Censorformandskabet for læreruddannelsen

Transkript

1 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning

2

3 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2007

4 Side 4

5 Indhold Indledning... 6 Censorformandskabet... 6 Arbejdet i Fokuspunkter...13 Almen didaktik Billedkunst Biologi Dansk...20 Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/livsoplysning Matematik Musik Natur/teknik Psykologi Pædagogik Samfundsfag Skolen i samfundet Sløjd Tysk Side 5

6 Indledning Peter Schmidt Censorformandskabets ved læreruddannelsen har en række opgaver, som er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 766 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Her står i 35: Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionen eller institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i 23. Undervisningsministeriet kan dog bestemme, at censoropgaverne inden for et censorkorps pålægges af ministeriet. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) rådgive Undervisningsministeriet ved beskikkelse af censorer, 2) rådgive institutionerne og Undervisningsministeriet på grundlag af censorindberetninger om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, 3) afgive en årlig beretning til institutionerne og Undervisningsministeriet. Beretning afgives på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 33, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger, og 5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem institutionerne og censorerne. Det forløbne år har været et travlt år som følge af de mange ændringer i grundlaget for censorformandskabets arbejde. De væsentligste er: Lov og bekendtgørelse om ny læreruddannelse. Ny eksamensbekendtgørelses ikrafttræden. Nye studieordninger. Ny karakterskala. Forberedelse af nyt censorpåsætningssystem. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til vore samarbejdspartnere. Det er først og fremmest eksamensadministrationerne på seminarierne, hvis arbejde ikke er blevet lettere med årene. Tak til medarbejderne på UNI*C, som endnu et år har holdt computerprogrammet kørende og sørget for, at censorpåsætningen ved sommereksamen stort set forløb gnidningsfrit. Tak til rektorerne og til Undervisningsministeriet, som har været både lyttende og informerende. En særlig tak til undervisningskonsulent Birte Kjær Jensen, som er gået på pension efter i mange år at have været et meget skattet bindeled mellem formandskabet og Undervisningsministeriet. Censorformandskabet Censorformandskabet ved læreruddannelsen består af 26 næstformænd, der er valgt af og blandt censorerne i de 26 fag for en periode af fire år. I faget tysk er der valgt en ny næstformand. Ved valg af censornæstformænd var der i de tre nye fag i uddannelsen valg i fagene materiel design og specialpædagogik, mens der i faget kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab kun var opstillet en kandidat. Formandskabet består nu af Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen Kastanievej Nr. Åby tlf. privat: tlf. arbejde: niels.groenbaek.nielsen@skolekom.dk Billedkunst Keld Friborg Præstegade Haderslev tlf. privat: tlf. arbejde: keld.friborg@skolekom.dk Side 6

7 Biologi Birgitte Stougaard Østergaardsvej 12 Tørring Fælled 7160 Tørring Tlf. privat: Tlf. arbejde: Dansk Peter Schmidt Trondhjemsgade Århus N tlf. privat: tlf. arbejde: peter.schmidt@skolekom.dk Dansk som andetsprog Fie Høyrup Kirsebærvej Haslev tlf. privat: tlf. arbejde: fho@nzs.dk Engelsk Karsten Gramkow Hassel Allé Aalborg tlf. privat: tlf. arbejde: karsten.gramkow@skolekom.dk Fransk Liza Brandsdorf Sønderhede 2, Lihme 7860 Spøttrup tlf. privat: tlf. arbejde: liza.brandsdorf@skolekom.dk Fysik/kemi Helge Kastrup Stenløkken Birkerød tlf. privat: tlf. arbejde: helge.kastrup@skolekom.dk Geografi Troels Tunebjerg Violvej Vordingborg tlf. privat: tlf. arbejde: troels.tunebjerg@skolekom.dk Historie Jens Aage Poulsen Mølvangvej Jelling tlf. privat: tlf. arbejde: jens.aage.poulsen@skolekom.dk Hjemkundskab Kirsten Asschenfeldt Nattergalevej 28 Assentoft 8900 Randers tlf. privat: tlf. arbejde: kirsten.asschenfeldt@skolekom.dk Håndarbejde Hanne Schneider Vigvejen 10, Vellerup 4050 Skibby tlf. privat: tlf. arbejde: hs@nzs.dk Idræt Steffen Munck-Hansen Skråvej Bagsværd tlf. privat: tlf. arbejde: steffen.munck-hansen@skolekom.dk Side 7

8 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Lakshmi Sigurdsson Lindevej Espergærde tlf priv: tlf arbejde: lakshmi.sigurdsson@skolekom.dk Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab og religion Hans Krab Koed Christiansholm Christiansholmsvej 2 Fovslet 6580 Vamdrup tlf. privat: tlf. arbejde: hans.krab.koed@skolekom.dk Matematik Arne Mogensen Ved Stranden Egå tlf. privat: tlf. arbejde: arne.mogensen@skolekom.dk Materiel Design Ellen Qvortrup Møllesvinget Haderslev tlf privat: tlf arbejde: eqv@cvusonderjylland.dk Musik Steen Lembcke Gammelgårdsvej Åbyhøj tlf. privat: tlf. arbejde: steen.lembcke@skolekom.dk Natur/teknik Birgitte Pontoppidan Skovsangervej 22 Assentoft 8900 Randers tlf. privat: tlf. arbejde: birgitte.pontoppidan@skolekom.dk Psykologi Dina Bak Havnegade 67, 3.tv 6700 Esbjerg tlf. privat: tlf. arbejde: dina.bak@skolekom.dk Pædagogik Frits Hedegaard Eriksen Petuniavej Skive tlf. privat: tlf. arbejde: frits.hedegaard.eriksen@skolekom.dk Samfundsfag Niels Barkholt Bakkedraget Jelling tlf. privat: tlf. arbejde: niels.barkholt@skolekom.dk Skolen i samfundet Niels Reinsholm Oddervej 280, Hørret 8320 Mårslet tlf. privat: niels.reinsholm@skolekom.dk Sløjd Ole Skovmøller Villadsensvej Risskov tlf. privat: Side 8

9 tlf. arbejde: Specialpædagogik Ole Løw Hjulbjergvej Højbjerg tlf privat tlf arbejde Tysk Maria Pia Pettersson Beldringevej Odense N tlf. privat: maria.pia.pettersson@skolekom.dk Se mere om regelgrundlag, vejledninger m.v. på www. emu.dk/sem.cen Side 9

