2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
|
|
- Sven Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik skal sikre sammenhæng i overgangene mellem det almene tilbud og tilbudene til børn og unge med særlige behov - og dermed sikre helhed og sammenhæng i børns og i unges liv. Med den sammenhængende børnepolitik giver Byrådet udtryk for Gladsaxe Kommunes grundlæggende tilgang til arbejdet med børn og mål for arbejdet med overgangen mellem det almene og tilbud til børn med særlige behov. Målet er, at flest muligt børn og unge kan rummes i det almene tilbud og færrest muligt har brug for et udskilt tilbud. Politikken skal sikre en ensartet tilgang til og sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Gladsaxe Kommune, men den kan ikke ses alene. Udmøntningen af den sammenhængende børnepolitik skal ses i tæt sammenhæng med kommunens politikker, målsætninger, retningslinjer og handleplaner for de almene områder, fx daginstitution, skole og sundhedspleje. Her angives den konkrete indsats, der ydes til børn og unge i Gladsaxe det gælder også til børn og unge med særlige behov. 2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune møder børn, unge og deres familier med respekt for og medinddragelse af barnets og familiens tanker, ønsker og behov og med fokus på forældrenes ressourcer og kompetencer som omsorgspersoner for familiens børn og unge. Et hvert barn er enestående og udvikler sig i samspil med de fællesskaber, barnet indgår i. Børn og unge kan ikke betragtes løsrevet fra deres omgivelser. Børn og unge udvikler sig gennem relationer og samspil med forældre, familie, kammerater og andre voksne i daginstitution, skole og foreninger. Det betyder, at kommunen lægger vægt på Børns og unges familieliv o Forældre har hovedansvaret for deres børns trivsel, opdragelse og udvikling, og forældre forventes at deltage aktivt i barnets dagligdag, både hjemme og i dagtilbud/skole o Børn og unge er en del af et familiefællesskab og vanskeligheder løses i dialog og i samarbejde med familien o Børn har ret til at være børn. Der skal særligt være opmærksomhed på dette, når der er behov for hjælp eller støtte i relation til forhold i familien i øvrigt. Børns og unges udvikling og læring o Børn og unge skal leve under forhold, hvor de trives, lærer og udvikler sig o Børn og unge er aktive og værdifulde individer, der i gennem handlinger og dialog med voksne er med til at skabe udvikling og læring. o Børn og unge skal opleve og deltage i demokratiske processer som selvstændige personer, der kan tage initiativ og ansvar o Børn og unge skal have gode faglige og alsidige, sociale og personlige kompetencer
2 Nærmiljøet o Børn og unge skal være en del af et fællesskab, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed o Særlig støtte tilbydes i samspil med barnets nære voksne o Særlig støtte tilbydes i tilknytning til barnets øvrige lokale 1 tilbud (fx skole og daginstitution) og ved udskilte foranstaltninger anvendes egne lokale tilbud. Rummelighed o Skoler og dagtilbud er for alle børn og unge og tilbydes differentierede, varierede og fleksible tilbud o Der er helhed og sammenhæng i kommunens tilbud og overgangene fra almene tilbud til særlige tilbud og tilbage igen samt mellem de særlige tilbud. o Alle muligheder i de almene tilbud afsøges, før der tilbydes særlige foranstaltninger Det betyder, at den generelle professionelle indsats tager udgangspunkt i: Alle ansatte i Gladsaxe Kommune har et ansvar for de børn og unge, som de møder i deres daglige arbejde. Professionelle, der arbejder med børn og unge i deres daglige arbejde, har: viden om alle Gladsaxe Kommunes politikker og målsætninger for børn og unge, herunder for daginstitutioner, klubber, skoler, sundhedsplejen, rådgiverne etc. kender alle de foranstaltninger og kompetencer, der findes i relation til arbejdet med børn med behov for særlig støtte pligt til, hvor der er behov, at tilbyde støtte i form af en tidlig og målrettet indsats 2. Der er ikke en entydig definition af, hvornår et barn eller en ung har behov for støtte. Har man som ansat en formodning eller viden om, at et barn har behov for støtte, er man forpligtet til at handle forebyggende og så tidligt og sammenhængende som muligt. Ansatte har ret og pligt til at udveksle oplysninger, herunder foretage tidlig underretning, for at iværksætte den nødvendige indsats. Kommunen er en enhedsforvaltning. Det betyder, at de ansatte i kommunens forvaltninger, kontorer, institutioner og skoler kan/skal udveksle nødvendige fortrolige oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Der henvises til pjecen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge. Det har stor indflydelse på børns, unges eller familiers liv at få tilknyttet særlig støtte. Ansatte har derfor ansvaret for, at mulighederne i det almene tilbud er afprøvet, før der tilbydes særlig støtte. Når et barn eller en ung oplever vanskeligheder, skal disse ses i sammenhæng med relationerne i de almene tilbud, som derfor også kan være en del af løsningen. Indsatsen tilrettelægges primært ud fra en tankegang, hvor der lægges vægt på, at vanskeligheder ikke ses isoleret, men i samspil med omgivelserne. Det gælder f.eks. også, hvor de særlige behov udspringer af forhold i familien i øvrigt. Barnet, den unge og familien mødes med anerkendelse, og der tages udgangspunkt i familiens ressourcer. Ansatte, der primært arbejder med støttekrævende børn og unge, har kompetencer hertil og er forpligtet til at modtage professionel rådgivning og vejledning i forbindelse med indsatsen 1 Med lokale tilbud menes tilbud, hvor den geografiske afstand betyder, at barnet og den unge kan bevare kontakten til forældre, kammerater og fx skolen. 2 Indsats skal her forstås som alle de aktiviteter og foranstaltninger, der iværksættes for børn og unge med særlige behov eller med mistanke om særlige behov - også de aktiviteter, der ikke fører til en sag, men hvor de professionelle gennem en tidlig og tilpasset indsats, herunder rådgivning, sikrer den mindst mulige indgriben.
