10. maj 2007 Notat vedrørende organisering af folkeoplysningsområdet i Ringsted Kommune 1. Baggrund Den 28. marts 2006 besluttede Ringsted Byråd, ikke at nedsætte et folkeoplysningsudvalg. I stedet blev der nedsat et Folkeoplysningsråd som et sagsforberedende råd for Kultur- og Fritidsudvalget. Af beslutningen fremgik det, at der inden maj 2007 skulle træffes en endelig beslutning vedrørende den fremtidige organisering af folkeoplysningsområdet. Den samlede beslutning er gengivet her: Byrådet vedtog at: der ikke nedsættes et nyt Folkeoplysningsudvalg, der nedsættes et Folkeoplysningsråd, med opgaver som beskrevet i den supplerende sagsfremstilling, Folkeoplysningsrådet i tæt samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget igangsætter en udviklingsproces om den fremtidige struktur. Processens arbejdsresultat foreligger til Byrådets orientering pr. 1. maj 2007, Byrådet inden 1. maj 2007 beslutter hvordan arbejdet under folkeoplysningsloven i fremtiden skal ledes, sagen oversendes til Kultur- og Fritidsudvalget, der tager stilling til, hvordan dialogen med folkeoplysningsrådet i den resterende del af 2006 skal gennemføres, og hvordan den videre proces i 2007 skal forløbe. 2. Opgaver på folkeoplysningsområdet Folkeoplysningsudvalget/rådet har i årene 2004 2006 haft mellem 65 og 95 på dagsordenen årligt. Foreningerne og særdeleshed idrætsforeningerne tegner sig for den største andel af enkeltsager. Sagsområdet er kendetegnet ved at der årligt nogle overordnede store budgetsager, hvor de overordnede økonomiske rammer for området fastlægges. Budgettet for området udgør i 2007 7.810.710 kr. Udvalget har typisk en række sager, hvor foreninger ansøger om støtte til formål og aktiviteter, der ligger ud over lokalestøtten eller Ringstedordningen. 1
Hovedparten af disse ansøgninger kommer fra foreninger og i særdeleshed fra idrætten. Hovedvægten af opgaverne i området ligger omkring Ringstedordningen (tilskud til frivillige foreninger), lokaletilskud, lokalefordeling og herunder hal- og svømmehalsfordeling. I perioder ligger der også en række opgaver, der er forbundet med målsætninger og politikker for området. Herudover er udvalget primusmotor i en række arrangementer for foreningerne f..eks. prisuddeling, foredrag m.v Nedenstående tabel viser en oversigt over sager der er behandlet i Folkeoplysningsrådet i 2006 fordelt efter økonomi og område. Sagstitler på sager i 2006: Økonomi under 10.000 kr. foreninger Økonomi under 10.000 kr. aftenskoler Økonomi under 10.000 kr. øvrige Økonomi over 10.000 kr. foreninger Økonomi over 10.000 kr. aftenskoler Økonomi over 10.000 kr. 1. Benløse IF floorball ansøger om tilskud til udstyr. 2. Ørslev IF ansøger om tilskud til rekvisitter til aerobic. 3. VHG Håndbold søger om tilskud til bolde. 4. ØBST Ungdomsklub søger om tilskud til telte. 5. Dansk Tyrkisk Kultur og Aktivitets Forening ansøger om tilskud til foredragsaften. 6. VHG Pentanqueklub ansøger om tilskud til baneudvidelse. 1. RIF og TMS ungdom ansøger om tilskud til køb af 2 kondicykler. 2. Jystrup IF tennis ansøger om tilskud til lysanlæg. 3. Sjov Fritid i Ørslev søger om tilskud til supplerende skateboardbane. 4. Midtsjællands Taekwondo Klub søger om opstartstilskud, tilskud til rekvisitter samt godkendelse af lejekontrakt. 5. Sdr. Park Amatør Musical ansøger om tilskud til 2 forestillinger. 6. Vigersted IF ansøger om tilskud til etablering af motionsrum i Vigerstedhallens cafeteria. 7. Midtsjællands Taekwondoklub søger om tilskud til oversættelse af dokumenter. 1. Fordeling af tilskud til aftenskolerne. 1. Pulje til fordeling i ungdomsklubberne. 2
