Dansk Byggeri Hovedstaden 14. november 2016 J-nr.: 87005 / 2349054 Referat af generalforsamlingen i Dansk Byggeri Hovedstaden onsdag, den 9. november 2016 på KolleKolle. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning om regionsbestyrelsens virksomhed i det forløbne år 3. Indkomne forslag 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer 5. Valg af repræsentanter og suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskab 6. Eventuelt. Søren Tscherning, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden bød velkommen til generalforsamlingen, og gik over til dagsordenen. Ad pkt. 1. Valg af dirigent Formanden foreslog på regionsbestyrelsens vegne Lars Storr-Hansen som dirigent, og spurgte om der var andre kandidater. Lars Storr-Hansen blev valgt som dirigent og takkede for valget. Herefter gennemgik dirigenten sammenhængen mellem vedtægterne og facts i forhold til generalforsamlingens lovlighed, og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne. Ad pkt. 2. Beretning om regionsbestyrelsens virksomhed i det forløbne år Dirigenten gav ordet til formanden, der aflagde følgende beretning: Tak for ordet. Jeg har i år valgt at holde mig til en orientering om den regionale indsats. Claus Bering og Lars Storr-Hansen har allerede været inde på de væsentligste ting fra Dansk Byggeri som organisation, og om de landspolitiske og økonomiske temaer. Vi har lige hørt, at der er kommet godt gang i bygge- og anlægsbranchen. I Hovedstaden er vi enige, der sker meget i boligbyggeriet, supercykelstier, klimatilpasning, metro mv. I virkeligheden er det nok os, der trækker væksten i branchen. Mange af vores medlemmer bekræfter, at der er godt fyldte ordrebøger, og det går lidt bedre med indtjeningen, selvom det klart kan blive bedre, og beskæftigelsen er høj. Der er også godt gang i renoveringer hos private boligejere, og der er en del om- og tilbygninger i det private erhvervsliv. Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: 26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032-0001028719
Mange medlemmer arbejder også i de almene boligforeninger, der mange steder har igangsat store renoveringsopgaver. Så det ser helt overvejende positivt ud, og der er grund til optimisme. Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme, at staten og Hovedstadsregionen har sat en række store sygehusbyggerier og -renoveringer i gang. Det er f.eks. ret imponerende at se de mange byggekraner på flere hospitaler og især den flotte totalinddækning på Bispebjerg Hospital. Staten medvirker også sammen med regionen til realisering af Letbanen mellem Lyngby og Ishøj. Der er vist fortsat lidt uklarhed om økonomi og styring af processen, men flere af de involverede borgmestre har forsikret os om, at Letbanen nok skal blive bygget. Og vi ved, at der heldigvis er nogle af vores medlemsvirksomheder, der er prækvalificeret til at give bud på udførelsen. Selvom de store projekter udbydes i store entrepriser, så er jeg overbevist om, at mange af den slags byggeri, giver muligheder for gode underentrepriser for i hvert fald de mellemstore virksomhederne. Det er ikke, fordi vi bliver hjulpet meget af de kommunale anlægsbudgetter. I nogle kommuner stiger de lidt både i 2016 og 2017. Men der er en række kommuner, der fortæller os, at de må begrænse deres anlægsplaner på grund af det kommunale anlægsloft - et anlægsloft som kommunerne samlet set har aftalt med Regeringen. En række kommuner er ved at skille sig af med bygninger, fordi de ikke har råd til at vedligeholde dem, eller de vil effektivisere ejendomsdriften og sparre på energien. Heldigvis er det næsten altid sådan, at de nye ejere sætter renoverings- og ombygningsarbejde i gang. Københavns Kommune er et selvstændigt kapitel. Regionsbestyrelsen har en god dialog med både Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren. På en række områder er de gode samarbejdspartnere, som vi plejer lidt ekstra. Det skyldes naturligvis, at de formår at holde et anlægsbudget på over 3 mia. kr. pr. år. De renoverer rigtigt meget på institutionsområdet, og de eksekverer højt på nybyggeri. Regionsbestyrelsen holder hvert år møde med de fleste af de 17 borgmestre i Hovedstaden, hvor vi altid har mindst en lokal virksomhed med. Det er gode møder, hvor vi bliver taget godt imod, og vi får lejlighed