11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 2. december kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen Fischers Eroica DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 Fredag 2. december kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen DR UnderholdningsOrkestret Dirigent: Adam Fischer Præsentator: Claus Johansen Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten. Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) Symfoni nr. 40, g-mol, KV 550 (1788) I. Molto allegro II. Andante III. Menuetto -Trio IV. Allegro assai PAUSE Ludwig van Beethoven (1770-1827) Symfoni nr. 3, Es-dur, op. 55, Eroica (1804-05) I. Allegro con brio II. Marcia funebre: Adagio assai III. Scherzo: Allegro vivace IV. Finale: Allegro molto Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Tatjana Kandel Producent: Rikke Mortensen Orkesterregissør: Vibeke Larsen Musikteknik: Jan Oldrup PA: Jens Langkilde Driftsteknik: Jimmy Poulsen Redaktion: Anja Helene Jensen Layout: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo
Dæmonisk ynde Koncerthuset 2011/12 3 Af Claus Johansen Vi har adgang til uendelige mængder af information om Mozart og hans store g-mol-symfoni. Der er skrevet bøger om den, og tusindvis af artikler. Men sandheden er, at vi ikke aner, hvorfor Mozart skrev den, vi ved ikke til hvilken lejlighed eller til hvilket orkester. Man mener, at den er tænkt som en helhed sammen med to andre symfonier, symfonierne nr. 39 og 41. Og både tonearterne og den raffinerede brug af blæserne tyder på, at den er Mozarts svar på Haydns såkaldte Pariser-symfonier. De fleste musikforskere er enige om, at symfonien nok blev skrevet i sommeren 1788. Nogle mener, at den er beregnet til en turné til London, som aldrig blev til noget, og der er efterhånden enighed om, at den faktisk blev opført i Mozarts levetid, sandsynligvis af et ganske lille orkester. Og da den findes i to udgaver - én med og én uden klarinetter er det sandsynligt, at den blev opført mere end én gang i Mozarts tid. Efter hans død blev g-mol-symfonien den mest spillede af alle Mozarts symfonier. Filosoffen Nietzsche kaldte den dæmonisk, komponisten Schumann talte om græsk, svævende ynde, og Berlioz skrev om et mønster af naivitet og delikatesse. I årevis har vi hørt såkaldt store dirigenter trække deres ofte lidt for store personligheder ned over den, med alt hvad det medfører af energiudladninger, egoflip og vældige romantiske følelser. I denne opførelse forsøger dirigenten at finde vej tilbage til 1780 erne, hvor denne musik nok var den mest avancerede og provokerende musik i Europa. Ideen er ikke at genskabe lyden fra dengang, men at gå på jagt efter de følelser den signalerede og så oversætte disse effekter til et moderne orkester og et moderne publikum. Sammen glider vi tilbage til tiden før den franske revolution, dengang da kunst først og fremmest skulle tale tydeligt. En tid, hvor følelserne ikke sad uden på tøjet, og hvor man stadig opfattede musik som en kunstart, der skulle oplyse og underholde og måske gøre os alle til bedre mennesker.
Musik til minde om en tyran Koncerthuset 2011/12 4 Af Claus Johansen Da Beethoven som ganske ung forlod sin hjemby Bonn, var den franske revolution tre år gammel. Den unge mand dyrkede de moderne frihedsidealer, selv om de rædsler, som fulgte, må have været hårde at acceptere. I 1792 erklærede Frankrig krig mod Østrig. Den kom med korte afbrydelser til at rase gennem de næste 20 år. Lidelser, social nød og ren terror hærgede det meste af Mellem- og Sydeuropa. I slag efter slag nedkæmpede den franske førstekonsul adskillige hære - også den østrigske, hvilket ikke forhindrede Beethoven i at planlægge en symfoni til ære for fædrelandets største fjende. Det må have været ment som en provokation, og den må have virket. Følelserne ændrede sig snart. Beethovens ven og elev Ferdinand Ries har beskrevet det raserianfald, som ramte komponisten, da han hørte om Napoleons kejserkroning: Så er han også bare et almindeligt menneske! Nu vil han trampe på menneskerettighederne og følge sine egne ambitioner, han vil hæve sig op som alle de andre og blive en tyran, og så fortæller Ries, hvordan den rasende komponist rev titelsiden på sin nye symfoni midt over, den hvor han havde skrevet sin tilegnelse til Bonaparte. Det er lidt uklart, om og hvornår begivenheden fandt sted. Ries siger, at det var først på året. Sandsynligvis var det først ved nyheden om kroningen i december. Så sent som i august skrev Beethoven nemlig til sine forlæggere: Symfonien hedder i virkeligheden Bonaparte, men da noderne senere udkom, skrev han (på italiensk): Sinfonia Eroica komponeret for at fejre mindet om en stor mand. På den måde blev det hele tilbageskuende - det, man hyldede, var ikke fædrelandets nuværende fjende, men de store frihedsidealer, han engang stod for. I øvrigt er det svært at høre noget som helst Bonaparte-agtigt i musikken. 2. sats er, som så mange af Beethovens langsomme satser fra denne tid, en gribende og dybt tragisk sørgemarch. Den lyder nærmest som mindemusik for en slagen helt, og meget tyder på, at det måske er mere abstrakte heroiske følelser, der er tale om. Det er svært ikke at digte Beethovens egen situation ind i den nærmest maniodepressive symfoni. Året før han begyndte symfonien, skrev han sit berømte testamente i Heiligenstadt, et
