Dagsorden til fælles naturfagsmøde 1. Velkomst og præsentation 2. Generelle forhold og udfordringer for naturfagene (fx konklusioner fra censorrapporterne) 3. Kompetencemålsprøverne - vurdering af kompetencer - ministeriets hyrdebrev - forholdet mellem det fag-faglige og fagdidaktikken 4. Hvilke vinde blæser i øjeblikket? - censorudvalgets rapport og evalueringen af censorinstitutionen - input fra censorerne til en kommende prøvevejledning 5. Præsentation og diskussion af temaer og spørgsmål til de kommende censorrapporter
Generelle forhold og udfordringer for naturfagene Konklusioner fra censorrapporterne Stigende karaktergennemsnit Spredt fordeling (fra kamel til dromedar til giraf) Stigende fagdidaktisk niveau Bekymring for det kernefaglige/fag-faglige niveau Anbefalinger om at undersøge kompetencemålene som tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag
Karakterfordeling naturfag 2016-17 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -3 00 02 4 7 10 12 Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknologi
Kompetencemålsprøverne 21. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Målet for prøven i undervisningsfagenes kompetencemål, jf. bilag 2, er at vurdere, om den studerende demonstrerer undervisningskompetence i det pågældende fag i folkeskolen. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
Kompetencebegrebet Censormøde 2018 -Naturfag Kompetencer er dispositioner til håndtering af særlige krav. Dispositioner ses i kompetencebegrebets tre dimensioner viden, færdigheder og refleksion. Disse tre dimensioner viser, hvad den studerende kan med hensyn til viden, færdigheder og parathed til selvstændigt at kunne reflektere over viden og færdigheder. Kompetencer forstås med andre ord som kapaciteten til på vellykket måde at kunne håndtere komplekse krav og opgaver og kunne handle i en konkret kontekst gennem mobilisering af de tilegnede ressourcer: viden, færdigheder og refleksion. Kompetencer relaterer altid viden til et handlingskrav i pædagogisk praksis. (Jens Rasmussen 2015)
Kompetencemålsprøverne 18. Stk. 2. Undervisningsfag afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven skal bestå af mindst 2 delprøver, og der gives en samlet karakter. Bemærk Den samlede karakter et et udtryk for en vurdering af i hvor høj grad den studerende opfylder kompetencemålene og er ikke et gennemsnit mellem for de to delprøver. Hvis blot ét af kompetencemålene ikke er opfyldt i tilstrækkelig grad, kan/skal den studerende dumpe (jf. ministeriets hyrdebrev)
Hvilke vinde blæser i øjeblikket? Censorudvalget (november 2016). Et fremtidssikret censorsystem. Anbefalinger 1. Færre central fastsatte regler om censur - ophævelse af reglen om at mindst 1/3 af prøverne skal have ekstern censur - ophævelse af reglen om at mindst 1/3 af censorerne skal være aftagercensorer 2. Forankring på uddannelsesinstitutionerne - beskikkelse af censorer forankres på institutionerne 3. Styrkelse af censorformandskaberne - etablering af et væsentligt færre, større og bredere censorkorps med færre censorer - censorformændene vælges at institutionerne i stedet for af censorerne 4. Opkvalificering af censorerne - generel kvalificering af censorerne ved en struktureret introduktion til hvervet 5. Retssikkerheden for de studerende - prioritering af censorernes kompetencer ift. den konkret opgave (fremfor at undgå gentagen censur)
Hvilke vinde blæser i øjeblikket? Læreruddannelsens ledernetværk. Censorvejledning? Der har længe været ønske om obligatoriske censorkurser, men bolden ligger pt. i ministeriet, hvor den har ligge længe. LLN har derfor drøftet muligheden for i samarbejde med censorformandskabet at lave en censorvejledning for at sikre mere ensartede bedømmelser. - hvilke uklarheder ser censorerne i det nuværende bedømmelsesgrundlag? - hvilke behov har censorerne til indholdet i en censorvejledning? Øvrige vinde. EU dom: Censors og eksaminators noter fra eksamen udgør personoplysninger Profession højskolernes rektorforsamling: Handleplan til bedre læreruddannelse 10 punkter
Temaer og spørgsmål i de kommende censorrapporter Nuværende spørgsmål, som fortsat vil være i rapporterne Hvordan vurderer du det samlede eksamensforløb i lyset af bekendtgørelsen og studieordningen, herunder formålene for uddannelsen som helhed? Hvordan vurderer du samspillet mellem studerende / eksaminator / censor / administration / censorformandskab og sekretariat? Hvordan vurderer du samlet set den faglige kvalitet, og har du forslag til forbedringer? BEMÆRK: Der vil i alle rapporter være spørgsmål om bachelor, praktik mv., da der ikke laves separate censorrapporter for undervisningsfag, LG-fag, praktik og bachelor. Man kan naturligvis kun svare på spørgsmål, der er relevant for den tildelte censoropgave.
Temaer og spørgsmål i de kommende censorrapporter Tema 1. Undervisningsfag Vurdering af fagdidaktiske kompetencer Vurdering af kernefaglige/fag-faglige kompetencer Følgende punkter ønskes desuden indføjet af censorformandskabet Angiv en klar styrke for faget eller fagområdet Angiv en udfordring for faget eller fagområdet Evt. anbefaling i forhold til faget eller fagområdet De andre temaer: Tema 2 : Pædagogik og lærerfaglighed Tema 3 : Bachelorprojektet Tema 4 : Praktik BEMÆRK: Det forventes, at censorerne uddyber deres vurdering ved at skrive kommentarer.