Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Transkript

1 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017

2 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? S ELVVU RDERET HELB RED OG LIVSKVAL ITE T Borgernes selvvurderede helbred hænger tæt sammen med senere dødelighed, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet. Selvvurderet helbred er derfor en vigtig indikator for den generelle sundhedstilstand i befolkningen. 81 % af borgerne vurderer deres helbred som godt Andelen med godt selvvurderet helbred er lidt lavere blandt kvinder end mænd og falder med alderen 76 % af borgerne har god livskvalitet RYG NING Rygning er den risikofaktor, der har klart størst betydning for dødeligheden. I Danmark kan næsten dødsfald årligt tilskrives rygning. Det svarer til næsten hvert tredje dødsfald. Storrygere (15 eller flere cigaretter om dagen) lever i gennemsnit år kortere end aldrig rygere, og smårygere (under 15 cigaretter om dagen) lever 5 år kortere end borgere, der aldrig har røget. 19 % af borgerne ryger dagligt. Det er lige så mange som i I 2010 var andelen af dagligrygere 22 % Der er flere rygere blandt mænd end kvinder det gælder i alle aldersgrupper 72 % af dagligrygerne vil gerne stoppe med at ryge. 53 % af de storrygere, der ønsker at stoppe med at ryge, vil gerne have støtte eller hjælp til det. Blandt smårygere er det 35 %.

3 A LKOH OL Alkohol er én af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Knap dødsfald relateres til alkohol årligt. Ud over at påvirke dødeligheden er alkohol også helt eller delvist årsag til mere end 200 forskellige sygdomme, herunder en række kræftsygdomme, leversygdomme og muskel-skeletsygdomme. Desuden er alkohol årsag til et stort antal kontakter til sundhedsvæsenet og et stort sygefravær. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol har to niveauer. Borgere, der overskrider lavrisikogrænsen for alkoholindtag (7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd), har en forøget risiko for alkoholrelaterede sygdomme, mens borgere, der overskrider højrisikogrænsen (14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd), har en høj risiko. 6 % af borgerne overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Andelen er faldet med 2 procentpoint siden 2010 Blandt de unge mænd (16-24 år) er andelen, der overskrider højrisikogrænsen, faldet fra 20 % i 2010 til 11 % i % af borgerne, der overskrider højrisikogrænsen, ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug 51 % blandt årige mænd og 41 % blandt kvinderne i samme aldersgruppe drikker jævnligt mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Andelen er faldet med 9 procentpoint blandt mændene og 6 procentpoint blandt kvinderne siden 2013 F YSISK AKTIVITET Fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme som fx overvægt, hjerte-karsygdom, type 2-diabetes og visse kræftformer. Fysisk inaktivitet forårsager årligt ca dødsfald i Danmark svarende til 14 % af alle dødsfald. Desuden lever fysisk aktive personer ca. 7 år længere end fysisk inaktive personer. 21 % af borgerne er mest stillesiddende i deres fritid i 2010 var det 16 % 32 % af borgerne bruger mindst 4 timer ved en skærm i deres fritid (TV, computer, tablet, smartphone). Blandt de unge mænd (16-24 år) er det 50 % 64 % af de fysisk inaktive borgere vil gerne være mere fysisk aktive KOST En sund og varieret kost kan være med til at forebygge sygdomme som overvægt, hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes, kræftsygdomme og muskel-skeletsygdomme. Den danske befolkning har et højt energiindtag i kosten, og kombineret med en høj grad af fysisk inaktivitet indebærer det en betragtelig risiko for, at andelen af overvægtige i befolkningen i Danmark vil stige. 18 % af borgerne har et usundt kostmønster mod 15 % i % af de borgere, der har et usundt kostmønster, vil gerne spise sundere Andelen af syddanskere, der spiser frugt dagligt, er faldet fra 67 % i 2010 til 51 % i 2017