til at vende en række ting, som er vigtige for bygge- og anlægsbranchen. Et af udgangspunkterne for borgmestermøderne er altid Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed. Analysen ligger på bordene, og I kan se, at kun to kommuner (Gentofte og Vallensbæk) er med i den bedste halvdel af landets 98 kommuner. Og syv ud af de sidste 10 kommuner på listen er hovedstadskommuner. Så der er nok at tale med borgmestrene om, og jeg kan sige jer, at de fleste kommuner har sat sig godt ind i analysen, før vi kommer til møde. Så analysen er et godt og konkret dialogværktøj. Ved borgmestermøderne tager vi altid fat i de kommunalt besluttede afgifter og gebyrer, og taler selvfølgelig for, at de skal reduceres, da de påvirker vores bundlinje. Dækningsafgiften på vores erhvervsejendomme er en af de ting, vi taler om, og som jeg flere gange har ment noget om i medierne. Side 2 af 6
Alle kommuner i vores region opkræver denne særlige afgift, mens det kun er enkelte kommuner i resten af landet, der gør det. Et væsentligt argument imod afgiften er derfor, at den er med til at skabe ulige konkurrence. Det er over årene lykkedes os, at få en række af kommunerne til at reducere afgiften marginalt. I Københavns Kommune opkræver de i år tæt på 1 mia. kr. i dækningsafgift. Det handler altså ikke om småpenge, og det er midler, vi hver især kunne bruge til noget vækstmæssigt i virksomheden, eller de kan gå direkte ind på bundlinjen. Affaldsgebyrer og genbrugspladsernes åbningstiger bliver også flittigt drøftet. Vi taler også altid med borgmestrene om byggesagsbehandlingen, både hvor lang tid det tager, og hvad det koster. I mange kommuner har de omlagt sagsbehandlingsprocessen og sagsbehandlingstiderne er blevet kortere, fordi vi har fortalt dem, at det er vigtigt for vores planlægning. Efter det blev besluttet, at kommunerne skal opkræve en fast timepris for byggesagsbehandlingen, fortæller vi dem også, at det får de meget administration ud af, og de skal overveje helt at droppe opkrævning for byggesagsbehandlingen. Foreløbig har kun Ballerup Kommune gjort det gratis at få behandlet alle typer byggesager, mens København har gjort det gratis på visse typer byggesager. De forbedringer har jeg rost i medierne. Så taler vi med borgmestrene om de kommunale udbud, og de klausuler de putter ind i udbuddene. Holdningen i regionsbestyrelsen er, at hvis vi prissætter et klausulforhold i vores tilbud, så skal der også følges op på, om der leves op til klausulen. Ellers har de virksomheder, der springer over, en konkurrencefordel. I regionsbestyrelsen synes vi, at kommunerne i deres udbud i højere grad skal lægge vægt på byggetid, kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed, og ikke kun på prisen. Så det har været et tema ved borgmestermøderne de seneste par år. Det lytter de til ude i kommunerne, men det kniber mere med at se de ting få gennemslag i deres udbud. Det har vi også talt med Københavns Kommune om. De er som sagt en meget stor bygherre, og vi møder forståelse for vores synspunkter på borgmester og direktør-niveau, og vi håber man snart kan se effekten i praksis. Regionsbestyrelsen har været indbudt til møde i Københavns Kommune, om de nye storudbud de har besluttet at lave. De vil have årlige besparelser på byggebudgettet på 10%, ved i højere grad at udbyde store klumper af ensartede institutioner og skoler, så de kan genbruge ideer, byggeprocesser og entreprenører. Vi kan selvfølgelig se fornuft i at effektivisere, og nogle af vores medlemmer byder også ind, men det betyder i sidste ende et lavere kommunalt anlægsbudget, og der vil nok altid være en diskussion om, hvad der bedst. Nu jeg lige har omtalt klausuler, så er der på jeres mail fremsendt indbydelse til gå-hjemmøde i næste uge den 17. november, kl. 15.00. Indbydelsen ligger i materialet på bordet. Mødet holdes i Farum og handler bl.a. om reglerne om arbejdsklausuler, kædeansvar og forholdet til underentreprenører i den sammenhæng. Lærlingeklausuler er et fast punkt ved borgmestermøder i de 5-6 af vores kommuner, der fortsat har lærlingeklausuler. Lærlingeklausuler er opstået i en tid med stor mangel på praktikpladser. Nu er situationen Side 3 af 6
