2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet ud fra Energistyrelsens nyeste brændselsprisforudsætninger fra midten af november 218. Sammenlignet med opgørelsen med sidste års (217) data for brændselspriser fra Energistyrelsen ligger den opdaterede fjernvarmepris fra 218 på et højere niveau over hele årrækken, med en gennemsnitlig ændring på ca. 2 kr./gj. I nedenstående figur er vist den opdaterede fjernvarmepris. Det ses, at 218- priserne ligger over 217 priserne frem til og med, hvor den frem mod ligger på samme niveau og efterfølgende igen ligger over data fra sidste år. De ligger dog forholdsvis tæt på sidste års priser. 1 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og
218 Samfundsøkonomiske fjernvarmepris med 217- hhv. 218- basispriser 12 1 8 6 4 2 Basis 217 Basis 218 Figur 1: Sammenligning af den samfundsøkonomiske fjernvarmepris med data fra Energistyrelsen Elpriser i forudsætningerne fra 217 og 218 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Basis 217 Basis 218 Figur 2: Sammenligning af elprisen fra Energistyrelsens prisforudsætninger 217 og 218. Priserne er i hhv. 217- og 218-priser Elprisen er højere i den nye fremskrivning frem mod (Se figuren ovenfor) og giver dermed, i denne periode, flere indtægter for kraftvarmeanlæg til reduktion af fjernvarmeprisen. Efter ligger den nye fremskrivning på elpriser lavere, hvorfor dette giver den modsatte effekt på fjernvarmeprisen. 2 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og
218 Figurerne nedenfor viser sammenligning af brændselspriserne i 217- og 218-forudsætningerne. I 218-udgaven er det sket en væsentlig ændring for gas, idet der nu regnes med, at gassen i det danske net har en stigende andel af biogas. Dette øger omkostningerne ved gas i forhold til, hvis der blev regnet med ren naturgas. Til gengæld falder CO2-emissionsfakoren over tid. Brændselspriser fra Energistyrelsen i 217 og 218: Halm, træflis og træpiller 75 7 65 6 55 5 45 4 Halm17 Træflis17 Træpiller17 Halm18 Træflis18 Træpiller18 Figur 3: Sammenligning af brændselspriser an kraftværk fra Energistyrelsens prisforudsætninger Brændselspriser fra Energistyrelsen i 217 og 218: Kul, fuel olie og gasolie 16 14 12 1 8 6 4 2 Kul17 Fuelolie17 Gasolie17 Kul18 Fuelolie18 Gasolie18 Figur 4: Sammenligning af brændselspriser fra basisfremskrivning 217 og 218. Priserne er i hhv. 217- og 218-priser 3 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og
Figur 4: Sammenligning af brændselspriser an kraftværk fra Energistyrelsens prisforudsætninger Brændselspriser fra Energistyrelsen i 217 og 218: Gas 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Naturgas 17 Ledningsgas 18 Figur 5: Sammenligning af brændselspriser fra Energistyrelsens prisforudsætninger 217 og 218. Priserne er i hhv. 217- og 218-priser. Både fuel- og gasolie ligger lavere over hele perioden i 218-fremskrivningen, hvor de resterende lægger sig tæt op ad fremskrivningen for 217. Prisen på træpiller og gas er dog steget i de første ca. 5 år af periode i den seneste fremskrivning. Dette har en indvirkning på differensen i fjernvarmepriserne i denne periode, hvor der ses, at ændringen i elprisen ikke er afspejlet. De højere elpriser frem mod bidrager til en lavere fjernvarmepris, mens den højere pris på træpiller og gas giver en modsatrettet effekt i denne periode, hvilket endeligt giver, at prisen på fjernvarme ligger lidt højere for 218 fremskrivningen. Ændringen i elprisen efter ses tydeligere i udviklingen for fjernvarmeprisen i perioden, da denne øges, mens elprisen sænkes relativt til 217 fremskrivningen. Det ses, at påvirkningen bliver større, da differensen mellem sidste års og dette års elpris øges, og der ikke er en markant differens i prisen på brændsel her. Sammenligning af miljøomkostninger fra 217 og 218 Ved beregning af de samfundsøkonomiske priser skal der medtages ændringer i udledninger af SO2, NOx og PM2,5, hvilket er værdisat ved de marginale skadesomkostninger. Fra 217 til 218 er disse blevet opdateret, hvor det overordnede niveau for 218 er højere end for 217, hvilket er 4 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og
kr./gj gennemgående for alle sektorer og alle emissionskomponenter. De opdaterede tal ses i tabellen nedenfor. Dette har indflydelse på de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser i en størrelsesorden på,5 kr./gj. Miljøomkostninger 217 Miljøomkostninger 218 kr./gj Sektor SO 2/SO 4 Nox PM 2,5 SO 2/SO 4 Nox PM 2,5 SNAP 1 Større forbrændingsanlæg 1 7 23 2 15 46 SNAP 2 Forbrændingsanlæg i husholdninger mv. 29 18 83 57 49 17 SNAP 3 Industrielle forbrændingsanlæg 14 9 27 27 2 55 SNAP 9 Behandling og forbrænding af affald m.v. 17 2 32 17 2 33 Tabel 1: Miljøomkostninger på SO2/SO4, NOx og PM2,5-emissioner for stationære anlæg fra Energistyrelsens prisforudsætninger 217 og 218. Udvikling af den samfundsøkonomiske gaspris for mindre forbrugere De nye prisforudsætninger fra Energistyrelsen påvirker fjernvarmeprisen som ovenfor beskrevet, men den samfundsøkonomiske pris for mindre gasforbrugere er også blevet ændret. En ændring er, at gasprisen nu er opdelt i væsentligt flere forbrugergrupper, og det betyder, at transportomkostningerne for de mindste forbrugergrupper er blevet højere. Gasprisen for små forbrugere fremgår af nedenstående figur. Gaspris for små forbrugere i forudsætningerne fra hhv. 217 og 218 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 218 217 Figur 6: Gaspriserne for små forbrugere i forudsætningerne fra hhv. 217 og 218. Data for 217 er an forbruger, hvor det for 218 er <6m3. Priser er i hhv 217- og 218 priser. Der er for både 217-og 218-fremskrivningen en stigende tendens, der umiddelbart følger samme hældning, dog er tallene fra 218 på et højere niveau. I 5 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og
Kr./ton er der i 218-fremskrivningen et fald i prisen, men følger allerede i den endeligt stigende tendens. Den samlede samfundsøkonomiske pris for de små gasforbrugere påvirkes også af den pris, som anvendes for CO2 uden for kvotesektoren. Denne pris fremgår af figuren nedenfor. CO2-prisen uden for kvotesektoren i forudsætningerne fra 217 og 218 35 3 25 2 15 1 5 218 217 Figur 7: Sammenligning af CO2-prisen uden for kvotesektoren fra Energistyrelsens prisforudsætninger Summeres gasprisen for små forbrugere med CO2-prisen gange med CO2- emissionsfaktoren for gassen får nedenstående tendens. Forskellen på længere sigt er mindre end for den rene gaspris, da der nu regnes med en stigende andel af biogas i den anvendte gas. På kort sigt er forskellen dog større pga. den højere CO2-omkostning i 218-tallene. 6 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og
kr./gj Gaspris + CO2-omkostning i forudsætningerne fra 217 og 218 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Basis 218 Basis 217 Figur 8: Sammenligning af summen af gas- og CO2-prisen fra Energistyrelsens prisforudsætninger 7 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og