4 OVERVÆGT Svær overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem, da svær overvægt øger risikoen for udvikling af fx forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, adskillige kræftsygdomme og overbelastning i bevægeapparatet. Ud over de personlige gener af svær overvægt, er svær overvægt desuden et stort samfundsøkonomisk problem pga. store udgifter til behandling og pleje samt en stor tabt produktion. Overvægt er i sundhedsprofilen defineret i henhold til WHO s definition: Moderat overvægt klassificeres som et Body Mass Index (BMI) der ligger mellem 25 og 30 og svær overvægt klassificeres som et BMI over % af borgerne er overvægtige (BMI over 25) mod 50 % i 2010 Blandt mænd i alderen år er over 70 % overvægtige (BMI over 25) 19 % af borgerne er svært overvægtige (BMI over 30). Det er en stigning på 4 procentpoint siden Der ses en stigning i alle køns- og aldersgrupper 54 % af de svært overvægtige borgere ønsker at tabe sig MENTAL SU NDHED Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og gennem de sidste år har der nationalt og internationalt været en stigende interesse for befolkningens mentale sundhed. Interessen skyldes dels en høj forekomst af mentale sundhedsproblemer som fx angst og depression, dels en stigende erkendelse af den mentale sundheds betydning for menneskers almene velbefindende og helbred. 17 % af borgerne føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede Blandt kvinder i alderen år er andelen, der ofte eller meget ofte føler sig nervøs eller stresset, steget fra 19 % til 36 % fra 2010 til Blandt kvinder i alderen er andelen steget fra 19 % til 30 %. Denne negative udvikling ses for en række andre indikatorer for mental sundhed 10 % af syddanskerne har lavt selvværd. Blandt kvinder i alderen og år er andelen 26 % og 18 % Blandt borgere i beskæftigelse har 7 % lavt selvværd, mens det gælder 23 % af de arbejdsløse og 26 % af førtidspensionisterne SO CIAL ULIG HED I SUN DHED Der er en tydelig social slagside i borgernes sundhedsadfærd, trivsel og sygelighed. Borgere med lav uddannelse lever mere usundt, trives dårligere og er mere syge end højtuddannede borgere.

5 Region Syddanmarks sundhedsprofil 2017 Unges mentale trivsel og de sociale medier

6

7

8

9 Overleveringspapir til Sundhedskoordinationsudvalget Vi har i Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet et overleveringspapir til det nyvalgte Sundhedskoordinationsudvalg, som fra den 1. januar 2018 skal overtage det politiske arbejde med det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Overleveringspapiret beskriver erfaringer vi har gjort samt en række anbefalinger til det videre arbejde med nogle af de fælles sundhedspolitiske udfordringer, vi står overfor. Sundhedskoordinationsudvalgets politiske arbejde Vi er i Sundhedskoordinationsudvalget kommet langt med at forbedre det tværsektorielle sundhedssamarbejde, og det giver et godt udgangspunkt for den næste sundhedsaftale. Som afgående udvalg håber vi, at I vil fortsætte denne udvikling, men det kræver blandet andet, at I: styrker det kommunale og regionale politiske ejerskab til sundhedsaftalen sætter yderligere politisk retning, herunder påvirker den nationale dagsorden skaber en dynamisk sundhedsaftale for med få mål løbende formidler resultater af sundhedssamarbejdet og betydningen for de syddanske borgere På tværs af kommuner, region og almen praksis har vi forskellige udgangspunkter og incitamenter. Forskellene til trods er vores visioner på mange måder ens: Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Centralisering og specialisering af sygehusene udfordrer primærsektoren. Sundhedskoordinationsudvalget skal have fokus på de lokale konsekvenser af udviklingen. Vi skal i fællesskab udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i ønsket om at finde fælles løsninger til gavn for borgeren. Lighed i sundhed Ulighed i sundhed er stigende. Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet, og vi skal derfor gøre mere for at forebygge og reducere ulighed i sundhed, særligt for sårbare grupper og kortuddannede. Et styrket tværsektorielt samarbejde Det er nødvendigt at styrke det tværsektorielle samarbejde, hvis vi skal løse de udfordringer, vi står overfor. Vi skal se fordomsfrit på opgaveløsningen og udnytte vores kompetencer til at løse opgaven bedst muligt - til gavn for borgeren. Udvikle og styrke samarbejdet med borgeren og pårørende Det giver værdi, når borgere og pårørende inddrages i udviklingen af sundhedsvæsnet samt i egen behandling og rehabilitering. Vi skal støtte borgerne i at kunne tage ansvar for deres egen sundhed. Et udvidet samarbejde med civilsamfundet Oplevelsen af et godt helbred og gode relationer er vigtige for en god livskvalitet. Et tættere samarbejde med civilsamfundet rummer et potentiale for det tværsektorielle samarbejde, eksempelvis i forhold til at skabe mere sammenhængende forløb. 1

