Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Relaterede dokumenter
Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

STUDIEORDNING. 31. august 2009

STUDIEORDNING PR. 1 SEPTEMBER 2008 FOR BACHELORUDDANNELSEN I ET FREMMEDSPROG OG EUROPÆISKE STUDIER VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation.

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international erhvervskommunikation.

STUDIEORDNING 15. juni 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

Kapitel FORMÅL Kapitel Kapitel INDHOLD Kapitel UNDERVISNINGSFORMER Kapitel EKSAMEN...

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL KAPITEL

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

INDLEDNING... 2 HVOR HENVENDER DU DIG?... 3 UDDANNELSEN I ARABISK OG VIRKSOMHEDS-KOMMUNIKATION... 4 ARABISK... 6

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING AF 1. SEPTEMBER

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

STUDIEORDNING AF 1. SEPTEMBER

Fagmodul i Journalistik

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Revideret August 2009

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

FORORD... 2 KORT OVER SKOLEN... 3 HVOR HENVENDER MAN SIG?... 4 INDLEDNING... 6

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

INDLEDNING. 3 KORT. 4 HVOR HENVENDER DU DIG?. 6 UDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION. 9 ARABISK.

Danskfagligt projektorienteret

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Bilag 2 BScE studieordning 2004

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

INDLEDNING. 3 KORT. 4 HVOR HENVENDER DU DIG?. 6 UDDANNELSEN I ARABISK OG VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION. 9 ARABISK

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Transkript:

STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation i arabisk og kommunikation. Med hensyn til bestemmelserne for arabiskdelen af uddannelsen henvises til Studieordning for arabiskdelen af Bacheloruddannelsen i arabisk og kommunikation. Studieordningen for kommunikationsdelen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 29. juni 2010. Den er godkendt af prodekanen for uddannelse ved Business and Social Sciences.

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1... 3 FORMÅL... 3 KAPITEL 2... 7 STUDIETS OPBYGNING... 7 KAPITEL 3... 8 INDHOLD... 8 KAPITEL 4... 10 PRØVER... 10 KAPITEL 5... 14 FRITAGELSER (MERIT)... 14 DISPENSATION... 14 KAPITEL 6... 15 IKRAFTTRÆDEN... 15 2

KAPITEL 1 FORMÅL 1.1 Formålet med uddannelsen, der giver ret til betegnelsen Bachelor i International virksomhedskommunikation i arabisk og kommunikation, er at give de studerende en række generelle og specifikke kompetencer. Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. Denne studieordning fastsætter udelukkende bestemmelserne for kommunikationsdelen (inklusive fællesfagene). GENERELLE KOMPETENCER Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at identificere, formulere og analysere fagrelevante problemstillinger forholde sig sagligt og kritisk til faglige problemstillinger indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af et problem samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data arbejde teoribaseret, metodisk og systematisk med faglige problemstillinger samt opbygge en logisk og sammenhængende argumentation og formidle de valgte løsninger og resultater anvende relevante informations- og kommunikationsværktøjer arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejde med andre. SPECIFIKKE KOMPETENCER Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner at løse opgaver inden for personlig, intern og ekstern kommunikation på dansk at arbejde med kommunikationsplanlægning under hensyntagen til modtager, kontekst, valg af medie og budskabsform at arbejde med produktion, analyse og reception af verbale og visuelle tekster at analysere og inddrage samspillet mellem kommunikation, den organisatoriske kontekst og den samfundsmæssige og kulturelle kontekst under løsningen af kommunikationsopgaver 3

