handler om, at vi er fælles i troen på Gud. At vi er fælles i fejringen af Helligåndens komme, og fælles i glæden over at den kristne tro bygger bro, -bygger bro mellem nationer, og overvinder sprogforskelle. At kristendommen er et kæmpe fællesskab grundet på samme troens klippe. Men hvad var det, der skete den pinsemorgen? Ja, hændelsen skal ikke forstås på den måde, at disciplene med ét blev sproggenier. De kunne ikke som ved et trylleslag tale persisk, egyptisk eller græsk. Men de kunne forstås af alle. Det var som om, der var en hjertets oversætter. En Helligånd, der på en måde 2

3 oversatte de galilæiske, jødiske ord til ord, der kunne forstås og tages imod af alle sprogstammer. Der tales hjertesprog. Der tales om de helt store ting i tilværelsen og så ses det, at sprogbarrierer nedbrydes. Som det er med kærligheden, -den ægte dybfølte kærlighed behøver ikke at erklæres med ord, -her er hjertets sprog stærkere og så er der mere dybde, mere fylde og mere ægthed. Vi kender det så godt det med, at hvis der er vilje, -hvis der er den rette indstilling, så kan man forstå langt mere, end man ellers sådan rent sprogligt kan. Som når vi er i udlandet, eller vi mødes af én, der taler et sprog, vi ikke kender. Med den rette indstilling, den rette holdning, med en vilje til at hjælpe, så kan man meget langt hen ad vejen forstå hinanden. Der bygges bro. Der tales hjertesprog. Sådan er det også i så mange andre omstændigheder, når mennesker mødes. Vil man samtale, vil man hinanden, så lykkes meget. Anderledes når man ikke vil hinanden, så kan selv de mindste petitesser blive til 3

4 vanskeligheder og grunde til, at man vender hinanden ryggen. Det handler om kommunikation, om samtale, om at have hjertet til at forstå hinanden, lytte til hinanden, have respekt for hinanden. Der tales og skrives meget om kommunikation. Man kan ind i mellem få den tanke, at jo mere man snakker om kommunikation, des mere er det et tegn på, at man netop mangler kommunikation, at man mangler det at have hjerte for hinanden, se hinanden i øjnene, være sammen, fornemme hinandens pulsslag og hjertevarme. Vi lever i en tid, hvor vi kan kommunikere mere end på noget andet tidspunkt i verdenshistorien. Med mobiltelefonen og internettet kan vi fat på hinanden altid. Vi er kun sekunder væk fra hinanden. Der er en motorvej af kommunikation. Men derfor kan man alligevel godt spørge sig selv om, der reelt er mindre kommunikation i dag, end da vi ikke havde de mange muligheder for at få fat på hinanden med mobil og 4

5 internet. For selvom jeg i nogle øjne måske kan ses som en gammel forstokket sjæl, så vil jeg alligevel hævde, at der er forskel på kommunikation. Jeg vil stadig hævde, at det er noget andet at se hinanden i øjnene, end at sms e på mobilen. Der er en dybereliggende kommunikation i at være sammen, -se reaktionen, se følelserne, fornemme det der uhåndgribelige, -netop den ånd, den kærlighed og varme der er bagom ordene, mellem sætningerne, eller bare uudtalt. Men det er der. Og det kan ikke fornemmes på samme måde i en sms eller i en . Der er for mig at se kold kommunikation og der er den varme kommunikation. Og der er forskel, men hurtigheden, det at det er så nemt at sende en sms eller en mail, -det gør at megen kommunikation i dag går den vej, og derfor er vi for mig at se reelt kommet længere fra hinanden, end det modsatte. Vi kan få fat på hinanden hele tiden, -ja vel, men får vi virkelig fat på hinanden, eller er det bare overfladisk kontakt. Er det hjertesprog, -det der bygger 5

6 bro over alle grænser. Der er forskel mellem ord på tryk, og ord der er talt fra hjerte til hjerte. Pinse handler også om kommunikation. Kommunikation mellem Gud og mennesker. At Gud ved sin Helligånd er os så nær, som vores hjerteslag, som bag hvert åndedrag, nær i alle livets sekunder, er nær hos os i gode dage og i onde dage. At vi med Helligånden kan føle, ane dette helt særlige nærvær. Da Jesus tog afsked med disciplene Kristi Himmelfarts dag, var hans venner bedrøvede og usikre, fordi de mistede samværet med Jesus. De kunne ikke længere tale med ham ansigt til ansigt. De kunne ikke længere dele deres usikkerhed, deres tvivl med ham, og de kunne ikke længere blive trøstet af hans kærligheds nærhed. Sagt på en anden måde: de mistede den direkte kommunikation med Guds søn. Men pinsedag, -da Helligånden fylder deres hjerter, så føler de meget stærkt, at Gud er hos dem, -så meget nær, så de fyldes af glæde, begejstring, ja af en brændende ild for at 6