10 Status for Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget har i den nuværende sundhedsaftaleperiode arbejdet med følgende tre visioner for det tværsektorielle sundhedssamarbejde: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Visionerne er stadig aktuelle, og det vil være relevant at arbejde videre med dem i Sundhedsaftalen Vi er lykkedes med mange opgaver i den nuværende aftaleperiode, blandt andet har vi: Udviklet et nyt forløbsprogram for mennesker med KOL og har et på vej for diabetes Videreudviklet samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivelse (SAM:BO) til socialpsykiatrien Skabt grundlaget for gennemsigtighed i forbindelse med overdragelse af opgaver Udviklet samarbejdet om genoptræning af psykiatriske patienter, så patienter kan få genoptræning både i forhold til deres psykiske og somatiske behov Desuden er der i perioden udarbejdet en lang række samarbejdsaftaler for forskellige målgrupper, eksempelvis borgere med psykiatrisk diagnose og samtidig misbrug, sårbare gravide, udviklingshæmmede med psykiatrisk diagnose, IV-behandling med antibiotika og væske, lavpotent kemoterapi m.fl. Anbefalinger til Sundhedsaftalen Vi har i Sundhedskoordinationsudvalget drøftet en række sundhedspolitiske udfordringer, som kan være af betydning for Sundhedsaftalen og som kræver en helhedsorienteret indsats: Rygning Rygning er den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest, både målt i sygelighed og dødelighed. Over halvdelen af alle rygere har et ønske om at stoppe, og Syddanmark er den region med flest dagligrygere. Vi anbefaler at styrke samarbejdet om at reducere rygning og forebygge at børn og unge starter med at ryge. Psykisk sygdom Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit år kortere end andre syddanskere. I Sundhedsaftalen er psykiatri og somatik ligestillet, men der er stadig brug for, at vi gør en særlig 2

11 indsats. Vi anbefaler et fortsat fokus på mennesker med psykisk sygdom, herunder blandt andet mennesker med psykisk sygdom og et samtidigt misbrug. Børn og unges mentale sundhed Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013 og andre undersøgelser har peget på en negativ udvikling i mental trivsel hos børn og unge, særligt unge kvinder. Børn og unges mentale sundhed har været et vigtigt indsatsområde for os og vi anbefaler, at det nye udvalg fortsat har fokus på børn og unges mentale helbredsproblemer. Den ældre medicinske patient Høj alder er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdom, som kræver behandling på enten sygehus eller i almen praksis og efterfølgende pleje og rehabilitering i kommunen. Vi anbefaler at fortsætte de senere års fokus på at forbedre samarbejdet om ældre medicinske patienter. Senfølger af kræft Vi bliver bedre og bedre til at behandle kræftsygdom. Det betyder, at flere patienter lever med senfølger af en kræftsygdom eller dens behandling. Vi anbefaler at styrke det tværsektorielle samarbejde i overgangen fra sygehusbehandling til kommunal rehabilitering. Tættere kobling af sundheds- og arbejdsmarkedsområdet Reformerne på arbejdsmarkedsområdet lægger op til en tættere kobling med sundhedsområdet. Der er behov for at forbedre kommunikation og koordinering af vores indsatser. Særligt i forhold til sårbare grupper, eksempelvis unge med mentale helbredsproblemer. Vi anbefaler at styrke samarbejdet mellem sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, både for patienter med en psykiatrisk og somatisk diagnose. Som Sundhedskoordinationsudvalg har vi været med til at skabe en god politisk dialog mellem kommuner, region og almen praksis. Vi satte os ambitiøse mål for Sundhedsaftalen og er nået langt, men der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde yderligere. God arbejdslyst Sundhedskoordinationsudvalget Den 19. december 2017 Tage Petersen (V), Region Syddanmark Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Henning Ravn (V), Esbjerg Kommune Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedskoordinationsudvalget i Syddanmark består udover Henning Ravn (V) og Tage Petersen (V) af: Jørgen Skadborg, (PLO Syddanmark) Mireille Lacroix (PLO Syddanmark), Erik Rosengaard (V, Nyborg), Jørn Lehmann Petersen (A, Region Syddanmark), Povl Kylling Petersen (A, Aabenraa), Anni B. Tyrrestrup (O, Middelfart), Susanne Crawley Larsen (B, Odense) og Marianne Mørk Mathiesen (I, Region Syddanmark). 3