10 Arbejdet i 2006/07 Peter Schmidt Formandskabet har i det forløbne år holdt fire ordinære og to ekstraordinære møder. Arbejdet har især drejet sig om censorformandskabets medvirken ved udformning af bestemmelserne om den nye læreruddannelse, som i daglig tale blev kaldt LU 07. De helt centrale opgaver har drejet sig om: Censorformændenes opgave som formænd i de skrivegrupper, som udformede forslag til mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det enkelte fag. Udarbejdelse af høringssvar vedrørende bekendtgørelsen. Udarbejdelse af forslag til fælles prøveformer i læreruddannelsen. Mål og CKF Undervisningsministeriet formulerede retningslinjer og tidsplan for udarbejdelse af forslag til mål og CKF, og censornæstformændene påtog sig opgaven at være formænd for skrivegrupperne for de enkelte fag, selv om der ikke forelå en bekendtgørelse for uddannelsen, og selv om der var lagt en stram tidsplan for arbejdet. Arbejdet foregik i fuld åbenhed, dvs. skrivegrupperne kunne inddrage ressourcepersoner efter eget valg i arbejdet ved at offentliggøre udkast og forslag i de kollegiale netværk og indarbejde ændringsforslag efter de mangeartede kollegiale drøftelser på møder og på netværkskonferencer. Det er censorformandskabets opfattelse, at det, at mange fik mulighed for at arbejde med på udformningen, gjorde resultatet bedre, og fremgangsmåden satte gang i de lokale drøftelser om udformningen af den nye læreruddannelse. Men det var en svaghed, at arbejdet ikke kunne finde sted inden for rammerne af en godkendt bekendtgørelse. Høringssvar om bekendtgørelsen Forslaget til ny bekendtgørelse kom sent, og i censorformandskabet var der lyst til at kommentere mange punkter. Vi valgte dog kun at kommentere nogle få vigtige. Bl.a. følgende: Om målet med uddannelsen: Formandskabet savner formuleringer, som peger på et dannelsesaspekt i uddannelsen. Desuden henvisning til andre opgaver, som ikke er egentlig undervisning, men som indgår i lærerens arbejde som professionel specialist i børns læring og udvikling for at leve op til folkeskolens formål. Om vejledende timetal: Det er dog svært at udtrykke tilfredshed med, at et linjefag på 0,6 årsværk får tildelt et vejledende timetal, der ligger en del under, hvad flere seminarier i dag tilbyder på et linjefag på 0,55 årsværk. Om sammenhæng og progression i uddannelsen: Censorformandskabet konstaterer med tilfredshed, at intentionerne om et tættere samspil mellem arbejdet i faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab, linjefag, pædagogiske fag og praktik tydeligt fremgår af bekendtgørelsens formuleringer. Om prøveformer: Derimod ser censorformandskabet meget kritisk på, at der ikke i denne bekendtgørelse er stillet krav om ensartede prøveformer i det enkelte fag på alle seminarier. Desværre kan man ikke i den endelige bekendtgørelse se resultater af censorformandskabets råd til ministeren. Se hele høringssvaret på Fælles prøveformer i læreruddannelsen Det har været meget vigtigt for censorformandskabet at få indført fælles prøveformer, så censorer ikke skulle bedømme eksamenspræstationer i samme fag på grundlag af forskellige prøveformer på de forskellige seminarier. Derfor foreslog censorformandskabet Rektorforsamlingen og Undervisningsministeriet, at arbejdet med udtalelser om forslag til studieordninger fra de enkelte seminarier koncentrerede sig om forslag til prøveformer. Studieordningerne forventedes at blive færdige så sent, at censorformandskabet alligevel ikke kunne nå at give dem en seriøs behandling inden ikrafttræden pr Undervisningsministeriet gav den nødvendige tilladelse til, at censorformandskabets udtalelser om studieordningerne kunne vente, og arbejdet derfor kunne koncentrere sig om prøveformerne. Et intenst forhandlingsforløb mellem repræsentanter for Rektorforsamlingen og censorformandskabet med udgangspunkt i forslag fra de enkelte censorformænd om prøveformer i fagene resulterede i et forslag om ensartede prøveformer. Ikke alle censornæstformænd fik deres ønsker opfyldt. Men forslaget blev af Rektorforsamlingen vedtaget som deres grundlag for fælles eksamensbestem- Side 10

11 melser for de afsluttende prøver i læreruddannelsen. Udformningen af de interne prøver i de store linjefag blev åbent for de enkelte seminarier, men det blev aftalt, at der skulle indsamles erfaringer med anvendelse af disse prøveformer på linje med den erfaringsindsamling, som sker gennem censorrapporterne. Det har været censorformandskabets hensigt i arbejdet at styrke sammenhængen mellem den løbende og den afsluttende evaluering. Rektorforsamlingen fastsatte ensidigt tidsrammerne for prøverne: 45 minutter til linjefag og bacheloreksamen og 30 minutter til fællesfag og pædagogiske fag. Det er censorformandskabets opfattelse, at disse tidsrammer til mundtlig eksamen ikke er tilfredsstillende. Endelig er det censorformandskabets opfattelse, at der er afsat alt for lidt tid til for censorer at bedømme den skriftlige bacheloropgave. 60 minutter til at læse og bedømme mellem 25 og 35 sider plus op til 10 siders bilag er ikke rimeligt. I et brev til Undervisningsministeriet har censorformandskabet opfordret til, at sidetallet for bacheloropgaven bliver reduceret. Mange censorrapporter peger på, at mange lange opgaver ville have gavn af en forkortende gennemskrivning. Ny eksamensbekendtgørelse I Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser stilles der nogle nye krav, som i høj grad har påvirket udformningen af prøveformerne. Det er især: Afskaffelse af gruppeprøver. Krav om lodtrækning ved mundtlig eksamen. Da der ved eksamen i nogle linjefag prøves i dele af faget, som involverer flere personer, har det været nødvendigt at udforme særlige regler for fagene idræt og musik. Censormøder I januar og februar 2007 blev der holdt møder for censorerne i samtlige læreruddannelsens fag. Der blev holdt to møder i hvert fag, et i Århus og et i København. Her blev censorerne orienteret om arbejdet med den nye læreruddannelse og nye bestemmelser for eksamen. Desuden drøftedes bl.a. følgende emner: Bacheloropgaver og prøver. Ny karakterskala. Censorrapporter og karakterstatistik. Censorkurser. Fordeling og tildeling af censur. Opgaver til skriftlig eksamen. Censorvejledningerne på EMU. Se referater fra de enkelte censormøder på sem/cen /info/index.html Censorkurser Mange censorer ved læreruddannelsen søgte om optagelse på de udbudte censorkurser for nye og uerfarne censorer ved alle bacheloruddannelser, men kun få blev optaget. Der er oktober 2007 udsendt nyt kursustilbud. Censorrapporter Ved et møde i Undervisningsministeriet i november 2007 for repræsentanter for alle censorformandskaber ved videregående uddannelser understregedes det, at ministeriet har brug for de råd, der gives i de årlige rapporter fra formandskaberne. Det er ministeriets plan, at der hvert år meldes ud om særlige fokuspunkter, som man ønsker omtalt i den årlige rapport. For 2006/07 er temaet internationalisering. For 2007/08 er der forvarslet, at det bliver anvendelse af den nye karakterskala. Udmeldingen om årets tema kom dog så sent, at det ikke har været muligt gennem udformning af skemaet for censorrapporterne at anmode censorerne om at skrive noget om internationalisering. Censorformandskabet vil inden sommereksamen 2008 overveje, hvordan skemaet skal ændres. I øvrigt kunne deltagerne i mødet i ministeriet konstatere, at proceduren for indsamling af erfaringer fra eksamen i læreruddannelsen fungerer tilfredsstillende. Flere seminarier har tilsluttet sig forsøget med at indsamle censorrapporter elektronisk. I de fleste tilfælde fungerer systemet udmærket, men ikke alle rapporter når frem i elektronisk form. Det vil være ønskeligt at få systemet til at omfatte alle seminarier, forudsat at der etableres en større sikkerhed for, at alle rapporter når frem. Karakterstatistik Heller ikke i år er der udarbejdet en samlet karakterstatistik for resultaterne ved eksamen i læreruddannelsen. Side 11

