2008M01 2008M06 2008M11 2009M04 2009M09 2010M02 2010M07 2010M12 2011M05 2011M10 2012M03 2012M08 2013M06 2013M11 2014M04 2014M09 2015M02 2015M07 2015M12 2016M05 2016M10 2017M03 2017M08 NØGLETAL UGE 7 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Tæt på beskæftigelsesrekord Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød på en næsten-rekord i beskæftigelsen. Vi mangler nu kun 1.100 job før rekorden fra 2008 bliver slået. Det er naturligvis værd at glæde sig over, at beskæftigelsen er ved at nå det højeste niveau nogensinde, men det sætter også fokus på flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet. Vismændene offentliggjorde også en ny prognose, hvor de fastholder deres lyse livssyn. Ugen, der gik, bød ikke på de store finansielle katastrofer, men markedet er fortsat præget af stor usikkerhed. I den kommende uge vil fokus i den hjemlige økonomiske debat dreje sig mod to økonomiske nøgletal. Onsdag får vi de første rigtige nationalregnskabstal for 4. kvartal sidste år. Den såkaldte BNP-indikator pegede i retningen af høj vækst i årets sidste kvartal men ikke høj nok vækst til for alvor at kompensere for faldet i BNP i 3. kvartal. Onsdag får vi et dybere indblik i, hvad der drev væksten, og tallene vil naturligvis også være en smule mere troværdige. Sidst på ugen får vi ledighedstal for januar. Ledigheden var sidste år plaget af statistiskomlægninger, men der var en klar tendens til faldende ledighed i 2. halvår. Det bliver interessant at følge, om den tendens kommer til at fortsætte i år. I tillæg til BNP-tal og ledighedstal får vi også tal for erhvervstilliden i februar og lønudviklingen i 4. kvartal. Det er ikke kun i Danmark, at der offentliggøres tal for ledigheden i næste uge, vi får også tal for udviklingen i ledigheden i resten af Europa. Sidst men ikke mindst får vi de registerbaserede beskæftigelsestal for november 2016 på torsdag. Selvom det er gamle tal, så giver de os en vigtig indsigt i de grundlæggende bevægelser på arbejdsmarkedet men den kommer måske ikke til straks at trække de store overskrifter på den helt korte bane. Nøgletal Side 2.750.000 Beskæftigelsen stiger men ikke rekord endnu Forbrugerne trodsede aktieuroen i starten af februar Stor vismandsoptimisme. Vi er mere bekymrede for konsekvenserne af det stramme arbejdsmarked 2 3 4 2.700.000 2.650.000 2.600.000 2.550.000 Lønmodtagerbeskæftigelsen (SK) Rekord (primo 2008) Neutral udvikling i januars detailsalg - mon Black Friday stadig kan mærkes? 5 2.500.000 PMI for Eurozonen faldt en smule i februar fra ekstremt højt niveau 6
2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05 2016M09 2017M01 2017M05 2017M09 Beskæftigelsen stiger men ikke rekord endnu Torsdagens beskæftigelsestal var imødeset med stor spænding, da det bestemt ikke var utænkeligt, at beskæftigelsen ville sætte rekord i december sidste. Rekorden kom dog ikke helt. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 2.000 personer fra november til december sidste år, hvilket gjorde at 2017 sluttede af med et beskæftigelsesniveau, der var 1.100 personer under rekordniveauet i 2008. Lønmodtagerbeskæftigelsen nåede i december 2017 op på 2.721.019 personer. Det var en fremgang på 45.500 personer sammenlignet med december 2016. Beskæftigelsesfremgangen var bredt baseret sidste år. Men kan følge beskæftigelsesudviklingen på 10 sektorer og der var fremgang i alle undersektorer. Den største beskæftigelsesfremgang var at finde i byggeriet og landbruget i begge sektorer steg beskæftigelsen således fra december 2016 til december 2017 med over 4 pct. Herefter fulgte erhvervsservice og information og kommunikation. Den samlede beskæftigelse nærmer sig det højeste niveau nogensinde der er dog stor forskel på tværs