3 med henblik på fortsat kompetenceudvikling. Øvrige ansatte har ret til ad hoc rådgivning og vejledning. Udgangspunktet for indsatsen for børn og unge med særlige behov tilrettelægges ud fra Gladsaxe Kommunes værdier for støttekrævende børn og unge: Familien er som udgangspunkt det bedste sted for et barn at være Børn og unge skal leve under forhold der sikrer, at de kan lære og udvikle sig Problemerne løses i samarbejde med familierne, ikke for familierne Problemerne løses som ud udgangspunkt i nærområdet Der handles konsekvent til fordel for barnet og den unge Der arbejdes i organisationen koordinerende og tværfagligt med respekt for hinandens ansvarsområder Derfor gør vi: Den professionelle o starter med at inddragelse af forældre 3 og tager udgangspunkt i barnet, familiens og netværkets ressourcer o yder altid rådgivning 4 - med udgangspunkt i egen faglig kerneydelse o henviser altid til kommunens andre tilbud, hvor det er relevant I nærmiljøet o Vanskeligheder løses i nærmiljøet og i samspil med barnets og den unges nære voksne. Hjælpen ydes gennem dialog og samarbejde o Tilbud om særlig støtte gives i videst muligt omfang i tilknytning til barnet og den unges nærmiljø, dagtilbud eller skole. Indsatsen skal tage højde for at skabe en god overgang mellem tilbud fra det almene tilbud til det særlige og tilbage igen. Det gælder også mellem de særlige tilbud Med familien o Der prioriteres løsninger, der med udgangspunkt i barnets og den unges behov samler familien og dermed understøtter, at familien kan blive sammen o Det sikres, at barnet eller den unge altid har kontakt til kompetente voksne o Der udarbejdes altid en handleplan for børn og unge, der tilbydes særlig støtte. Fra anvendes kommunens fælles koncepter o Barnet og den unge høres og inddrages altid i planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen. Den unge over 15 år er part i sagen o Indsatsen over for unge over 15 samt efterværn tilbydes i lokalt udviklede tilbud 5 Enhver indsats følges løbende op, dokumenteres og vurderes med henblik på om den skal fortsætte, ændres eller ophøre samt effekten. Fra anvendes kommunens fælles koncepter. Det understøttes af et tværfagligt samarbejde Der er vedtaget en politisk og administrativ tværfaglig struktur, der understøtter en sammenhængende indsats. Dette udmøntes af en konkret samarbejdsstruktur for samarbejdet mellem de professionelle. 3 Det omfatter dog ikke sager, hvor hensynet til opklaring af eventuelt kriminelle forhold er større end hensynet til forældrene 4 Servicelovens 3 og 4 5, jf. pjecen Tilbud til unge og deres familier fra Pilegården.
