Udbudslov (loven kan læses her) For at implementere det nye udbudsdirektiv, så er det besluttet, at der skal være en egentlig udbudslov. Efter 1½ års udvalgsarbejde blev loven fremsat og blev vedtaget 19. november 2015 loven træder i kraft 1. januar 2016. I kommissoriet er angivet, at Det foreslåede regelsæt skal i videst muligt omfang føre til større klarhed, forenkling og fleksibilitet med lavest mulige transaktionsomkostninger hos såvel ordregivere som leverandører. Målet er, at sætte det gode købmandsskab i centrum, når det offentlige køber ind, således at ressourcerne bruges på at sikre det bedst mulige indkøb i stedet for på regelfortolkning og administrativt arbejde. Med udbudsloven implementeres udbudsdirektivet. Der er fortsat forsyningssikkerhedsdirektiv og direktiv om koncessionskontrakter, der ikke er med i udbudsloven. Tilbudsloven gælder fremover kun for bygge- og anlægsarbejder, det vil sige, at afsnit 1 bevares med afsnit 2 om varer- og tjenesteydelser ophæves. Med udbudsloven er der kommet flere og eksplicitte krav man kan stille i forbindelse med udbud, det er eksempelvis klare regler for, hvornår man kan og skal udelukke tilbudsgivere og klarhed om brug af sociale klausuler. Loven giver mulighed for mere dialog mellem udbyder og mulige tilbudsgivere, så udbyder får mulighed for at få input fra mulige leverandører inden der indgås en aftale. Noget helt nyt i loven er light-regime, der erstatter nogle af de regler, der var reguleret via tilbudsloven; light-regimet dækker de særlige regler for sociale og andre specifikke tjenesteydelser, det er eksempelvis sundhedsog socialvæsen og tilknyttede tjenesteydelser, velfærdsydelser, andre kollektive/sociale/personlige tjenesteydelser. Her er en gennemgang af de væsentligste punkter i loven. Hvornår skal en opgave i udbud - tærskelværdi: Når man skal opgøre en kontrakts værdi, så skal man beregne ud fra, hvad man alt i alt kan komme til at betale ( 30). Her skal også medregnes mulige optioner og kontraktforlængelser. For kontrakter om vareindkøb og tjenesteydelser, som udbydes af regioner og kommuner er tærskelværdien 1.541.715 kr. eks. moms Dialog og markedsundersøgelse: Inden en opgave sendes i udbud, så kan kommunen/regionen have en dialog med mulige leverandører, hvor kommunen/regionen kan få rådgivning om deres kommende udbud ( 39). Det vil sige, at mulige leverandører kan give deres input, inden der bliver skrevet et udbudsmateriale. [evt udbygget med hvilke foranstaltninger der skal sikre, at det ikke giver markedsfordel for firmaer; teknisk specifikationer kan erstattes af andet der opfylder samme krav; hensyn til 2 om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet].
