Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab Detalje fra prædikestolen i Voldby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa. Mod vest afgrænses området af Veggerslev ådal landbrugslandskab, mod nord af Emmedsbo skovlandskab og Gjerrild landbrugslandskab, mod øst af Fornæs kystlandskab og mod syd af Kolindsund og Grenaa. Landskabskarakteren De mange mindre og tætliggende kirkelandsbyer og det intensive landbrug er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden efter udskiftningen.
Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug 2. Det udparcellerede landskab 3. Skov 4. Købstad 5. Landsby Karlby Voldby Thorsø Sangstrup Hammelev Åstrup Dolmer 6. Kystanlæg Fiskerhus Robstrup Mark (husmandsudstykning) Thorsø By, Voldby (ejerlav) Sangstrup By, Voldby (ejerlav) Karlby (intensivt landbrug) Voldby (intensivt landbrug) Hammelev (intensivt landbrug) Dolmer (intensivt landbrug) Åstrup (intensivt landbrug)
Landingssted 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding Sangstrup Klint (kalkbrud) Sangstrup (kalkbrud) Stensmark (Kalkbrud) 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Naturgrundlaget Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 39 Hammelev morænelandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Hammelev morænelandskab er formet under sidste istid, Weichelistiden, og ikke mindst præget af nordøstisens erosion af landskabet, hvad der blandt andet er synligt i tilstedeværelsen af de såkaldte drumlinbakker. Et andet forhold der geologisk set præger området er at undergrunden (prækvarteret), der på den nordlige del af Djursland består af Danienkalk, i hele området ligger tæt på jordoverfladen. Terrænet Den sydlige del af Hammelev morænelandskab er storbakket til bølget. I den nordlige del af Hammelev morænelandskab har landskabet mere karakter af flade med højdevariationer omkring kote 10 20. Landskabet falder svagt og jævnt ned mod Veggerslev Ådal og ligeledes mod havet mod øst hvor selve kystlinien dog udgøres af stejle kalkklinter med højder på op til 11 m. Vandløb og søer Kejser Bæk, der mod nord bliver til Hjembæk, samt Stensmark Bæk løber gennem områdets to større erosionsdale. Fra Voldby løber en mindre bæk mod nord til Veggerslev å. Der er ingen søer i området. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Der er ingen skov i området og kun få levende hegn. Dyrkningsform Hammelev morænelandskab er intensivt dyrket landbrugsland med en meget høj dyrkningsprocent. Bebyggelsesstruktur Udpegningen af ejerlavet Thorsø By, Voldby omfatter foruden landsbyjorden også Thorsø by. Landsbyen ligger i den vestligeste ende af Voldby sogn. I 1862 opførtes en vindmølle syd for landsbyen. Thorsø fik missionshus i 1901 og forsamlingshus i 1924. Ejerlavet er interessant fordi skønsmæssigt 15 % af det gamle ejerlavsdige er bevaret. Nogen udskiftningsdiger er bevaret (stjerneudskiftning) og der er tydelige udskiftningsspor i landskabet. Udpegningen af ejerlavet Sangstrup By, Voldby omfatter foruden landsbyjorden også Sangstrup by. Landsbyen ligger på god morænejord øst for Hjembæk Ådal.