4 Dette giver mulighed for drøftelse og vejledning omkring børn og unge både på det generelle plan og i konkrete sager. Strukturen omkring det tværfaglige samarbejde på det generelle plan: Distriktsteam Der er etableret 13 distriktsteam, delt ind efter skoledistrikterne. Et team består af deltagere fra hver skole, daginstitutioner, klubber, rådgivere, psykologer og sundhedsplejersker fra familieafdelingen, psykologer og talepædagoger fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning og specialkonsulenter fra Børne- og Kulturforvaltningen. Formålet med teamet er at kvalificere det tværfaglige samarbejde og sikre, at de tværfaglige samarbejdspartnere har kendskab til hinanden, både personligt og fagligt. Det er således et forum for generelle problemstillinger i distriktet og ikke til drøftelse af konkrete sager. Der er møder 2 gange årligt á 3 timer i form af temadage, konferencer og lignende. Skoleleder og teamleder for daginstitutions- og klubteam skal i et samarbejde fungere som tovholdere i distrikts-teamet. Der kan være centralt fastsatte dagsordner, og der er krav om referat fra møderne. Tværfaglig konsulentordning Deltagerne i distriktsteamet skal løbende fungere som faglige konsulenter og rådgivere i forhold til børn og unge i distriktet, der opleves at have problemer. Konsulentfunktionen kan også benyttes i forhold til at drøfte handlemuligheder og få tværfaglig rådgivning i forhold til et barn eller en ung. Konkret i forhold til skolerne fungerer en udvidet konsulentordning således, at den enkelte skole modtager rådgivning/konsultation af en rådgiver i gennemsnitligt en time om ugen. Rådgiveren skal være til rådighed med råd, vejledning og sparring til både skolens specialteam og til de enkelte lærere. Rådgivning og konsultation under disse former skal fungere som det uformelle samarbejde omkring nogle vanskeligheder, der i vid udstrækning kan løses indenfor den enkelte institution eller skole, f.eks. som indgangsvinkel i forhold til indkaldelse af et teamnetværksmøde. Det tværfaglige samarbejde på det konkrete plan: Teamnetværk Formålet med teamnetværket er at sikre samarbejdet og koordinationen omkring konkrete børn, unge og familier med specifikke behov. Teamet skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fælles indsats omkring det konkrete barn/den unge og familien. I et teamnetværk deltager de samarbejdspartnere, der er relevante i den konkrete sag. Endvidere deltager forældre og evt. den unge sagen drejer sig om. Omfanget af deltagere bør afhænge af den konkrete sag. Alle parter er forpligtet til at møde og deltage aktivt i disse samarbejdsrelationer. Teamnetværket har kompetence til at sikre de relevante og nødvendige indsatser, der er behov for i en konkret sag. Hvis der er tale om udskilte foranstaltninger, involveres/overgives sagen til visitationskontoret via institutionschefen, skolechefen eller chefen i familieafdelingen. I hver enkelt sag udpeger teamnetværket en tovholder, der har ansvaret for koordineringen i den konkrete sag. Teamnetværket har kompetence til at sikre samarbejde og koordinering af den støtte, der skal ydes i familien. I forhold til at iværksætte/bevillige de forskellige former
5 for støtte, kan teamet handle ud fra de muligheder de enkelte fagpersoner hver især medbringer af kompetence til teamet. Teamnetværket aktiveres ad hoc i situationer, hvor der opleves behov for tværfaglig indsats. Alle deltagere i distriktsteamet kan indkalde den eller de relevante samarbejdspartnere til teamnetværksmøde. Alle teamnetværksmøder har en skriftlig dagsorden, hvoraf begrundelse for og hensigt med mødet fremgår. Med mindre andet aftales er det mødeindkalder, der udarbejder dagsorden. Der udarbejdes altid referat af teamnetværksmøder. I alle konkrete sager, der arbejdes med i et teamnetværk, skal forældrene fra begyndelsen orienteres og involveres i forløb og indsats. Der kan ikke rejses en konkret sag i et teamnetværk, uden at forældrene er orienteret. Det er mødeindkalderens ansvar, at forældrene inviteres til at deltage i samarbejdet. Hvis der er mistanke om kriminelle forhold, f.eks. fysiske eller seksuelle overgreb, er det dog muligt at få tværfaglig rådgivning og konsultation uden først at inddrage forældrene. Der udarbejdes en tilbagemelding eller en status til deltagerne i teamnetværk om de konkrete sager. 3. Hvad vil vi opnå? Med udgangspunkt i værdierne, den professionelle indsats og den tværfaglige indsats er det målet at følgende resultater skal være opnået med udgangen af En øget andel af de iværksatte tilbud er helt eller delvist lokalt forankret Andelen af børn der rummes i de almene tilbud er øget (færre i udskilte) Et øget antal børn kommer tilbage i de almene tilbud efter at have modtaget et særligt tilbud Udgangspunktet for vurderingerne er resultaterne i Implementering Værdierne og den professionelle og tværfaglige indsats gælder for alle områder og ansatte, der arbejder med børn. Politikken skal implementeres i de enkelte områder (skole, daginstitution, klub, sundhedspleje, rådgivning etc.). Implementeringen skal som minimum omfatte de i loven angivne fælles retningslinjer, der helt konkret udmønter tidlig indsats, forældre inddragelse, inddragelse af netværk samt indsatsen for unge over 15. Indsatsen skal altid dokumenteres og den skal indgår i de planlægningsværktøjer der i øvrigt anvendes (fx årsplaner, basisplaner etc.). Implementeringen er således et led i at fastholde retningslinjerne angivet i pjecen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge. Det enkelte område er ansvarlig for at formidle politikken til forældre, når børn og unge begynder i daginstitution, klub eller skole eller anden foranstaltning. 5. Dokumentation og evaluering For at sikre, at kommunen når målene med børnepolitikken foretages der en løbende dokumentation af indsatsen. Dokumentationen tager udgangspunkt i en opfølgning på indsatsen for det enkelte barn - men på en sådan måde, at kommunen samtidigt får et systematisk og samlet billede af effekten af indsatsen.