12 Censorformandskabet opfatter det som en stor mangel. Undervisningsministeriet oplyser, at det skyldes tekniske problemer med det studieadministrative system, og at der er en løsning i sigte. Karakterskala Fra skal den nye 7-trinsskala anvendes ved prøver i læreruddannelsen. Det er institutionernes ansvar at kvalificere de ansatte lærere til at anvende skalaen. Aftagercensorer får ikke tilbudt særlig information om eller øvelse i at anvende skalaen bortset fra de få, som bliver optaget på de tilbudte censorkurser. Censorformandskabet forudser, at der kan opstå usikkerhed om anvendelse af den nye skala i læreruddannelsen og har derfor opfordret Rektorforsamlingen og Undervisningsministeriet til at iværksætte et arbejde med at udforme beskrivelser af bedømmelseskriterier for de enkelte karaktertrin for fagene i læreruddannelsen i lighed med de karakterbeskrivelser, som er udformet til anvendelse ved bedømmelse i de gymnasiale uddannelser. I skrivende stund er der ikke truffet beslutning om et sådant arbejde. Censorpåsætning UNI*C har hidtil stået for administrationen af censorpåsætningen ved den enkelte eksamen i læreruddannelsen. Det har de sidste år fungeret rimeligt, på trods af at det anvendte program har nogle mangler og er stærkt forældet. Fra sommereksamen 2008 er det planen, at dette skal afløses af XPRSS, som er betegnelsen for et nyt program, som er udarbejdet af Rambøll Informatik, og som har fungeret ved censorpåsætning ved eksamen i gymnasiet. Der har været afholdt nogle møder om den nødvendige tilpasning af programmet til de særlige forhold i læreruddannelsen. Arbejdet forestås af Nanna Jeppesen, Datakontoret, UVM og Lisbet Hove Høgsbro, Rambøll Informatik, og Niels Grønbæk Nielsen og Peter Schmidt har repræsenteret censorformandskabet. Birte Kjær Jensen fra Undervisningsministeriet og Mogens Cranil fra Rektorforsamlingen har deltaget i et af møderne. Censorformandskabet har været interesseret i at sikre, at der ved alle prøver medvirkede kompetente og erfarne censorer. Det har været et problem, at der ved bacheloreksamen ofte medvirkede censorer, som kun fik lejlighed til at være bachelorcensorer denne ene gang i deres fireårige beskikkelsesperiode. For at løse dette problem, vil det være nødvendigt at begrænse antallet af censorer med bachelorkompetence, både linjefagscensorer og censorer i de pædagogiske fag. Arbejdet med at administrere censorpåsætning vil blive forestået af Undervisningsministeriets kontor for eksamen og tilsyn. Censorer i tre nye fag Der indgår tre nye fag i den nye læreruddannelse: Fællesfaget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og linjefagene materiel design og specialpædagogik. Ved opslag har der været indkaldt ansøgninger, og for hvert fag har der været nedsat et udvalg af censornæstformænd til at vurdere ansøgningerne. Undervisningsministeriet har beskikket censorer i fagene, og der har været afholdt valg af censornæstformænd i materiel design og specialpædagogik. Studieordninger Censorformandskabet har anmodet om at få tilsendt studieordninger fra alle seminarier, og arbejdet med at gennemgå disse pågår i efteråret Den nye læreruddannelse Arbejdet og drøftelserne i censorformandskabet har været påvirket af, at folkeskolen, lærerne og læreruddannelsen er udsat for en ret voldsom kritik. Med henvisning bl.a. til resultaterne af den såkaldte Pisa-undersøgelse kritiseres undervisningen i folkeskolen for ikke at være tilstrækkelig faglig, og fra flere sider anbefales det med henvisning til det finske uddannelsessystem, at uddannelsen flyttes til universiteterne. Meget af kritikken bygger på et misforstået begreb om faglighed. Lærerens faglighed er hans kompetence til at undervise i faget, og det er netop, hvad der er fokus på i den nye læreruddannelse. Undervisning i eller formidling af fag er ikke just, hvad der kendetegner indholdet i uddannelserne på de danske universiteter. Den gentagne kritik af lærerne har naturligt nok medført en fortsat nedgang i søgningen til læreruddannelsen. Der skal et særligt mod til at uddanne sig til et job, som er under stadig kritik. At uddannelsen gennem adskillige år har været udsat for et økonomisk pres gennem en mærkbar reduktion i bevillinger, gør ikke sagen bedre. Det har betydet, at undervisningstimetallet er blevet sat ned. Uddannelseskulturen i læreruddannelsen er nu præget af, at de Side 12