Delkontrakter: Der er kommet bestemmelse med i loven om, at man skal forklare, hvis man ikke opdeler sin kontrakt i delkontrakter ( 49). Det vil sige, at hvis en kommune fremover vil udbyde eksempelvis et plejecenter og et distrikt, så skal man nu forklare, hvis man ikke opdeler i delkontrakter på hhv. center og hjemmepleje. Reserverede kontrakter: Regionen/kommunen kan stille krav om, at det kun er beskyttede værksteder (eller tilsvarende aktører), der kan byde på en opgave ( 54) Udbudsformer: Man kan stille krav om, at der skal gives alternative tilbud ( 50). Det vil sige, at udbyder kan give tilbudsgiver mulighed for at komme med tilbud, der afviger fra beskrivelsen i udbudsmaterialet. Man skal gennemføre som enten offentligt udbud; hvor alle kan afgive et tilbud. Begrænset udbud; hvor alle kan ansøge om at deltage (prækvalifikation). Udbud med forhandling. Konkurrencepræget dialog. Innovationspartnerskab. Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse. Projektkonkurrence. ( 55 til 84). Rammeaftaler: Rammeaftaler kan højest have en løbetid på 4 år. Der er ikke længere krav om, at der skal være minimum 3 leverandører. Hvis der er aftale med flere forskellige leverandører, så kan man vælge mellem dem eller man kan lave en konkurrence mellem de valgte leverandører ( 95 100). Udelukkelse: Der er i loven en række forhold, hvor man SKAL udelukke ansøger. Hvis man er dømt eller har fået bøde for deltagelse i kriminel organisation; bestikkelse; svig; terrorhandlinger; hvidvask; børnearbejde og andre former for menneskehandel; har gæld på over 100.000 kr. til offentlig myndighed ( 135). Udelukkelsen kan gælde op til 4 år. Muligheden for udelukkelse er forbedret med den nye udbudslov. Man kan også vælge at skrive i udbudsbekendtgørelsen, at man vil udelukke leverandører, der har tilsidesat gældende forpligtigelser inden for det miljø-, social- eller arbejdsretlige område ift. EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler; hvis man er erklæret konkurs; hvis man har begået alvorlig forsømmelse ifb. sit arbejde; hvis man samarbejder i karteller; hvis man har misligholdt en tidligere kontrakt; hvis man har forsøgt at påvirke beslutningsprocessen eller fået fortrolige oplysninger; hvis man har gæld til det offentlige på under 100.000 kr. ( 137). Udelukkelsen kan gælde op til 2 år.
Tilbudsgiver har mulighed for at dokumentere, at man er egnet og pålidelig og derfor ikke kan udelukkes. Egnethed: Man kan stille krav til, at tilbudsgiver skal være egnet. Kravene skal være minimumskrav om stå i udbudsbekendtgørelsen ( 140). Det drejer sim om krav til: 1. Det pågældende erhverv; ved at have en bestemt autorisation eller være med i en bestemt organisation for at kunne udføre erhvervet. 2. Økonomisk og finansiel formåen; det kan være krav til omsætning dog maksimalt svarende til dobbelt værdi af kontrakten. Dokumentation kan være relevant erhvervsansvarsforsikring, årsregnskaber og dokumentation for omsætning i op til 3 regnskabsår ( 154) 3. Teknisk og faglig formåen; krav der sikrer, at tilbudsgiver har menneskelige og teknisk ressourcer samt tilstrækkelig erfaring, der sandsynliggør, at de kan løse opgaven. Dokumentation kan være liste over tilsvarende opgaver de seneste 3 år angivelse af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer (hvis det ikke er del af tildelingskriterierne) erklæring om gennemsnitlige antal medarbejdere og ledende medarbejdere de sidste 3 år ( 155). Kvalitetssikring- og miljøledelsesstandarder: Der kan stilles krav om certifikat fra en uafhængig om, at leverandøren opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder samt miljøledelsessystem eller miljøledelsesstandarder ( 157 og 158). Fælles europæisk udbudsdokument: For at lette tilbudsgivers opgave med at give tilbud, så skal man bruge et fælles europæisk udbudsdokument, der fungerer som foreløbigt bevis. Det bruges i forbindelse med om man er omfattet af udelukkelsesgrunde; at man opfylder mindstekrav til egnethed; samt at man opfylder de objektive og ikkediskriminerende kriterier for udvælgelse. Inden kontrakten tildeles, så kan man stille krav om egentlig dokumentation ( 148 151). Evaluering af tilbud: I udbudsmaterialet skal tildelingskriterierne være angivet. Som noget nyt skal man også beskrive evalueringsmetoden, så tilbudsgiver på forhånd ved, hvad der tillægges betydning ved evalueringen ( 160). Der skal stå det valgte tildelingskriterium; der skal stå hvilke under- og delkriterier, der bruges og hvordan man vægter dem; der skal stå hvilken evalueringsmetode, der bliver brugt. Det vil sige, at udbyder på forhånd skal beslutte metoden og den systematik, man vil bruge.
