Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde April 2017 Natur og Udvikling
Indhold Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Indledning... 3 Styringsparadigmet består af... 4 Del 1: Værdier og professionsetik blandt alle ledere og medarbedjere... 6 Del 2: Dialogbaseret visitation med fokus på borgernes behov, faglighed, forventninger til resultater og økonomi... 10 Del 3: Opfølgning og sagsgennemgang med fokus på borgernes behov, faglighed, forventninger til resultater og økonomi... 11 Andre dokumenter... 13 2
Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Indledning Halsnæs Kommune ønsker at erstatte Handicap- og Psykiatripolitikken og kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde med et mere enkelt styringsparadigme. Handicap- og Psykiatripolitikken og kvalitetsstandarderne har medvirket til at etablere centrale målsætninger, principper og værdier på det specialiserede voksenområde gennem de sidste 10 år. Disse målsætninger, principper og værdier videreføres i det nye styringsparadigme, som samtidig forenkler grundlaget for styring og serviceniveauer på området. Det er ønsket at have et styringsparadigme, der i højere grad sætter fokus på dialogen samt de grundlæggende værdier og etik på området. På den måde sætter vi borgeren tydeligt i centrum. Vi tager udgangspunkt i det, som giver sammenhæng for borgeren sammenhæng mellem livet, almene tilbud, sagsbehandlerens arbejde og sociale tilbud. 3
Styringsparadigmet består af Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde består af tre sammenhængende dele: Del 1: Del 2: Del 3: Værdier og professionsetik blandt alle ledere og medarbejdere. Dialogbaseret visitation med fokus på borgernes behov, faglighed, forventninger til resultater og økonomi. Opfølgning og sagsgennemgang med fokus på borgerens behov, faglighed, forventninger til resultater og økonomi. Det er intentionen, at de tre dele i styringsparadigmet sammen skaber læringscirkler, hvor refleksioner og dialog hele tiden er med til at udvikle og forstærke både vores værdier og vores handlemåder. I visitation, opfølgning og sagsgennemgange drøfter vi dilemmaer og løsningsmuligheder i konkrete sager og på tværs af sager feedback og læring herfra løftes ind i værdigrundlaget. Det sker både i en dialog mellem medarbejdere og ledelse, og mellem ledelse og det politiske udvalg. På denne måde er det tanken, at de tre dele i styringsparadigmet tilsammen danner et solidt fundament for at kunne vurdere og træffe afgørelser. Ved hjælp af styringsparadigmets tre dele ønsker vi hele tiden at have fokus på indsatstrappen, og se på, hvordan vi kan løse opgaverne tættest muligt på det almindelige liv. 4
Vi møder borgerne med en positiv forventning om, at de er eller bliver i stand til at tage ansvar for deres eget liv og udnytter deres individuelle udviklingsmuligheder. Vores fokus er hele tiden at se på, hvordan vi kan være med til at bringe borgerne så tæt på det almindelige liv som muligt med den mindst indgribende indsats. Når vi bevilger en indsats skal det fra begyndelsen tænkes ind, hvordan støtten kan nedtrappes og udfases, så borgeren ikke fratages evnen til at mestre sit eget liv. Hvis der er behov for at starte højt på indsatstrappen eller bevæge sig op ad den, vurderer vi hele tiden, om det har den ønskede effekt. I de tilfælde hvor der er behov for en omfattende indsats, er vi opmærksomme på at skabe grundlag for at mestre egne livsvilkår. Nogle gange vurderer vi, at det giver bedst mening at starte højt på indsatstrappen - fx med en kort intensiv indsats - for at borgeren efterfølgende kan leve sit liv med meget lidt støtte. Der vil være nogle borgere, som vil have et livslangt støttebehov. For disse borgere vil fokus stadig i videst muligt omfang være på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Vi vil støtte borgerne i at nå konkrete mål for et så selvstændigt liv som muligt med udgangspunkt i deres livssituation. I de tilfælde hvor