13 studerende selv skal tilegne sig store dele af stoffet. Den nye uddannelse betyder et løft i lærernes faglighed. Færre linjefag og mere fokus på undervisningskompetence. Krav om mere forskning i undervisning og anvendelse af denne forskning i læreruddannelsen. Men blandt seminarielærerne er der også usikkerhed og en behersket optimisme. Hvordan vil de studerendes linjefagsvalg se ud? Vil sammenlægning af seminarier i professionshøjskoler skabe bæredygtige faglige miljøer, som kan leve op til udfordringerne om deltagelse i forskning og udvikling? Tallene for de studerendes valg af linjefaget naturfag, som danner grundlaget for fagene natur/teknik og fysik/ kemi, bidrager til denne usikkerhed. Færre studerende end forventet har valgt naturfag. Flere seminarier har måttet opgive at oprette hold, og hvor man planlagde at oprette to hold, var der kun studerende til et hold. Censorformandskabet er betænkelig ved, at den faldende tilgang til uddannelsen medfører, at der optages studerende på seminarierne, som tydeligvis ikke har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen på de givne vilkår. Kravene om minimumskarakterer i den adgangsgivende eksamen i de valgte linjefag vil forhåbentlig modvirke dette. Men censorformandskabet er meget opmærksom på, at der ikke må slækkes på kravene til eksamen og har opfordret til, at der i uddannelsen lægges øget vægt på den løbende evaluering. Censorformandskabet har gennem interview og oplæg opfordret til, at de studerende på den ene side mødes med et udstrakt hensyn til deres ønsker og interesser i udbud af linjefag og studiefaciliteter, og på den anden side mødes med klare krav og vejledning. Måske medfører de skærpede krav på kort sigt en nedgang i ansøgertal og dermed forøges de økonomiske problemer, men på længere sigt vil det skabe mere respekt om uddannelsen, betyde bedre uddannede lærere og større tilgang til uddannelsen. Fokuspunkter Peter Schmidt Censorrapporterne er i år præget af udsigten til en ny læreruddannelses start pr 1. august i år. Der er ikke så mange forslag og anbefalinger, som der plejer at være. Vi har valgt dels at henvise til fokuspunkterne fra sidste år, som kunne gentages her, og dels at omtale to forhold, som nævnes i en del censorrapporter, og som efter censorformandskabets opfattelse kalder på særlig interesse. Basisfaglighed og professionsfaglighed Rammerne for arbejdet i det enkelte fag er snævre. Censorerne i de pædagogiske fag formulerer i stadigt kraftigere vendinger, at de pædagogiske fag er nødlidende. Der er et betydeligt misforhold mellem mål og CKF og studerendes præstationer ved eksamen, og der er et stigende misforhold mellem de pædagogiske fags placering i læreruddannelsen og kravene i pædagogisk praksis. Linjefagenes censorer vurderer gennemgående undervisningen på landets seminarier til inden for de snævre rammer at være på et højt niveau, og der arbejdes i disse fag meget med at gøre uddannelsen mere professionsrettet, dvs. med at knytte uddannelsen tættere til folkeskolen og undervisningen i skolefagene og andre læreropgaver. Den stigende fokusering på praksis medfører en ændring i balancen mellem arbejdet med basisfagene og med undervisning i skolefagene. Nogle censorer skriver rosende om eksamen, som handler om undervisningspraksis. Andre advarer mod, at arbejdet med det enkelte fags centrale basisfaglige begreber, teorier og metoder nedprioriteres til fordel for anvisninger på bestemte metoder i undervisningen. Det kan medføre en farlig svækkelse af lærerens baggrund for at vælge metoder i sin undervisning, eller at bestemte teorier opfattes som direkte handlingsanvisende. En censor skriver: en uheldig tendens (især blandt de svageste studerende) til at opfatte faglig teori og didaktik som et normativt felt, hvor visse teoretiske og didaktiskmetodiske positioner er pædagogisk korrekte (pt. receptionsæstetik, konstruktivisme m.v.), mens andre positioner er ukorrekte og uforsvarlige. ( ) en mere akademisk, deskriptiv tilgang til det teoretiske område ville efter min mening styrke den faglige kvalitet af uddannelsen. Censorformandskabet er enigt i dette synspunkt. Eksamen Langt de fleste censorer udtrykker tilfredshed med studieordninger og afviklingen af eksamen. Eksaminatorer beskrives som dygtige, og der er meget få ankesager. Men to forhold må fremhæves. Mange censorer vier gruppeeksamen stor opmærksomhed. Side 13

14 De er i alt væsentlighed enige om, at denne eksamensform, når den forvaltes rigtigt, rummer en række kvaliteter, der bør værnes om i læreruddannelsen. Den afspejler lærernes arbejde og er velegnet til at skabe et nuanceret bedømmelsesgrundlag. Ingen har tilsyneladende haft problemer med at give differentierede karakterer ved gruppeeksamen. Censorformandskaber opfordrer derfor til, at der igen åbnes for gruppeeksamen i læreruddannelsen. I de fælles prøveformer i den nye læreruddannelse indgår der i mange fag et såkaldt kort skriftligt oplæg. Det er et skriftligt oplæg på maximalt fem sider, som afleveres forud for eksamen, men som ikke indgår i bedømmelsen. I flere fag er der gjort erfaringer med denne prøveform. Selve prøveformen, ofte kaldet synopsisprøve, har i de fleste tilfælde fungeret udmærket. Men mange censorer peger på, at det korte skriftlige oplæg tilsyneladende er en alt for upræcis genre. Nogle studerende opfatter dette - at teksten ikke indgår i bedømmelsen - som at form og indhold er uden betydning. Som en censor skriver: Hvis lærerprofessionen skal genvinde sin agtelse, må der sættes ind på at arbejde med de studerendes skriftlighed og mundtlighed. Censorformandskabet opfordrer derfor til, at der på det enkelte seminarium arbejdes med at styrke denne prøveform ved at præcisere kravene til indhold og form af det korte skriftlige oplæg. Bacheloreksamen Niels Reinsholm, Niels Grønbæk Nielsen og Peter Schmidt Det er 6. år, der holdes bacheloreksamen i læreruddannelsen. Flere censorer udtrykker glæde over, at de studerendes arbejde med denne opgave har højnet læreruddannelsens kvalitet og øget de studerendes kompetencer i at håndtere lærerfaglige problemstillinger fra skolevirkeligheden under anvendelse af relevant teori. Det er en prøveform, som stiller store krav til de studerende, og ligesom det er tydeligt, at mange studerende vinder meget i indsigt og kompetencer gennem arbejdet, er det også tydeligt, at mange studerende har svært ved at leve op til de strenge krav. Det er dog gennemgående, at de valgte problemstillinger, der danner udgangspunkt for de studerendes arbejde, alle har relevans for fremtidig lærergerning. Emnerne spænder vidt, fra behandling af konkrete lærerfaglige problemstillinger i tilknytning til skolefaget til teoretiske overvejelser vedrørende faget. Der synes at være udviklet rutiner i samarbejdet om vejledning. Adskillige seminarier får af censorerne ros for godt skriftligt vejledningsmateriale. Men tilsyneladende er der studerende, som undlader at tage imod tilbuddet om vejledning. Den skriftlige opgave Der udarbejdes mange opgaver, hvor relevant teori fra såvel linjefag som pædagogiske fag inddrages til analyse og diskussion af det valgte problem, men mange censorer skriver, at nogle opgaver lider under upræcise problemformuleringer og manglende sammenhæng. Enkelte censorer kritiserer, at der anvendes for lidt primærlitteratur fra forskningen, og at der i nogle tilfælde anvendes litteratur, som ikke er på bachelorniveau. Nogle studerende har svært ved at begrunde og reflektere den valgte teori. Fremstillingsformen er i alt for mange tilfælde mere redegørende end diskuterende. De mange referater af teoretikere gør blot opgaverne lange. De kunne vinde ved en forkortelse eller ved, at teorier blev sammenstillet og anvendelsen på evt. empirisk materiale blev diskuteret. Mange inddrager en eller anden form for empiri, og opgaverne vinder ved det. En censor skriver: Det er overordnet set godt, da det både er med til at passionere de studerende og gøre opgaverne professionsrettede. Men der kan stadig arbejdes med at kvalificere de studerendes metodiske bevidsthed i forhold til indsamling og analyse af observationer. Balancen mellem det linjefagsfaglige og det pædagogisk/ psykologisk faglige er gennemgående i orden. Nogle censorer forholder sig kritisk til opgaver, hvor der har været et krav om en ligelig vægtning. Det giver ikke gode opgaver, og det forekommer unaturligt. I stedet bør det være opgavens problemstilling og undersøgelse, der er styrende for balancen mellem de to dele, og det bør være et krav, at den studerende i selve opgaven redegør for sin vægtning. En del studerende har problemer med at udtrykke sig i dansk skriftsprog, både med hensyn til præcis formulering og retskrivning, bl.a. i form af en læsehæmmende kommatering. Anvendelse af citater, noter og litteraturhenvisninger er noget blandet. Mange behersker det fint, men mange kunne have gavn af vejledning i en konsekvent brug. En del censorer undrer sig over, at nogle svage præsta- Side 14