7 andre skal få den samme følelse af Guds nærvær, Guds styrke, Guds trøst, Guds nåde. Pinse betyder, at det tætte forhold mellem Gud og mennesket befæstes og løftes ud af det tidsbestemte og det begrænsede, at Jesus jo som sandt menneske kun kunne være ét sted. Med Helligånds komme brydes grænserne for Guds nærvær. Han er hos alle, til al tid. Det er blot at åbne sind og sanser for det, og lade sig fylde. Vi kan med pinse kommunikere direkte med Gud, -der er kontakt, en kontakt der aldrig afbrydes. Og Gud taler hjertesprog til os. Men til det ægte uforfalskede hjertesprog er også et kald til os om at lade kærligheden være gyldig i vores liv med hinanden, at være et trofast menneske, et ærligt menneske der kender fejl og mangler, men som forstår sig underlagt kravet om næstekærlighed. Intet tilsagn uden krav. Det er Guds hjertesprog. Det ses også af, at Peter og disciplene går ud til den forsamlede menneskemængde og taler til dem og holder den første missionstale, den der fænger og 7

8 tænder en ild, så taler også Peter fra hjertet. Og han siger ikke, at alt er godt, vidunderligt og skønt. Nej, han adresserer folkene derude i øjenhøjde og bebrejder dem, at de var med til at få Jesus korsfæstet. Han taler lige ud. Ægte og uden omsvøb og slutter sin tale med at sige: Med Jesu opstandelse må det være klart for alle i hele landet, at Gud har gjort Jesus til konge og frelser. Og så kommer det: Og ham korsfæstede I. Ordene skærer igennem, fælder en klar dom, og der lyder ingen smålige undskyldninger og allehånde positive forklaringer. Nej, det er, som det er. Og ham korsfæstede I. Sådan. Og reaktionen udebliver ikke. Det skærer dem i hjertet, og de spørger: Hvad skal vi gøre? Og Peter svarer: I skal omvende jer og lade jer døbe, så I tilhører Kristus, så får I tilgivelse for jeres synder og I bliver fyldt af Helligånden. Det er direkte kommunikation. Det er rene ord for pengene. Tilhørerne respekteres og tages alvorligt. Der tales med hjertet, og hjertesprog er at sige det, som det er og så 8

9 komme videre derfra med kærlighedens mulighed for tilgivelse og en ny start. I evangeliet som vi hørte Natasja læse på russisk, der kaldes Helligånden for talmanden. At vi ikke efterlades faderløse. At selvom Kristus ikke er lyslevende i blandt os, -så er her han her med sin ånd, med sin fylde, med sin tilgivelse, med sin grænseløse kærlighed. Vi er givet en talsmand. En forsvarer, -en advokat som står frem for os, og siger: I skal omvende jer, I skal tilhøre Kristus, så får I syndernes forladelse, Guds nærvær, Guds trøst, og Guds evige gave i opstandelsen og det evige liv. Vi opgives ikke. Vi forlades ikke. Også i evangeliet taler Jesus ikke kun anerkendelse og positiv tænkning, nej også Jesus kommer med et krav. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig. Jesus giver Guds kærligheds fri gave, og han fortæller om Helligånden og om talsmanden, men han gør det i samme åndedrag, som han fastholder, at der til ethvert tilsagn også er et krav. Vi kan ikke kun tage imod, og holde det for os selv. Kærligheden skal 9

10 tages imod ved at gøre den gældende i vores liv med andre mennesker. Gud gør en forskel for dig og mig, men han gør det for, at vi hver især kan gøre en forskel for andre. Det er det klare krav. Det er direkte kommunikation. Det er til at forstå, fordi det netop er hjertesprog. Det er til at forstå, -men vanskeligt at leve op til. Men bestræbelsen på at gøre det bedre end dagen før, denne Helligåndens vejledning i, at vi skal gøre det rette. Den forlader os ikke. Vi skal gøre vores bedste, stræbe efter højere mål. Alt med trøsten i, at vi også, når vi fejler, dog har en talsmand, en talsmand der vil føre vores sag og give os Guds nådige tilgivelse. Hjertesprog bryder grænser, og Helligåndens hjertesprog sprænger grænsen til Gud, -han er så nær som under hvert åndedræt, som i hvert hjerteslag. Han ånder på os blidt og siger: Du er min. Du er velsignet. Så vær en velsignelse! Glædelig pinse. Amen 10