af sektorer med hensyn til, hvor tæt vi er på beskæftigelsesniveauet fra 2008. I servicesektoren og inden for handel og transport sætter beskæftigelsen allerede rekord. Det er ikke tilfældet i byggeriet, hvor der endnu mangler 16.000 job, hvilket dog skal ses i lyset af, at byggeriet klart overophedede inden krisen ramte. I industrien er efterslæbet endnu større. I industrien er beskæftigelsen fortsat 74.000 personer under niveauet i 2008. Industrien blev ramt af en kombination af krise og en langvarig strukturel tendens til, at vækst i industrien primært sker via produktivitetsgevinster. Industribeskæftigelsen har været strukturelt aftagende siden slutningen af 1960 erne. Også i finanssektoren mangler der fortsat en del arbejdspladser, når man sammenligner med niveauet i 2008. Nu blev rekorden ikke sat i december, men alt taler så for, at den bliver nået i starten af i år. Den stigende beskæftigelse er uhyre glædeligt, men det giver også udfordringer, da arbejdsmarkedet bliver gradvist strammere. Politisk set bør man derfor reagere på det varme arbejdsmarked ved at gennemføre reformer, som udvider arbejdsudbuddet. Beskæftigelsen steg i december måned, men vi har stadig ikke sat rekord 2.750.000 2.700.000 2.650.000 Lønmodtagerbeskæftigelsen (SK) Rekord (primo 2008) 2.600.000 2.550.000 2.500.000 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 7 februar 2018 2
2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04 2011M07 2011M10 2012M01 2012M04 2012M07 2012M10 2013M04 2013M07 2013M10 2014M01 2014M04 2014M07 2014M10 2015M01 2015M04 2015M07 2015M10 2016M01 2016M04 2016M07 2016M10 2017M01 2017M04 2017M07 2017M10 2018M01 Forbrugerne trodsede aktieuroen i starten af februar. Fortsat høj forbrugertillid. Danmarks Statistik har offentliggjort tal for forbrugertilliden frem til februar. Forbrugertillidstallene er indsamlet i perioden med uro på de globale aktiemarkeder, men det ser ikke ud til at have påvirket de danske forbrugeres humør. Forbrugertilliden steg således en smule fra januar til februar, og ligger med et niveau på 8,5 ganske højt. Der er således ingen tvivl om, at forbrugertillidsindikatoren peger i retningen af fortsat fremgang i det private forbrug, og den finansielle uro har i hvert fald indtil videre ikke slået de danske forbrugere ud af kurs. Det var særligt øget optimisme omkring familiens økonomiske situation om et år, som trak tillidsindikatoren op. Generelt har det private forbrug været stigende siden 2014. Der var dog en tendens til opbremsning i forbrugsvæksten hen over sommeren sidste år, men særligt Black Friday så ud til at trække det private forbrug op hen mod slutningen af året. Forbruget er drevet frem af stigende indkomster, lave renter og stigende priser på fast ejendom. Trods stigende forbrug, så er den såkaldte forbrugskvote fortsat meget lav. Vi danskere sparer meget op der er således på ingen måde tale om et overforbrug. Når vi kigger på udsigterne for det private forbrug i år, så er der grund til at være optimist. Fremgangen i beskæftigelsen ser ud til at fortsætte. Realindkomstvæksten trækkes op af en fortsat meget lav inflation og selvom renterne er steget en smule, så er de fortsat ekstremt lave. Aktieuro påvirker kun den almindelige dansker i et meget begrænset omfang, så længe der ikke er tale om en egentlig økonomisk krise. Fortsat høj forbrugertillid på trods af aktieuro i februar 20 15 10 5 0-5 -10-15 Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 7 februar 2018 3