15 tioner forklares ved, at de studerende ikke har taget mod tilbudet om vejledning i forbindelse med arbejdet med opgaven. Mundtlig eksamen Næsten alle censorer beskriver en problemfri form for mundtlig eksamen. De fleste studerende medbringer en disposition med de punkter, de gerne vil uddybe eller diskutere. Kun få bruger tid på at referere opgaven og er parate til dialog med eksaminatorer og bedømmere. Med et citat fra en censor kan den gode eksamen beskrives som en ideel balance mellem på den ene side lærernes/censors spørgsmål/problematiseringer/kritik og på den anden side eksaminandens forsvar/uddybning/perspektivering/nuancering. Flere censorer har gode erfaringer med aftaler mellem bedømmerne før eksamen om punkter i opgaven, som skal belyses nærmere. Men der synes at være et behov for klarere aftaler om, at votering først kan finde sted efter den mundtlige eksamen. Anbefalinger På grundlag af censorrapporterne kan det anbefales, at forberede de studerende gennem uddannelsen på at arbejde med at beskrive og analysere undervisning og andet lærerarbejde og at denne form for empiri indgår i opgaverne, at der undervises i metode i forbindelse med indsamling af relevant empiri, at der i vejledningen arbejdes med, at bacheloropgaverne som genre får karakter af at være en undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling under reflekteret anvendelse af teori og således bliver mere vidensanvendende end vidensreferende, at der stilles som betingelse for indstilling til eksamen, at den studerende har modtaget vejledning, at der alle steder undervises i korrekt angivelse af kilder og referencer, at der på forsiden af den skriftlige opgave angives antal sider og anslag, og at alle opgaver, som overskrider det tilladte, ikke sendes til censor. Almen Didaktik Niels Grønbæk Nielsen Der ligger 173 beretninger fra censorer som grundlag for denne sammenfattende rapport. Overvejende er det beretninger fra den ordinære eksamen i maj juni, men det fremgår af beretningerne, at flere seminarier vælger at have ordinære eksaminer i januar måned i faget almen didaktik. Censorernes beretninger er generelt af god kvalitet med mange gode anbefalinger både til de lokale seminarier og mere generelt. Fordelingen mellem interne og eksterne censorer har været tilfredsstillende, og der har kun været ganske få problemer med censorpåsætning. To gange har det været nødvendigt at anvende bestemmelsen vedrørende en censors pludselige forfald ( 24 i BEK 356). Eksamensindholdet Generelt udtrykker censorerne tilfredshed med eksamensindholdet, som det er beskrevet i de studerendes skriftlige opgaver eller i redegørelser fra lærerne i faget. Flere censorer anbefaler, at prøven i almen didaktik knyttes an til et planlagt og gennemført undervisningsforløb fra praktikken. Det giver grundlag for en mere realistisk vurdering af fagets betydning for lærerarbejdet. En censor udtrykker ret præcist flere censorers erfaringer og anbefalinger på denne måde: Samtlige opgaver indeholdt et planlagt undervisningsforløb som var afviklet i forbindelse med praktikken. Det er tydeligt, at de studerende har en anden og langt mere praksisrettet tilgang til lærerprofessionen end de studerende, som jeg har mødt på andre seminarier, der har taget afsæt i tænkte undervisningsforløb. Men det er også ret tydeligt, at der ligger en umiddelbar fare for at prøven forfalder til en beskrivende praktikrapport, måske fordi de studerende ikke er blevet vejledt ordentligt, således at det valgte udsnit af en praktikoplevelse er for tyndt til dybtgående analyse og refleksion. Der bør således stilles krav til de undervisningsforløb, som de studerende inddrager, f.eks. krav om at det valgte forløb skal kunne relateres til en årsplan for et klassetrin. Flere censorer anbefaler, at der stilles mere præcise krav til inddragelsen af oplevelser fra praktikken. De studerende bør i højere grad inddrage systematiserede erfaringer og resultater fra observationer, iagttagelser og evalueringer, Side 15