snarere i visse fag, at der er ved at være mangel på lærlinge. Vi skal derfor have flere unge motiveret til at søge ind på de byggefaglige erhvervsuddannelser. Og det er et af formålene med de frivillige partnerskaber. Motivationsarbejdet i folkeskolen er en vigtig del af de frivillige partnerskaber. Det er efter min menig helt afgørende for at få flere unge til at vælge vores branche. Vi opfordrer også kommunerne til at opretholde erhvervspraktikken i folkeskolens 8. og 9. klasser, og vi opfordrer til at de får folkeskolerne til at tage kontakt til bygge- og anlægsvirksomheder i kommunen. Jeg skal derfor opfordre alle jer medlemmer, der er i berøring med de unge, folkeskolerne, vejlederne og erhvervsskolerne til at fortælle de gode historier fra branchen. Vi skal vise vores bedste sider, det der er spændende, men også hvad der kræves i virkeligheden. Vi skal tale med de unge om livsløn, om det at være selvstændig, og om de efteruddannelsesmuligheder der findes, efter svendebrevet er i hus. Det sidste skud på stammen er, at Dansk Byggeri har søgt og fået ekstern finansiering til at opstille pavilloner på et par af de store byggepladser i Hovedstaden. I pavillonerne skal skoleklasser kunne få konkret indsigt i byggeplaner, materialer og processer, og det vil kunne inddrages direkte i eksempelvis matematikundervisningen. Der vil være en underviser til stede i et vist omfang i de to pavilloner. De stilles op i henholdsvis Høje-Taastrup (ved NærHeden) og i København (ved Bispebjerg hospital), og det er på forhånd aftalt, at de to kommuner vil bruge tilbuddet i undervisningen. Jeg er sikker på, det er den vej, vi skal gå. Vi skal have fat i skoleleverne så tidligt som muligt. Jeg håber derfor, at I alle vil møde op i skoleklasser og fortælle om branchen, hvis en skolelærer ringer, eller at I viser jeres byggepladser frem for eleverne, hvis de har lyst til det. Som det fremgår, så er vi i regionsbestyrelsen glad for partnerskabsaftalerne. Dansk Byggeri Hovedstaden har indgået partnerskab med otte af de 17 kommuner i Hovedstaden. De aftaler sikrer, at der sættes mere fokus på motivationsarbejdet i folkeskolen, og der skabes i partnerskabskommunerne i samarbejde med jer de nødvendige lærlingeforløb. Derfor skal der i år igen lyde en stærk opfordring her fra. Tag de lærlinge i formår. Vi ved, de bliver en mangelvare. Et er sikkert. Går vi ikke ind i de ting, så er der ikke nogen faglærte at få om få år. Nogle af os mærker allerede problemer med at tiltrække de gode faglærte håndværkere. Som vi har talt om i eftermiddag er både udenlandsk arbejdskraft og de mange nye flygtninge nok på sigt en nødvendig arbejdskraftreserve. Men dels skal vi for flygtningenes vedkommende finde ud af, hvad de kan, og her spiller vi gerne sammen med kommunerne, og dels skal de integreres på arbejdsmarkedet under de gældende løn- og ansættelsesvilkår. Ellers skyder vi os selv i foden. Men vi skal også huske, at vi som branche kan løfte et vigtigt samfundsansvar ved at medvirke til bedre integration af flygtninge. Arbejdsmiljøområdet har fyldt en del i regionsbestyrelsen i år. Vi holdt i foråret et par meget velbesøgte gå-hjemmøder om Påbud og bøder efter Arbejdsmiljøloven, og et større arrangement på Erhvervsskolen Nordsjælland (i samarbejde med region Nordsjælland), hvor en række virksomheder præsenterede løftegrej mv.. Og så gennemførte Dansk Byggeri en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsvirksomhederne her i vores område om dialogen med Arbejdstilsynet. Resultatet viste, at I synes, at Arbejdstilsynet er blevet bedre til at forklare, hvorfor de kommer, hvad de kikker efter, og til at begrunde de påbud, de udstikker. Side 4 af 6
Men det er jo ikke det samme som, at vi ser hen til besøgene. Regionsbestyrelsen holdt sammen med formænd for Lokalforeningerne et opfølgende møde med Tilsynschefen fra Arbejdstilsynet, hvor vi blandt andet drøftede, om ikke Arbejdstilsynet i højere grad kan kikke på bygherreansvaret og på ansvaret hos de projekterende. De lovede også at gå hjem og kikke på, om det er muligt at give bøder til medarbejdere, der efter gentagende instruktioner, alligevel tages i ikke at følge instruktionerne. Det er ikke altid rimeligt, at bøder ensidigt rammer virksomheden. Jeg vil her mod slutningen opfordre jer alle til at have øjne og ører åbne, så vi kan tiltrække nye medlemsvirksomheder. Har I kendskab til nyetablerede, så giv besked til et bestyrelsesmedlem