Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Relaterede dokumenter
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Høring - praksisplan for fysioterapi

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Fyn. Ændring i forhold til samme måned i Ændring i forhold til samme måned i 2015 i % A-kassegrupper og a-kasser Juli Antal fuldtidsledige

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i juni-måned Antal fuldtidsledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

Organisering og sikring af lægedækningen

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Praksisplan for almen praksis

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned Antal gns. ledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Kommunal medfinansiering

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Sundhedsprofilen 2017

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

ede dh in el H ikk otos: M.dk F ergi1 syn BØRNEHUS SYD

Hjemmehjælp til ældre 2012

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Transkript:

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen

Emner i sundhedsprofilen

Sundhedsadfærd

Mortalitets rate opgjort for forskellige sygdomme og år (Italien). Mænd og kvinder Hjertesygdom Dødsfald per 100.000 Kræft Respiratoriske sygd. Ulykke Infektion Fordøjelse Årstal

Sundhedsadfærd i Region Syddanmark, 2017 31,7 Andel i % 17,8 18,5 18,5 6,2 Usundt kostmønster Daglig rygere Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag Svært overvægtige Lever ikke op til Who s anbefaling for fysisk aktivitet

Sundhedsadfærd i Region Syddanmark for mænd og kvinder, 2017 Andel i % 35 30 25 20 15 10 5 22,8 13,1 20,4 16,6 7,9 4,4 18,818,3 31,132,3 0 Usundt kostmønster Daglig rygere Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag Svært overvægtige Lever ikke op til Who s anbefaling for fysisk aktivitet Mænd Kvinder

Kommunale forskelle i sundhedsadfærd Dagligrygning, alkohol - højrisiko, svær overvægt, usund kost og fysisk inaktivitet ifølge WHO. Rangsum - Justeret for køn, alder og uddannelse. Relativt godt placeret Middel Relativt dårligt placeret Varde Billund Vejle Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Middelfart Kolding Nordfyns Odense Kerteminde Haderslev Assens Nyborg Faaborg-Midt Tønder Svendborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland

Udvikling i sundhedsadfærd

Rygning

Andel dagligrygere i befolkningen (15+ år) 39 36 33 30 Andel i % 27 24 21 Danmark EU Nordiske lande 18 15 12 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Source: WHO/Europe, European HFA Database, July 2016

Udvikling i rygeadfærd fra 2010 til 2017 25 20 15 10 22,1 19,0 18,5 11,4 9,7 9,2 9,4 7,1 14,1 10,3 5 0 Daglig rygning Storrygere Ikke-dagligrygere udsat for passiv rygning 2010 2013 2017 Rygning i hjemmet dagligt eller næsten dagligt

Andel (%), der ryger dagligt blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2017. Mænd Kvinder (23,9 % 20,9 %) (20,3 % 17,1 %) Andel i % 30 25 20 15 10 21,2 20,9 19 19,4 24,9 27,2 28,3 22,1 24,2 24,7 21,6 18,7 17 16,6 18,5 22,1 13,2 13,9 13,1 17,7 25,6 24 22,2 21,1 17,5 15,3 12,1 12,4 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013

Andel (%), der ryger dagligt blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2017. Mænd Kvinder (20,9 % 20,4 %) (17,1 % 16,6 %) 30 Andel i % 25 20 15 10 19 19,4 22,1 24,2 24,7 18,7 13,2 13,9 13,1 17,7 22,2 21,1 15,3 12,4 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2013 2017

Andel dagligrygere i Danmark, 2010-2017 Hvordan har du det? - Nationale tal fra alle 5 regioner

Alkohol

Indtag af ren alkohol i liter per person (15 år eller derover) 13 12 11 Liter per person 10 9 8 7 Danmark EU Nordiske lande 6 5 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Source: WHO/Europe, European HFA Database, July 2016

Procentuel andel blandt 15-16-årige unge, der har indtaget mindst fem genstande ved én eller flere lejligheder indenfor de seneste 30 dage, 2015. Kilde: ESPAD Report 2015

Udvikling i alkoholadfærd fra 2010 til 2017 Andel i % 30 25 20 15 10 5 8,5 8,1 6,2 20,9 19,1 15,4 26,7 24,1 0 Overskrider højrisikogrænsen Overskrider lavrisikogrænsen Drikker jævnligt (hver måned) fem eller flere genstande ved samme lejlighed 2010 2013 2017

Andel, der overskrider højrisikogrænsen for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2010-2013-2017. Mænd Kvinder (11,1 % 10,2 % 7,9 %) (5,9 % 5,9 % 4,4 %) 20 19,7 18 16,6 16 14 12 10,6 10 8 6 4 2 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013 2017

Fysisk aktivitet og Svær overvægt

Andel (%) med henholdsvis stillesiddende fritidsaktivitet og svær overvægt. Stillesiddende i fritiden Svær overvægt (17,6 % 21,0 %) (15,8 % - 18,5 %) Andel i % 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 41,7 41,2 18,8 20,7 19,9 21,1 22,2 21,5 17,5 18,4 19,1 17,0 20,1 13,6 15,7 15,1 15,7 17,0 17,8 17,8 18,8 18,0 13,7 14,3 8,5 15,4 13,2 6,9 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2013 2017