16 som knyttes til faglige didaktiske kategorier, teorier og skolejuridiske krav i folkeskoleloven. Det vil kunne give en dybere indsigt i teori-/praksisforholdet og derved, som en censor udtrykker det: Anspore de studerende til at forstå teorierne som værktøjer eller begreber til beskrivelse og analyse af virkeligheden, hvilket for mig at se er væsentligt for professionen lærer. I årets censorberetninger er der som noget nyt i faget almen didaktik flere censorer, der udtaler sig stærkt kritisk og med bekymring om fagets kvalitet i uddannelsen. Det er tankevækkende, fordi faget gennem de sidste seks år generelt er blevet omtalt meget positivt af censorerne. Faget er typisk placeret sent i uddannelsen, og mange censorer har tidligere omtalt fagets karakter af syntesedannende fag, hvor de studerendes viden fra de øvrige pædagogiske fag og linjefag er indgået bredt i analyse af didaktiske temaer som en styrke for faget. Men noget tyder på, at uddannelsen generelt presses på en sådan måde, at det afspejler sig som et vilkår i faget almen didaktik. Flere censorer taler om en meget overfladisk faglighed, hvor..didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater.. ikke bliver..dybtgående behandlet. Eksamen får ofte karakter af en refererende præsentation, af teoretikere og en kort oversigt over en undervisningsplan uden kobling og refleksion. De skriftlige oplæg er nogle steder præget af,..en meget begrænset mængde litteratur, i nogle tilfælde præget af links til kilder af faglig tvivlsom karakter (Wikipedia). De skriftlige opgaver..var således meget refererende og opererede meget på vidensområdet, hvorimod analyser, kritik, komparative vurderinger og personlig stillingtagen var mindre. Nogle censorer nævner præstationer for samlede hold, der bærer præg af en vigende kvalitet. En censor skriver f.eks: [Det var]forbavsende og tankevækkende at alle studerende havde valgt samme normative og didaktiske ståsted. Og en anden censor nævner, at det var f.eks. påfaldende enslydende, hvilke teoretikere(wolfgang Klafki) og hvilke didaktiske modeller (SMTTE), man fremdrog. Anvendelsen bar præg af uniformering. En censor sammenfatter sin oplevelse på følgende måde: Vi kunne godt i skolen bruge lærere, der er langt mere opsøgende og undersøgende i forhold til pædagogik og didaktik. Måske er dette en af følgerne af, at de pædagogiske fag er blevet beskåret så kraftigt på seminarierne. En anden censor sammenfatter sin bekymring for uddannelsen således: Jeg føler, at jeg har pligt til at gøre opmærksom på denne oplevede klare forringelse af uddannelsen, dermed også en forringelse af læreres virke i skolen og af børnenes udbytte af deres skolegang. Formelle rammer Der er generelt ros til seminarierne. Censorerne oplever gode og tydelige informationer om eksamen, og når der er problemer, så er der stor hjælpsomhed på seminarierne. Aftagercensorerne beklager uklarheder omkring honorering. Det er ikke klart, hvad honoraret omfatter, og således er det en udbredt opfattelse, at aftagercensorer ikke honoreres for forberedelse og gennemlæsning af mindre opgaver. Det anbefales, at seminarierne meget præcist i beskikkelsesbrevene oplyser om honoreringens størrelse og de opgaver, den dækker. Samarbejdet omkring eksamen Det relationelle i eksamenssituationerne roses af mange censorer. Seminariernes lærere formår at etablere en god faglig stemning ved eksamensbordene. Flere censorer beretter om, at de fysiske rammer er problematiske. Eksamenslokalerne er ikke forberedt til eksamen, og det er ikke ualmindeligt, at eksaminator og censor må begynde dagen med at opstille borde og stole i lokalet. Konklusioner og forslag til forbedringer Seminarierne bør være opmærksomme på censorers påpegning af vigende kvalitet i faget og i uddannelsen. Der bør stilles krav til de undervisningsforløb, de studerende inddrager, så de reelt kan løftes fagligt ud over praktikrapportniveauet. Faget almen didaktiks relation til praktikken rummer potentialer for såvel praktikken som for faget, der bør arbejdes med, også ved udvikling af nye eksamensformer. Klare beskikkelsesbreve, der indeholder oplysninger om honorarets størrelse og hvilke opgaver, det konkret indbefatter. Bacheloreksamen Seks censorer fra censorkorpset i almen didaktik har medvirket til bacheloreksamen. Den klart gennemgående bemærkning er, at der er god kvalitet i prøverne. Censorerne gør opmærksom på, at eksamensdage med op mod ni eksaminationer er i overkanten. Side 16

17 Billedkunst Henrik Marxen Denne rapport er udarbejdet i min egenskab af vikar for censornæstformand Keld Friborg under hans sygdom. Rapporten er således alene udarbejdet på baggrund af de censorrapporter jeg har modtaget fra seminarierne (via Keld Friborg). Fra sommereksamen i billedkunst 2007 er der indkommet 44 censorrapporter svarende til 96 %. Dertil kommer så, at der på stort set alle seminarier har været afholdt reeksamen i august (samt nogle steder i december/januar 06-07) for et mindre antal studerende, men her er rapporteringen væsentlig mere summarisk, da rapporten ofte kun er på baggrund af ganske få eksaminationer, og disse rapporter indgår derfor ikke i den statistiske opgørelse. Fordelingen mellem seminarieansatte og ikke seminarieansatte censorer ligner billedet fra sidste år med henholdsvis 20 og 24 i de to grupper. Det hører dog med til billedet, at en del af de eksterne censorer har virket som vikarer eller timelærere på seminarier, og at en gruppe udgøres af nyligt afgåede seminarielektorer. Det samlede antal eksaminer i faget er faldet en smule, men det svarer nogenlunde til det vigende antal studerende på læreruddannelsen generelt. Jeg har ikke kendskab til ankesager i år, og der har ikke været rapporteret om uregelmæssigheder (f.eks. eksamenssnyd) i rapporterne for linjefagseksamen eller bacheloreksamen i billedkunst. I alt er der til linjefagseksamen statistisk registreret 664 karakterer (det er det antal karakterer jeg har modtaget, men det dækker ca. 90 % af alle eksaminer), og det giver et gennemsnit på 8,26 på landsplan. Eksamensindholdet Den gennemgående holdning i censorrapporterne er, at bekendtgørelse og studieordninger er velegnede i forhold til uddannelse af lærere til folkeskolen. Langt overvejende er der også tilfredshed med eksamensindholdets relevans og omfang. Men flere censorer påpeger, at den tid, der er afsat til et linjefagsforløb også selvom den ikke er ens fra seminarium til seminarium er for kort til at nå tilstrækkeligt dybt ned i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at flere censorer skriver, at nogle færdighedsområder ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i de studerendes udstillinger eller selvvalgte projekter. Nogle peger på mangler i arbejdet med de elektroniske medier, andre på mangler i de rumlige billeder. Der er enighed om, at eksamen skal pege ind i den kommende profession som lærer, og konklusionen må være, at der skal arbejdes med alle hovedkategorierne i billedproduktionen, hvis vi skal kunne varetage en alsidig billedkunstundervisning i hele skoleforløbet. Men samtidig det nødvendigt med en prioritering, når tiden er knap, og censorerne ønsker at se et dokumenteret fordybelsesniveau. Enkelte påpeger, at det fagdidaktiske felt ikke er tilstrækkeligt vægtet i opgaver/oplæg eller i opgivet litteratur. Ved de linjefagseksaminer, der afsluttes efter 2. årgang, er der flere steder markeret, at de studerende ikke er så fagdidaktisk velfunderede. Formelle rammer Generelt opleves fordelingen i oplæggene mellem f.eks. selvvalgt projekt, teori og undervisningsforløb som et fornuftigt oplæg til samtale. Dog påpeger en censor, at enkelte studerende kan spekulere i, at oplægget ikke bedømmes. Kravene til oplæggene er beskrevet i seminariernes studieordning, men en præcisering af kravene til oplæg og udstilling kunne være ønskelig. Ingen nævner problemer med, at oplæggenes længde overskrides. Det kunne tyde på, at seminarierne har strammet op på dette område. På enkelte seminarier er der større opgaver, som indgår i bedømmelsen, og nogle censorer påpeger, at den tid, der er afsat til læsning af opgaverne, ikke er tilstrækkelig. Det har i flere år været genstand for debat, om eksamen skal gennemføres på baggrund af opgaver eller de korte oplæg. En enkelt censor siger: Godt, at der fremover bliver krav om ensartede rammer for eksamen. Generelt udtrykker censorerne tilfredshed med eksamensformen som et godt grundlag for bedømmelsen af de studerende. Flere censorer påpeger, at der er bedre tid til samtale og til at vurdere de enkelte studerende ved gruppeeksamen, og at gruppesamarbejdet synes at løfte niveauet i samtalerne. Langt de fleste censorer finder eksaminationstiden (60 min.) passende, mens en enkelt ønsker mere tid til at gennemse de studerendes udstillinger, herunder ikke mindst video- og multimedieproduktioner. Side 17