samt generelt at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for virksomhedskommunikation. 1.2 For at opfylde dette formål skal de studerende i løbet af uddannelsen tilegne sig - hvad angår VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION (a) viden om produktion, analyse og reception af verbale/visuelle tekster personlig kommunikation intern kommunikation ekstern kommunikation kommunikationsplanlægning medieteori adfærd i organisationer teori om samfund og kultur (b) færdigheder i at løse interne og eksterne kommunikationsopgaver i tale og skrift på dansk analysere tekster og billeder analysere interne og eksterne kommunikative problemstillinger og behov planlægge interne og eksterne kommunikative opgaver fra koncept til udførelse producere de tekster på dansk, som løsningen af de nævnte kommunikationsopgaver omfatter analysere receptionen af disse tekster beherske principperne for personlig kommunikation på dansk - hvad angår FÆLLESFAGENE Fællespropædeutikum (a) viden om teorier om sprog og kommunikation teorier om kultur og samfund (b) færdigheder i at 4

anvende ovennævnte teorier i forbindelse med behandling af specifikke problemstillinger udfærdige rapporter med iagttagelse af de akademiske normer herfor udvælge og anvende egnede studieteknikker Videnskabsteori (a) viden om forskellige aktuelle videnskabsteoretiske positioner samt grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og teorier med særlig relevans for sprog og erhvervskommunikation kritisk tænkning: argumentationsanalyse og diskussion videnskabelig og valid argumentation (b) færdigheder i at identificere og anvende videnskabsteorier og valid argumentationsteknik inden for sprog og erhvervskommunikation producere og formidle relevant videnskabelig viden Samfundsøkonomi (a) viden om hvordan markeder fungerer hvordan mikroøkonomiske og makroøkonomiske forhold påvirker virksomhederne (b) færdigheder i at analysere konkrete og teoretiske sammenhænge mellem samfundsøkonomiske variable udarbejde skriftlige rapporter herom Adfærd i organisationer (a) viden om bl.a. organisationsteori organisationsformer organisationskultur (b) færdigheder i at forstå og vurdere relevansen af givne teorier/modeller i forhold til en konkret problemstilling. 5

1.3 Bacheloruddannelsen i arabisk og kommunikation afsluttes med et bachelorprojekt, som skrives inden for virksomhedskommunikation. Formålet med bachelorprojektet er at udvikle de studerendes evne til informationsøgning og til selvstændig tilegnelse og systematisk og metodisk bearbejdelse af faglig viden udvikle de studerendes færdigheder i selvstændig og kritisk analyse af faglige problemstillinger udvikle de studerendes evne til skriftlig formulering i en klar og letforståelig form på dansk udvikle de studerendes evner med hensyn til mundtlig fremlæggelse og diskussion af faglige problemstillinger på dansk. 6

KAPITEL 2 STUDIETS OPBYGNING Bacheloruddannelsen i arabisk og kommunikation består af i alt 180 ECTS, fordelt med 85 ECTS til arabisk, 75 ECTS til virksomhedskommunikation (inkl. bachelorprojektet svarende til 20 ECTS) og 20 ECTS til fællesfag. 7

KAPITEL 3 INDHOLD 3.1 Virksomhedskommunikation Undervisningen i virksomhedskommunikation følger en progression fra det simple til det komplekse: fra personlig kommunikation, hvor to eller flere mennesker kommunikerer med hinanden, over intern kommunikation, hvor ledere og medarbejdere kommunikerer med hinanden inden for rammerne af en organisatorisk kontekst, til ekstern kommunikation, hvor virksomheden, organisationen eller institutionen kommunikerer med udvalgte dele af sin omverden (f.eks. kunder eller borgere) inden for rammerne af en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Undervisningen omfatter følgende fem typer af fag: a) dimensioner (personlig kommunikation, intern kommunikation og ekstern kommunikation) der er omdrejningspunktet i uddannelsen, b) produktionsfag ((journalistisk tekstproduktion sammen med medieteori), c) analysefag (tekst- og billedanalyse, receptionsanalyse) d) planlægningsfag (kommunikationsplanlægning) og e) kontekstfag (medieteori sammen med journalistisk tekstproduktion, kultur- og samfundsteori). Der henvises i øvrigt til studiehåndbogen og det elektroniske fagkatalog. 3.2 Fællesfagene a) Fællespropædeutikum Undervisningen giver de studerende en fælles faglig referenceramme inden for områderne sprog og virksomhedskommunikation samt kultur og samfund. Herudover indføres de studerende i studieteknik, informationssøgning og - behandling samt rapportskrivning. b) Videnskabsteori Faget har fokus på, hvad viden består af, forskellige tilgange til viden, forskellige aktuelle videnskabsteoretiske positioner samt grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og teorier med særlig relevans for sprog og erhvervskommunikation, sprogopfattelser og -teorier, kritisk tænkning, videnskabelig og valid argumentation, videnskab og menneskeopfattelse samt etik og værdier. c) Samfundsøkonomi Faget giver de studerende forståelse af, hvordan markeder fungerer, og hvordan en virksomhed påvirkes af forskellige mikroøkonomiske og makroøkonomiske forhold. 8