Tildelingskriterier: Man skal vælge den tilbudsgiver, der har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud ( 162). Det skal man vurdere på baggrund af tildelingskriterierne: Pris; hvis man vælger dette tildelingskriterium, så må man kun vurdere pris. Det svarer til tildelingskriteriet Laveste pris. Omkostninger; omkostninger kan være alle former for omkostninger Bedste forhold mellem pris og kvalitet; her kan bruges kvalitative, miljømæssige og sociale aspekter. Underkriterier kan være kvalitet (funktionsmæssige forhold, sociale, miljømæssige og innovative karakteristika); organisering af personale og deres kvalifikationer og erfaringer; kundeservice, teknisk bistand og leveringsbetingelser. Man kan vælge at fastsætte pris på forhånd, så der udelukkende konkurreres på de kvalitative underkriterier det svarer til omvendt licitation. Livscyklusomkostninger Hvis man bruger tildelingskriterierne omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet, så kan man inddrage livscyklusomkostninger ( 166). Det kan være omkostninger i forbindelse med erhvervelse; omkostninger i forbindelse med brug (energiforbrug og andre ressourcer); omkostninger til vedligeholdelse; omkostninger til bortskaffelse (indsamling og genindvinding). Livscyklusomkostninger kan også være omkostninger i forbindelse med modvirkning af klimaændringer (drivhusgas). Der kan også medregnes eksempelvis driftsomkostninger, omkostninger til transport eller vedligeholdelse. Unormalt lave tilbud: Hvis et tilbud synes unormalt lavt, så skal man bede tilbudsgiver om at komme med en redegørelse ( 169). Det kan være en redegørelse om besparelser; tekniske løsninger eller særligt gunstige betingelser; originalitet eller eventuel statsstøtte. Man skal afvise unormalt lave tilbud, hvis det skyldes at tilbudsgiver (eller underleverandør) tilsidesætter forpligtigelser inden for det miljø-, social- eller arbejdsretlige område i henhold til EU-retten; national lovgivning eller kollektive aftaler eller i henhold til de miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventionerne. Hvis redegørelsen ikke giver en begrundelse for, hvorfor tilbuddet er så lavt, så kan tilbuddet afvises. Individuelle rapporter: Når et udbud afsluttes, så skal ordregiver lave en skriftlig rapport ( 174). Det gælder uanset om der bliver indgået en kontrakt, en rammeaftale eller udbuddet annulleres. Formålet er at sikre gennemsigtighed med de beslutninger, der er truffet det er særligt vigtigt i forbindelse med
eventuelle forhandlinger i processen, ved konkurrencepræget dialog samt ved innovationspartnerskaber. Særlige betingelser ved kontraktens gennemførsel: Man kan fastsætte særlige betingelser vedrørende en kontrakt. Det kan være økonomiske, innovationsrelaterede, miljømæssige, sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn ( 176). De betingelser der fastsættes, skal have relevans for opgaven og de skal overholde proportionalitetsprincippet, men der er vide grænser. Som eksempler nævnes blandt andet giftige kemikalier, brug af fair-tradeprodukter, fremme ligestilling, ansættelse af langtidsledige m.v.. Underleverandører: Ordregiver kan stille krav om, at tilbudsgiver skriver i sit tilbud, præcis hvad man vil bruge underleverandører til. Der kan stilles krav om, at man oplyser kontaktoplysninger for underleverandører. Ændring af kontrakt: Hvis der bliver ændret på grundlæggende elementer i en kontrakt, så skal man lave et nyt udbud ( 178). Det er grundlæggende, hvis man ændrer betingelser, så andre måske havde budt på opgaven; hvis den økonomiske balance ændres til leverandørens fordel; hvis man udvider området betydeligt; eller hvis man erstatter leverandøren. Det er ikke en grundlæggende ændring, hvis man ændrer for mindre end tærskelværdien og mindre end 10 % af værdien for kontrakten. Det er heller ikke grundlæggende, hvis det vedrører supplerende ydelser fra den oprindelige leverandør, hvis det ville give væsentlige ulemper af økonomisk eller teknisk art eller hvis det vil give væsentlige problemer, at bruge en anden leverandør ( 180). Man kan erstatte leverandøren, hvis det står eksplicit mulighed i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet. Det er også muligt at udskifte leverandør, hvis der er tale om insolvens, fusion m.v., dog må det ikke ændre de oprindelige kriterier for valg af leverandør og der må ikke ske grundlæggende ændringer af kontrakten ( 182). Et konkursbo må overdrage opgaven til 3. mand. Ophør af kontrakt: Hvis der ændres grundlæggende på en kontrakt, så kan ordregiver ophøre kontrakten ( 185). Kontrakten kan også ophøres, hvis det viser sig at leverandøren burde have været udelukket eller leverandøren ikke skulle have haft kontrakten på grund af traktatbrud.