øvrige Økonomi over 100.000 kr. sager overordnet budgetlægning Økonomi over 100.000 kr. ansøgninger Sager uden økonomi foreninger Sager uden økonomi aftenskoler Sager uden økonomi øvrige 1. Tilskud til ungdomsklubformål 2006. 2. Regulering af tilskud til område 1 i løbet af året. 3. Restbeløb på foreningsområdet 2006. 4. Restbudget på ungdomsklubområdet 2006. 5. Tilskud til vedligeholdelse af lysanlæg på private idrætsanlæg. 6. Fordeling af budget 2007 til foreninger og ungdomsklubber. 1. Images of the Middel East i Ringsted 2006 (udsat) 2. Projektpulje 2006. 3. Images of the Middel East i Ringsted 2006. 4. Tilskud til Computer Club House 2007. 5. Evaluering af klub i Ringsted Syd og ansøgning om budget til 2007. 6. Regulering af tilskud til område 1 i løbet af året. 1. Fremtidig styring af folkeoplysningsområdet. 2. Udbetaling af tilskud til for sent indkomne ansøgninger. 3. Målsætninger for Kultur- og fritidsområdet. 4. Principiel beslutning vedr. udbetaling af Byordning. 5. Indstilling til Årets Ungdomslederpris 2006. 6. Guide til foreningsledere. 1. 4 meddelelsespunkter på mødet 7.2.2006. 2. 4 meddelelsespunkter på mødet 4.4.2006. 3. Vedtægter for Folkeoplysningsrådet. 4. Afgørelser fra Kultur- og Fritidsudvalget. 5. 4 meddelelsespunkter på mødet 18.5.2006. 6. Drøftelse af skaterbane. 7. Målsætninger og politikker. 8. 4 meddelelsespunkter på mødet 15.8.2006. 9. 4 meddelelsespunkter på mødet 5.9.2006. 10. 4 meddelelsespunkter på mødet 7.11.2006. 11. 4 meddelelsespunkter på mødet 5.12.2006. Fremtidens opgaver på folkeoplysningsområdet Skal man overordnet pege på opgaver som vil tage mere plads på folkeoplysningsområdet i fremtiden kan følgende områder nævnes: Tværgående initiativer Udviklingspuljer Politikker Samspil med børnekulturen 3
Idrætten og det øvrige foreningsområde Disse områder er aktuelle, da der er udfordringer i fremtiden som skal løses i forhold til at finde nye måder at udforme de kommunale ydelser hvor værdier og drivkræfter fra foreningsområdet kan bidrag til nytænkningen af de offentlige serviceområder. : Samarbejde mellem foreningslivet og SFO/børnehaver Definere foreningernes sociale opgaver Foreninger forventes at være initiativer til nye projekter og ideer mere uorganiserede grupper I højere grad at arbejde med de 10-16 årige som målgruppe for nye aktiviteter. 3. Organisering af folkeoplysningsområdet På baggrund af dialogen i Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Fritidsudvalget samt en analyse af udfordringerne på området, beskrives der i dette oplæg 3 mulige organisationsformer på folkeoplysningsområdet. A) Folkeoplysningsudvalg Der etableres et Folkeoplysningsudvalg, som har beslutningskompetence og selvstændigt budget. B) Folkeoplysningsråd Der etableres et Folkeoplysningsråd, som er sagsforberedende for Kultur- og Fritidsudvalget. C) Dialogmodellen Der etableres 3 dialogfora, der med min. 2 årlige møde med Kultur- og Fritidsudvalget er med til at skabe visioner og rammer inden for det respektive område. De 3 fora kan deles op i følgende områder: Spejder og friluftsliv, Idrætslivet og voksenundervisningsområdet. Det bør overvejes om klubområdet skal have et selvstændigt forum eller være koblet sammen med et af de øvrige. Sammensætningen af de respektive fora skal ske i en drøftelse med de implicerede parter. Da der er tale om 3 forskellige områder kan de 3 fora organiseres så de bedst matcher strukturen på området. Eksempelvis på aftenskoleområdet og spejder- og friluftsområdet vil alle forbund/foreninger kunne være med i de respektive fora. På Idrætsområdet vil det være nødvendigt at vælge repræsentanter eller vælge Idrætsunionen som dialogforum. 4