d) Adfærd i organisationer Faget formidler en grundlæggende viden om organisationsteori og organisatoriske forhold. Der henvises i øvrigt til studiehåndbogen og det elektroniske fagkatalog. 3.3 Bachelorprojektet Bachelorprojektet er en afsluttende projektrapport, hvis emne vælges af den studerende inden for ét af de fagområder, der indgår i virksomhedskommunikationsdelen af uddannelsen. Emnet for projektet skal godkendes af en faglig vejleder. Der henvises i øvrigt til studiehåndbogen og det elektroniske fagkatalog. 9

KAPITEL 4 PRØVER 4.1 Prøverne er interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af underviseren (underviserne) eller af underviseren (underviserne) og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af underviseren (underviserne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 4.2 Ved uddannelsens eksamener benyttes følgende prøveformer a. Mundtlig prøve 1: Prøven omfatter eksamination i pensum og/eller diskussion af udleveret tekst. Der gives maks. 60 minutters forberedelsestid. b. Mundtlig prøve 2: Prøven omfatter mundtlig besvarelse af en opgave og kan indeholde følgende elementer: præsentation og drøftelse af faglige spørgsmål mv. Der gives min. 24 timers forberedelsestid. c. Skriftlig prøve: Prøven omfatter besvarelse af spørgsmål inden for pensum eller en case. Prøvens varighed er maks. 5 timer. d. Projektrapport: Prøven omfatter udarbejdelse af en skriftlig projektrapport med emne og problemformulering godkendt af eksaminator. e. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig projektrapport: Prøven omfatter udarbejdelse af en skriftlig projektrapport med emne og problemformulering godkendt af eksaminator. Projektrapporten forsvares ved en mundtlig prøve. f. Skriftlig hjemmeopgave: Prøven omfatter skriftlig besvarelse af en opgave i form af f.eks. analyse af tekster, kommentering af metode og teori. 10

g. Løbende evaluering: Prøven består af den studerendes aktive deltagelse i undervisningen i form af mundtlige oplæg og/eller skriftlige opgaver. Der kan kombineres med krav om regelmæssig deltagelse i undervisningen (75%). I bedømmelsen af alle større skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Se fag- og prøvebeskrivelserne for de enkelte fag i det elektroniske fagkatalog for så vidt angår specifikke krav til fremstillingsevne og sprogrigtighed. 4.3 Der fastlægges i prøvebeskrivelsen i fagkataloget nærmere regler for de enkelte prøver som følger: For mundtlige prøver: forberedelsestid og eksaminationstid. For skriftlige prøver: varighed. For projektrapporter og skriftlige hjemmeopgaver: Om de skrives på dansk eller et fremmedsprog, evt. deres omfang udtrykt i normalsider a 2200 tegn ekskl. blanktegn, samt hvor lang tid der gives til udarbejdelsen hhv. afleveringsfrist. For mundtlige prøver med udgangspunkt i et projekt: eksaminationstidens længde. 4.4 Uddannelsen omfatter obligatoriske prøver og et bachelorprojekt. Valg af prøveform fastlægges fra år til år af studienævnet. Den studerende har ikke sikkerhed for, at prøveformen ved reeksamen er den samme som ved tidligere eksamensforsøg. Det angives i studiehåndbogen, hvornår aflæggelse af 1. eksamensforsøg bør/skal ske. 4.5 Uddannelsen omfatter følgende prøver inden for de obligatoriske fag Virksomhedskommunikation Personlig kommunikation (5 ECTS) Prøven bedømmes eksternt efter 7-trins skalaen Prøvetype b: Mundtlig prøve 2 Journalistisk tekstproduktion og medieteori (5 ECTS) Prøven bedømmes internt efter 7-trins skalaen Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Intern kommunikation I (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave 11

