Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man kende en del enkle regler for rigtig typografi, og da tekst og typografi udgør en væsentlig del, når der skal formidles et budskab, er det vigtigt at udnytte dette så godt som muligt. Typografien skal således understøtte teksten, og nedenstående skal jeg derfor prøve at komme med nogle bud på, hvad god typografi er. Som udgangspunkt kan de vigtigste typografiske regler opstilles i nedenstående punkter: 1. Vælg altid en skrifttype, der er læselig i den situation, hvor den skal bruges. Husk at der er forskel på kravet til skrift for forskellige aldre, på forskellige medier og til forskellige formål. 2. Sørg for en smal spaltebredde på dine linjer. Som en tommelfingerregel gælder, at man på papir højst har 55 tegn (karakterer), og på en skærm højst 10-12 ord. Skriver man en tekst på papir uden brug af spalter, bør man ikke have over 70 tegn i sine linjer. 3. Jo større mængde tekst, der skal skrives, desto større skal linjeafstanden også være. 4. Lad være med at fremhæve ord ved at bruge store bogstaver (versaler). 5. Brug ikke kursiv over mange ord eller linjer. 6. Brug aldrig understregning til at fremhæve ord. 7. Lad være med at bruge farver i din brødtekst. 8. Lad være med at skrive din brødtekst ved at bruge lys skrift på mørk baggrund. 9. Lad være med at skrive din brødtekst midtstillet eller med løs venstrekant. 10. Brug til overskrifter altid en skrift som giver en markant kontrast til brødteksten Tekstens læsbarhed. Hvad angår tekstens læsbarhed er det vigtigt at vide, at der er stor forskel på, om teksten skal repræsenteres på papir eller på en skærm, og der er gennem årene lavet mange undersøgelser af skriftens læsbarhed, og det har vist sig, at valg af en forkert skrifttype kan få store konsekvenser for læselysten og motivationen for modtagerne. Som hovedregel kan man sige, at skrifttyper med fødder (serif) egner sig bedst til brug på papir, mens skrifttyper uden fødder (sans serif) egner sig bedst til webbrug til brug på en skærm. Den mest almindelige skrifttype på papir er Times, som denne artikel også er skrevet med, men det er måske mere interessant/personligt, hvis du anvender en anden skrifttype i denne kategori, f.eks. Garamond, Century Schoolbook eller Palatino. På nettet er de mest anvendte skrifttyper Arial og Verdana. Times Garamond Century Schoolbook Palatino Arial Verdana
Dette er en fancy tekst, som er skrevet med skrifttypen Blackladder. Det bliver meget anstrengende at læse større tekstmængder med denne skrifttype. Dette er en fancy tekst, som er skrevet med skrifttypen Old English Text. Det bliver meget anstrengende at læse større tekstmængder med denne skrifttype. Man ser også af og til, at der er nogen skribenter, der falder i og bruger diverse fancy skrifttyper, der har svungne bogstaver eller f.eks. ligner en håndskrift og som man måske kunne mene ville give en spændende egenart. (Og det måske netop derfor, de anvender dem). Dette kan dog ikke anbefales først og fremmest fordi større mængder af tekst bliver vanskelig at læse. Smal spaltebredde Smalle spalter er nemmere at læse end brede spalter, og det gælder både på papiret og på skærmen. En skrift som f.eks. Verdana har bredere typekrop (bogstaverne fylder noget mere) og linjerne vil derfor blive noget bredere med denne skrift end med for eksempel Arial, når antallet af tegn, der skrives med de to skrifttyper, er det samme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at grænsen for linjebredden både afhænger af vores synsfelt og skriftens tæthed. Vi kan for eksempel tillade noget bredere spalter, hvis skriften er fyldig, men må gå tilsvarende ned, når skriften er smal. Eksemplet herunder viser dette tydeligt: Denne tekst er skrevet med Verdana, 9 pkt.: Det er vigtigt at være opmærksom på, at grænsen for linjebredden både afhænger af vores synsfelt og skriftens tæthed. Vi kan for eksempel tillade noget bredere spalter, hvis skriften er fyldig, men må gå tilsvarende ned, når skriften er smal. Denne tekst er skrevet med Arial, 9 pkt.: Det er vigtigt at være opmærksom på, at grænsen for linjebredden både afhænger af vores synsfelt og skriftens tæthed. Vi kan for eksempel tillade noget bredere spalter, hvis skriften er fyldig, men må gå tilsvarende ned, når skriften er smal. Forøg linjeafstanden Du kan sammenligne læsning med at køre i bil; jo hurtigere du kører i din bil, desto længere afstand skal du holde til bilen foran dig. På samme måde med tekst. Jo mere tekst, du skal skrive, desto større linjeafstand skal du have. Tekststørrelsen og linjeafstanden opgives ofte som f.eks. 10/12, hvilket vil sige, at der skrives med skriftstørrelse 10, mens linjeafstanden er 12 (linjeafstand 120 %). Hvis man skriver teksten i 10/10, bliver teksten meget kompakt og meget anstrengende at læse i større mængder, så det bruges næsten aldrig. I stedet anvender man oftest en linjeafstand på 15-20 %, hvilket giver en fin balance mellem tekstlinjerne og mellemrummene mellem linjerne. Går man højere op i linjeafstand, f.eks. til 150 %, vil hver linje af tekst komme til at svæve for sig selv i stedet for at være en del af en helhed.