det ikke vurderes muligt at støtte borgeren i at skabe udviklingsmuligheder for sig selv, kan der være behov for en vedligeholdende indsats. Her støtter vi borgeren i at fastholde sine kompetencer længst muligt. Familie og venners medvirken og interesse er ofte afgørende i at hjælpe borgeren med at mestre sit eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Derfor arbejder vi for, at indsatser i videst muligt omfang er med til at fastholde og styrke borgerens netværk. Vi vil understøtte, at borgerne har en dagligdag, hvor de kommer ud, deltager i samfundslivet og er i kontakt med andre det kan være i forskellige former for beskæftigelse, andre dagaktiviteter, klubtilbud med mere. Vi nytænker med grundlag i vores værdier, gennemgang af konkrete sager og dialogbaseret visitation de specialiserede indsatser, så borgeren får de bedste muligheder for at være tæt på de almene tilbud. Så borgerne i så vid udstrækning som muligt kan bo, leve og arbejde i Halsnæs Kommune. Derfor bruger vi lokale indsatser i det omfang der er muligt, ligesom vi samarbejder med lokale foreninger om nye og eksisterende tilbud. Hvis der findes frivillige tilbud, der kan dække borgerens behov herunder behovet for at etablere netværk prioriterer vi det meget højt, da det frivillige netværk kan bibeholdes og udvikles uafhængigt af støtten fra Halsnæs Kommune. 5
Del 1: Værdier og professionsetik blandt alle ledere og medarbejdere Værdier og etik på det specialiserede voksenområde skal baseres på: Lovgivningen ikke mindst servicelovens formålsbestemmelse. Handicapkonventionen Halsnæs Kommunes vision og værdier Økonomiske muligheder og begrænsninger, som bl.a. kommer til udtryk i aftaler mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi. Fælles metoder og systematik: o Voksenudredningsmetoden og tilhørende IT-understøttelse o ICS og tilhørende IT-understøttelse på børneområdet o Systematisk resultatdokumentation på de sociale tilbud o Faglighed og evidensbaserede metoder/best practice Lovgivning og handicapkonventionen omsat i mål og principper for Halsnæs Kommune På det specialiserede voksenområde er handicapkonventionen og lovgivningen særligt servicelovens formålsparagraf grundlæggende. Servicelovens formålsbestemmelse 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Ord fremhævet med fed tillægger vi afgørende vægt. 6
Lovgivning og handicapkonvention var det centrale udgangspunkt for Handicap- og Psykiatripolitikken for Halsnæs Kommune 1. De overordnede målsætninger fra dengang vil fortsat være gældende: Halsnæs Kommune prioriterer forebyggelse og tidlig indsats. Halsnæs Kommune skal være tilgængelig for alle. Halsnæs Kommune inddrager handicappede og sindslidende borgere. Halsnæs Kommune tilvejebringer lige vilkår. Handicapkonventionen, Artikel 1 Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, vedtaget 13. december 2006. Ligeledes udgør de overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet stadig en ramme for styringen 2. Rehabilitering er det grundlæggende tankesæt i principperne. Det betoner et aktiverende, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende perspektiv på borgeren. Målet er, at borgeren i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv. Med det rehabiliterende perspektiv arbejder Halsnæs Kommune ud fra følgende principper: Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv vi giver hjælp til selvhjælp. Udgangspunktet er borgerens ressourcer, ønsker og mål. Borgeren tilbydes den mindst indgribende indsats. Familie og netværk er betydningsfulde. Vi giver en tidsafgrænset indsats med fokus på effekter. Borgeren oplever en sammenhængende indsats. Vi har fokus på faglig og økonomisk ansvarlighed. 1 Handicap- og Psykiatripolitikken blev vedtaget af Byrådet den 3. februar 2009. 2 Principperne blev vedtaget af Byrådet den 22. juni 2012. 7