Stor vismandsoptimisme. Vi er mere bekymrede for konsekvenserne af det stramme arbejdsmarked Vismændene har offentliggjort en opdatering af deres økonomisk prognose. Vismændene ser optimistisk på den økonomiske fremtid. Vismændene forventer således en vækst på 2,3% i år og 2,0% næste år. Vi deler grundlæggende vismændenes vurdering af, at opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Når det er sagt, så er vismændene noget mere optimistiske, end vi mener, at der er belæg for med udgangspunkt i de seneste økonomiske nøgletal. Dagens detailsalgstal og tal for dankortomsætningen sætter et stort spørgsmålstegn ved en af vismændenes helt grundlæggende forudsætninger for deres optimistiske syn på væksten. Vismændene forventer nemlig en forbrugsvækst i år på 2,9 pct., hvilket vil være den højeste vækst siden 2006. Der er grundlæggende intet, der på nuværende tidspunkt indikerer, at væksten i det private forbrug skulle blive så høj. Black Friday har haft rykket en del rundt på det private forbrug, men 1. kvartal tegner til rent forbrugsmæssigt at blive relativt svagt efter et sandsynligvis stærkt 4. kvartal. Vismændene ser også endnu engang ekstremt optimistisk på udviklingen i erhvervsinvesteringerne. Igen er det svært at finde belæg for den store optimisme udlånet fra banker til erhvervsliv falder målt i procent af BNP, og det kompenseres ikke af anden vej. Når det er sagt, så tror vi dog, at vismændene får ret i, at beskæftigelsen kommer til at fortsætte op, men vi er mere bekymrede, end de er for, hvorvidt arbejdsmarkedet strammer så meget til, at det i realiteten kommer til at stå i vejen for yderligere fremgang. Vismændene anerkender, at det stramme arbejdsmarked er en udfordring, men de forventer i vid udstrækning, at allerede gennemførte reformer vil sikre en tilstrækkelig stigning i arbejdsudbuddet til, at vi udgår, at flaskehalse vokser sig for store. Vi noterer os dog, at vismændene også skriver, at det er vigtigt, at være opmærksom på, hvordan situationen på arbejdsmarkedet udvikler sig. Vi mener dog ikke, at det er nok at kigge, politikerne bør også handle. Dansk økonomi evner at balancere på en knivsæg flere år i træk Pct. 6 4 2 0-2 -4-6 2005 2010 2015 Timebeskæftigelsesgap Kilde: DØRS på baggrund af beregninger fra Danmarks Statistik og ADAM Note: Den lodrette streg angiver overgangen til prognose. Figuren viser bidraget til output gap fra hhv. timebeskæftigelse og produktivitet. Output gap er beregnet som forskellen mellem faktisk og strukturelt BVT. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 7 februar 2018 4
2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07 2007M01 2007M07 2008M01 2008M07 2009M01 2009M07 2010M01 2010M07 2011M01 2011M07 2012M01 2012M07 2013M07 2014M01 2014M07 2015M01 2015M07 2016M01 2016M07 2017M01 2017M07 2018M01 Neutral udvikling i januars detailsalg - mon Black Friday stadig kan mærkes? Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i det danske detailomsætningsindeks frem til og med januar. De nyeste tal viser, at detailsalget var 0,2 pct. lavere i januar ift. december, når der tages højde for prisudvikling, samt effekt af sæson og antal handelsdage faldet kommer efter et fald i december også. Dermed ser det ud til at danskerne stadig lider en smule af forbrugstømmermænd efter Black Friday i november, hvor detailsalget steg rigtig pænt. Kigger vi på årsvæksten, så har salget fra danske butikker løftet sig med 1,4 pct. i forhold til januar sidste år det er en vækst, men ikke en høj vækst, set i lyset af de generelle privatøkonomiske forudsætninger. Detailsalget ligger generelt set også stadig under niveauet fra 2010 og en del under niveauet fra før krisen i 2008. Hen over det seneste år er det primært gruppen andre forbrugsvarer, der har trukket væksten op omsætningen af disse varer er steget med 4,6 pct. ift. januar sidste år. For fødevarer og andre dagligvarer er der tale om en neutral udvikling, mens beklædning mv. er faldet med 5,4 pct. Selvom