Afsnit 10 Sikkerhed på byggepladsen Når der sker arbejdsulykker Sikkerhedsarbejde Stoffer, materialer og vinterforanstaltninger Certifikater Bæring Vibrationer
1 Sikkerhed på byggepladsen Når der sker en arbejdsulykke: Stop ulykken Ring altid efter en ambulance (så kommer der politi og der optages rapport). Det allervigtigste er at så er de klar på sygehuset/skadestuen Hjælp kollegaen (blødninger m.v.). Forsøg ikke at ændre på forholdene (f.eks. fjerne defekt materiel det kan skade den tilskadekomnes sag). Kontakt arbejdstilsynet (politiet er ikke eksperter). Kontakt fagforeningen (det sker ikke automatisk). Noter navne og tlf.nr. på evt. vidner. Billeder af ulykkestedet Vi skal hjælpe Som skadelidt er man ofte helt ude af stand til at hjælpe sig selv. Vi skal derfor hjælpe vores skaderamte kollega. Det er os, der skal kunne bevise, at ulykken skyldes fejl ved arbejdsstedet. Kontakt derfor altid fagforeningen så hurtigt som muligt! 11-2017 afsnit 10 Den kollega, der er kommet til skade har 3 store problemer 1. hans aktuelle lidelser (fysisk og psykisk) 2. hans eventuelle mén og tab af erhvervsevne 3. hans økonomi Læger og hospitaler kan hjælpe med det lægelige. Fagforeningen og fagforeningens socialrådgiver kan hjælpe med erstatninger, sagsføring, hjælp til genoptræning, evt. revalidering m.v.. Bemærk dog, at ingen erstatning er stor nok til at erstatte et ødelagt helbred og de lidelser en ulykke medfører! Ulykker og dårligt arbejdsmiljø skal undgås!
4 Sikkerhedsorganisationen på byggepladsen Arbejdsgiveren skal planlægge arbejdet på byggepladsen Er der 2 arbejdsgivere samtidig skal disse organisere det indbyrdes Er der 2 eller flere arbejdsgivere med mere end 10 ansatte på samme tid, skal bygherren (eller den han overdrager det til) sørge for afgrænsning og koordinering mellem de forskellige firmaer, bl.a. ved afholdelse af sikkerhedsmøder og udarbejdelse og ajourføring af plan for sikkerhed og sundhed Sikkerhedsmøder skal mindst afholdes hver 14. dag. Ekstraordinære møder holdes, hvis der indtræder alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil (altså også efter nær-ved ulykker). Referater fra sikkerhedsmøder er juridisk og økonomisk bindende Både firmaet og folkene skal være repræsenteret ved sikkerhedsmøderne Sikkerhedsrepræsentanten samt eventuelle tillidsrepræsentanter skal have kopi af referater, påbud fra Arbejdstilsynet o.lign. Der henvises til www.bfa-ba.dk, www.bam-bus.dk og www.at.dk 11-2017 afsnit 10
10 Stilladser Opstilling og nedtagning af stilladser er murerarbejdsmandsarbejde. Det kræver at man har stilladsuddannelse hvis stilladset er over 3 m. højt. Kræver firmaet at svendene deltager i stilladsarbejdet forudsættes det at pågældende svend/svende har stilladsuddannelsen. Et stillads skal være egnet til formålet (passende bredde til arbejdet, plads til evt. tekniske hjælpemidler osv..) Som hovedregel skal alle stilladser til mureres arbejde være minimum 110 cm. brede. Stilladser højere end 5 meter og længere end 10 meter og som skal benyttes af mere end 2 personer samtidigt skal have separate opgangsfelter. Der skal være rækværk overalt, hvor der er mere end 2 meter til omgivende underlag. Rækværk består altid af hånd - knæ - og fodliste. Krav om rækværk gælder også ved ladesteder ved hejs! - Der må ingen steder være over 30 cm. mellem stilladsdæk og facade. Ved opmuring max.10 cm. Afstanden fra belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 3 cm. Der må ikke være mere end 7,5 cm. mellem dækkene/ konsollerne. Stilladser over 2 meters højde skal forsynes med ibrugtagningsskilte, hvoraf det skal fremgå, hvad stilladset er opstillet til samt dato for dets opstilling. Der må ikke arbejdes fra bukke, stiger og andre løse genstande på stilladset.