Tekst- og billedanalyse (5 ECTS) (1. årsprøve) Prøven bedømmes internt efter 7-trins skalaen Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Intern kommunikation II (10 ECTS) Prøven bedømmes eksternt efter 7-trins skalaen Prøvetype e: Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport Kommunikationsplanlægning (5 ECTS) Prøven bedømmes internt efter 7-trins skalaen Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Ekstern kommunikation (10 ECTS) Prøven bedømmes eksternt efter 7-trins skalaen Prøvetype e: Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport Kultur- og samfundsteori (5 ECTS) Prøven bedømmes internt efter 7-trins skalaen Prøvetype f: Skriftlig hjemmeopgave Receptionsanalyse (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype g: Løbende evaluering Fællesfag Fællespropædeutikum (5 ECTS) Prøven bedømmes internt efter 7-trins skalaen Prøvetype d: Projektrapport Videnskabsteori (5 ECTS) Prøven bedømmes internt med bestået/ikke bestået Prøvetype g: Løbende evaluering Samfundsøkonomi (5 ECTS) Prøven bedømmes internt efter 7-trins skalaen Prøvetype c: Skriftlig prøve Adfærd i organisationer (5 ECTS) Prøven bedømmes internt efter 7-trins skalaen Prøvetype c: Skriftlig prøve 12

4.6 Herudover omfatter uddannelsen et bachelorprojekt: Bachelorprojekt (20 ECTS) Prøven bedømmes eksternt efter 7-trins skalaen Prøvetype e: Mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapport Bachelorprojektet skal indeholde et resumé affattet på engelsk, der ved bedømmelsen indgår i helhedsvurderingen af projektet. 4.7 Eksamens- og beståelsesregler Beståelse kræver mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået i hver prøve. Hver prøve bestås for sig, og prøverne kan aflægges én gang om året med mulighed for reeksamen i samme eksamenstermin. Den anbefalede placering fremgår af prøvebeskrivelserne. Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, være tilmeldt 1. årsprøverne. 1. årsprøverne skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Uddannelsen er bestået, når samtlige prøver hver for sig er bestået. 13

KAPITEL 5 FRITAGELSER (MERIT) Studerende, der ved andre uddannelser har bestået prøver, som dækker fag på bacheloruddannelsen i arabisk og kommunikation, vil efter ansøgning til Fagstudienævnet for Erhvervskommunikation kunne fritages for de tilsvarende prøver på bacheloruddannelsen i arabisk og kommunikation. Ansøgning om fritagelse skal indgives til Studievejledningen. DISPENSATION I forbindelse med en række af reglerne i studiehåndbogen/studieordningen kan der efter ansøgning til Fagstudienævnet for Erhvervskommunikation dispenseres fra reglerne, når særlige grunde taler for, at dispensation kan gives. Det er muligt at kontakte en studievejleder, før dispensation søges. Det skal understreges, at Aarhus Universitet kun kan give dispensation inden for de rammer, som bekendtgørelserne, der regulerer uddannelsen, fastsætter. 14

KAPITEL 6 IKRAFTTRÆDEN Studieordningen for kommunikationsdelen (inklusive fællesfagene) har virkning for studerende, der begynder uddannelsen i arabisk og kommunikation 1. februar 2012. 15