Sangstrup har haft egen skole i hvert fald siden midten af 1800-tallet, og fik senere både missionshus (opført 1894), brugsforening og forsamlingshus (opført 1936). Der er kun bevaret en ubetydelig del af ejerlavsdiget og få udskiftningsdiger. Til gengæld er udskiftningsmønstret interessant og særegent. Landingspladsen Hjembæk nordøst for Sangstrup. Landsbyen Karlby ligger ved en mindre vandløbsdal på kanten af Veggerslev Ådal. Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at kirken ligger for sig selv på vestsiden af den lille vandløbsdal. Foruden gårdene, kirken og præstegården har der været et Kalkværk ved havet. Nævnte kalkværk fremgår hverken af de høje eller de brede målebordsblade. I begyndelsen af 1900-tallet fik Karlby såvel forsamlingshus (opført 1905) som brugsforening og desuden en lille beplantet Genforeningsplads. Landsbyen Voldby ligger på god morænejord midt i Voldby sogn. Kirken er oprindelig romansk (skib og tårnunderdel) med gotisk kor og våbenhus. Romansk døbefond og gotiske kalkmalerier fra slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Omkring udskiftningen var Voldby en betydelig landsby domineret af gårde på og omkring en stor uregelmæssig forte. Kirken, der også var sognekirke for Thorsø og Sangstrup, lå lidt i udkanten af Voldsted, sydvest for byen, hvad den stadig gør. I 1868 oprettedes Voldby højskole, en kristen højskole med tilknytning til Indre Mission. I mellemkrigstiden blev højskolen omdannet til ungdomsskole, der eksisterede frem til 1962. Omkring århundredeskiftet 1900 har byen fået forsamlingshus (opført 1894) og mejeri (opført 1887, udvidet 1912) og brugsforening. Senere bliver Voldby stationsby (på Gjerrildbanens forlængelse til Grenaa) uden at det dog tilsyneladende får nogen større betydning for byen. Som i mange andre lidt større landsbyer har der i en periode været cementstøberi (og kalkmørtelværk). Desuden kort- og foderstofvirksomhed, hvis silo stadig står som et moderne vartegn for byen. I nyere tid har ikke mindst byens centralskole (opført 1958)
været vigtig for bevarelsen af Voldbys størrelse og status. Centralskolen har i dag elever til og med 7. klasse. Den statelige Voldbygård midt i Voldby. Landsbyen Hammelev ligger på østsiden af Hjembæk Ådal. I midten af 1800-tallet har landsbyen foruden kirke, præstegård, mølle og skole en redningsstation (beliggende nordligst i byen) oprettet 1840. Hammelev fik holdeplads til Gjerrildbanen da denne forlængedes til Grenaa. Banen gik nede i bunden af Hjembæk/Kejserbæk ådalen, men fik tilsyneladende ikke nogen større betydning for udviklingen Hammelev. Der voksede et nyt stationsbykvarter op omkring banen som man f.eks. kunne se det i Stokkebro og Stenalt. Forklaringen skal muligvis søges i to forhold; nemlig den nære beliggenhed til Grenaa og jernbanens ret sene ankomst til Hammelev. Byen fik brugsforening i 1899 og forsamlingshus i 1908 og senere en sportsplads. I nyere tid desuden et rensningsanlæg beliggende ved Kejserbæk. Landsbyen Åstrup ligger ved Kejserbæk umiddelbart nord for Grenaa, som Åstrup nu er sammenvokset med. I midten af 1800-tallet havde landsbyen egen skole. Gjerrildbanen blev ført ind gennem landsbyen ved banens forlængelse til Grenaa. I nyere tid er landsbyen vokset betragteligt i kraft af nye parcelhuskvarterer. Landsbyen Dolmer ligger nordvest for Grenaa. Landingsstedet Hjembæk er fra gammel tid Voldby- og Sangstrupbøndernes adgang til havet. De tre små murede bygninger på stedet er af ældre dato. Hjembæk er stadig hjemsted for en del fritidsfiskere. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer De mange mindre kirkelandsbyer udgør kulturhistoriske helheder. Tekniske anlæg Der er ingen nævneværdige tekniske anlæg i området bort set fra enkelte vindmøller.
Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold De stejle og høje kalkklinter Sangstrup Klint og Karlby Klint er karaktergivende landskabselementer. Oplevelsesrige delområder og delelementer Sangstrup Klint og Karlby Klint som er tilgængelige fra Hjembæk. Den markante højgruppe Thorsøhøje. I klart vejr kan man ane Anholt herfra.