Fordele og ulemper ved et A) Folkeoplysningsudvalg Når man skal vurdere fordele og ulemper ved et folkeoplysningsudvalg må det uundgåeligt vurderes i sammenhæng med den øvrige struktur på området. I kommuner hvor kulturen og fritiden har været en del af et samlet udvalg for både pasning og undervisning, har det givet god mening at have et udvalg, som har varetaget de overordnede linier for folkeoplysningsområdet, idet man i så bredt et fagligt område ikke har mulighed for at arbejde tilstrækkeligt med området til at komme i dybden. I kommuner, hvor der er et selvstændigt udvalg for kultur- og fritidsområdet er det imidlertid ikke muligheden for at udvalget kan komme i dybden på området, der er afgørende for om man har et Folkeoplysningsudvalg. Det der ofte er en fare i disse kommuner, er at udvalget i overvejende grad bliver et kulturudvalg, hvilket ofte kan medføre en flytning af politisk fokus og opmærksomhed fra folkeoplysningsområdet. Dermed er der en indbygget skævhed i den måde der politisk arbejdes med kultur- og fritidsområdet som helhed. Et af de tungtvejende argumenter for ikke at have et folkeoplysningsudvalg er at det bliver vanskeligt for politikerne at fortage de overordnede og sammenhængende prioriteringer på området. Fordele og ulemper ved Folkeoplysningsrådet Folkeoplysningsrådets opgave har været at lave sagsforberedende arbejde for Kultur- og Fritidsudvalget. Den positive side ved denne konstruktion har været, at flere medlemmer af Kultur og Fritidsudvalget har fået indsigt i hele det folkeoplysende område, idet næsten alle punkter har været videreført. Den største ulempe ved Folkeoplysningsrådet er imidlertid, at sagsgangen i denne model bliver lang, hvilket til tider yderligere er blevet forstærket af at møderne har været placeret uhensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Fordele og Ulemper ved Dialogforummodellen Dialogforummodellen har sin hovedvægt på at dialogen mellem foreninger/brugere og politikere er i centrum. Fordelen for foreninger og brugere er at dialogen bliver koncentreret inden for eget område. Det betyder, at f.eks. idrætten kan koncentrere sig om at bidrage til beslutningsprocessen med indhold, som er fra deres virkeområde og dermed forhåbentlig også kan få mere tid til at drøfte de langsigtede udviklingsperspektiver med det politiske udvalg. 5
Det overordnede ansvar for prioritering på det samlede område bliver placeret i Kultur- og fritidsudvalget, hvilket gør det muligt politisk at skabe en større sammenhæng mellem initiativer i det samlede område. Fremtidige udfordringer til folkeoplysningsområdet kræver, at der bliver skab nye samarbejdsflader på tværs i den kommunale organisation. Nogle Folkeoplysningsudvalgsmedlemmer vil opleve denne model som en ulempe, da der ikke længere vil være en selvstændig beslutningskompetence. Andre repræsentanter fra foreninger og brugere vil opleve, at de kommer tættere på den politiske debat om folkeoplysningsområdets fremtid, og dermed også er sikret større indflydelse idet dialogen vil omhandle deres respektive område. Alene af den årsag, at der samlet set i de 3 fora vil være langt flere repræsentanter end i det nuværende Folkeoplysningsråd, vil flere føle sig tættere på den politiske beslutningsproces. 4. Tendenser på landsplan I forbindelse med kommunalreformen har flere kommuner valgt at nedlægge folkeoplysningsudvalgene til fordel for nye former for organisering af dialogen omkring folkeoplysningsområdet. Følgende af de nye kommuner har nedlagt Folkeoplysningsudvalget: Brønderslev-Dronninglund Esbjerg Frederiksværk Greve Gribskov Holbæk Holstebro Hørsholm Rebild Ringkøbing-Skjern Slagelse Sorø Vordingborg Aabenraa 6