18 Samarbejdet omkring eksamen Næsten alle censorer udtrykker, at der har været et rigtig godt samarbejde i eksamenssituationen. Ingen angiver, at samarbejdet har givet problemer. Med hensyn til den forhåndsorientering, som seminarierne sender til censorerne, er der generelt tilfredshed, men enkelte savner, at studieordning for faget samt censorrapporten er medsendt i papirform. Måske skulle censorformandskabet præcist beskrive, hvad der forventes at være i en udsending til censor, og hvad censor selv må hente på seminariets eller censorformandskabets hjemmeside. Konklusioner og forslag til forbedringer Præcisere hvad oplæg og udstilling skal indeholde stille tydeligere og klare krav i studieordningen. Censorformandskabet udarbejder liste over, hvad censor som minimum kan forvente at modtage i papirform fra seminariet, og hvad det må forventes at censor selv skal finde på seminariets eller censorformandskabets hjem meside. Den vigende kvalitet i uddannelsen manglende tid - er stadig et problem, men ingen peger på klare veje til løs ninger, men det hænger måske sammen med, at den nye læreruddannelse er lige om hjørnet. Prioriteringer i udtryksformer er nødvendig, hvis fordy belse og eksemplariske forløb med tydelig sammenhæng til den kommende profession skal fastholdes. Bacheloreksamen Der er i år modtaget rapporter fra 13 seminarier, der har benyttet en censor i billedkunst til bachelorprøven. Af de 12 censorer er fire interne, ni eksterne. Dog har fem censorer indtil for nylig været seminarieansatte. Ca. 1/3 af rapporterne drejer sig om ganske få eksaminander (1 5). Stort set alle rapporter fremhæver den gode samtale under eksaminationen, og eksaminationstiden på 45 min. findes passende. Til gengæld fremhæver næsten alle rapporter, at én time til at læse og lave en kvalificeret bedømmelse af et bachelorprojekt ikke er tilstrækkeligt. Derfor må sidetallet enten skæres ned, eller læsetiden sættes op. En enkelt påpeger, at sidetallet på opgaverne var kraftigt overskredet, og sådanne opgaver bør afvises på seminarierne, når studieordningen påpeger et maksimalt sidetal. Flere censorer fremhæver det gode informationsmateriale som seminarierne tilsender, mens enkelte finder materialet utilstrækkeligt. Her bør også være en liste over, hvad der som minimum skal medsendes til censor. Nogle ønsker en tydeligere beskrivelse af, hvordan den mundtlige eksamen skal foregå. Der er problemer for nogle studerende med at leve op til akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. Det gælder bl.a. evnen til at forholde sig kritisk og diskuterende til den anvendte teori. Samtidig savnes i flere bachelorprojekter en tydelig forankring i praksis, hvor de studerende forholder sig til praktikerfaringer. Det må dog forventes, at dette bliver bedre i den nye læreruddannelse, hvor praktikken er tydeligere forankret i uddannelsen fag. Biologi Birgitte Stougaard Der har været afholdt eksamen i biologi på 14 seminarier og afgivet 280 karakterer. Dette er en nedgang i forhold til sidste års 341 eksaminer i linjefaget. Der er en svag stigning i karaktergennemsnittet, der i 2007 er på 8,6 imod de sidste to års gennemsnit på 8,4. Vurderet ud fra en gennemsnitskarakter på 8,6 kan det konstateres, at de studerende trods besparelser på timetallet mange steder gennemgående klarer sig særdeles godt. Karakterfordelingen viser, at 19 studerende eller 6,7 % dumpede de tilsvarende tal var 26 eller 7,6 % i I 2007 har to studerende opnået karakteren 13 mod fem i Der er forskel på gennemsnitskarakteren imellem de enkelte seminarier, men i biologi er der ingen tendens til højere karaktergennemsnit på de centralt beliggende seminarier i København og Århus. I 2007 har eksaminerne været afviklet med henholdsvis 17 eksterne og otte interne censorer, og der har ikke været problemer med at dække censorbehovet. Det var ønskeligt med en større andel af interne, dvs. seminarieansatte censorer. Så lang tid hovedparten af de interne censorer kun melder tre censurdage ud, ændres denne fordeling formentlig ikke. Ved re-eksamen i august har flertallet af seminarierne fulgt den vedtagne procedure Side 18