Hvis der er helt særlige forhold, så kan en kontrakt alligevel videreføres. Det kan være, hvis det er i strid med væsentlige samfundsinteresser, hvis mennesker eller dyrs liv og sundhed kommer i fare ved at ophøre kontakten. Man kan skrive exit-klausuler ind i udbudsmaterialet, så der er klare aftaler for, hvad der kan føre til ophør af kontrakten. Sociale og andre specifikke tjenesteydelser light regimet. Over tærskelværdien: Der er særlige regler for sociale og andre specifikke tjenesteydelser, det er eksempelvis sundheds- og socialvæsen og tilknyttede tjenesteydelser, velfærdsydelser, andre kollektive/sociale/personlige tjenesteydelser ( 186). Man skal fastlægge en procedure for indkøb af disse ydelser og der skal fastsættes kriterier for tildeling, hvis værdien er over tærskelværdien på 5.583.000. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis skal lave et egentligt udbudsmateriale. Man skal lave et materiale, der giver mulige leverandører mulighed for at give et tilbud. Man kan som udbyder selv vælge hvilke tildelingskriterier, som man vurderer, er passende. Man kan altid vælge, at bruge de almindelige regler for udbud, men det er ikke en pligt. Socialøkonomiske virksomheder: Man kan som udbyder vælge at reservere kontrakten til virksomheder, der er omfattet af lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder ( 190). Det vil sige, at formålet med organisationen er at varetage offentlige tjenesteydelsesopgaver; udbyttet geninvesteres for at opfylde organisationens målsætninger; ledelses- eller ejerskabsstrukturerne skal være baseret på principper om medarbejderejerskab eller medarbejderdeltagelse eller skal kræve aktiv deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessenter; organisationen har ikke haft en tilsvarende kontrakt med ordregiver de seneste 3 år. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at kontraktperioden maksimalt må være 3 år. Indkøb under tærskelværdi med klar grænseoverskridende interesse. Hvis man vil indgå en kontrakt, der kan have interesse for leverandører fra andre lande, men hvor værdien er under tærskelværdien, så skal man annoncere kontrakten ( 191). I bemærkningerne til loven står, at kontraktens genstand har betydning for, om der er tale om klar grænseoverskridende interesse Hvis det er en forudsætning for udførelsen af kontrakten, at den vindende tilbudsgiver har viden om særlige danske regler, der regulerer udførslen af specifikke tjenesteydelser, kan det pege i retning af, at kontrakten ikke har en klar grænseoverskridende interesse. [ ] Det peger ligeledes i retning af, at kontrakten har klar grænseoverskridende interesse, hvis de virksomheder, der kan levere de ønskede ydelser, har tradition for at være internationalt aktive. I denne forbindelse kan det eksempelvis påpeget, at også svenske virksomheder leverer ældrepleje og sundhedsløsninger i Danmark.
Europa-Kommissionen vil udarbejde en standardformular, der skal bruges. Indkøb under tærskelværdi uden klar grænseoverskridende interesse: Hvis en opgave er under tærskelværdien og ikke har en klar grænseoverskridende interesse, så gælder de almindelige regler i udbudsloven ikke ( 193). Det vil sige, at det er de almindelige forvaltningsretlige principper, der er gældende. Man skal sikre, at købet foregår på markedsvilkår, er sagligt og økonomisk forsvarligt.