Musik til minde om en tyran Koncerthuset 2011/12 5 personligt nødskrig, hvor han indrømmer, at han er på vej mod selvmord, og at kun tanken på kunsten holder ham tilbage. Han var ved at blive døv, mildest talt en katastrofe for en musiker. Men han kom ud af krisen og begyndte at komponere i en stil, der var anderledes end noget, nogen havde hørt før. Eroica-symfonien er et resultat af kursskiftet. Symfonien handler hverken om Napoleon eller om en anonym helt og hans kamp. Den er i sig selv en kamp med vilde accenter, der slag for slag destruerer og forandrer alt, hvad man hidtil havde vidst om melodi, harmoni og rytme i europæiske koncertsale. Det ligner åben krig mellem temaer og instrumenter og under tiden mellem en komponist og hans stof. Det er hamrende subjektivt og netop derfor aldeles universelt og ret langt fra Haydn og Mozarts klassiske idealer. Den klassiske form er der skam, men her er den strukket og blæst op til tredobbelt længde med brølende trompeter, hamrende pauker, hylende horn og i strygerne evige gentagelser og bevægelser sat i gang af små motiver, som bliver repeteret, til vi kan dem i søvne. Ved de første offentlige koncerter vakte symfonien interesse og afsky på én gang. Man forstår folk. Den er både smuk og grim, både skøn og forfærdelig, både medrivende og irriterende. Sidste sats begynder med et brag, derefter følger sære variationer bygget op over en tilsyneladende primitiv bas til en melodi, man først får lov at høre efter en rum tid. Satsen svulmer op og ender som en almen manifestation af evige menneskelige ideer. Den lader sig først standse af en byge af hamrende Es-durakkorder, som tilsyneladende er det eneste, der kan bremse dette løbende musikalske næsehorn. Men der er en underliggende motor, som tvinger os hen mod målet, udløsningen og befrielsen. Sådan havde ingen skrevet musik før 1804. Fra nu af kunne ingen mere komponere som Haydn uden at være lidt til grin. Eroica er et langt og svært værk både for musikere og tilhørere, så i den trykte udgave skrev komponisten selv: Denne symfoni, som er gjort længere end almindeligt, skal hellere opføres i begyndelsen af en koncert end ved slutningen, kort efter en ouverture eller en arie eller en solokoncert. Hvis man hører den for sent, vil den miste den effekt, den skal indgyde tilhøreren, som allerede er blevet træt efter de foregående værker. Det var en selvsikker komponist, som skrev den anvisning. Og selv om han ikke havde skrevet Napoleon over noderne, var det, folk fik, alligevel en revolution.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Adam Fischer Chefdirigent Adam Fischers har en glødende kærlighed til 1700-tallets komponister. Da han i 1999 tiltrådte som chefdirigent for DR UnderholdningsOrkestret, var det med det udtrykkelige ønske at arbejde med Mozarts værker. Et lykkeligt samarbejde, der har givet eksempler på symfonier, kirkemusik, koncerter og som det helt store projekt: en indspilning af Mozarts opere serie. I 2007 begyndte orkestret sin udgivelse af de samlede Mozart-symfonier i en serie på 11 cd'er, hvoraf de første seks er udkommet. Næste trin er naturligvis Beethoven en indspilningsrække, der begynder i 2012. Der er allerede lagt op til endnu en succes. I november tyvstartede Fischer og orkestret med to af Beethovens mest kendte værker: Kejserkoncerten og Skæbnesymfonien, og den efterfølgende begejstring var ikke svær at spore. En anmelder skrev: "Det var en genfødt og så at sige omdøbt Beethoven og med Adam Fischer som katalysator bidrog denne rene lyd til et billedmageri af helt tredimensionel karakter." Der er noget at glæde sig til
Orkester Koncerthuset 2011/12 7 DR Underholdnings- Orkestret Musikerliste: 1. violin: Erik Heide, Julie Eskær (O), Jan Bjøranger (K), Walter Gaffron, Ivar Bremer Hauge, Marianne Sørensen, Niels-Ulrik Sahl Christensen, Robert Vadasz (O), Helena Højgaard Nielsen (K), Monika Malmquist, Patricia Mia Andersen (O), Ida Balslev (K) 2. violin: Christine Enevold, Christian Ellegaard, Peter Piotr Gasior, Michala Mansa, Elin Paulsberg, Emily Fowler Bratsch: Magda Stevensson (O), Stine Hasbirk (K), Mette Thykier, Jørgen Haslev, Ola Røkkum Cello: Helle Sørensen, Jan Harald Halvorsen, Vakant, Barbara Skorb-Stadnicka Kontrabas: Vakant, Jerzy Trefon, Igor Niemand Fløjte: Dora Seres, Maria Agneta Bengtsson Obo: Radi Radev, Bjarne Kristensen Klarinet: Mette Bugge Madsen, Gunnar Løvschall Fagot: Ignas Mazvila, Katarina Hindersson Igennem mere end 70 år har et utal af musikalske genrer været gennem musikerne i DR UnderholdningsOrkestrets hænder, og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag, hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og dybere ned i det store, klassiske repertoire. Med ansættelsen af Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmelderne til at udråbe de 42 musikere til Danmarks Mozart-orkester. Over en årrække opførte og indspillede DR UnderholdningsOrkestret først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts symfonier, og i 2012 begyndes indspilningerne af Beethovens symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave. Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler på ved de store DR Slotskoncerter, og senest har orkestret taget de unge indierock grupper og singer-songwriters ind i samarbejdet. Horn: Vakant, Jonas Lindström Trompet: Per Brix Olesen, Thomas Jensen Basun: Flemming Andreassen Pauke/Slagtøj: Niels Henkel, Kasper Thiesson Harpe: Lillian Törnqvist (O) = Orlov (K) = Kontrakt Koncertmester Erik Heide spiller på en Guarneri-violin venligst udlånt af Augustinus Fonden
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne ved elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau ved parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/druo