6 Den samlede dokumentation anvendes til at evaluere og revurdere indsatsen som grundlag for senere overvejelser og prioriteringer, herunder i forbindelse med den første revision af børnepolitikken i Herefter forventes den sammenhængende børnepolitik revideret hvert 2. år. Resultatet af revisionen forelægges Byrådet med forslag til evt. ændringer. 6. Organisation Den sammenhængende børnepolitik er organisatorisk forankret i Børne- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret for indsatsen. Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen ansvaret for koordinationen med relaterede områder, herunder sundhedspolitikken og overgangen til voksenområdet. Gladsaxe Kommunes foranstaltninger er fleksible og tilpasses løbende de behov, der er i kommunen. Gennem tæt sammenhæng mellem normalområdet og de særlige foranstaltninger sikres en tidlig viden om fremtidige behov. Der henvises til pjecen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge og i de lokale samarbejdsaftaler og handleplaner, hvor der lægges vægt på det tværfaglige arbejde og dialog imellem de decentrale institutioner og med de centrale aktører. Henvisninger: På Gladsaxe Kommunes hjemmeside kan du finde: Målsætning for daginstitution og dagpleje Målsætninger for klub Den nye skolepolitik Trinmål for børnenes alsidige personlige udvikling Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til skole" Indskoling i Gladsaxe - fælles børn - fælles ansvar " Her kommer en henvisning til en kommende tilbudsportal fra familieafdelingen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge 6 Børnepolitikken skal ifølge lovgivningen indeholde standarder for tidlig indsats, inddragelse af forældremyndighedsindehavere, inddragelse af netværk, dokumentation og evaluering og indsatsen for de unge over 15 år. Disse standarder opfyldes i Gladsaxe Kommune gennem Den professionelle indsats og den konkrete beskrivelse af indsatsen på de forskellige områder (skoler, daginstitution etc.). Denne indsats skal revideres mindst hvert 2. år, første gang i 2009.
Udmøntning af den sammenhængende børnepolitiks mål, værdier og strategier i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Den 5. december 2008 Udmøntning af den sammenhængende børnepolitiks mål, værdier og strategier i Gladsaxe Kommune Målet med den sammenhængende børnepolitik
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereSammenhæng for alle børn
Gladsaxe kommune Sammenhæng for alle børn Den sammenhængende børnepolitik 2010 2013 J. nr. 81.38.03A00 1 Indhold Forord... 4 Politik sammenhæng for alle børn... 5 Indledning... 5 Lovgrundlag: Serviceloven
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs meregladsaxe.dk Sammenhæng for alle børn
gladsaxe.dk Sammenhæng for alle børn Den sammenhængende børnepolitik 2010-2013 2 Børnepolitik skal skabe helhed i tilbuddene til børn og unge Gladsaxe Byråd har vedtaget denne reviderede sammenhængende
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereSammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013
Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereNotat: kommissorier for SSP organisationens parter
Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStandarder for sagsbehandling
Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereGodkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik
Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereFAGLIGHED. Skolepolitiske initiativer Projekt NR: Matematik. Naturfag
Skolepolitiske initiativer 2007-2011 Projekt NR: 07.1 07.2 08.1 08.2 09.1 09.2 10.1 10.2 FAGLIGHED Matematik Vejledere udpeges og netværk etableres X BKF Vejledermøde (Matematik-netværk) - 2 møder pr.
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereHandleplan Seksuelle overgreb mod børn
Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune
Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 18.11. 2010 Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune 2010 Eksemplarer
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereSAMARBEJDSMODEL. Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov
SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang for børn med særlige behov Hvorfor sætte fokus på den gode overgang? Alle offentlige
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereSeksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012
Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs merePræsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune
Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune Onsdag den 25. september 2013 Dagsorden for præsentationen 1. Præsentation af Task Forcen 2. Analysens opbygning 3. Præsentation af resultaterne af
Læs mereBrønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder
Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereDagsorden. for. Fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget, Skoleudvalget og Socialudvalget den 3. oktober 2006, Kl i Sollentuna 1 og 2
Skole og Kulturforvaltningen mdp Dagsorden for Fællesmøde mellem Kultur og Fritidsudvalget, Skoleudvalget og Socialudvalget den 3. oktober 2006, Kl. 16.30 i Sollentuna 1 og 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr.
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mere