Der skal være vinterforanstaltninger i perioden 1. november til 30. marts
16 Oversigt gamle vs. nye certifikattyper Maskintype Certifikatkrav Før 1.1. 2018 Efter 1.1.2018 Teleskoplæsser med gafler (Teleskoplæsser A) Teleskoplæsser Teleskoplæsser der anvendes som kran (Teleskoplæsser B) Teleskoplæsser + Kranbasis > 8 tm Traverskraner o.l. > 5 tons (kran C) Kranbasis Mobilkran, certifikat B Kranbasis+Mobile kraner >8-30tm + Mobile kraner >30tm* Tårnkran, A-cert. Kranbasis+Tårnkran>8tm
17 Oversigt gamle vs. nye certifikattyper Kranløft med entreprenørmask, G-cert. Kranbasis+Mobile kraner>8-30tm + Mobile kraner >30tm* Lastbilmonteret kran, 8-25tm, cert.d Kranbasis+Mobile kraner >8-30tm Lastbilmonteret kran>25tm, cert.e Kranbasis+Mobile kraner>8-30tm+ Mobile kraner>30tm* Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage Gaffeltruck B Gaffelstabler certifikatkursus A, 5-dage Gaffelstabler (=gaffeltruck A)
18 Bæring Ved bæring under gang forstås at byrden løftes/bæres i en afstand over 2 meter. Når en byrde bæres eller løftes i længere tid, er musklerne spændt hele tiden. Derfor trættes de relativt hurtigt. Under gang belastes ryggen skævt, samtidig med at den vrides. Byrdens størrelse og form må ikke genere udsynet eller medføre at man støder imod omgivelserne. Hvis man snubler, glider eller støder imod noget, mens en byrde bæres, medfører det at kroppen og ryggen pludselig udsættes for meget store belastninger. Akutte skader kan opstå herved. Gentagne småskader, der ikke nødvendigvis medfører længerevarende besvær, kan øge risikoen for nedslidning på længere sigt. Bæring på stiger og trapper udover f.eks. let håndværktøj der betjenes med en hånd skal und- gås idet risikoen for akutte skader og faldulykker øges. Ved bæring, hvor byrden kan holdes symmetrisk og tæt på kroppen, må byrdevægten ikke overstige 20 kg og transportvejen ikke over 20 meter. 20 m <20 m Et trappetrin sidestilles med en meter.
19 Vurdering af løft/bæring Belastningen på ryggen bedømmes særligt udfra: Byrdens vægt, rækkeafstanden og forholdene hvorunder løftearbejdet foregår. Vurderingsmodellen på tegningen viser vægtgrænser for 3 forskellige rækkeafstande (tæt på kroppen, i underarmsafstand og i 3/4 arms afstand). Modellen kan bruges til at bedømme om belastningen ved et givet løft vil være sundhedsskadeligt ( ) under helt optimale forhold det vil sige med to hænder midt foran kroppen og mellem midtlår- og albuehøjde. tæt ved krop ca. 15-20 cm underarms afstand ca. 30 cm 3/4 arms afstand ca. 45 cm 50 kg 30 kg 15 kg 11 kg 7 kg 3 kg
20 Vibrationsbelastning Påvirkningstid år 20 10 5 3 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 20 30 m/s 2 Vibrationsbelastning Vibrationsbelastningen bør under alle omstændigheder holdes under 3 m/s2. Det kan ske ved tekniske foranstaltninger eller ved at begrænse eksponeringsstiden. 3 m/s2 8 timer 4,5 m/s2 4 timer 6 m/s2 2 timer 9 m/s2 1 time 12 m/s2 30 minutter Tabellen viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 3 m/s2 ikke skal overskrides.
21 Hånd-arm vibrationer At-vejledning D.6.2 November 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.2 af januar 1985. Diagrammet på den foregående side viser risikoen for at få hvide fingre. Diagrammets ene akse angiver vibrationsbelastningen, mens den anden angiver påvirkningstiden. Den skrå kurve angiver sammenhængen mellem vibrationsbelastning og påvirkningstid og viser risikoen for, at 10 pct. af de eksponerede får hvide fingre. Den stiplede del af linjen angiver, at datagrundlaget her er usikkert. Ved 5 m/s 2 vil 10 pct. få hvide fingre i løbet af ca. seks år. Ved 3 m/s 2 vil 10 pct. få hvide fingre i løbet af ca. ti år. m/s 2 db 1 120 1,5 124 2 126 2,5 128 3 130 4 132 5 134 6 136 7 137 8 138 9 139 10 140 12 142 14 143 16 144 18 145 20 146 Risikoen for at få hvide fingre regnes for meget ringe ved en vibrationsbelastning på under 1 m/s 2. Tidligere brugte man enheden db til at benævne hånd-arm vibrationer. Sammenhængen mellem db og m/s 2 fremgår af tabellen til venstre, der er afrundet efter sædvanlige regler.