Kulørt brødtekst Hvis man bruger farver i brødteksten, sker der ofte det, at øjet mister de holdepunkter i teksten, som er nødvendige for, at en tekst kan læses, og undersøgelser har vist, at der skal være en kontrast mellem tekst og baggrund på mindst 80 % for at der kan være tale om god læsbarhed. Dette kan man ikke opnå med farvet tekst, og selv med en relativt mørk farve vil teksten miste kontrast. Ingen regler uden undtagelse: I overskrifter, hvor teksten eksponeres ved brug af større bogstaver på en større flade, kan man dog godt tillade brug af visse farver, der har en stor kontrast til baggrunden. Endvidere kan man tillade brug af mørke farver i kombination med fed eller halvfed skrift til at fremhæve enkelte ord i en brødtekst. Lad os lige tage ovenstående afsnit igen i et håbløst valg af skriftfarve: Ingen regler uden undtagelse: I overskrifter, hvor teksten eksponeres ved brug af større bogstaver på en større flade, kan man dog godt tillade brug af visse farver, der har en stor kontrast til baggrunden. Endvidere kan man tillade brug af mørke farver i kombination med fed eller halvfed skrift til at fremhæve enkelte ord i en brødtekst. Tekst på mørk baggrund Generelt bør man undgå at bruge lys tekst på mørk baggrund, men kan man ikke helt holde sig fra det, bør man følge følgende regler: Eksemplet herunder er med skrifttypen Verdana, 12 punkt: Eksemplet her er med skrifttypen Century Schoolbook, 12 punkt:
Justering af teksten Brødteksten har størst læsbarhed, når den skrives med lige vestrekant og løs højrekant og det gælder både på papir og på skærm. Det vil sige, at man som forfatter af en tekst bør have styr på de værktøjer, som ens tekstbehandlingsprogram giver for at justere teksten korrekt. Når man går i gang med at skrive teksten, skal man indstille sit program til lige vestremargen og så skrive teksten med så harmonisk højremargen som muligt. Dette gøres ikke ved at vælge indstillingen for lige margener i begge sider men ved i stedet at eksperimentere med programmets muligheder for at lave orddeling, så den højre margen bliver så lige som muligt. Titler/Overskrifter Overskrifter bør være markante og stå i kontrast til brødteksten, og dette gøres ved at ændre på skriftstørrelsen, skrifttypen eller skriftsnittet i forhold til den øvrige tekst. En gylden regel er, at man ikke skal vælge en overskrift, der lægger sig for tæt op ad brødteksten den må gerne stikke ud! Ofte vil man gøre skriften større ændre skriftstørrelsen i forhold til brødteksten, og ofte vil man bruge en skrifttype sans serif i overskriften, mens brødteksten skrives med en serif-skrift. Endelig kan de fleste godt lide at bruge et andet skriftsnit (f.eks. fed eller kursiv) til overskriften. Se eksemplerne herunder, hvor der i alle brødtekster er anvendt Century, 12 punkt: Øverst, venstre: Overskriften er sat med samme skrifttype, blot fed Øverst, højre: Overskriften er sat med en større punktstørrelse (16 punkt) Nederst, venstre: Overskriften er sat med en sans serif-skrift (Gill Sans, 16 punkt) Nederst, højre: Overskriften er sat med en mere markant sans serif-skrift (Rockwell Extra Bold, 16 punkt)
Sammenfatning eller hvad du ikke må gøre, når du skriver din tekst - Du skal lade være med at skrive alt for store overskrifter - Du skal undgå understregninger både i overskrifter og brødtekst - Du må ikke bruge punktummer i overskrifter - Du må (helst) ikke centrere overskrifter (og hvis du alligevel gør det, skal det se rigtigt ud og virke harmonisk) - Du må ikke bruge for mange skriftstørrelser, skrifttyper i samme tekst. Som grundregel: Højst 2 skrifttyper (én til overskriften og én til brødteksten) og 3 skriftstørrelser (én til overskriften, én til brødteksten samt evt. én mere). - Du må ikke skrive med for lille skriftstørrelse. Brug som hovedregel skriftstørrelse 10-12. - Brug spalter, hvis linjerne bliver for lange. Du må ikke have linjer med mere end max. 70 tegn, og ved brug af spalter ikke over 55 tegn i en linje. Sørg for afstand mellem spalterne, så teksten ikke flyder videre fra den ene spalte til den næste. - Du skal sørge for at der er harmoni mellem skriftstørrelse og linjeafstand, f.eks. er det normalt passende at linjeafstanden er 115-120 % af skriftstørrelsen - Du må ikke skrive større tekstmængder med fed, kursiv eller med farve. Brug kun farvet skrift med stor kontrast til baggrunden og kun sammen med fed eller halvfed skrift. - Du må ikke bruge fancy skrifttyper og/eller skrifttyper, der forsøger at ligne håndskrift de er ulæselige i større mængder - Du må ikke skrive med lige højremargen, men sørg for at højre margen bliver harmonisk ved at anvende orddeling. Eksperimenter dig frem for at finde ud af, hvad der kommer til at se bedst ud. - Du skal være konsekvent i din måde at lave nyt afsnit. Samme linjeafstand mellem afsnittene og samme indrykning af første linje. - Du skal lave mellemrum efter hvert tegn (komma, punktum, udråbstegn, kolon, mm.) ikke før nogen tegn! - Du skal undgå at lave tekstbokse med invers skrift. Hvis du alligevel gør det så følg reglerne, der tidligere er nævnt! - Du skal undgå overdreven brug af illustrationer og wordart.