Sundhedsadfærd udvikling fra 2010-2017 25 22,1 21,0 20 15 19,018,5 17,6 16,4 15,8 14,5 18,5 17,8 17,0 15,5 10 5 8,5 8,1 6,2 2010 2013 2017 0

Motivation for ændring af sundhedsadfærd

Andelen (%) der ønsker at ændre sundhedsadfærd for borgere med forskellige former for risikoadfærd. Andel i % 80 70 60 50 40 30 20 70,9 72,1 60,5 44,9 43 33,1 67,5 61 65,9 28 Daglig rygning Stillesiddende fritid Usundt kostmønster Svær overvægt Alkohol-højrisiko 10 0 Mænd Kvinder

Andel (%), der har planlagt tidspunkt for rygeophør blandt dagligrygere, der gerne vil holde med at ryge, 2017. 80,0 Andel i % 6,8 13,3 Indenfor 1 mdr. Indenfor 6 mdr. Ikke planlagt hvornår

Trivsel og helbred

Andel (%) med særdeles god eller god livskvalitet, 2017 78.0-80.0 74.7-77.4 72.5-74.6 72,5 % Varde Billund Vejle Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Middelfart Kolding Nordfyns Odense Kerteminde Haderslev Assens Nyborg Faaborg-Midt Tønder 80,0 % Svendborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland

Andel (%)med særdeles god eller god livskvalitet blandt udvalgte undergrupper. Alders- og kønsstandardiseret procent Andel i % 100 80 60 40 76,3 86,5 56,0 36,7 27,7 20 0

Udvikling i udvalgte indikatorer for mental helbred og trivsel, 2010-2017. 25 Andel i % 20 15 10 5 10,5 10,9 13,5 12,6 14,7 16,6 15,1 17,5 20,2 5,6 6,6 7,2 10,2 12 14,7 0 Dårligt mentalt helbred Ofte/meget ofte nervøs eller stresset Meget generet af træthed Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Meget generet af søvnbesvær, søvnproblemer 2010 2013 2017

Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs og stresset Mænd Kvinder Andel i % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 36,2 29,6 23,1 20,5 21 16,2 15 15,8 14 19,3 19 10,7 15,9 17 10,9 9 12,8 11,7 12,9 10,2 11,2 12,4 5,1 5,2 9,2 7,5 8,3 4,8 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013 2017

Andel (%), med dårligt mentalt helbred 25,0 Mænd 23,1 Kvinder Andel i % 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 19,2 11,2 16,8 17,0 15,1 12,4 16,0 16,2 11,5 10,7 12,3 15,4 15,9 8,9 12,7 12,7 8,4 8,2 9,7 10,0 9,4 6,3 9,5 8,6 6,7 6,5 4,4 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013 2017

Andel i Første depressionsdiagnose

Sociale medier

Brug af sociale medier Andel i % 100 80 60 40 20 0 Andel, der dagligt bruger sociale medier 30 25 20 15 10 5 0 Andel, der bruger +3 timer om dagen på sociale medier blandt personer med dagligt forbrug. Alder i år Alder i år Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Andel (%) der oplever udvalgte følelsesmæssige reaktioner hos sig selv, som følge af venner og bekendtes statusopdateringer, 16-24-årige Mænd Kvinder 35 31,7 30 25 Andel i % 20 15 10 5 0 9,7 18,1 Venner har det bedre 3,7 10,8 Føle sig forkert eller udenfor 0,8 2,1 Udstillet, mobbet 15 Venner har det bedre 6,9 17,7 Føle sig forkert eller udenfor 0,41,4 Udstillet, mobbet

Andel (%), der har lavt selvværd, opdelt efter brug af de sociale medier. Kvinder 16-34 år Mænd 16-34 år 35 30 27,2 29,1 25 20 15 23,5 17,5 17,2 10 5 10,4 9,6 13,4 0 Ugentligt eller sjældnere/aldrig Dagligt mindre end 1 time Dagligt 1-2 timer Dagligt mere end 2 timer

Medvirkende årsager til ikke at føle sig udhvilet, blandt 16-24-årige der aldrig (næsten aldrig) får søvn nok til at føle sig udhvilede, %. Underholdning fra elektroniske enheder Opgaver relateret til arbejde/uddannelse Tanker/bekymringer vedr. personlige problemer Forstyrrelse fra mobiltelefon i sengen Tanker/bekymringer om arbejde 37,6 28,4 25,9 18,2 74,8 Mænd Underholdning fra elektroniske enheder 65,4 Opgaver relateret til arbejde/uddannelse 44,1 Tanker/bekymringer vedr. personlige problemer Forstyrrelse fra mobiltelefon i sengen 33,6 53,8 Kvinder Tanker/bekymringer om arbejde 23,6 0 20 40 60 80 Andel i %

Tak for opmærksomheden