Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. 1 Fokus er altså allerede i første sætning i loven om folkeskolen på det, der kommer efter folkeskolen: Den videre uddannelse. Tilsvarende i Gentofte Kommunes vision for skoleområdet, Læring uden grænser, hvor et af målene er, at enhver ung gennemfører en ungdomsuddannelse og er parat til videreuddannelse eller job 2. Det er klart formulerede krav til folkeskolen om at gøre, hvad man kan, for at de unge kommer bedst muligt videre med deres uddannelse, når de forlader folkeskolen. Og det er klart, at overgangen til videre uddannelse er mest i fokus i udskolingen. Et godt grundlag I skoleåret 2010/2011 besluttede skolebestyrelsen at iværksætte et særligt tilrettelagt undervisningsforløb for skolens ældste klasser (8.-10. kl.). Forløbet er en ordning inden for folkeskolelovens rammer 3 med det fokus at give unge i 8.-10. klasse med særlige vanskeligheder af enten faglig eller social karakter et udskolingsforløb, hvor der satses på dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, samtidig med at der lægges vægt på en mere individuel vejledning og flere praktikforløb, således at unge og forældre sikres en bedre overgang fra skole til ungdomsuddannelse eller andet relevant tilbud. Den nye udskolings første år blev evalueret blandt de unge, deres forældre og personale med enslydende tilkendegivelser om, at udskolingen har levet op til de opstillede visioner og mål og bør fortsættes på dette grundlag. Skolebestyrelsen har på den baggrund den 26. april 2011 besluttet, at den nye ramme permanent skal være s udskolingstilbud for de unge på 8. -10. klassetrin. Undervisningens organisering I indeværende skoleår er udskolingen organiseret med 5 basisklasser. Dansk varetages som udgangspunkt i basisklassen, hvorimod de øvrige fag varetages i henholdsvis basisklassen og ved holdundervisning ud fra en løbende evaluering af de unges forskellige behov (jf. Folkeskoleloven 25, stk. 5). Der udarbejdes elev- og uddannelsesplaner i samarbejde mellem den unge, forældre, lærere, pædagoger og UUvejleder. Planerne er dynamiske værktøjer, der løbende revideres og afstemmes i forhold til den unges kompetencer, potentialer og mål. Timerammen i udskolingen 2014/2015: Dansk 210 timer Engelsk 120 timer Matematik 150 timer Fysik/kemi 90 timer Tysk som tilbudsfag 90 timer Ressourcepuljen* 390 timer *Praktiske/musiske fag, socialfag, samfundsfag, historie, kristendomskundskab, geografi, biologi, uddannelses- og virksomhedsbesøg, praktikker og særlige kursusforløb. 1 LBK nr 665 af 20/06/2014, (Folkeskoleloven) 1, stk. 1. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970 (set 10.10.2014) 2 Gentofte Kommune: Læring uden grænser, 2011, s. 4 3 LBK nr 665 af 20/06/2014, (Folkeskoleloven) 9, stk. 4. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970 (set 10.10.2014)
Fagpakken i udskolingen Undervisningen tager afsæt i timerammen, der hvert år fastsættes af skolebestyrelsen, men tilrettelægges i øvrigt med individuelle hensyn til den enkelte unge bl.a. i forhold til folkeskolens afgangsprøve i Dansk, mundtligt og skriftligt Engelsk, mundtligt Matematik, skriftligt Fysik/kemi, mundtligt Fagpakken følger minimumskravene til dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Derudover kan de unge få undervisning i tysk. Der er tale om tysk som et tilbudsfag, der ikke leder op til folkeskolens afgangsprøve. Ressourcepuljen Hvor grundpakken er den samme for alle de unge i udskolingen, bliver den tredjedel af timerne, der ligger i det, vi kalder Ressourcepuljen, fordelt efter individuelle behov. Nogle har flere praktikbesøg end andre, nogle har flere socialfagstimer end andre. Det afhænger fuldstændigt af, hvad der er det optimale for den enkelte unge i udskolingen. Socialfag Et af fagene i ressourcepuljen er socialfag. Socialfagets formål er at gøre den enkelte unge videst muligt selvhjulpen og selvforvaltende og dermed livsduelig. Den enkeltes sociale kompetence skal styrkes, så den unge selvstændigt kan aflæse sin omverden og forstå den, danne mening og sammenhæng og handle og agere i omverdenen. Socialfaget er indført med reference til folkeskolelovens 1, stk. 1, hvor det hedder, at Skolen skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Her tænkes på alle sider af børnenes og de unges alsidige udvikling, dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling. Arbejdet med social læring går hånd i hånd med den øvrige læring gennem hele skoleforløbet. Socialfag er altså ikke noget nyt for de unge, når de kommer i udskolingen, men det er først her, det er muligt at sætte det på skemaet som et særskilt fag. Haveprojektet: Et af kendetegnene ved er en mangfoldig tilgang til læring. Det betyder bl.a., at vi arbejder med vekslende undervisningsformer og tænker læring ind i alle aktiviteter. Udskolingen arbejdede således i skoleåret 2011-2012 med et haveprojekt, der indeholdt faglig læring i blandt andet matematik, naturfag og dansk. Teater: Fællesnævner for projekterne i undervisningen er, at den enkeltes kompetencer kommer i spil. Når udskolingen udvikler, øver og opfører en musical, er der ikke alene musik på skemaet, men en bred vifte af fag som engelsk, matematik, billedkunst og dansk og kompetencer som f.eks. præsentation og performance. På lægger vi vægt på at arbejde med musik og drama, fordi vi har erfaring for, at vi på den måde opnår god læring. Musik og drama skaber energi og glæde, skærper børnenes og de unges koncentration, højner deres selvtillid og selvværd og stimulerer den sproglige og motoriske udvikling, udfordrer til selvkritik og selvindsigt og giver børnene og de unge lyst til at involvere sig i fællesskaber og forpligtende samarbejde.