eller vores konsulent, så bliver virksomheden kontaktet. Regionsbestyrelsen indbyder til en række medlemsarrangementer hvert år. Jeg har allerede nævnt nogle af dem. Arrangementerne planlægges oftest sammen med regionsbestyrelsen i Nordsjælland, og afholdes så vidt muligt et centralt sted. Vi håber i regionsbestyrelsen, at I vil bakke op om gå-hjemmøderne. Ud over det faglige, giver de også gode muligheder for netværk. Og har I ideer til emner til gå-hjemmøder, så må I sige til. På samme måde, hvis I har input til temaer, som I synes regionsbestyrelsen bør arbejde med, så hører jeg også gerne om det. Herfra skal lyde en stor tak til jer, der repræsenterer Dansk Byggeri Hovedstaden i råd, nævn og udvalg. I har alle stor betydning for Dansk Byggeri og vores indflydelse her i regionen. Afslutningsvist vil jeg sige tak for et godt samarbejde i regionsbestyrelsen, hvor jeg synes, vi har nogle gode debatter og får vist vores indflydelse på nogle brancherettede områder. Noget af det, får vi arbejdet med på en måde, så det lykkes at få kommunerne i tale, og en del medfører også, at branchen synliggøres i pressen. Sidst men ikke mindst vil jeg takke vores regionskonsulent Niels Tolstrup, der følger mange af de ting i mål, som vi arbejder med i bestyrelsen. Tak for stor hjælp i bestyrelsesarbejdet. Med de ord overgav formanden beretningen til forsamlingen, og gav ordet til dirigenten. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var bemærkninger eller spørgsmål til beretningen. Det var ikke tilfældet, og dirigenten konstaterede, at beretningen var taget til efterretning. Ad pkt. 3. Indkomne forslag Dirigenten oplyste, at forslag der kunne behandles under punktet, skulle være indsendt 14 dage før generalforsamlingen, og der var ikke kommet forslag til behandling under punktet. Ad pkt. 4. Valg af formand til regionsbestyrelsen og/eller øvrige bestyrelsesmedlemmer Dirigenten meddelte, at der ikke var formandsvalg i år. Dirigenten oplyste, som det fremgik af dagsordenen, at følgende fire bestyrelsesmedlemmer var på valg, og at alle var villige til genvalg for to år: - Martin Palmquist, NCC Danmark A/S, Gladsaxe - Christian Oversø, Gorm Larsen & Søn A/S, Albertslund - Ivan Stubbe, Murerfirmaet P. Winther Jespersen A/S, Kbh. NV - Geert Hansen, Malerfirmaet Geert Hansen og Co. ApS, Rødovre. Side 5 af 6
Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet andre forslag til kandidater til regionsbestyrelsen, og konstaterede, at de fire var valgt til regionsbestyrelsen for to år, hvilket udløste applaus fra forsamlingen. Ad pkt. 5. Valg af repræsentanter og suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskab Dirigenten orienterede om, at Dansk Byggeri Hovedstaden ud fra en lønsumsberegning i alt kan vælge 20 repræsentanter til Dansk Byggeris repræsentantskab i 2017. Regionsbestyrelsen havde indstillet 20 repræsentanter og 4 suppleanter, som det fremgik af mødematerialet. Dirigenten oplyste, at der ikke var indkommet alternative lister, hvilket skulle være sket senest 14 dage før generalforsamlingen, og kunne derfor konstatere at de repræsentanter og suppleanter, der fremgik af dagsordensmaterialet, var valgt. Dirigenten oplyste, at repræsentantskabsmødet er torsdag den 27. april 2017. Ad pkt. 6. Eventuelt Dirigenten oplyste, at under dette punkt kunne alt drøftes, men intet kunne besluttes, og spurgte om der var nogen i forsamlingen, der ønskede ordet. Lauge Ibsen, Byggeriets Forsikringsservice bad om ordet og beskrev kort årets forsikringstip til virksomhederne. Lauge Ibsen opfordrede forsamlingen til at huske at tænke entrepriseforsikringen ind i hverdagen, og altid kontrollere at underentreprenører har en ansvarsforsikring. Derudover burde det tilhøre den forsikringsmæssige dagligdag at have opmærksomheden på selvrisiko og hæftelsesansvar, mente Lauge Ibsen. Dirigenten spurgte, om der var andre spørgsmål eller kommentarer. Da det ikke var tilfældet, takkede dirigenten for god ro og orden og gav ordet til formanden. Formanden takkede dirigenten for god ledelse af generalforsamlingen. Formanden lykønskede de genvalgte bestyrelsesmedlemmer, og glædede sig til det fortsatte samarbejde. Afslutningsvist takkede formanden forsamlingen for en god eftermiddagen, og bød på en forfriskning.. Dato. Dirigent, Lars Storr-Hansen Side 6 af 6