Halsnæs Kommunes vision og værdier Vision 2030: Oplev det rå og autentiske Halsnæs det er ikke for fint, og det føles ægte. Rå og autentiske oplevelser i hverdagen Borgernes oplevelser i hverdagen er et centralt tema i vision 2030. I hverdagen kommer oplevelser ikke gennem underholdning, men snarere gennem den måde vi indretter hverdagen, så den består af gode, meningsfulde og erfaringsgivende oplevelser med et råt og upoleret tilsnit. Fremtidens Halsnæs skabes i familien, i vennekredsen, i lokalsamfundet, i foreningslivet, i daginstitutioner, skoler og plejecentre alle steder. De rå og autentiske oplevelser opstår i dagligdagen, når vi møder hinanden og skaber dem sammen og for hinanden. Uddrag af Halsnæs Kommunes vision 2030 De rå og autentiske hverdagsoplevelser er centrale også i styringsparadigmet. Vi har fokus på, at alle borgere inkluderes i og er med til at skabe - oplevelserne i lokalsamfundet, foreningslivet mv. Vi arbejder ud fra Halsnæs Kommunes værdier: Redelighed Mulighed Helhed Værdierne udtrykker de dyder og den adfærd, som skal præge kommunens politikere, medarbejdere og samarbejdet med eksterne parter. Økonomiske muligheder og begrænsninger Som en naturlig følge af den udvikling som er foregået på det specialiserede voksenområde indgår det med vægt i styringen på området: - at finde helhedsorienterede løsninger for borgerne på tværs af områderne i Halsnæs Kommune - at tænke økonomisk effektivt - at sikre ensartethed, fælles metoder og systematikker I aftalen om kommunernes økonomi for 2017 indgået den mellem KL og Regeringen den 10. juni 2016 står der: Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgiftsudviklingen, og regeringen vil arbejde for at understøtte kommunernes styringsmuligheder. Fælles metoder og systematik Når en borger henvender sig og ønsker hjælp, er det vores ansvar at sikre, at vurderingen af om borgerens behov kan løses efter den sociale lovgivning sker på et oplyst grundlag. Vi reagerer hurtigt, når der er behov for det. Men tilbud efter den sociale lovgivning er ofte meget indgribende og langvarige, og derfor er der behov for grundighed i sagsbehandlingen. Halsnæs Kommune bruger Voksenudredningsmetoden, som 8
sikrer en systematisk og ensartet sagsbehandling på voksenområdet. På samme måde bruges ICS og DUBU på børneområdet. Vi skal sikre sammenhæng for den unge ved overgangen fra en indsats i Familieafdelingen til voksentilværelsen og evt. indsats på voksenområdet. Vi skal sikre en overgang, hvor der ikke sker et videnstab på grund af skift i afdeling og systemer. Halsnæs Kommune skal deltage aktivt i fællesskaber med andre kommuner om fælles metoder og systematik. Vi skal anvende best pratice i forhold til ledelsesinformation, resultatdokumentation og opfølgning med udgangspunkt i disse metoder og IT-systemer. Men vi skal ikke i Halsnæs Kommune gøre os overdrevne forestillinger om på egen hånd at være frontløbere på resultatdokumentation og evaluering som erstatning for mere traditionel styring. Vi forventer, at de sociale tilbud vi samarbejder med, har en systematisk dokumentation af resultater. Værdierne og professionsetikken danner grundlag for dialogen med eksterne samarbejdspartnere, blandt andet ved opfølgning på borgersager. 9
Del 2: Dialogbaseret visitation med fokus på borgernes behov, faglighed, forventninger til resultater og økonomi. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. Halsnæs Kommunes indsatser for handicappede og udsatte voksne baseres altid på en helhedsvurdering af borgerens situation. Dialogbaseret visitation ved igangsættelse af nye sager, ændringer og forlængelser i eksisterende sager har til formål at udmønte de værdier og den etik, som er nævnt under del 1. Den dialogbaserede visitation skal forstås som et fagligt forum, hvor det er muligt at reflektere over og kvalificere de individuelle sager. Ligeledes er der i det faglige forum mulighed for at give en sag retning, inden der træffes beslutning. Hensigten er, at der træffes beslutninger på så kvalificeret grundlag som muligt. Den dialogbaserede visitation har følgende deltagere: Chefen for SSF Myndighedsleder Den rådgiver, som har sagen Leder og/eller medarbejder fra SSFs tre virksomheder. Andre relevante personer. Centrale spørgsmål er: Hvad er borgerens behov? Hvad vil borgere (familien og netværket) selv? Hvad vil vi gerne opnå? Hvor lidt dyrt kan det gøres? Hvem kan levere indsatsen - bedst og mindst dyrt? Hvis der ikke kan opnås enighed træffes beslutning af chefen og i dennes eventulle fravær af to ledere i forening. Resultater fra visitation kan eventuelt rapporteres til det politiske udvalg på samme måde som resultater af sagsgennemgange. 10