19 med hensyn til censorpåsætning, og censorrapporterne peger i samme retning. Der har ingen ankesager været i biologi i Karaktergennemsnit for linjefaget biologi: 8,6 Bacheloreksamen Der er indsendt censorrapporter fra 13 seminarier med i alt 69 studerende, der har været til bacheloreksamen i biologi. Gennemsnittet i 2007 er på 8,4 imod 8,0 i Der kan, som i 2006, mangle censorrapporter fra eksaminer afholdt uden for den ordinære eksamenstermin. Men antallet af bacheloropgaver i biologi er øget fra 43 i 2006 til 69 i 2007, og det afspejler enten en reel stigning i antallet eller en bedre indrapportering. Ud fra de indberettede karakterer i de censorrapporter, der er modtaget, tegner der sig som i 2006 et to-puklet billede af de studerendes præstationer. Det samme billede genfindes i kommentarerne, hvor flere betoner store forskelle i de studerendes præstationer. Karaktergennemsnit for bacheloreksamen i biologi: 8,4 Censorbemærkninger vedrørende eksamensindholdet Der er generelt tilfredshed med eksamensindholdets relevans i forhold til bekendtgørelsens krav og studieordningerne for biologi, men der er kritikpunkter vedrørende eksamensindholdet. Nogle steder er omfanget af afløsning tilsyneladende blevet for omfattende, og der udtrykkes kritik af, at væsentlige emner i folkeskolen, så som krop og sundhed samt genetik og bioteknologi ikke inddrages i vurderingen. Som en censor udtrykker det: Uanset hvor meget man påberåber sig Klafki og det eksemplariske princip, giver den mundtlige gennemgang af en enkelt biotop ikke et tilstrækkelig grundlag for bedømmelse af, om de faglige mål for biologi er opfyldt. Andre seminarier har valgt en prøveform med to delprøver, og her er det den manglende dybde i samtalen om de to emner, der giver anledning til kritik. En censor konstaterer: Da det nok ikke er relevant at udvide tidsrammen, er det vigtigt at kravene til eksamen står knivskarpt. I langt de fleste studieordninger og prøvebestemmelser vægtes feltbiologi og økologi meget herunder fremlæggelse af primærmateriale med samtale omkring økologi og miljømæssige forhold. Det er derfor problematisk, at flere studerende møder op helt uden primærmateriale. Og der gør sig tilsyneladende særlige forhold gældende for netstuderende, hvor specielt dokumentation i form af netop primærmateriale ofte er helt utilstrækkelig. Set ud fra en gennemsnitskarakter på 8,6 klarer de studerende sig trods færre timer godt. Men flere censorer nævner, at det ikke er uproblematisk, at de studerende fagligt set skal nå langt omkring og opnå et højt fagligt niveau. De skal samtidig kunne inddrage fagdidaktik og tænke praktisk undervisning. Alt i alt en særdeles svær øvelse for mange! Omkring bacheloropgaverne bemærker flere, at der fokuseres på både relevante og aktuelle problemstillinger. Men der er stor forskel på evner til at anvende akademisk arbejdsmetode, og flere censorer nævner refererende opgaver, der mangler analyse og kritisk stillingtagen. Andre påpeger problemer med at få fagdidaktikken til at hænge Side 19

20 sammen med almendidaktiske/pædagogiske problemstillinger. Samlet set vurderes bacheloropgaverne til at være velfungerende. En rutineret ekstern censor bemærker, at han har deltaget i bacheloreksamen gennem nogle år, kvaliteten er steget, opgaveformen har fundet et fornuftigt leje og med god forståelse for intentionerne bag, vejlederne har udviklet deres viden om rammerne, indhold i opgaven og håndtering af vejledningen. De formelle rammer Den mere udbredte anvendelse af skriftlige oplæg er ikke uproblematisk. Censorerne nævner bl.a., at et skriftligt oplæg ikke giver mulighed for at vurdere den studerendes skriftlige fremstilling i faget biologi herunder korrekt skriftlig brug af faglige termer. Mange steder fungerer skriftlige opgaver stadig som oplæg for den mundtlige prøve. Specielt eksterne censorer peger på problemer med at læse opgaverne med den tildelte tid. En censor nævner, at spareiveren er gået for langt, når de studerende et sted stadig afleverer en skriftlig opgave som oplæg til den mundtlige prøve; en opgave som der ikke ydes læsetid til censor for, og som ikke indgår i en vurdering. Censorerne nævner desuden, at hvor prøven består af to delprøver, bør de lægges umiddelbart efter hinanden; grundlaget for vurdering bliver dermed mere sikkert. En ujævn og forvirrende eksamen for de ellers dygtige studerende og for os, nævnes af en censor i forbindelse med et blandet eksamenshold (grunduddannelse og åben uddannelse), og der peges på større ensartethed i studieordningerne. En times læsetid til bacheloropgaver kan ingen være tjent med!, skriver en censor om bacheloropgaven et synspunkt de fleste censorer deler. Det er en særdeles omfattende opgave for en censor at vurdere en studerendes behandling af både fagdidaktiske og almendidaktiske/ pædagogiske problemstillinger. Samarbejdet omkring eksamen De fleste censorer bemærker, at samarbejdet omkring eksamen forløber tilfredsstillende. Et grundigt forarbejde og god orientering fra både eksaminator og eksamensadministration værdsættes. Blandede eksamenshold nævnes også her som en særlig problematik, hvor rod i fremsendelse af studieordninger belaster censor og hele eksamenssituationen unødvendigt. Grundig information om bacheloropgaven vurderes som vigtig, måske især for de mange eksterne censorer. Manglende effektivitet omkring afholdelse af eksamen er et irritationsmoment for censorerne i en i øvrigt travl eksamensperiode. Eksamensplanen bør ændres, hvis der er frameldinger til eksamen, så censors arbejdstid samles. En enkelt censor nævner, at ledelse/administration bør kunne træffes også når eksamen afholdes på en lørdag. Afsluttende konklusioner Eksaminerne i linjefaget biologi og bacheloreksamen med udgangspunkt i biologi vurderes samlet set at være foregået på tilfredsstillende måde i Flere censorer peger på det problematiske i, at den øgede anvendelse af skriftlige oplæg gør det vanskeligt at inddrage de studerendes skriftlige fremstilling i faget biologi. Censorerne placeres desuden i en dobbeltrolle, når skriftlige oplæg fremsendes oplæg, som der ikke tildeles tid til læsning af, og som ikke indgår i vurderingen. Det anbefales, at alt skriftligt materiale indgår i vurderingen, og der gives læsetid til censor. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det ikke fremsendes til censor. Samlet set skønnes det ud fra censorrapporterne, at intentionerne om en større ensartethed i eksamensformen for linjefaget biologi i den ny læreruddannelse, fremover vil være en fordel. Trods både relevante, aktuelle og professionsrettede problemstillinger i bacheloropgaverne, er der stadig problemer med den akademiske arbejdsmetode samt tydelighed omkring linjefaget og naturfagsdidaktikken. Der bør derfor sættes ind med en mere systematisk indsats omkring det metodemæssige, og der bør fokuseres på en bedre sammenhæng mellem fag, fagdidaktik og de pædagogiske fag. Dansk Peter Schmidt 99 censorer har medvirket ved linjefagseksamen og 30 censorer har medvirket ved bacheloreksamen ved de 18 seminarier ud af et censorkorps på 229 censorer. Af de 99 censorer er de 46 seminarielærere fra andre semina- Side 20