det økonomiske opsving i Danmark udvikler sig pænt, så er detailhandel en af de branche, som er strukturelt udfordret, hvilket den generelle udvikling i detailomsætningsindekset også viser. Niveaumæssigt ligger indekset en del lavere end under det økonomiske opsving i 00 erne. Nogle af de strukturelle udfordringer som danske butikker kæmper med i dag er eksempelvis, at vi i dag i højere grad prioriterer forbrug af tjenester (rejser, spise på restaurant mv.). Derudover benytter vi os i stigende grad af internettet, når der skal gøres køb tidligere foretog vi næsten alle vores køb i en fysisk butik. Da internethandlen i nogen grad foregår på udenlandske netbutikker, så kommer salg via nettet kun delvist danske butikker til gavn. Årsvækstraterne var en del højere for det danske detailsalg under opsvinget i 00'erne 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 7 februar 2018 5
2012M02 2012M04 2012M06 2012M08 2012M10 2012M12 2013M02 2013M04 2013M06 2013M08 2013M10 2013M12 2014M02 2014M04 2014M06 2014M08 2014M10 2014M12 2015M02 2015M04 2015M06 2015M08 2015M10 2015M12 2016M02 2016M04 2016M06 2016M08 2016M10 2016M12 2017M02 2017M04 2017M06 2017M08 2017M10 2017M12 2018M02 PMI for Eurozonen faldt en smule i februar fra ekstremt højt niveau - men det europæiske opsving lever fortsat trods aktieuro Der er fortsat fuldt tryk på de økonomiske kedler i Europa trods den finansielle uro i starten af februar. Vi har fået tal for Eurozonens PMI (for industri og service). PMI er en god og hurtig indikator for udviklingen i europæisk økonomisk. De nyeste tal viser, at PMI faldt en smule fra 58,8 i januar til 57,5 i februar. Men niveauet er fortsat meget højt, hvilket indikerer, at det europæiske opsving lever og har det godt. PMI på et så højt niveau, som vi har set i januar og februar indikerer en BNP-vækst i euroområdet på 0,9 pct. fra 4. kvartal sidste år til 1. kvartal i år. En så høj vækst i Europa er udtryk for et stærkt opsving. Faldet i PMI indekset hænger sandsynligvis sammen med aktieuroen i starten af februar men det er altså værd at bemærke, at niveauet for PMI stadig er ekstremt højt trods den øgede finansielle usikkerhed en del af faldet er derfor nok også bare udtryk for lidt mere normale tilstande. Trods et lidt lavere PMI indeks, så ansætter de europæiske virksomheder fortsat flere medarbejdere og beskæftigelsesindekset er for servicesektoren på det højeste niveau i 10 år. I den europæiske industri faldt beskæftigelsesindekset en smule tilbage, men det er værd at bemærke, at det kom fra det højeste niveau i 20 år. Beskæftigelsen har aldrig været højere i Europa end lige nu, men der er altså grund til at forvente mange flere rekorder. Faldet i Eurozonens PMI var blandt andet forårsaget af et fald i det tyske PMI. Det er dog værd at bemærke, at også niveauet for tysk PMI er meget højt. Tysk PMI peger på en BNP vækst på i størrelsesordenen 0,9 pct. her i første kvartal. Det er ikke bare høj vækst, det er buldrende højkonjunktur. Med en tysk økonomi på kanten af økonomisk overophedning er det ikke nødvendigvis dårligt, at den økonomiske fremgang går et gear eller to ned. Samlet set så lever opsvinget i Europa i bedste velgående. Det lover også godt for det danske opsving. Vi har svært ved at følge med væksttempoet i resten af Europa, men så længe, at der blæser milde europæiske vinde ind over dansk økonomi, så fortsætter vores opsving sandsynligvis også. PMI for eurozonen faldt i februar, men opsvinget lever fortsat 65 60 55 50 45 40 Kilde: IHS Markit, investing.com / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 7 februar 2018 6
Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6601. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 7 februar 2018 7