Del 3: Opfølgning og sagsgennemgang med fokus på borgerens behov, faglighed, forventninger til resultater og økonomi. Borgerens rådgiver følger jævnligt op på den enkelte sag sammen med borgeren og andre relevante personer. Med afsæt i de enkelte opfølgninger gennemgår Social Service og Familier jævnligt sager på det specialiserede voksenområde for at sikre, at flere øjne og perspektiver er med til at vurdere, om det er det rigtige der sker for borgeren, om det er effektivt og om indsatsen står i rimeligt forhold til økonomien. Ud over at sagsgennemgangen giver nye perspektiver på den enkelte sag, er det også med til at skærpe vores generelle evne til at tænke nyt og anderledes, hvor der er behov for det, og lære på tværs af sagerne. Ved opfølgning og sagsgennemgang stilles følgende spørgsmål: Går det godt? Har vi gang i den rigtige indsats? Kan det gøres mindre dyrt? Hvilken viden har vi om resultater og effekter? Hvad er planen/forventningerne til den kommende tid? Er der risiko for, at det går mindre godt og/eller bliver dyrere i den kommende tid? Er sagen ordentligt beskrevet? Sagsgennemgangene skal være dialogbaserede og have bred deltagelse fra: Chefen for SSF Ledere fra SSF Den rådgiver, som har sagen Andre relevante personer. Der bliver ikke truffet myndighedsbeslutninger ved sagsgennemgangen. Mulige myndighedsbeslutninger bliver truffet efter konkret, individuel sagsbehandling og faglig begrundelse, inddragelse af borgeren, partshøring med videre. Sagsgennemgangene skal resultere i en rapportering af relevante forhold til det politiske udvalg. Rapporteringen kan variere fra gang til gang, fx som følge af politiske ønsker om at få bestemte emner belyst. Endvidere kan gennemgangene resultere i, at der i anonymiseret form rapporteres casefortællinger til det politiske udvalg for fx: Tre tilfældigt udvalgte sager. En god sag, som vi kan være stolte af - og som vi gerne vil have flere af. En mindre god sag, som vi skal lære af - og som vi gerne vil have færre af. 11
Fortællingerne skal både indeholde redegørelse for baggrund, konkret indsat, resultater, effekt og økonomi: Hvad får borgeren og kommunen for pengene? Casefortællingerne rapporteres på lukkede dagsordenspunkter. Trods anonymisering vil man ikke kunne undgå muligheden for at noget kan genkendes i sagen. Det politiske ansvar for serviceniveauet fremkommer ved disse gennemgange og den løbende dialog mellem det politiske udvalg og Social Service og Familier. 12
Andre dokumenter For enkelte paragraffer på det specialiserede voksenområde er det lovbestemt, at kommunen skal have kvalitetsstandarder. Det gælder: - Social behandling for stofmisbrugere efter Servicelovens 101. - Kvindekrisecentre i kommunen efter Serviceloven 109 Disse kvalitetsstandarder supplerer styringsparadigmet. Derudover vil der på enkelt-områder være behov for administrative retningslinjer og procedurer til at supplere styringsparadigmet. Det gælder blandt andet for socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, da det er den mest brugte indsats og dækker en bred vifte af målgrupper. Der er derfor behov for et administrativt grundlag for samarbejde og forventningsafstemning mellem Handicap- og Voksenafdelingen og Familie- og Voksenstøtte. 13
Halsnæs Kommune Social Service og Familier Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Telefon 4778 4000 mail@halsnaes.dk halsnaes.dk