De grundlæggende temaer i socialfag er selvindsigt, social forståelse og selvstændighed. 4 Overgangen til ungdomsuddannelserne Ingen ung skal lave ingenting 5 hedder overskriften for den ungeindsats, frikommunerne Gentofte og Gladsaxe har besluttet. Hovedformålet er, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse, og en af strategierne er, at gøre undervisningen i udskolingen mere uddannelses- og erhvervsrettet. Den indsats har allerede taget fat på med et udvidet samarbejde med UU-Nord, Ungdommens Uddannelsesvejledning i Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk. har stillet et kontor i tilknytning til udskolingens lokaler til rådighed for UUvejlederen, som er på skolen to dage hver uge. Det giver en løbende og tæt kontakt mellem de unge og vejlederen, som kender de unge og dermed har bedre mulighed for at hjælpe med at finde de rigtige uddannelsestilbud. I samarbejde med UU-vejlederen kommer de unge på brobygnings- og introforløb på ungdomsuddannelser, i praktik i virksomheder og eventuelt også på kortere besøg på efterskoler eller højskoler. Som specialskole har vi desuden mulighed for at arrangere særligt tilrettelagte brobygningsforløb på ungdomsuddannelser. I gennemsnit er de unge af sted i cirka tre uger i løbet af skoleåret på intro-, brobygnings- og praktikforløb. Nogle er mere af sted end andre, fordi alle ikke har samme behov, og fordi alt, hvad vi gør, er målrettet den enkelte unge. De unge ser og oplever uddannelsesinstitutionerne i stedet for bare at orientere sig på nettet. Det gør en stor positiv forskel, som betyder, at chancen for, at de unge vælger det rette efter folkeskolen, er større, end den ville være uden denne prioritering af forberedelsen til livet efter folkeskolen. Klar til livet efter folkeskolen Intro-forløb Et introforløb varer typisk to-tre dage. Her præsenteres den unge for to til tre uddannelser. Hvis det er på en teknisk skole, kan det f.eks. være tømrer den ene dag, murer den næste, og vvs er den tredje. Intro-forløb ligger typisk på 8.-9. klassetrin. Brobygning Brobygningsforløb foregår primært på ungdomsuddannelser. Det er længerevarende forløb på f.eks. to uger, hvor den unge lærer en uddannelse at kende og finder ud af, hvad der skal til for at kunne begynde på uddannelsen. Brobygningsforløb ligger typisk på 9.-10. klassetrin. Praktik Praktikforløb foregår i primært i virksomheder, men kan også være på en produktionsskole eller en efterskole. De unge er i praktik en til to gange om året. Normalt varer et praktikforløb en uge, men det kan også være en eller to dage eventuelt med en ledsagende medarbejder fra udskolingen eller det kan være en eller to dage om ugen over en periode på f.eks. seks uger. Alle praktikforløb er individuelt tilrettelagt. Besøg Uddannelsesvejlederen arrangerer også besøg og overnatninger på efterskoler og ungdomshøjskoler. ------ 4 Yderligere information findes i Beskrivelse af socialfag på, november 2012. 5 Fælles frikommuneansøgning fra Gentofte og Gladsaxe, juni 2011, side 8.
Referencer Folkeskolelovens 9, stk. 4: Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. 54. ------ Folkeskoleloven, 33 Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole, i en europaskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en ungdomskostskole. Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til 9, stk. 4. Stk. 4. Efter anmodning fra forældrene, jf. 54, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen. Stk. 5. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole. Stk. 6. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved
erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. Stk. 7. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole. Stk. 8. Efter anmodning fra forældrene, jf. 54, kan skolens leder tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvis opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Stk. 9. Efter anmodning fra forældrene, jf. 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. ------ Folkeskoleloven, 54 Forældrenes rettigheder efter 9, stk. 4, og 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter 12, 14, stk. 3, 19 d, 19 e, 19 f, 20, stk. 1 og 2, 22, stk. 4, og 27, stk. 1. Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. ------- Fra Vejledningsloven Introduktionskurser i 8. klasse 10 b. Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer. Stk. 2. Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet varighed på 5 dage. For elever i 8. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, og 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens 33, stk. 2, kan varigheden af introduktionskurserne forlænges til i alt 4 uger. Brobygning fra 9. klasse 10 c. Som led i den indsats, der skal iværksættes i medfør af 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for ikkeuddannelsesparate elever.
Stk. 2. Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens 9, stk. 4, og 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger. Brobygning fra 10. klasse 10 d. Elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret. Stk. 2. Elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger. Stk. 3. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2. Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 timer. Brobygning fra øvrige uddannelsesforløb m.v. 10 e. Elever, der har opfyldt undervisningspligten, kan deltage i brobygning på de i 10 a, stk. 4, nævnte ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, hvis de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed på 1) kommunale ungdomsskoler eller 2) frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager statstilskud. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan for unge, der har afsluttet 9. klasse, etablere brobygning til to af uddannelserne, der er nævnt i 10 a, stk. 4, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde efter regler fastsat i medfør af 10 g. -------